Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2007
2. udkast
(Ændringsforslag fra skatteministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven
(Ændrede beskatningsregler for uskiftet bo m.v.)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2007 og var til 1. behandling den 23. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 5. januar 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 61. Den 8. februar 2007 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
  1) I stk. 1 ændres »1. april 2007« til: »1. maj 2007«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens ikrafttrædelse udskydes fra 1. april til 1. maj 2007 under hensyn til, at stadfæstelse først finder sted i april 2007.
Ifølge forslagets § 2, stk. 2, skal loven have virkning, når dødsfaldet er sket efter påbegyndelsen af ægtefællernes indkomstår 2008. For langt de fleste personer påbegyndes indkomståret 2008 den 1. januar 2008. Indkomståret 2008 kan dog påbegyndes inden årsskiftet 2007-08 (forudforskudt indkomstår), men tidligst den 2. april 2007. Da § 2, stk. 2, ikke foreslås ændret, eksisterer der således i teorien en mulighed for, at loven kan få tilbagevirkende kraft for tilfælde, hvor ægtefællernes indkomstår 2008 er påbegyndt i tidsrummet fra 2. april til 30. april 2007. Det er imidlertid i praksis sjældent, at et indkomstår for personer påbegyndes i løbet af april måned. Hertil kommer, at et dødsfald i indkomståret 2008 selv i tilfælde, hvor indkomståret måtte være begyndt før den 1. maj 2007, overvejende sandsynligt vil indtræde efter den 1. maj 2007. Sandsynligheden for at nogen rammes af loven med tilbagevirkende kraft anses herefter for så ringe, at det findes ubetænkeligt at opretholde lovens virkningsbestemmelse.
 Kim Andersen (V)  Charlotte Antonsen (V)  Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Torsten Schack Pedersen (V)  Mikkel Dencker (DF)  Colette L. Brix (DF)  Charlotte Dyremose (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Frode Sørensen (S)  René Skau Björnsson (S) fmd. Jens Peter Vernersen (S)  John Dyrby Paulsen (S)  Klaus Hækkerup (S)  Poul Erik Christensen (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 155
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar fra skatteministeren |
2 |
Udkast til tidsplan |
3 |
1. udkast til betænkning |
4 |
Ændringsforslag fra skatteministeren
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 155
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om at redegøre for grundlaget for beregningen af, at det vil koste SKAT 955.000 kr. til systemtilretning vedrørende de foreslåede ændringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om de anførte udgifter til systemmodernisering vedrører systemmodernisering af varig karakter, eller der er tale om rettelser af systemer, der inden for kort tid erstattes af nye systemer på grund af den generelle systemmodernisering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
|