Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 152:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007. Første behandling 1/3 2007. Betænkning 19/4 2007. Anden behandling 8/5 2007).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 107 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 14 (SF og EL).