Den næste sag på dagsordenen var:
11) Anden behandling af lovforslag nr. L 152:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007. Første behandling 1/3 2007. Betænkning 19/4 2007).
Der var stillet 4 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 4 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.