Betænkning afgivet af - Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. december 2006

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af
danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den 4. oktober 2006 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

 

Anne‑Mette Winther Christiansen (V) fmd.  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Irene Simonsen (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørgen Winther (V) Â  Jesper Langballe (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Henriette Kjær (KF) Â  Allan Niebuhr (KF) Â  Lotte Bundsgaard (S) nfmd.  Bjørn Medom Nielsen (S) Â  Troels Ravn (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Morten Ã˜stergaard (RV) Â  Steen Gade (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 16

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat fra integrationsministeren
2	Udkast til tidsplan for L 16
3	Endelig tidsplan for L 16

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 16

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om hvor mange personer der modtager hjælp i særlige tilfælde efter de nugældende refusionsregler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om færre vil modtage »hjælp i særlige tilfælde« ved en ændret refusionssats, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om sammenhængen mellem nugældende refusionsregler og de foreslåede regler for mennesker i introduktionsperioden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om ministeren vurderer, at der ved en lovændring vil blive færre eller flere start- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i danskundervisningen, jf. lovforslagets punkt 4.8.2, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

 

Spørgsmålet og integrationsministeren svar herpå er optrykt efter ønske RV.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes vurdere om færre vil modtage "hjælp i særlige tilfælde" ved en ændret refusionssats.

Svar:

Den foreslåede refusionsprocent på kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde svarer til den refusionsprocent, som vil gælde kommunernes udgifter til introduktionsydelse og introduktionsprogrammer, og som i dag gælder i lov om en aktiv socialpolitik. Samlet vil dette betyde en væsentlig forenkling for kommunerne, da de fremover alene skal operere med en refusionsprocent på integrationslovens område.  

Det er næppe sandsynligt, at færre personer vil modtage hjælp i særlige tilfælde som følge af en nedsættelse af refusionsprocenten fra 75 pct. til 50 pct.

Først og fremmest foretages der ingen ændring i forhold til, hvornår og på hvilke betingelser kommunerne kan yde hjælp i særlige tilfælde.

Dernæst er der forholdsvis få personer på landsplan, der modtager hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Det betyder, at den enkelte kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde til personer omfattet af integrationsloven er forholdsvis små, hvorfor jeg ikke kan tro, at kommunerne vil lade den lavere refusionsprocent betyde, at færre vil modtage hjælp i særlige tilfælde.