Den første sag på dagsordenen var:
1) Første behandling af lovforslag nr. L 152:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud. (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 7/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Blandt de ypperste elementer i en liberal erhvervspolitik er en fri en åben konkurrence, og derfor er det da også med glæde, at vi i Venstre kan støtte det forslag om bl.a. revision af konkurrenceloven, som er fremsat her. De foreslåede ændringer af konkurrenceloven vil medføre en øget konkurrence om offentlige opgaver og vil sikre en stærkere indsats over for kartelvirksomheder, som forsøger at undgå en fri konkurrence.
     Med hensyn til en øget konkurrence om offentlige opgaver er det afgørende, at der er åbenhed og gennemskuelighed, når alternative tilbud på en opgave skal vurderes. Det er så en efterfølgende politisk vurdering at tage stilling til, hvilke eventuelle mulige løsninger man ud fra en helhedsbetragtning vil vælge. Men er der ikke en klar sammenlignelighed mellem tilbuddene, vil det være tilsvarende svært at vurdere, hvilket af tilbuddene der eventuelt måtte være det bedste, og det vil i sidste ende gå ud over brugerne af den offentlige service, hvis det ikke er det reelt bedste tilbud, som bliver valgt. Derfor hilser vi det i Venstre meget velkommen, at ministeren bl.a. foreslår at indføre en annoncepligt på offentlige indkøb over 500.000 kr. Offentlige kontrakter af en vis størrelse vil dermed ikke kunne gives til en enkelt direkte leverandør, uden at alternative leverandører får mulighed for at byde ind på lige vilkår.

     Endvidere giver forslaget konkurrencemyndighederne bedre mulighed for at indhente oplysninger om offentlige indkøb. Det er vigtigt, at muligheden for at afgive tilbud for en offentlig og en privat leverandør gøres mere lige, og regeringen har jo allerede indført en række frie valg for borgerne på bl.a. ældreområdet, skoleområdet og sygehusområdet. Men et frit valg er jo intet værd, hvis der reelt ikke er noget at vælge mellem. Det vil forslaget her være med til at sikre, og det er vi i Venstre meget tilfredse med.
     Vi er også tilfredse med det andet centrale element i forslaget, nemlig en styrket indsats mod kartelvirksomhederne. Når karteller aftaler priser på bestemte opgaver, sættes den frie konkurrence ud af kraft. Det skader de erhvervsdrivende, som søger at konkurrere på åbne og lige vilkår, ligesom det selvfølgelig også skader de forbrugere, der efterspørger en ydelse, men som på grund af den manglende konkurrence må opleve at skulle betale en højere pris. Vi er derfor tilfredse med, at forslaget bl.a. arbejder med det, der kaldes et straflempelsesprogram, som der har været gode erfaringer med andre steder. Man kan spejle computere, og man får mulighed for at visitere centrale personer på virksomhederne. Således tilpasser lovgivningen sig den teknologiske udvikling, der selvfølgelig også finder sted hele tiden.
     For Venstre er det dog afgørende, at de beføjelser, vi giver myndighederne til at bekæmpe kartelvirksomheder, også er i balance med retssikkerheden for både virksomhederne og ikke mindst for de ansatte. Vi føler, at det fremsatte forslag har en sådan balance, hvor der er fundet proportionalitet mellem indsats og udbytte. Det er vigtigt at sikre, at den, der er bedst til at udføre en opgave, også får muligheden for at levere ydelsen. Det kan kun gøres ved at have åbne markeder og fri konkurrence blandt markedsdeltagerne, både når det gælder offentlige og private opgaver. Det fremmer dette forslag, og af samme grund kan vi støtte forslaget, som det er fremsat her.

Jeg blev selvfølgelig helt rørt over at høre Venstres ordfører komme med alle de liberale tanker.
     Vi er selvfølgelig enige om, at konkurrence er udmærket. Det er fint nok, men jeg vil dog gerne have bekræftet, at Venstres ordfører mener, at hvis der skal være konkurrence, skal der være åbenhed, ensartede betingelser, sammenlignelighed, ens krav til dem, der skal udføre opgaven, ens rettigheder, og at et frit valg ikke er noget værd, hvis der ikke er lige betingelser. Vil Venstres ordfører bekræfte, at det var det, Venstres ordfører sagde, så jeg er helt sikker på, at jeg har forstået det rigtigt?

Lige betingelser og lige muligheder er en forudsætning for, at der er en fri konkurrence, så jeg tror, hr. Jens Christian Lund har opfattet min tale korrekt. Jeg er i øvrigt glad for, at den socialdemokratiske ordfører nærmest citerer fra min ordførertale og i øvrigt også er enig i de meget grundlæggende liberale principper om, at den frie konkurrence også er sund på dette område, både når det gælder private ydelser og offentlige ydelser, så det kvitterer jeg for.

Jeg vil sige, at nu skal Venstre ikke lige tro, at fordi jeg kunne citere, hvad ordføreren sagde, er jeg enig i det alt sammen. Jeg er helt enig i, at der skal være konkurrence, det er fint nok, men som jeg ser det, må det være en konsekvens af det, Venstres ordfører sagde, at hvis der er to udbydere, udbyder A og udbyder B, skal de have ens rettigheder, ens krav og ens muligheder. Hvis Venstres ordfører bare stille og roligt vil sige ja til det, er Socialdemokraterne tilfredse.

Jeg er altid stille og rolig, og derfor vil jeg også gentage, at ens krav og ens muligheder er en forudsætning for fri konkurrence.

Tak til hr. Jacob Jensen. Så er det hr. Jens Christian Lund som ordfører.

Dette lovforslag støtter Socialdemokraterne, for det baserer sig på en aftale, som vi er en del af. I enhver aftale vil der altid være noget, som man er ufattelig glad for, og noget, som kunne have været bedre, og det er der selvfølgelig også i denne aftale.
     Vi er meget tilfredse med straflempelsesprogrammet, som vi virkelig tror vil bidrage til opklaringen af de forfærdelige karteldannelser. Vi er også godt tilfredse med de nye efterforskningsinstrumenter, hvor Konkurrencestyrelsen får adgang til at besigtige indhold af lommer, tasker m.v.

     Vi er tilfredse med forslaget om spejlinger. Vi accepterede, at forslaget blev udformet sådan, at ransagning kun kan gennemføres i de mistænktes hjem, men det bliver ikke os, ministeren får problemer med, hvis erfaringen viser, at der skal laves yderligere stramninger på området; så er vi også med. Reglen om, at Konkurrencestyrelsen kan afslutte sager med administrativt bødeforelæg, er fin, og muligheden for, at ansatte i styrelsen kan beskikkes af Rigsadvokaten til at rejse tiltale og føre sagen i byretten, er tilsvarende positiv.
     Noget, vi virkelig kæmpede for som løver, var Konkurrencerådets sammensætning. I det første udkast fra regeringen var der lagt op til noget efter vores mening meget, meget udansk. Det blev heldigvis rettet og tak til ministeren for det, for hvis det ikke var blevet rettet, havde vi ikke deltaget i aftalen.
     Vi opnåede en bred enighed om at bevare den danske tradition for, at organisationerne på begge sider af bordet er repræsenteret i et sådant råd. Det er helt afgørende for rådets troværdighed, at det er sådan, og vi er klar over, at de medlemmer, der sidder i rådet, selvfølgelig er uafhængige. De sidder ikke som repræsentanter for deres organisation, men de skal komme fra organisationen. Derfor er vi meget glade, og jeg vil gerne anerkende ministeren for, at ministeren også forstod, at det er vigtigt.
     Så vil jeg afslutte med noget, der ikke er groet i vores have, og vil selvfølgelig følge op på den diskussion, jeg havde med Venstres ordfører lige før. Det er ikke os, der er helt vilde med frit valg-ordningerne, og vi er derfor heller ikke ansvarlige for alt det administrative bøvl, der er kommet ud af det. Men vi må konstatere, at når vi kigger ud i lokalet, er der flertal for det, og når der er flertal for det, er vi også enige i, at der skal være fair og lige konkurrence, og at spillereglerne skal være sådan, at der er konkurrence mellem parterne. Derfor kan vi gå ind for det. Når det nu er sådan, er det også rimeligt, at udbyderne skal vide, hvordan forholdene er, og derfor kan vi også gå ind for annonceringskravet.
     Det er imidlertid ikke fair og lige konkurrence, når A og B ikke har samme muligheder. Jeg har drøftet spørgsmålet med ministeren i mange positive samtaler, og ministeren har sådan set sagt det samme kloge, som Venstres ordfører sagde, og det er jeg jo glad for. Derfor må det også være en logisk konsekvens, at både private og offentlige udbydere kan få mulighed for det samme, nemlig for at tilbyde tilkøb, hvis borgerne ønsker det. Ellers er det ikke fair og lige konkurrence, så er det liberal fundamentalisme.
     Vi ved godt, at det ikke er en del af L 152, men når der er tale om konkurrenceloven, er det vigtigt, at vi virkelig får slået fast, at der skal være fair og lige konkurrence mellem A og B. Det er jeg glad for at Venstre bekræfter, og jeg er også glad for, at den konservative minister tidligere har bekræftet det. Så er jeg helt sikker på, at det nok skal komme til at virke fremover, når de to partier er med.
     Afslutningsvis skal jeg sige, at vi nok skal stemme for forslaget, og så er jeg sikker på, at nogle andre vil sørge for, at Venstres og De Konservatives ønske om, at det offentlige også må lave tilkøb, bliver gennemført.

Bare til kort orientering: Plejer der ikke at stå i lovforslaget, når der er indgået en aftale? Jeg siger det bare, for at vi kan få den oplysning på plads.
     Dansk Folkeparti finder, at det er en glimrende aftale, vi er nået frem til om dette lovforslag. Som et af hovedpunkterne i forslaget finder vi det helt rimeligt, at Konkurrencestyrelsen får mulighed for at undersøge ansattes lommer og tasker, så vigtigt bevismateriale kommer frem, og i takt med den teknologiske udvikling er det selvfølgelig helt centralt, at vi fra politisk side løbende justerer reglerne. Men derimod synes Dansk Folkeparti, det ville have været at gå for vidt, hvis der var blevet givet styrelsen de samme muligheder i private hjem, og derfor er det positivt, at et sådant initiativ ikke er med i det endelige forslag.
     Dansk Folkeparti kan støtte, at forslaget giver mulighed for straflempelse. Det er vores klare overbevisning, at dette initiativ kan medvirke til en mere effektiv sagsbehandling i kartelsager, og det er jo også en praksis, vi kender fra andre områder. At det også bliver muligt for Konkurrencestyrelsen at udstede administrative bødeforlæg, synes vi ligeledes er et positivt initiativ i forslaget, som også lægger op til en fornuftig beskyttelse af de virksomheder, der eventuelt måtte blive berørt.

     Dansk Folkeparti er ligeledes af den overbevisning, at det vil bidrage til en mere effektiv sagsbehandling, at Konkurrencestyrelsens ansatte kan beskikkes til at rejse tiltale og føre sager ved byretten. De sidder i forvejen med en stor del af ekspertisen.
     Der skal ikke herske tvivl om, at det er en af mine mærkesager som erhvervsordfører at sikre en fornuftig konkurrence på de offentlige markeder, og derfor bakker Dansk Folkeparti op om de fremsatte initiativer i lovforslaget. Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at der fifles med priserne i kommunerne, og derfor er det stærkt tiltrængt, at Konkurrencestyrelsen får bedre mulighed for at gribe ind over for helt forkerte priser i frit valg-ordningerne, samtidig med at styrelsen får bedre mulighed for at indhente oplysninger om offentlige indkøb.
     Endelig er det Dansk Folkepartis overbevisning, at det kan være medvirkende til at øge konkurrencen på udbud, at der fastsættes regler for annonceringspligt for udbud, der overstiger 500.000 kr. Så kan de små virksomheder også få en chance.
     Dansk Folkeparti har ikke yderligere bemærkninger til forslaget, som vi vil gå positivt videre med, og vi ser frem til udvalgsarbejdet.

Jeg vil gerne anerkende det, som Dansk Folkepartis erhvervsordfører har sagt, og også lige spørge Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkepartis ordfører er enig i, at part A og part B skal have lige rettigheder og lige krav, når der er et udbud.

Ja. Ens krav, ens betingelser, lige rettigheder.

Vil det så sige, at Dansk Folkeparti også er enig i, at den offentlige udbyder også må lave tilkøb, sådan som den private udbyder må på den samme opgave?

Det synes jeg næsten ligger i ens krav, ens betingelser og samme rettigheder. Det ligger i det.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Fra De Konservatives side er vi også utrolig positive over for det lovforslag, som ligger her. For os er det utrolig vigtigt, at der, for at bruge hr. Jens Christian Lunds terminologi, er lige rettigheder, lige muligheder og lige krav, men også at vi med alt, hvad vi kan, sikrer, at konkurrencen ikke lider en krank skæbne, og at konkurrencemyndighederne har de værktøjer, der skal til for at sikre en lige og fair konkurrence. Det er klart, at hvis det ikke er tilfældet, er det naturligvis de lovlydige virksomheder og forbrugerne, der taber i form af højere priser. Det er det, lovforslaget vil dæmme op for, og det synes vi fra Konservatives side er yderst positivt.
     Man kan også sige, at den teknologiske udvikling jo har gjort, at der er blevet behov for at kigge på tingene. Der skal selvfølgelig være mulighed for, at Konkurrencestyrelsen kan agere i den tid, som vi lever i. De, der måske ikke vil bryde sig om dette lovforslag, er naturligvis de brodne kar, som med karteldannelser og andet skader konkurrencen og bidrager til, at det går ud over de lovlydige virksomheder og over forbrugerne.
     Annonceringspligten for offentlige indkøb, der overstiger 500.000 kr., er vi også meget positive over for. Vi synes, det er vigtigt, at så mange aktører som muligt får mulighed for at byde på offentlige opgaver på en enkel og overskuelig måde. Det er ikke bare med til at skabe mere konkurrence, det er også med til at skave mere innovation, nye tanker og udvikling af den offentlige sektor, og det finder vi er at gå den helt rigtige vej.
     Med hensyn til afregningpris ved vi jo - vi har hørt det gang på gang - at det er et problem, at man fra offentlig side måske ikke har regnet alle ting ind i prisen på de opgaver, der udbydes. Derfor er vi også meget positive over for, at Konkurrencestyrelsen nu får mulighed for at sætte ind, hvis der ikke er lige muligheder, også når det gælder afregningspriser.
     Grundlæggende er vi fra konservativ side meget positive over for dette lovforslag og støtter det naturligvis.

De Konservatives ordfører ville nok være ked af det, hvis jeg ikke også spurgte De Konservative. Jeg har nu fået accept fra både Venstre og Dansk Folkeparti, som er enige i, at ved udbud skal A og B stilles lige, og jeg håber, at også den konservative ordfører er enig i, at A og B skal stilles lige ved udbud, også udbud om ting, der falder inden for frit valg-ordningen.

Det er den konservative ordfører.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

En effektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfter bag skabelse af fornyelse og innovation, for konkurrence presser virksomhederne til hele tiden at udvikle bedre og billigere produkter og ydelser. Men i en række brancher i Danmark er konkurrencen utilstrækkelig i dag, ligesom der er for lidt konkurrence om offentlige opgaver og det danske prisniveau er højere end sammenlignelige landes.
     Et meget stort flertal i Erhvervsudvalget er derfor blevet enig om at styrke lovgivningen på konkurrenceområdet. Dette skal dels ske gennem en styrkelse af opklaringen og håndhævelsen af overtrædelser af konkurrenceloven, herunder ulovlig kartelvirksomhed, dels ved at øge konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver. På den baggrund er der taget en række initiativer, der skal være med til at skabe denne konkurrence.
     Jeg er glad for at have deltaget i forhandlingerne om konkurrenceloven, og jeg vil gerne takke ministeren for den måde, som forhandlingerne blev afviklet på. Jeg er glad for, at ministeren indimellem blokerede døren, så man ikke kunne forlade rummet, inden der var enighed, for med denne lov er der nemlig skabt mulighed for, at virksomheder fortsat kan agere lovligt inden for dens rammer. Der er ikke skabt unødige besværligheder for den meget, meget store del af dansk erhvervsliv, som opfører sig ordentligt. Det er en forebyggende effekt, der ligger i loven, og den giver mulighed for, at man ved overtrædelser kan undersøge, hvad der kunne være sket. Samtidig bliver der mulighed for, at der kan gives betydelige straffe ved overtrædelser.
     Der er selvfølgelig nogle lus i lovforslaget, som vi ikke bryder os om, bl.a. at man kan få strafnedsættelse ved at angive andre, der deltager i ulovlighederne. Men argumentet for det er, at det virker ude i den store verden.
     Jeg er glad for, at der med lovforslaget skabes mulighed for, at man undersøger, om der kan gives økonomisk kompensation, når virksomheder er blevet undersøgt, og det har krævet, at man har måttet investere i ekspertbistand udefra.
     Det Radikale Venstre kan varmt deltage i dette lovforslags videre behandling.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Når vi snakker om konkurrenceområdet, er der en vis tradition for at starte med nogle store erklæringer.
     Jeg vil sige, at når vi snakker fri og åben konkurrence, er det nærmest definitionen på socialistisk politik - fri og åben konkurrence. Hvis det går efter den liberalistiske model, er det, vi ender i monopoler, men med den socialistiske model tager vi hensyn til iværksættere og til små virksomheder.
     Med hensyn til dette lovforslag, L 152, kan ministeren sikkert bekræfte, at vi i SF har gjort os en alvorlig overvejelse over, om vi fuldt og helt skulle tilslutte os det. Det er endt med, at det kan vi ikke. Vi ville faktisk meget ønske, at lovforslaget blev delt op, så karteldelen var ét forslag og de nye annonceringsregler på det kommunale område et andet forslag, for den første del om karteller er vi meget enig i, og vi vil gøre meget for, at man går i retning af åbenhed og fri konkurrence og sætter ind de steder, hvor der er/lægges hindringer i vejen, og det er jo lige præcis, når der er tale om karteller. Vi er meget enige
i den del af forslaget.

     Der, hvor det begynder at knibe, er, når vi kommer ind på det kommunale område. Lovforslaget ændrer ikke specielt meget, selv om virksomheder får mulighed for at bede om udbud, hvis prisen overstiger 500.000 kr. Der pålægges kommunerne en pligt til at annoncere, og det vil sige, at virksomheder uden for kommunen godt kan give kommunen ekstra bøvl og lægge lidt sten i vejen for fornuftige lokale aftaler, som måske ikke kan få lov at fortsætte. Når man laver de udbud, ved vi, at de lægger hindringer i vejen for aftaler med små virksomheder. Det er kommunens egne løsninger, som kunne være meget fornuftige, der kommer i klemme, og det er her, vi har et problem.
     Man kan sige, at når der pålægges det kommunale niveau ekstra omhyggelighed og ekstra omkostninger ved nogle procedurer, burde der i virkeligheden følge penge med. Det kommunale led er selvfølgelig ikke en virksomhed, men et sted, hvor man skal løse opgaver, og forslaget her kommer til at lægge for mange sten i vejen for det. Derfor kunne vi enormt godt tænke os, at det blev trukket ud, så vi kunne få en speciel diskussion om det.
     Vi har faktisk eksempler ude fra det virkelige liv på, at kommuner har haft velfungerende aftaler med små virksomheder, som ikke kan fortsætte, fordi de er blevet en del af en større kommune, som skal have ét samlet udbud, hvor man går efter prisen. Det er ikke altid rimeligt, for der er simpelt hen små virksomheder, som ikke kan klare den store opgave, og de kommer så i klemme. Der er kommunale løsninger, hvor man inddrager beskyttede arbejdspladser, som også kan komme i klemme, det er et element, der også skal tages hensyn til, og det er det, der gør, at vi ikke kan stemme for det samlede forslag.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Lad os starte med det ideologiske i forslaget, som er det, vi altid hører fra liberalistisk side, nemlig at fri konkurrence og mere konkurrence giver flere valgmuligheder, bedre produkter og lavere priser.
     Virkelighedens verden er den modsatte. Det, man kalder liberalisme og fri konkurrence på verdensmarkedet, har medført, at mellem halvdelen og to tredjedele af al handel på verdensmarkedet enten er handel mellem et moderselskab i et multinationalt selskab og dets datterselskaber eller et led i handelsaftaler, som gør, at der ikke er fri konkurrence på markedet. Den såkaldte frie konkurrence på verdensmarkedet har ført til monopoler, altså til det modsatte af fri konkurrence.
     Lad os kigge mere konkret på det. Hvordan er det gået med den frie konkurrence på det finansielle marked? Jo, vi har to megastore finansielle institutioner, som stort set dominerer markedet. Hvordan er det gået med fri konkurrence på det elektroniske marked, på it-området? Jo, vi har Microsoft, som sidder på næsten det hele. Og hvordan er det gået med fri konkurrence på bygge- og anlægsområdet? Jo, vi har nogle få, hovedsagelig udenlandske, byggemonopoler, der dominerer det hele og laver den ene skandale efter den anden. Spørg bare Københavns Kommune eller DR. Det, der foregår ude
i virkelighedens verden, er altså det modsatte. Hvis man fjerner sig fra de 200 år gamle teoribøger om fri konkurrence-filosofien, som stadig er gældende for regeringen, og til den virkelighed, der har udviklet sig, som Marx i øvrigt beskrev, at den ville udvikle sig, fører fri konkurrence til monopoler, altså til det modsatte, og alene af den grund kan vi selvfølgelig ikke støtte forslaget. Vi kan også gå lidt videre og sige: Hvordan ser det så ud i den offentlige sektor? Ja, der var engang, hvor man besluttede her i Danmark, at alle med hørebesvær skulle have et høreapparat. Hvis man nu havde sendt det ud i fri konkurrence, ved jeg ikke, hvad der var sket, men det gjorde man ikke. Man lavede et konkret samarbejde med nogle virksomheder og sagde: Vi sørger for, at folk får billige høreapparater, hvis I sørger for at udvikle nogle gode høreapparater.

Og hvad skete der så? Jo, man fik en udvikling af en høreapparatindustri i Danmark, der stadig væk er verdens dominerende på området, fordi man lavede det samarbejde - heldigvis med flere end en.

     På samme måde skal man jo gøre det på energiområdet. Jeg må beklage, at hele Folketinget på nær Enhedslisten går ind for liberalisering på energiområdet, for det gør jo, at vi skal have atomel, altså el produceret på atomkraftværker, til Danmark, hvis det er billigst. I stedet for skulle man jo sørge for at lave nogle rigtig gode samarbejdsaftaler med dem, der udvikler vedvarende energi, eller med dem, der laver energibesparelse, i stedet for at bruge udbud. Det er meget bedre at gøre det på fødevareområdet. I stedet for at lade de enorme fødevaremonopolvirksomheder, vi har, vinde konkurrencen med at levere fødevarer til institutioner og sygehuse, hvor de kan konkurrere ved hjælp af dårligst mulige vilkår for både dyr og ansatte, jamen så skulle man da lave aftaler mellem iværksættere, som SF's hr. Poul Erik Hedeboe var inde på, hvor man sagde: Her er nogle nystartede virksomheder, der producerer god kvalitet og økologi, lad os da lave en aftale mellem sygehusene og de virksomheder, i stedet for at Danish Crown kan få lov til at vinde ordren og sende produktionen til Kina eller Tyskland til stor skade for både dyrene og de ansatte.
     Vi vælger altså den modsatte vej. Derfor er vi også imod den filosofi, der ligger i den del af forslaget, om, at man skal styrke udbuddet af offentlige opgaver. Nej, vi skal styrke den offentlige sektor som motor for at drive nye virksomheder frem, som er på forkant med økologi, sunde fødevarer og fornuftige løsninger, i stedet for multinationale selskaber og de løsninger, de præsenterer. Det var den ene del.
     Den anden del er spørgsmålet om karteller. Det var lige før, overskriften forledte os til at sige ja til forslaget, for vi er selvfølgelig imod karteller, men vi kan altså ikke være med til at bekæmpe dem på den måde, det forslås her, bl.a. ved, at man kan få straffrihed, altså at man aftaler med anklagemyndigheden, at man får mindre straf ved at angive andre. Det er vi principielt imod. Hvis ministeren kom med en lovgivning, der sagde, at ansatte i en virksomhed uden risiko for straf og uden risiko for at blive fyret kunne gå til myndighederne og sige, at virksomheden deltager i karteller med de og de virksomheder, så ville vi gå ind for det. Hvis man kunne komme og sige, at sådan er virkelighedens verden, uden at risikere sit brød, så ville vi gå ind for det. Men det er jo ikke det, der foreslås her. Vi er modstandere af, at nogen kan få lav straf ved at angive andre; vi synes, at det er et usundt princip.
     Der er andre dele af det, der ligger om bekæmpelse af karteller, som vi støtter, f.eks. naturligvis bedre muligheder for at indsamle oplysninger, men det er ret få dele af forslaget, vi kan støtte. Langt det meste er vi lodret imod, og derfor vil vi stemme imod forslaget.

Tak til hr. Frank Aaen. Og så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for gode indlæg
i den debat, som har fundet sted i dag. Jeg vil gerne sige, at jeg er meget glad for den brede politiske aftale om konkurrencepakken. Det er jo kompliceret, hver gang vi går om bord i en ændring af konkurrenceloven. Høringsnotatet er på ikke mindre end 58 sider, og der er bunker af høringssvar - det er altså en sag, der interesserer utrolig mange organisationer og virksomheder uden for Christiansborgs porte. Jeg mener, der er tale om en velafbalanceret lovpakke, der sikrer myndighederne nogle vigtige redskaber uden at give køb på privates retssikkerhed. Pakken indeholder jo forskellige tiltag, der på en række punkter bringer vores konkurrencelovgivning i Danmark på niveau med reglerne i EU og de lande, som vi normalt går og sammenligner os med. En effektiv konkurrence er både vigtig for virksomhederne og forbrugerne, og det gælder både i den private sektor og i den offentlige sektor. Som hr. Poul Erik Christensen sagde - og det er jeg helt enig i - er konkurrence ofte det, der giver innovationen i vores virksomheder. Det er en nødvendighed at have konkurrence, for at vi kan blive ved med at udvikle os, og for at Danmark kan klare sig i en globaliseret økonomi. Sammenligner vi os med andre lande, er det sådan, at konkurrencen i en række brancher i Danmark ikke er god nok, ligesom der er for lidt konkurrence om de offentlige opgaver og det danske prisniveau er højere end i sammenlignelige lande. Derfor indeholder forslaget jo en række tiltag, der skal styrke lovgivningen på konkurrenceområdet. Det skal dels ske gennem en styrkelse af opklaringen af overtrædelser af konkurrencelovgivningen, herunder ulovlig kartelvirksomhed, dels ved at styrke konkurrencen om de offentlige opgaver.

     Det væsentligste forslag til at styrke opklaringen af karteller er, at der nu indføres et leniencyprogram. Jeg har noteret mig, at det ikke er alle, der synes om det, men kartelvirksomhed er altså til stor skade ikke kun for virksomhederne, men også for forbrugerne og samfundet som helhed, og derfor bør karteller bekæmpes effektivt. Og der er jo bl.a. erfaringer fra EU, herunder Tyskland, Storbritannien og Holland, der viser, at straflempelsesprogrammer er et af de mest effektive midler i kampen mod karteller. Så kan man jo spørge sig selv, om det nu er det, man synes mest om. Vi må bare konstatere, at det er det, der virker.
     Med den elektroniske udvikling er det blevet meget lettere både at skjule og slette spor, og det er de virksomheder, der vil overtræde konkurrencereglerne, desværre opmærksomme på, så for at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrenceloven er det altså vigtigt, at myndighederne har de fornødne værktøjer til at efterforske, om nu også reglerne bliver overholdt. Derfor indeholder forslaget en adgang til at foretage spejling og også til at se efter steder, hvor man kan skjule de her elementer, der kan give anledning til, at en sag kan opklares. Jeg synes, der er en fin balance mellem de nye redskaber og de involveredes retssikkerhed.
     Behandlingen af sager om overtrædelse af konkurrenceloven skal være effektiv. Derfor er der også nye bødeprocedurer i konkurrencesager, og myndighedernes behandling af en sag vil nu kunne ske hurtigere, end det er tilfældet i dag, både til gunst for virksomhederne og for myndighederne.
     Jeg vil også lige nævne forslaget vedrørende Konkurrencerådet. Jeg vil gerne understrege, at jeg har noteret mig de bemærkninger, der kom fra hr. Jens Christian Lund. Det er jo altid sådan, at der, når der indgås aftaler, både tages og gives, men nu er det jo ikke sådan, at ministeren har det dårligt med Konkurrencerådets sammensætning. Vi er faktisk godt tilfredse med den lovpakke, der ligger, og jeg kan sige, at selv om nogle ordførere i dag siger, at der en del af pakken, som de ikke kan lide, og at der er andre dele af pakken, som de godt kan lide, kan jeg sige, at ministeren sådan set godt kan lide hele pakken, og den er jo også udtryk for, at der er indgået et bredt forlig
i Folketinget. Med hensyn til de initiativer for at skabe mere gennemsigtighed, der retter sig mod den offentlige sektor, og hvor vi taler om forslaget med pligten til at annoncere offentlige indkøb på over 500.000 kr., vil jeg sige, at vi gerne vil sikre, at kontrakter af en vis størrelse ikke gives direkte til en leverandør, uden at andre virksomheder har haft mulighed for at komme i betragtning. Erfaringer fra andre lande viser jo netop, at en offentliggørelse af opgaverne er vigtig for, at der kan skabes konkurrence. Og så må vi sige, at i den sammenhæng er annonceringspligten jo et værdifuldt instrument. Jeg vil gerne slå fast, at der altså ikke er tale om detaljerede procedureregler, der lægger en masse administrative byrder på udbyder. Bagatelgrænsen på 500.000 kr. er jo valgt for at sikre, at omkostningen ved annonceringen står mål med kontraktens værdi og også med den forventede gevinst. Til sidst kan jeg sige, at jeg også synes, at det er meget vigtigt, at vi nu får en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne. Det er nødvendigt med en klar kompetence til at kunne indhente oplysninger om offentlige indkøb, og forslaget skal jo gøre det nemmere at opfange de ordregivere, som ikke foretager udbud, men som burde gøre det. Slutresultatet skulle jo gerne blive lavere priser, bedre resultater og penge, som vi kan bruge andre steder i den offentlige sektor. Jeg mener også, at forslaget sikrer, at klagesystemet på udbudsområdet virker mere effektivt.
     I praksis må vi jo sige, at når man taler frit valg-ordninger, har det vist sig at være vanskeligt at undersøge og gribe effektivt ind over for myndigheder, der har fastsat for lave afregningspriser til private leverandører. Med forslaget bliver det nu lettere at gå ind og sikre lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private, og det giver i den sidste ende et frit valg. Jeg synes alt i alt, at der er tale om en velafbalanceret lovpakke, som nu har en bred politisk opbakning, og det vil jeg endnu en gang sige tak for.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.