Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23 . maj 2007

J. nr.           500-13

  

 

Trafikudvalget har i brev af 9. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål 42 vedr. L 159, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål :

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 9. maj 2007 fra Bent Johannsen og Sven Skovmand, jf. L 159 - bilag 15."

 

Svar:

 

Henvendelsen er i høj grad en gentagelse af visse synspunkter fra den henvendelse fra Bent Johannsen og Sven Skovmand, jeg har kommenteret i mit svar på spørgsmål 3 vedrørende L 159.

 

Jeg har ikke yderligere at tilføje til mit svar på spørgsmål 3 vedrørende L 159, men vil dog - i forbindelse med brevskrivernes udsagn om, at det har været vanskeligt at få adgang til Teknisk dokumentationsrapport fra Udredning om Cityringen - gøre opmærksom på, at Teknisk dokumentationsrapport fra Udredning om Cityringen (et dokument på mere end 300 sider) har været tilgængelig på Transport- og Energiministeriets hjemmeside fra rapporten udkom i maj 2005. Tegningsbindet har ikke været tilgængeligt på hjemmesiden, men interesserede, der har henvendt sig til Transport- og Energiministeriet med specifikke interesser, har fået tilsendt kopi af de relevante sider.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen