Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk samordning

(Etablering af Det Miljøøkonomiske Råd)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. februar 2007 og var til 1. behandling den 2. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 19. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 90. Den 23. februar 2007 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at de finder det særdeles vigtigt, at fagområdet miljøøkonomi styrkes og udvikles på højt kvalificeret grundlag. Vi kan støtte forslaget om at etablere et miljøøkonomisk råd med en særskilt miljøvismand i regi af Det Økonomiske Råd.  Vi forventer, at denne konstruktion kan skabe den nødvendige uafhængighed, og lægger i særlig grad vægt på, at der vil være naturvidenskabeligt velfunderede medarbejdere i den faste stab, så naturvidenskabelig tænkning og naturvidenskabelige kompetencer ikke blot bliver underordnede den traditionelle nationaløkonomi. Vi betragter dette som afgørende for, at Det Miljøøkonomiske Råd kan udvikle et unikt fagligt miljø, som der står respekt om nationalt og internationalt. Vi har i denne forbindelse noteret os, at økonomi- og erhvervsministeren ved førstebehandlingen bekræftede, at det er hans forventning, at rådets sekretariat vil indeholde såvel naturvidenskabelige som miljøøkonomiske kompetencer.

Vi betragter det som ærgerligt, at hverken Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling eller Det Økologiske Råd har fået mulighed for at udpege en repræsentant til Rådet. Begge må betragtes som særligt kvalificerede til denne opgave, og de ville helt klart kunne tilføre diskussionerne ekstra kvalitet.

Vi betragter det i øvrigt som positivt, at regeringen med lovforslaget reelt erkender, at det var et fejlskud, at man i 2002 enerådigt og uden om alle normale procedurer valgte at etablere en institu-tion (Institut for Miljøvurdering (IMV)) til en bestemt person (Bjørn Lomborg), hvis stærkeste kvalifikation i denne sammenhæng var hans højtprofilerede fornægtelse af menneskeskabt drivhuseffekt og betydningen af at forebygge faretruende global opvarmning. Det virker dog noget bizart, at regeringen til trods for denne erkendelse har fundet det vigtigt at overføre 2,5 mio. kr. årligt fra IMV’s hidtidige bevilling til Copenhagen Consensus, der ledes af Bjørn Lomborg.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Kim Andersen (V) fmd.  Jacob Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) Â  Jens Hald Madsen (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Colette L. Brix (DF) nfmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Kim Mortensen (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Simon Pihl Sørensen (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 157

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning