Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 154 – Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)

 

Vedlagt følger min kommentar til en fælles henvendelse af 13. marts 2007 fra Forsikring & Pension og Finansrådet.

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                      /Birgitte Christensen

Forsikring & Pension og Finansrådet har i en fælles henvendelse peget på tre problemer i lovforslaget.

Lovens ikrafttræden

Foreningerne mener ikke, at de kan nå at implementere loven, så de pensionsaftaler, der indgås umiddelbart efter ikrafttrædelsen af loven, er i overensstemmelse dels med lovens krav om højere udbetalingsalder, dels med gældende bekendtgørelseskrav om information til kunderne ved indgåelse af pensionsaftaler.

Først når loven er vedtaget, og de aftaleretlige regler er vedtaget i det enkelte pensionsinstitut, hvilket i nogle tilfælde forudsætter generalforsamlings- eller bestyrelsesvedtagelse, kan de anvendes over for nye pensionsopsparere. Når regelsæt og beregningssystemer i pensionsinstitutterne ikke er tilpasset de nye skatteregler vil pensionsinstitutterne ikke kunne give deres nye kunder korrekt information om de aftaler, der indgås.

Foreningerne foreslår en af følgende løsninger:

·        Lovens ikrafttrædelse udskydes til et halvt Ã¥r efter dens vedtagelse.

·        En overgangsordning, hvor pensionsordninger oprettet i overgangsperioden vil være omfattet af de hidtil gældende regler, men hvor pensionsopsparerne ved overgangsperiodens udløb flyttes over til de nye aldersgrænser for udbetaling.

Hvis der ikke sker en udskydelse af ikrafttrædelsen eller der indføres en overgangsordning, er det meget vigtigt for foreningerne, at der ikke kan gøres krav gældende mod pensions- og pengeinstitutterne på grund af den fejlinformation, der vil være en følge af lovens hurtige ikrafttrædelse.

Jeg kan oplyse, at da loven først kan forventes vedtaget i løbet af april måned, vil jeg til 2. behandlingen af lovforslaget stille et ændringsforslag, der udskyder ikrafttrædelsen til den 1. maj 2007. Jeg kan ikke gå ind for en yderligere udskydelse af ikrafttrædelsen af de nye regler.

Målsætningen i velfærdsaftalen er at opnå en senere tilbagetrækningsalder. Såfremt pensionsopsparerne i en længere periode, eksempelvis i op til et halvt år efter ikrafttrædelsen kunne oprette pensionsordninger med en udbetalingsalder på 60 år, vil dette kunne anses for at være en omgåelse af denne målsætning.

Jeg anerkender fuldt ud, at lovforslaget har administrative konsekvenser for pensionsinstitutterne i form af ændringer af tekniske og administrative systemer. Jeg har også noteret mig, at det kan tage nogen tid for pensionsinstitutterne at gennemføre disse ændringer bl.a. afhængig af måden, hvorpå disse skal vedtages i det enkelte pensionsinstitut. Disse praktiske forhold for pensionsinstitutternes gennemførelse af de nye regler kan efter min opfattelse ikke tilsidesætte hensynet til at opfylde målsætningen i velfærdsaftalen.

Jeg mener i øvrigt ikke, at den skitserede overgangsordning er hensigtsmæssig. 

I det omfang pensionsinstitutterne i en - forhåbentlig kortvarig - overgangsperiode efter ikrafttrædelsen af loven ikke kan give fyldestgørende eller korrekt information om konsekvenserne af de nye regler for de pensionsaftaler, der indgås, må pensionsinstitutterne tage de forbehold, der er nødvendige.

En højere aldersgrænse for udbetaling på én gang

Foreningerne foretrækker, at de højere aldersgrænser for udbetaling bliver indført på én gang i stedet for den trappevise forhøjelse. Foreningerne noterer sig, at det tilsyneladende ikke vil være et problem at indføre et højere alderstrin på én gang ved senere forhøjelser af efterlønsalderen.

Ukendte fremtidige ændringer af efterlønsalderen udgør en særlig teknisk udfordring, idet pensionsinstitutterne for personer født efter den 1. januar 1963 ikke kan indgå pensionsaftaler med en aftalt pensionsydelse, idet tidspunktet for pensionsydelsens udbetaling ikke vil være kendt efter lovens ikrafttrædelse.

Det fremgår af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænse for udbetaling fra skattebegunstigede pensionsordninger parallelt med efterlønsalderen. Jeg mener, at velfærdsaftalen skal udmøntes i overensstemmelse med ordlyden.

Lovforslaget indebærer, at udbetalingsalderen fra pensionsordninger, der oprettes efter lovens ikrafttrædelse følger den pågældendes efterlønsalder. Det er derfor efterlønsalderen i arbejdsløshedsforsikringsloven, der fremover bestemmer udbetalingsalderen fra pensionsordningerne.

Jeg skal i øvrigt på indeværende tidspunkt afstå fra at gå ind i en nærmere vurdering af, hvordan en regulering af efterlønsalderen i (tidligst) 2025 nærmere kan tænkes udformet. Jeg er opmærksom på de tekniske udfordringer, som en eventuel regulering af efterlønsalderen udgør for pensionsinstitutterne med hensyn til beregning af pensionsydelserne.

Valg af udbetalingsalder

Foreningerne ønsker en tilkendegivelse om forståelsen af overførselsreglen (pensionsbeskatningslovens § 42 A) og foreslår, at der gives mulighed for at vælge  udbetalingsalder uden krav om overførsel af en ordning. Når en person kan se pensioneringstidspunktet nærme sig, vil det være helt i velfærdsaftalens ånd, såfremt vedkommende kan vælge at udskyde udbetalingstidspunktet i ordninger med udbetalingsalder 60. Og i princippet burde valgmuligheden efter foreningernes opfattelse ikke blot gælde de aldersklasser, som lovforslaget omfatter, men alle.

Jeg kan tilslutte mig foreningernes ønske om, at det skal være muligt at vælge en højere udbetalingsalder for en pensionsordning uden at skulle overføre den til en ny ordning, der oprettes efter lovens ikrafttrædelse. Det skyldes, at fremgangsmåden med overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 42 A både vil være omkostningskrævende og besværlig for pensionsopsparerne.

Jeg vil til 2. behandlingen af lovforslaget stille et ændringsforslag, der går ud på, at de foreslåede regler om højere udbetalingsalder også gælder for pensionsordninger oprettet før ikrafttrædelsen af de nye regler, såfremt pensionsopspareren aftaler dette med sit pensionsinstitut.

Denne mulighed skal efter min opfattelse kun gælde for personer, der er omfattet af de højere aldersgrænser for udbetaling fra pensionsordninger, på samme måde som de øvrige regler i forslaget. Foreningernes forslag ligger derfor uden for velfærdsaftalens rammer.

Jeg har i øvrigt ingen bemærkninger til den forståelse af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 42 A, som foreningerne skitserer i henvendelsen.