|
|||
|
|
|
|
Afsluttet undersøgelse af ekstra Metrostation på Carlsberg-grunden
I februar 2007 aftalte Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Transport- og Energiministeriet med Carlsberg Ejendomme at gennemføre en undersøgelse af hvilke ændringer, der skulle ske af Cityringen for eventuelt at kunne etablere en ekstra Metrostation på Carlsberg-grunden. Carlsberg Ejendomme tilbød i den forbindelse at betale for undersøgelsen.
Undersøgelsen er nu afsluttet og den viser, at de samlede ekstraudgifter i forhold til Cityringens økonomi, jf. lovforslaget om Cityringen, fordeler sig som vist i oversigten nedenfor:
Ekstraudgifter ved Carlsberg-alternativet i forhold til Lovforslaget
(2005-priser):
Ekstra anlægsomkostninger, centralt skøn:                                      781 mio. kr.
Ekstra boremaskine så forlængelse af tidsplan undgås:                              126 mio. kr.
Nutidsværdi af mindre driftsoverskud:                                                             165 mio. kr.
Nutidsværdi af ekstra reinvesteringsbehov:                                   50 mio. kr.
I alt                                                                                       1122 mio. kr.
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Transport- og Energiministeriet har i forbindelse med undersøgelsens igangsættelse lagt vægt på, at Cityringsprojektet skulle holdes økonomisk skadesløs, såfremt der blev truffet beslutning om en ekstra Metrostation på Carlsberg grunden.
De tre parter har dog også noteret sig, at Carlsberg Ejendomme har lagt vægt på, at en ekstra Metrostation på Carlsberg grunden skulle give et positivt driftsbidrag til Cityringen.
Undersøgelsen viser, at en ekstra station på Carlsberg grunden ikke giver et positivt bidrag til driftsøkonomien for Metroen. Dette skyldes bl.a. at linjeføringen i Cityringen bliver længere, hvilket fører til øgede driftsomkostninger. Totalt set får Cityringen kun relativt få ekstra passagerer med den alternative linjeføring, og de øgede driftsomkostninger kan ikke dækkes af de ekstra passagerer.
Undersøgelsen offentliggøres pÃ¥ Transport- og Energiministeriets hjemmeside www.trm.dk under publikationer. Â