KOMMENTERET OVERSIGT

 

over

 

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven (Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder)

 

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

 

1.1. Et udkast til lovforslag vedrørende visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces (jf. lovforslagets § 1, nr. 7-15, § 2 og § 3) har været sendt til høring hos:

 

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Inkasso-Brancheforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Finansieringsselskabers Forening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.

 

1.2. Et udkast til lovforslag vedrørende forbud mod mobiltelefoner mv. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder (jf. lovforslagets § 1, nr. 1-6 og 17-19) har været sendt til høring hos:

 

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen, Politiforbundet i Danmark, Foreningen af offentlige Anklagere, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, DR, TV2, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Dansk Fagpresse, Dansk Magasinpresses Udgiverforening og Foreningen af danske lokale ugeaviser.

 

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

 

2. Høringssvarene

 

2.1. Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces

 

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i Odense, Aalborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dansk Retspolitisk Forening, Finansrådet, Forbrugerrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen og Realkreditrådet har ikke bemærkninger til lovudkastet.

 

Præsidenten for Københavns Byret tilslutter sig de foreslåede ændringer af reglerne om forenklet inkassoproces og anbefaler, at ændringerne gennemføres så hurtigt som muligt. Efter udkastet skal reglerne træde i kraft den 1. oktober 2007, hvilket navnlig er begrundet med, at Domstolsstyrelsen skal have den fornødne tid til at forberede anvendelsen af de justerede regler, herunder udstede en ny bekendtgørelse om udformning af betalingspåkrav. En række af de foreslåede ændringer, som indebærer en lettelse af fogedretternes arbejde med betalingspåkrav, synes dog at kunne træde i kraft tidligere.

 

Efter drøftelse med Domstolsstyrelsen foreslås det, at justeringerne af den forenklede inkassoproces træder i kraft den 1. juli 2007, jf. lovforslagets § 4, stk. 1 (og ikke først den 1. oktober 2007 som anført i lovudkastet, der var i høring).

 

Præsidenten for Retten i Århus kan generelt tilslutte sig de foreslåede ændringer, jf. det fælles høringssvar fra præsidenten for Retten i Roskilde. Det bør dog overvejes, hvordan princippet om, at en række af reglerne om den forenklede inkassoproces skal anvendes for hver skyldner for sig, hvis der er angivet flere skyldnere i et betalingspåkrav, harmonerer med den situation, hvor skyldnerne i betalingspåkravet er omfattet af et såkaldt nødvendigt procesfællesskab eller lignende, hvor det kan være uhensigtsmæssigt at lade sagen mod én skyldner overgå til retssagsbehandling, mens sagen mod den anden skyldner går videre til tvangsfuldbyrdelse.

 

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der med de foreslåede regler om betalingspåkrav, hvor der er angivet flere skyldnere, ikke er tilsigtet en ændring af reglerne og principperne om såkaldt nødvendigt procesfællesskab, jf. bl.a. retsplejelovens § 255, stk. 2, dvs. tilfælde, hvor det efter retsforholdets beskaffenhed er nødvendigt, at flere personer optræder som sagsøger eller sagsøgt (f.eks. fordi en rettighed tilkommer flere personer i forening).

 

Hvis det ud fra de foreliggende oplysninger fremgår, at der er tale om et nødvendigt procesfællesskab mellem de personer, som er angivet i betalingspåkravet, må kravet således ligesom i dag som udgangspunkt behandles samlet for de pågældende skyldnere. Fogedretten kan f.eks. i en sådan situation som udgangspunkt ikke iværksætte udlæg for så vidt angår den ene skyldner (som ikke er fremkommet med indsigelser) og oversende sagen til retssagsbehandling for så vidt angår den anden skyldner (som er kommet med indsigelser). Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1. nr. 7 (forslag til retsplejelovens § 477 a, stk. 2).

 

Advokatrådet anfører, at formålet med den forenklede inkassoproces er at sikre en hurtigere, enklere og billigere inddrivelse af ubestridte pengekrav, og at det derfor burde være muligt at indgive betalingspåkrav elektronisk.

 

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har udtalt, at styrelsen er enig i, at elektronisk fremsendelse af betalingspåkrav vil medføre lettelser for advokater, virksomheder og andre, der søger at inddrive pengekrav efter reglerne om forenklet inkassoproces. Domstolsstyrelsen har oplyst, at man er i gang med at udvikle et sagsbehandlingssystem til fogedretterne, der inden udgangen af 2007 forventes at muliggøre elektronisk fremsendelse af betalingspåkrav.

 

Foreningen Danske Inkassoadvokater støtter forslagene om at udskille vejledningen til skyldneren fra den egentlige betalingspåkravsblanket, at fogedretterne får mulighed for at henvise sagen til rette værneting, at udvide den såkaldte fredningsregel til også at omfatte skyldnerens konkurs mv., og at der indføres regler for betalingspåkrav med flere skyldnere. Foreningen anfører, at der bør foretages en redaktionel revision af betalingspåkravsblanketten, så det bliver muligt at anføre en forbindelsesadvokat i selve betalingspåkravet.

 

Foreningen finder fortsat, at det vil være meget ressourcebesparende, hvis skyldneren i de sager, hvor kreditor har valgt, at sagen skal fortsætte med tvangsfuldbyrdelse, hvis der ikke kommer indsigelser, samtidig med forkyndelsen af betalingspåkravet får forkyndt en indkaldelse til møde i fogedretten. Det ville efter foreningens opfattelse kun være ganske få møder i fogedretten, der måtte aflyses på grund af indsigelser fra skyldneren, og skyldnerens retsstilling vil ikke blive svækket, da mulighederne for at komme med indsigelser mod betalingspåkravet ikke berøres.

 

Foreningen anfører endelig, at den forenklede inkassoproces ikke har haft den forventede effekt, hvilket navnlig skyldes, at retsafgifterne ikke blev nedsat som foreslået af Retsplejerådet. Der er behov for generelt at forbedre de retlige inddrivelsesmuligheder i Danmark ved at nedsætte retsafgifterne og at indføre regler om lønindeholdelse for private kreditorer.

 

Domstolsstyrelsen har oplyst, at forslaget om at ændre betalingspåkravsblanketten, så det også bliver muligt at angive forbindelsesadvokater, vil indgå i arbejdet med at ændre betalingspåkravsblanketten, hvis lovforslaget vedtages.

 

Spørgsmålet om at give mulighed for, at fogedretten samtidig med forkyndelsen af betalingspåkravet forkynder en tilsigelse til at møde i fogedretten, blev rejst allerede i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om at indføre en forenklet inkassoproces (lovforslag nr. L 219 (2003-04)). Som anført i dette lovforslags almindelige bemærkninger pkt. 3.6 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 7501) har Justitsministeriet ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for på dette punkt at fravige Retsplejerådets forslag, hvorefter tilsigelse til møde i fogedretten først kan ske, når det er konstateret, at skyldneren ikke har fremsat indsigelser. Der må bl.a. antages at være en risiko for, at der fremsættes flere ubegrundede indsigelser mod betalingspåkrav, hvis forkyndelse af en tilsigelse til at møde i fogedretten sker samtidig med, at betalingskravet forkyndes med en vejledning om, at en indsigelse indebærer, at mødet i fogedretten bortfalder. Samlet set er det efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om samtidig indkaldelse til møde i fogedretten generelt vil føre til en mere effektiv inddrivelse.

 

I forbindelse med indførelsen af den forenklede inkassoproces blev retsafgifterne for behandling af betalingspåkravssager nedsat i forhold til den hidtidige retsafgift for tilvejebringelse af tvangsfuldbyrdelsesgrundlag og foretagelse af udlæg, jf. pkt. 3.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 219 (2003-04) (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 7504 f.). Ved lov nr. 1436 af 22. december 2004 skete der med virkning fra den 1. januar 2005 endvidere en generel nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile sager, bl.a. således at retsafgiften i retssager vedrørende krav på højst 50.000 kr. udgør 500 kr., hvilket også omfatter betalingspåkravssager, hvor fordringshaveren anmoder om, at der indledes retssagsbehandling, hvis skyldneren kommer med indsigelser mod betalingspåkravet, jf. herved retsafgiftslovens § 15 a, stk. 1 og 3.

 

Spørgsmålet om at indføre lønindeholdelse for private krav overvejes for tiden af Retsplejerådet som led i rådets overvejelser om reglerne om tvangsfuldbyrdelse.

 

Dansk Handel & Service er positiv over for forslagene om, at fogedretten skal kunne henvise sagen til den stedligt kompetente fogedret i stedet for at afvise sagen, at vejledningen til skyldneren vedhæftes betalingspåkravet af fogedretten og at præcisere reglerne om betaling af retsafgift.

 

Håndværksrådet støtter generelt forslagene til forbedring af den forenklede inkassoproces. Håndværksrådet finder dog fortsat, at der er behov for at ændre 3-måneders fristen i retsafgiftslovens § 19, hvorefter der i fogedsager betales en grundafgift, som dækker de fogedforretninger, der anmodes om i en 3-måneders periode. Den korte frist betyder, at en kreditor risikerer at skulle betale retsafgift til fogedretten flere gange, f.eks. som følge af problemer med at komme i kontakt med skyldneren. Fristen bør derfor i første omgang forlænges til 6 måneder, hvorefter en endelig løsning af problemet kan afvente Retsplejerådets stillingtagen til reglerne om tvangsfuldbyrdelse.

 

Spørgsmålet om at ændre retsafgiftslovens § 19 blev også rejst i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om at indføre en forenklet inkassoproces. Mulighederne for at opnå en afklaring af en fogedsag inden for 3-måneders fristen afhænger bl.a. af reglerne om gennemførelsen af tvangsfuldbyrdelsen. Som anført i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 219 (2003-04) bør spørgsmålet om eventuelt at ændre retsafgiftslovens § 19 bl.a. på denne baggrund ses i sammenhæng med Retsplejerådets igangværende overvejelser om reglerne om tvangsfuldbyrdelse. Der henvises bl.a. til Retsudvalgets tillægsbetænkning over lovforslaget (Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2291 ff.). Nærværende lovforslag indeholder derfor ikke ændringer af retsafgiftsloven på dette punkt.

 

2.2. Forbud mod mobiltelefoner mv. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder

 

Præsidenten for Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i København og Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til lovudkastet.   

 

Præsidenten for Østre Landsret anfører, at et flertal af landsrettens dommere har givet udtryk for, at bestemmelsen om rettergangsbøder i retsplejelovens § 151, stk. 2, ikke bør ophæves, idet en ophævelse af bestemmelsen, som anvendes af og til, vil bevirke, at retten – bortset fra adgangen til at bortvise en person fra retslokalet – fratages alle sanktionsmuligheder, der kan medvirke til at opretholde ro og orden i retslokalet, herunder beskyttelse af vidner mod chikane.

 

Præsidenten for Københavns Byret anfører, at en gruppe af rettens dommere finder det betænkeligt at ophæve reglerne om rettergangsbøder under henvisning til det, der er anført i høringssvaret fra præsidenten for Østre Landsret.

 

Som der nærmere er redegjort for i pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal forslaget om at ophæve bestemmelserne om rettergangsbøder i retsplejelovens § 151, stk. 2, og § 1015 navnlig ses i lyset af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor domstolen fandt, at en cypriotisk ret, som i forbindelse med en straffesag havde idømt den tiltaltes forsvarsadvokat en straf for at have udvist foragt for retten, ikke opfyldte kravet om upartiskhed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

 

Formålet med retsplejelovens § 151, stk. 2, er at sikre den fornødne ro og orden under afholdelse af retsmøder og at værne om rettens autoritet. Efter Justitsministeriets opfattelse vil disse hensyn fuldt ud kunne varetages ved rettens almindelige retsledelse i retsmøder og ved muligheden for ligesom i dag at fjerne personer, som ikke følger rettens henstillinger mv. Støjende adfærd mv. i retslokaler, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, kan straffes efter § 3 i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden mv. Endvidere kan uberettiget undladelse af at forlade rettens område efter at være opfordret til det straffes efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 2, og efter omstændighederne vil fornærmelse mv. af retten kunne straffes efter straffelovens § 121. Endelig vil vold og trusler mv. mod vidner kunne straffes efter straffelovens § 123.   

 

Præsidenten for Retten i Roskilde anfører (på vegne også af præsidenterne for retterne i Århus, Odense og Aalborg), at man kunne overveje at ophæve retsplejelovens § 85, jf. § 90 om bøder til nævninge og domsmænd, der udebliver uden lovligt forfald mv.

 

Som det fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der i disse tilfælde tale om sanktioner vedrørende ordensmæssige forhold, der pålægges af retten i anledning af let konstaterbare omstændigheder. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at foreslå bestemmelserne ophævet.

 

Domstolsstyrelsen bemærker, at lovudkastet, herunder det foreslåede generelle forbud imod teksttransmission under retsmøder, kan have utilsigtede virkninger i forhold til personer eller grupper, som varetager legitime samfundsinteresser, herunder særligt pressen. Hvis lovforslaget vedtages, vil styrelsen derfor tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe ved retterne, som skal drøfte og sikre en ensartet administration af reglerne i praksis, herunder hvordan pressens særlige behov kan tilgodeses under hensyn til den sikkerhedsmæssige risiko i den enkelte sag.

 

Politiforbundet i Danmark støtter forslaget om at forbyde brug af mobiltelefoner under retsmøder og foreslår, at det forbydes generelt at medbringe mobiltelefoner i retssale.

 

Som det fremgår af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten ”Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale”, at der ikke bør indføres et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. i retssale, da ulovlig brug af mobiltelefoner mv. hovedsagelig må anses for at være et problem i forbindelse med bestemte typer af straffesager, og et generelt forbud ville være et alvorligt indgreb for mange af rettens brugere. Med lovforslaget foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at retten i forbindelse med en konkret sag kan forbyde, at mobiltelefoner mv. medbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, jf. forslaget til retsplejelovens § 32, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 3), og bemærkningerne hertil.

 

Advokatrådet støtter lovforslagets formål om at begrænse mulighederne for at kunne anvende mobiltelefoner mv. ulovligt under retsmøder. Advokatrådet peger dog på, at det er væsentligt, at elektronisk kommunikation, som har et sagligt og hensigtsmæssigt formål, kan opretholdes, herunder at rettens professionelle aktører, navnlig advokater og anklagere, også i fremtiden kan benytte f.eks. pc’er til søgning i online opslagstjenester samt benytte online-adgang til sagsakter, notater mv.

 

Advokatrådet foreslår på den baggrund, at det i lovforslaget præciseres, at de foreslåede indskrænkninger i adgangen til elektronisk modtagelse og transmission af tekst mv. ikke gælder for medvirkende advokater og anklagere, eller at det i hvert fald af bemærkningerne til lovforslaget klart fremgår, at rettens tilladelse bør gives, hvis anmodning herom fremsættes af medvirkende advokater eller anklagemyndigheden.

 

Landsforeningen af Beskikkede Advokater tilslutter sig forslaget om at ophæve bestemmelserne om rettergangsbøder.

 

Foreningen finder, at der er afgørende betænkeligheder ved at lade et forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. under et retsmøde omfatte advokater. Mobiltelefoner er blevet et sædvanligt arbejdsredskab for advokater og er nyttige i forbindelse med berammelse af retsmøder og i forbindelse med heldagsretsmøder, hvor advokaten gerne vil kunne holde kontakt med kontoret. Det må derfor være tilstrækkeligt at kunne pålægge advokater at holde mobiltelefonen slukket under retsmøder. Endvidere medbringer mange advokater i forbindelse med store sager pc’er, som via netkort kan stå i forbindelse med omverdenen. Elektroniske kalendere, som nogle advokater benytter til berammelse af retsmøder mv., kan også indeholde ekstraudstyr, så de kan optage billeder. Det må i disse situationer være tilstrækkeligt, at retten kan påpege over for advokater, at der ikke må optages billeder eller sendes tekst vedrørende sagen. Foreningen kan derfor ikke anbefale denne del af lovudkastet i dets nuværende form.

 

Som anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser præciseret, at rettens eventuelle forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. i et retsmøde i almindelighed bør udformes sådan, at det ikke omfatter rettens ansatte, advokater, forsvarere, repræsentanter for anklagemyndigheden og politifolk, der er til stede i retten. Det er endvidere præciseret, at retten som hovedregel bør give tilladelse til, at advokater, forsvarere og repræsentanter for anklagemyndigheden kan transmittere tekst (f.eks. e-mails og sms-beskeder mv.) fra et retsmøde, hvis der fremsættes en begrundet anmodning herom (og det i øvrigt er foreneligt med varetagelsen af den pågældendes funktioner under sagen/rets-mødet). Det vil f.eks. kunne være praktisk relevant i større sager med retsmøder over flere dage og med flere advokater/anklagere. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3 (forslag til retsplejelovens § 32, stk. 1 og 3).

 

Danske Mediers Forum tager afstand fra forslaget om at udvide forbuddet i retsplejelovens § 32, stk. 1, til også at omfatte transmission af tekst. Mediernes mulighed for at transmittere tekst fra retslokaler er af væsentlig betydning for hurtigt at kunne orientere offentligheden om udviklingen og afgørelsen af samfundsmæssigt vigtige retssager. Endvidere er muligheden for at kunne transmittere tekst fra domsafsigelser væsentlig for retsreporterens arbejde, herunder for hurtigt at kunne underrette redaktionen om sagens udfald.

 

Danske Mediers Forum finder, at et forbud mod at medbringe teknisk udstyr, der kan optage eller transmittere tekst, i retslokaler vil vanskeliggøre mediernes arbejde i forbindelse med dækning af retssager, da mobiltelefoner og håndholdte computere bruges til koordinering mellem f.eks. retsreportere, redaktion, fotografer og kamerahold og i forbindelse med prioriteringen af de journalistiske opgaver. Endvidere anvendes mobiltelefoner til løbende at kunne orientere redaktionerne om udviklingen af retssager af offentlig interesse.

 

Danske Mediers Forum opfordrer derfor til, at det overvejes at indføre en særordning for repræsentanter for pressen, så disse ikke omfattes af de foreslåede forbud. Danske Mediers Forum savner endelig en bredere undersøgelse af, hvorvidt transmission af tekst udgør et væsentlig problem i dag, og hæfter sig ved, at rapporten ”Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale” kun indeholder få tilfælde, hvor mobiltelefoner har udgjort et reelt problem.     

 

Dansk Journalistforbund kan tilslutte sig Danske Mediers Forums høringssvar og anbefaler, at der iværksættes en særlig undersøgelse af mediernes arbejdsbetingelser i forhold til brug af mobiltelefoner mv.

 

Som anført i pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er Justitsministeriet enig i, at det foreslåede forbud mod at transmittere tekstbeskeder fra retsmøder og den foreslåede mulighed for i forbindelse med et retsmøde at forbyde at medbringe mobiltelefoner og andet teknisk udstyr mv. bør udformes sådan, at pressen sikres fornuftige og hensigtsmæssige arbejdsvilkår. Det er derfor i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser præciseret, at retten kan give journalister mv. tilladelse til at transmittere tekstbeskeder fra retsmøder, hvis det er foreneligt med hensynene bag bestemmelsen, f.eks. i forbindelse med en domsafsigelse, hvor journalister ønsker med det samme at kunne orientere redaktionen detaljeret om dommens indhold. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til ændring af retsplejelovens § 32, stk. 1).

 

For så vidt angår journalisters medbringelse af mobiltelefoner, pc’er mv. i retsmøder bemærkes, at der i relation til de foreslåede regler kun opstår spørgsmål herom i de tilfælde, hvor retten efter en konkret vurdering finder grundlag for at nedlægge forbud mod at medbringe sådant udstyr i retsmødet. Det er endvidere i lovforslagets bemærkninger præciseret, at retten kan bestemme, at et eventuelt forbud ikke omfatter journalister mv., hvis dette vurderes at være foreneligt med hensynet bag den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens § 32, stk. 3).

 

Det bemærkes endelig, at Domstolsstyrelsen som ovenfor nævnt i sit høringssvar har anført, at man, hvis lovforslaget vedtages, vil nedsætte en arbejdsgruppe, der med inddragelse af repræsentanter for pressen vil drøfte anvendelsen af de foreslåede bestemmelser med henblik på at sikre en ensartet praksis ved retterne, der bl.a. tager hensyn til pressens særlige behov i forbindelse med nyhedsformidling fra retssager.

 

3. Andre bemærkninger til lovudkastet

 

Foruden ovennævnte myndigheder og organisationer, der er hørt over udkast til lovforslag, har Ejendomsforeningen Danmark afgivet bemærkninger vedrørende visse ændringer af den forenklede inkassoproces. Endvidere har præsidenten for Retten på Frederiksberg afgivet bemærkninger vedrørende lovudkastet om forbud mod mobiltelefoner mv. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder.

 

4. Lovforslaget

 

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra de lovudkast, der var i høring:

 

4.1. Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces

 

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er ændret til den 1. juli 2007, og det er præciseret, at den foreslåede ændring af konkurslovens § 141, stk. 3 (lovforslagets § 3), finder anvendelse i sager, hvor konkursdekret er afsagt efter lovens ikrafttræden (lovforslagets § 4, stk. 1 og 3).

 

Der er medtaget en konsekvensændring som følge af en ny forbrugeraftalelov, jf. forslaget til ændring af retsplejelovens § 501, stk. 3, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 16).

 

4.2 Forbud mod mobiltelefoner mv. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder

 

Der er foretaget redaktionelle ændringer af forslaget til ændring af retsplejelovens § 32 b, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4).