Dato:

27. november 2006

Kontor:

Økonomi og Analyse

J.nr.:

2006/5011-65

Sagsbeh.:

MOL

Fil-navn:

UUI spm 3 ad L16.doc

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 1. november 2006 ad L 16.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem de nugældende refusionsregler for kommunerne, når de udbetaler ”hjælp i særlige tilfælde” til kontanthjælpsmodtagere og de foreslåede regler for mennesker i introduktionsperioden”

Svar:

Efter lov om en aktiv socialpolitik refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde til kontanthjælpsmodtagere. Derimod er refusionsprocenten 0 pct. for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde til personer, der modtager starthjælp.

I forslaget til ændring af integrationsloven (L 16) foreslås der en refusionssats på 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Denne refusionssats svarer til den refusionssats, der gælder for refusion af udgifter til hjælp i særlige tilfælde til kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik.