|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            31. maj 2007 J. nr.          500-13  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 29. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål 45 vedrørende L 159, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. maj 2007 fra menighedsrådet i Marmorkirken, jf. L 159 - bilag 20."
I henvendelsen anmoder menighedsrådet ved Frederiks Kirke (Marmorkirken) om at det sikres, "at der i udbudsmaterialet tages højde for at projekteringen ikke må indebære nogen fare for kirken, hverken i etablerings- eller i driftsfasen".
Selvom de detaljerede udførelsesmetoder ifølge sagens natur først kan afklares senere i projektforløbet, ligger det fast, at anlægsarbejderne i forbindelse med stationen ved Frederiks Kirke (Marmorkirken) vil blive gennemført på en sådan måde, at der ikke vil opstå nogen fare for kirken, hverken under etableringen eller senere - i driftsfasen. Uanset at dette er en selvfølge, vil jeg pålægge det kommende Metroselskab at sikre dette.
Flemming Hansen