Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 0. maj 2007

4. udkast

(ændringsforslag fra DF)

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi.

(Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.)

[af kirkeministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Kirkeministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4-6. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2007 og var til 1. behandling den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Lovforslaget tager afsæt i resultater af arbejdet i regeringens arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur som følge af kommunalreformen. Arbejdsgruppens resultat blev offentliggjort den 17. juli 2006 i betænkning nr. 1477/2006 »Opgaver i sogn, provsti og stift«, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 70. Betænkningen blev endvidere sendt i høring samme dag som offentliggørelsen sammen med et udkast til lovændringer.

Den 21. februar 2007 sendte kirkeministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Andre møder:

Den 2. maj 2007 afholdte Kirkeudvalget en høring over lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Jens Christensen, Frederiksberg og Præsteforeningen.

Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Præsteforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   kirkeministeren, tiltrådt af <>:

Til titlen

   1) I titlen ændres »og lov om folkekirkens økonomi« til: », lov om folkekirkens økonomi og lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning«

[Korrektion af lovforslagets titel]

Til § 1

Af   et mindretal i udvalget (SF), tiltrådt af <>:

   2) I det under nr. 6 foreslåede § 10, stk. 5 indsættes som sidste punktum:

»Kontaktpersonen skal senest 6 måneder efter sin tiltræden i funktionen påbegynde en lederuddannelse, medmindre den valgte kontaktperson allerede har en lederuddannelse.«

[Lederuddannelse af kontaktperson]

Af   et mindretal i udvalget (DF), tiltrådt af <>:

   3) Nr. 12 udgår.

[Opretholdelse af den gældende § 37]

Af   kirkeministeren, tiltrådt af <>:

Ny paragraf

   4) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2007, foretages følgende ændring:

1.    I § 3, stk. 2, ændres »6« til: »5«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 3

   5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

Ȥ 01. I § 23, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

 »Stiftets biskop er født medlem af stiftsudvalget vedrørende økonomi.««

[Ændring af udvalgets sammensætning]

Til § 4

   6) I stk. 3 indsættes efter », som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3-4,« : »og § 3 stk. 2 i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, som affattet ved denne lovs § 01,«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget tilføjes titlen »lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning« som følge af ændringsforslagets nr. 2.

Til nr. 2

Funktionen som daglig leder for de ansatte i folkekirken bør følges op med et krav om egentlig lederkompetencer, derfor foreslås det at den valgte kontaktperson skal gennemføre en lederuddannelse, medmindre vedkommende kan dokumentere, at vedkommende allerede ar gennemført en lederuddannelse. Uddannelsen betales af menighedsrådet.

Til nr. 3

Det foreslås, at ordlyden af den gældende lovs § 37 opretholdes.

Til nr. 4

Med ændringsforslagets foretages ændring af § 3, stk. 2, i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning for at opretholde ligevægten mellem antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer og antallet af repræsentanter for valgmenigheder i stiftet, som har stemmeret i forbindelse med valg af biskop. Da antallet af stemmeberettigede repræsentanter for valgmenigheder i stiftet følger opgørelsesmåden for antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer, der ændres med lovforslagets § 1, nr. 5, er der således alene tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget ændres sammensætningen af stiftsudvalget vedrørende økonomi således, at stiftets biskop bliver født medlem af udvalget. Hermed får biskoppen indsigt i og indflydelse på stiftsudvalget vedrørende økonomis virke, jf. § 23, stk. 1 i lov om folkekirkens økonomi (kapitalforvaltning) samt forslaget til § 23 a i lov om folkekirkens økonomi (bindende stiftsbidrag).

Forslaget får derfor også den konsekvens, at det i stifter, hvor der er forsøg med stiftsråd, vil være såvel den læge repræsentation, valgt efter samme principper som stiftsudvalget vedrørende økonomi, som biskoppen, der tillægges stiftsudvalget vedrørende økonomis kompetencer i forsøgsperioden.

Efter § 23, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi vil kirkeministeren fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning, herunder præcisere, at biskoppen bliver det forretningsførende medlem af stiftsudvalget vedrørende økonomi.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foretages ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, således at ændringsforslagets nr. 4 træder i kraft på samme tid og med samme virkning som lovforslagets § 1, nr. 4.

 Britta Schall Holberg (V) Â  Birthe Rønn Hornbech (V) fmd.  Flemming Damgaard Larsen (V) Â  Jørgen Winther (V) Â  Søren Pind (V) Â  Jesper Langballe (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Karen J. Klint (S) nfmd.  Hüseyin Arac (S) Â  Mogens Jensen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Arne Toft (S) Â  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 160

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

2

Ændringsforslag, fra kirkeministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Artikel af Poul Langagergaard »Folkekirken er en umulig ledelsesopgave«

5

Henvendelse af 4/4-07 fra Jens Christensen, Frederiksberg

6

Pressemeddelelse om udvalgets høring over lovforslaget

7

Program for udvalgets høring over lovforslaget

8

Henvendelse af 23/4-07 fra Jens Christensen, Frederiksberg

9

1. udkast til betænkning

10

Henvendelse af 9/5-07 fra Præsteforeningen

11

2. udkast til betænkning

12

3. udkast til betænkning

13

Indlæg fra biskop Kresten Drejergaard ved udvalgets høring over lovforslaget

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-07 fra Jens Christensen, Frederiksberg, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om redegørelse for stifternes økonomiudvalgs status, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om det er korrekt, at biskopperne ikke skal være med til at forvalte stiftsbidraget, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministeren vil fremsætte ændringsforslag, således at biskopperne skal være med til at forvalte stiftsbidraget, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om i hvilket omfang, der vil blive tilbudt lederuddannelse samt tillæg til de præster, der påtager sig ledelsesopgaven, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministeren ikke mener, at det er en forudsætning for at udøve ledelse at man skal være uddannet som leder, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ministeren vil tage initiativ til, at forenkle reler og regulativer for de ansatte i folkekirken, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om oversendelse af oversigt over gældende regler og regulativer for ansatte i folkekirken, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om hvad der kan gøres, hvis hverken præst eller menighedsråd ønsker at påtage sig ledelsen, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om ministeren vil tage initiativ til, at biskopper og provster får en lederuddannelse, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om ministeren betragter præster, provster og biskoppers efteruddannelse som en del af kvalitets/ledelsesreformen, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/4-07 fra Jens Christensen, Frederiksberg, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om udarbejdelse af ændringsforslag, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-07 fra Præsteforeningen, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvordan det sikres, at også overenskomstansatte præster vil blive honoreret, hvis de påtager sig funktionen som daglig leder af de ansatte, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om i hvilket omfang præsten vil være forpligtet til at følge eventuelle målsætninger vedtaget af menighedsrådet, der vedrører præstens pastorale forpligtelse, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, i hvilket omfang det gejstlige tilsyn kan pålægge præsten at udføre en given handling, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om målsætningen om, at flere præster skal have en høj grad af enighed om valget af en leder vil føre til undertrykkelse af teologiske mindretal, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag til lovforslagets § 1, nr. 12, således at ordene »pastorale forpligtelse« erstattes af »embedsvirksomhed«, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå