Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 155:
Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven. (Ændrede beskatningsregler for uskiftet bo m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 7/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da vores sædvanlige ordfører på sagen ikke kan være til stede
i dag, skal jeg tilkendegive Venstres stilling til L 155. Dette forslag fra skatteministeren ændrer skatteberegningen i dødsåret i tilfælde, hvor den afdødes ægtefælle overtager boet. Med de nuværende regler anvendes den efterfølgende ægtefælles skatteprocenter ved beregning af skat på grundlag af begge indkomster. Med dette forslag vil man fremover anvende afdødes skatteprocenter ved beregningen af skatten af den afdødes indkomst, og herved imødekommes et ønske, der tidligere har været udtalt fra flere sider her i salen.

     Ændringen har betydning, hvor kun den ene af ægtefællerne er medlem af folkekirken og derfor har betalt kirkeskat, og i tilfælde, hvor ægtefællerne er skattepligtige
i hver sin kommune med forskellig skatteprocent. Når ægtefællerne bor i samme kommune, som det jo trods alt oftest er tilfældet, har ændringen ingen betydning for denne del, og hvis ægtefællerne har samme status i forhold til folkekirken, altså enten begge er medlemmer af folkekirken eller begge ikke er medlemmer af folkekirken, medfører dette forslag heller ingen ændringer. Det var SF, der med et beslutningsforslag sidste år foreslog en ændret beregning af kirkeskatten for ægtefæller ved dødsfald, og dette lovforslag imødekommer de udtalte sympatier for intentionerne i SF's beslutningsforslag og gør det nu muligt at tilgodese afdødes vilje med hensyn til kirkeskat. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Så er det hr. John Dyrby Paulsen som ordfører.

Ja, det er fuldstændig korrekt, som det blev anført fra Venstres ordfører, at det her jo bygger på et beslutningsforslag fra SF, som vi behandlede tilbage i oktober 2006, og også dengang støttede vi det udmærkede forslag fra SF, og vi støtter naturligt også det lovforslag, der nu foreligger.
     Debatten, vi havde dengang, mundede ud i, at der ville komme et tiltag, og vi skulle drøfte det i udvalget. Nu har det så ført til et decideret lovforslag, og det kan vi kun hilse velkommen, for det er en principiel sag, at vi sørger for, at afdødes bo ikke bliver tvunget til at betale kirkeskat, hvis den afdøde ikke har ønsket det i levende live. Så vi giver fuld støtte fra vores side til lovforslaget.

Tak til hr. John Dyrby. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Sidste år behandlede vi et beslutningsforslag fra SF her i Folketinget netop med det samme formål som lovforslaget her, og på det tidspunkt støttede Dansk Folkeparti da også SF's beslutningsforslag.
     Derfor er vi også glade for, at skatteministeren nu har taget problemet op og har fremsat det her lovforslag, som har til formål at sikre, som hr. Dyrby var inde på, at der for personer, som har meldt sig ud af folkekirken eller som aldrig har været medlem og har haft noget tilhørsforhold til folkekirken, ikke opkræves kirkeskat, efter at de er afgået ved døden, blot fordi deres ægtefælle har været medlem af folkekirken.
     Det er selvfølgelig ikke rimeligt, lige så vel som det heller ikke er rimeligt, at personer, som har valgt at være medlemmer af folkekirken og som ønsker at betale kirkeskat, så ikke kommer til at bidrage til deres kirkesamfund, efter at de er afgået ved døden, fordi de har været gift med en person, som ikke har været medlem af folkekirken. Det problem rettes der op på med lovforslaget her, og det er vi glade for, så jeg skal sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til hr. Mikkel Dencker, og så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Også for os Konservative er det meget vigtigt, at vi får vedtaget det her lovforslag, for som det jo er i dag, giver man allerede fra dødstidspunktet afdøde den efterlevendes skattemæssige status. Det har betydning i to situationer, nemlig hvis der er forskel på, om man var medlem af folkekirken eller ej, eller hvis man boede i to forskellige kommuner.
     Så kan nogle spørge: Jamen er der ægtefæller, der bor i to forskellige kommuner? Ja, det er der, hvis den ene eksempelvis er på plejehjem.
     Det, der altså teknisk sker nu, er, at man i virkeligheden skattemæssigt lader afdøde leve videre, indtil indkomståret er slut, sådan at man bevarer sin status, med at man betaler skat i den kommune, som man døde i, og man betaler kirkeskat, hvis man var medlem af folkekirken, og man betaler ikke kirkeskat, hvis man ikke var medlem af folkekirken. Der sker altså ikke nogen sammenblanding af ægtefællernes økonomier i dødsåret. Så det er både rimeligt og rigtigt. Vi støtter det.

Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Så er det hr. Ole Glahn som ordfører.

Da vores ordfører er forhindret i at være her på grund af vejret, skal jeg holde talen i stedet for ordføreren, hr. Poul Erik Christensen:
     Lovforslaget har sin rod i et beslutningsforslag fremsat af SF, og forslaget fik af et flertal i Folketinget en positiv behandling her i salen. Lovforslaget indeholder ændringer af dødsboskatteloven, således at afdødes bobehandling ikke fremover belastes af skat til folkekirken i de tilfælde, hvor afdøde ikke har været medlem heraf. Under behandlingen af beslutningsforslaget støttede Det Radikale Venstre varmt vedtagelsen af beslutningsforslaget, der vægtede etik og menneskelige følelser højere end stivsindet, traditionel behandling af dødsboer og omkostninger.

     Den nuværende lovs behandling af dødsboer har det paradoksale resultat, at et ikkefolkekirkemedlems dødsbo bliver pålignet kirkeskat, hvis den længstlevende er medlem af folkekirken. Det sker, uanset om afdøde hele sit liv har tilhørt en anden religion og netop af denne grund ikke har ønsket at betale skat til folkekirken. Mange efterladte har været ilde berørt over, at deres afdøde familiemedlems dødsbo blev pålignet skat til folkekirken, og har slet ikke kunnet forstå denne mærkelige lovgivning.
     Lovforslaget er også en konsekvens af, at Danmark ikke er et land med kun én religion, men et mangfoldigt land med flere religioner og en frihed til selv at vælge sit religiøse tilhørsforhold, og at dette valg ikke anfægtes, når døden indtræffer. Det er derfor glædeligt, at der nu ændres på disse forhold, og Det Radikale Venstre kan varmt tilslutte sig forslaget.

Tak til hr. Ole Glahn. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

For SF er det her et af de sjældne tilfælde, hvor det at have fremsat et beslutningsforslag også resulterer i et direkte lovforslag. Men det er da rart at se, at det kan lade sig gøre, og det er vel det samarbejdende folkestyre, der er trådt i kraft her.
     Forslaget drejer sig jo - og det er ridset op af andre ordførere - i bund og grund om religionsfrihed, kan man sige, også efter døden, sådan at forstå, at de, som overtager en afdøds forpligtelser, ikke skal gøre det anderledes, end den afdøde havde tænkt sig. Så det er sådan en helt rimelig, psykologisk ting, en frihedsting, og der er ikke særlig mange penge i det, men jeg tror det vil blive modtaget med stor venlighed og forståelse i befolkningen, at der nu er oprettet nogle tilstande, som alle kan forstå og sympatisere med.
     SF er glad for, at der er kommet en reaktion på det flertal, der var, og vi takker for, at der nu også er fremsat et lovforslag på baggrund det, og vi støtter det selvfølgelig fortsat.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører.

Man får helt lyst til her i vintervejret at holde sådan en lang principiel tale om adskillelse af kirke og stat. Jeg vil sige i hvert fald et par sætninger om det, og det er naturligvis, at jeg synes, det er underligt, at vi har en forening i Danmark, som staten opkræver kontingent til. Jeg er sikker på, at der er rigtig mange foreninger, der ville synes, det var en ganske fantastisk ordning - diverse skakklubber, fodboldforeninger, og hvad vi har af politiske partier, ville sikkert synes, det var en fantastisk ordning, at man slap for det der meget bureaukratiske element af sin organisation, nemlig kontingentopkrævning. Det er jo det, det er, når man går ind fra statens side og opkræver kirkeskat.
     Det var det principielle element, og så kan man nok på baggrund af det regne ud, at vi i Enhedslisten naturligvis synes, at det skal være sådan, at folk, der ikke ønsker at betale kirkeskat, heller ikke kommer til at gøre det, efter at de er døde. Det ville være en mærkværdig ordning, om end jeg har hørt, at mange bliver troende i sidste sekund, og måske har man tænkt, at det skulle være en form for aflad, eller jeg ved ikke, hvor vi skulle hen.
     I hvert fald kan vi i Enhedslisten tilslutte os, at det er sådan, at man naturligvis selv er herre over, om man betaler kirkeskat, eller om man ikke gør, i live eller ikke i live, men vi så altså helst at hele ordningen blev afskaffet.

Jeg tror også, jeg gemmer min store tale om tilhørsforholdet mellem kirke og stat, men jeg vil bare sige, at det egentlig er en skam, at hr. Morten Homann ikke er til stede i dag, for det var faktisk SF's normale skatteordfører, hr. Morten Homann, der tog fat på og rejste spørgsmålet endnu en gang og fik os til at undersøge mulighederne for på en enkel og ubureaukratisk måde at lave den korrekte skattefastsættelse.
     For princippet om, at man skal betale den samme skat efter sin død, som man ville have gjort i levende live, tror jeg at alle kan tilslutte sig. Det viser den brede opbakning fra Folketingets partier også. Men vi skal gøre det på en måde, så vi ikke får den efterladte til at have unødigt besvær med at gennemføre skatteberegningen, og det har vi så fundet en model for, og derfor lægger man også et lovforslag frem, der faktisk går en del videre end det, som SF pegede på.

     SF pegede alene på den problemstilling, når man var henholdsvis medlem og ikkemedlem af folkekirken inden for et ægteskab, hvor vi også med det her lovforslag, der bliver lagt frem nu, tager hold om den situation, hvor man kan være gift, men bosiddende i to forskellige kommuner, og derfor have to forskellige kommuneskatter at afregne efter.
     Jeg er glad for, at der er kommet så bred en opbakning til lovforslaget, og jeg håber, vi får det vedtaget til gavn og glæde de efterladte.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.