Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 150:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven. (Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 7/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Forslagets retspolitiske konsekvens er ikke så voldsom, som overskriften kunne tyde på; der er tale om nogle justeringer. Med hensyn til forenkling af processen er der en række ændringer, som jeg ikke vil gennemgå; jeg anser dem for at være af rent teknisk karakter.
     Det forslag, der måske vil vække mest interesse i offentligheden, er reglen om, at vi nu giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, og at vi endvidere udvider det gældende forbud mod at transmittere billeder og lyd fra retsmøder til også at omfatte sms-bestemmelser.

     Jeg kan godt sige, at det er noget, vi har diskuteret under forberedelsen, fordi det jo selvfølgelig på den ene side er et dilemma at forbyde disse ting under et offentligt retsmøde. På den anden side er det jo altså ikke nogen menneskeret at have mobiltelefoner med. Det, der jo er tale om, er, at jeg i gamle dage som anklager kunne stoppe dem, der smed papirkugler til hinanden for at underrette hinanden om, hvordan vidneudsagn var forløbet. Der er man nu gået over til at bruge elektroniske midler, og det nytter jo ikke noget, at man i sager med måske flere tiltalte, hvor nogle er blevet udskilt til at være vidner, kan sidde upåagtet og korrespondere inde fra retssalen ud til dem, der på et senere tidspunkt skal afgive vidneforklaring. Derfor foreslås altså disse forbud, hvor man overlader afgørelsen til retten.
     Det er klart, at der så befinder sig andre i retssalen, som er nødt til at have disse ting, anklageren skal eksempelvis kunne tilkalde forstærkning osv. En af de ting, som vi i Venstre jo har lagt meget vægt på, er selvfølgelig at få diskuteret og besluttet, at man ikke på nogen måde kommer til at lægge hindringer i vejen for rettens udøvelse af disse tekniske foranstaltninger, hvor det drejer sig om det redaktionelle arbejde. Vi ved jo godt, at det i dag skal gå hurtigt, og at tv-stationerne er på pletten. Journalister ved de elektroniske medier og ikke mindst ved den skrevne presse skal jo med det samme kunne meddele hjem til redaktionen, hvad der er sket, hvad konklusionen blev osv. Derfor er det altså op til retten at afgøre. Og det er omhyggeligt formuleret i fremsættelsestalen, at man netop ikke vil lægge hindringer i vejen for pressens redaktionelle arbejde. Så jeg håber, at vi med disse klare tilkendegivelser undgår enhver diskussion om det, for det er altså naturligvis ikke meningen at lægge medierne hindringer i vejen for at referere fra åbne retsmøder.
     Det sidste element, der skal nævnes, er, at vi ophæver rettergangsbøder. Det har vist sig, at de ikke bruges særlig meget. Og det, der jo selvfølgelig er interessant i den forbindelse, er at sikre sig, at de, der altså vil lave ballade inde i retssalen, selvfølgelig stadig væk kan pågribes og straffes. Da retssalen anses for et offentligt sted, er det klart, at straffelov og politivedtægt og alle andre ordensforskrifter selvfølgelig også gælder i retssalen, og så kan man, hvis det bliver nødvendigt, straffe efter disse bestemmelser.
     Så vi mener, at det er et godt forslag, og det støtter vi i Venstre.

Tak til fru Birthe Rønn Hornbech. Så er det hr. Frode Sørensen som ordfører.

Da den socialdemokratiske ordfører, fru Karen Hækkerup, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hendes vegne fremføre Socialdemokratiets synspunkter.
     Selv om det jo aldrig er en behagelig oplevelse at få at vide, at ens gæld er overgået til inkasso, vil de fleste sikkert værdsætte, at hele processen for at få afviklet gælden foregår så enkelt og smertefrit som muligt, og det er da også målsætningen, som vi opfatter det, i første del af lovforslag L 150, som falder i tre dele.
     I første del af lovforslaget foreslår man at justere reglerne om en forenklet inkassoproces som en konsekvens af de erfaringer, man har gjort sig i praksis, siden reglerne trådte i kraft den 1. januar 2005. Det foreslås, at man som udgangspunkt skal behandle et betalingspåkrav med flere skyldnere særskilt for hver enkelt skyldner, så reglerne om
f.eks. indsigelse eller genoptagelse anvendes af hver skyldner for sig. Herudover foreslås det, at fogedretten skal kunne indlevere sager til den stedligt kompetente fogedret, hvis den ikke selv er stedlig kompetent til tage sig af sagen. Det lyder jo også meget fornuftigt. Begge forslagene er der som sagt god fornuft i. En mere effektiv sagsbehandling er gavnlig for både skyldnere og inddrivere, såvel som for tilliden til det offentlige system generelt. Men når målet nu er at sikre en hurtig og mere effektiv inkassoproces, er vi i Socialdemokratiet enige med Advokatrådet, der foreslår, at det bør være muligt at indgive betalingspåkrav elektronisk. Det virker rigtigt i vor digitale tidsalder og vil uden tvivl gøre dagligdagen nemmere for eksempelvis advokater, virksomheder og andre, der søger at inddrive deres tilgodehavender.
     I anden del af lovforslaget foreslås det, at der gives mulighed for i konkrete sager at forbyde brug af mobiltelefoner, og det kan jo f.eks. være relevant i sager om rockere og narkokriminalitet, hvor retten - som også Venstres ordfører sagde - vurderer, at der er risiko for, at mobiltelefoner bruges til ulovlige formål som f.eks. at sms'e indholdet af vidneforklaringer til vidner, som endnu ikke har afgivet forklaring.

     Vi bemærker da, at det i lovforslaget forudsættes, at advokater og journalister som hovedregel har tilladelse til at bruge mobiltelefoner, e-mails og sms. Det vil vi fra Socialdemokratiet gerne understrege vigtigheden af. Det er en forudsætning for, at advokaterne kan udføre deres arbejde, at de har mulighed for at kommunikere elektronisk. Desuden er mediernes mulighed for at sende information fra retslokalerne også af betydning for at kunne orientere offentligheden om udviklingen i samfundsmæssigt vigtige retssager. I et demokratisk samfund er det jo vigtigt at værne om den her åbenhed.
     Til sidst foreslås det at ophæve de tilbageværende regler om rettergangsbøder, som gives i forbindelse med fornærmelser af retten og skødesløs eller forsømmelig adfærd hos forsvarere og andre. Bødemuligheden tages nærmest aldrig
i brug og er i øvrigt, som det fremgår af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, vistnok også lidt på kant med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Så på baggrund af det her ser vi i Socialdemokratiet ingen problemer med at ophæve reglerne om rettergangsbøderne, og vi kan således i øvrigt støtte lovforslag nr. L 150 i sin helhed.

Tak til hr. Frode Sørensen. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører.

Teori er en ting, praksis er noget andet. Den 1. januar 2005 trådte loven om forenkling af inkassoproces i kraft, og Domstolsstyrelsen har nu haft lejlighed til sammen med fogedretterne at se, hvordan ordningen fungerer i praksis, og ud fra disse erfaringer er man så nået frem til nogle yderligere forslag til forenkling.
     Det har været nævnt, at det bl.a. giver mulighed for at henvise sager til den stedlige fogedret, hvor man i dag afviser dem. Så her forenkler man det altså og gør livet lidt nemmere for kreditorerne, idet sagerne så bare fra fogedrettens side fremsendes til den stedlige fogedret.
     Vejledningen til skyldnerne om retsvirkninger af betalingspåkravet skal ikke længere medtages i inkassoskrivelsen ved indlevering til fogedretterne. I stedet vil fogedretten have en standardvejledning, som vedhæftes, så her sparer fogedretterne altså et stykke kontrolarbejde. Det er ganske hensigtsmæssigt.
     Det tredje punkt er, at der kan fremsættes krav over for flere skyldnere i samme sag, så længe det samlede krav ikke overstiger 50.000 kr. Det kan også være hensigtsmæssigt. Igen er det her en forenkling og en lettelse især for kreditorerne, som mange gange i forvejen er hårdt ramt af, at de ikke kan få deres tilgodehavende.
     Det andet element i lovforslaget drejer sig om mobiltelefoner. Her giver man øget mulighed for at forbyde brug af mobiltelefoner i en retssal. Det er noget, Dansk Folkeparti har været stærkt involveret i, bl.a. i forbindelse med forhandlingerne om domstolsreformen, og nu er det altså det krav, som det her lovforslag er med til at indfri.
     Vi kunne måske godt have tænkt os, at man var gået skridtet videre og havde forbudt generel brug af mobiltelefoner i retslokaler, i hvert fald i forbindelse med større straffesager, voldtægtssager og lignende. Det har man ikke villet gøre, man har lagt det ud til dommerne at foretage en vurdering fra sag til sag, og vi må så have tillid til, at dommerne også kan løfte den opgave.
     Pengene er der ingen problemer med, dem har vi været med til sammen med regeringen at finde på finansloven til, at der nu kan etableres de her mobile detektorkarme og ansættes det fornødne personale til at varetage sikkerhedsopgaven. Så det støtter vi varmt.
     Med hensyn til det sidste element vedrørende rettergangsbøder for fornærmende opførsel: Som andre ordførere har været inde på, er det ikke noget, der bliver brugt i praksis, og derfor kan man ud fra den betragtning måske lige så godt sløjfe det. Der er også, som fru Birthe Rønn Hornbech bl.a. var inde på, i en bekendtgørelse mulighed for, at politiet kan sikre den offentlige orden, og der er nogle paragraffer i straffeloven, der også giver mulighed for stadig væk at holde lov og orden i de danske retssale.
     Hvis jeg skulle være lidt drilagtig, ville jeg da selvfølgelig lige spørge justitsministeren, om det er noget, der skal danne præcedens, at vi skeler til cypriotisk ret og andre stater, hvor man kan sige at retsopfattelsen måske ikke altid er den samme som i Danmark. Jeg ville da være ked af, hvis det skulle være sådan, at vi skulle sidde og lovgive efter, hvordan man gør det på Cypern, hvordan man opfører sig
i retssalen dernede. Jeg tror, det sydlandske temperament og moral- og etikkodeks måske er lidt anderledes end det danske, så det håber jeg ikke er noget vi fremover skal indrette dansk lovgivning efter. Med disse få, men velvalgte ord kan Dansk Folkeparti tilslutte sig forslaget.

Tak til hr. Kim Christiansen. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Som ordførere før mig har været inde på, er det jo et lovforslag, der er delt op i tre elementer, og som først og fremmest altså er et spørgsmål om, at man laver en forenklet inkassoproces.
     Der har jo været nye regler, og man har så arbejdet med dem og fundet frem til, at der måske var mulighed for at gøre det endnu mere smidigt, gøre det endnu mere enkelt og forenklet. Derfor gør vi det med lovforslaget her, at vi i virkeligheden ophøjer praksis til lov og i øvrigt laver nogle tekniske tilpasninger, således at inkassoprocessen kan foregå hurtigt, enkelt og smidigt, og det kan vi Konservative naturligvis støtte.
     Det anden element drejer sig om spørgsmålet om mobiltelefoner i retslokaler, og det falder i to dele:
     Dels er der et generelt forbud mod overhovedet at sende sms'er og lignende ud fra et retslokale. Man må altså ikke sidde og transmittere hverken billeder eller lyd eller tekst eller sms'er, eller hvad søren man næsten kan finde på. Der må altså ikke sendes noget ud fra retslokalerne. Det, der foregår i retslokalet, er forbeholdt de mennesker, der er til stede derinde, så længe retsmødet står på.
     Dels får dommeren mulighed for i den konkrete sag at nedlægge et forbud mod, at man overhovedet medbringer en mobiltelefon inde i retslokalet. Man vurderer altså i den konkrete sag, at det mest hensigtsmæssige simpelt hen er et generelt forbud, således at man ikke behøver at skulle sidde og holde øje med, om der er nogen, der bruger deres mobiltelefoner under retsmødet. Man sikrer sig simpelt hen, at de ligger uden for retslokalet, når retsmødet står på.
     Det kan vi selvfølgelig også støtte. Vi tror, at det er et behov, som er kommet. Vi tror også, at behovet ville være stigende i fremtiden, hvis vi ikke skabte den her mulighed, og vi tror også på, at det er hensigtsmæssigt, at vi skaber den mulighed for dommeren, at dommeren i sin retssal bestemmer, hvordan spillereglerne skal være. Derfor har vi heller ikke, selv om vi overvejede det et kort øjeblik, været tilhængere af, at man laver et generelt forbud mod overhovedet nogen sinde at have mobiltelefoner med i retslokalet. Det er dommerens retslokale, og det må være dommeren, der bestemmer. Så den kompetence giver vi ham gerne.
     Endelig er der det tredje element, der handler om rettergangsbøder, som jo bruges yderst sjældent. Man sørger for at håndtere sagerne på anden vis. Man behøver ikke nå dertil, hvor der bliver behov for rettergangsbøder. Skulle der så være nogen, der alligevel mener, at de skal sidde og forstyrre og genere retsmødet så meget, at retsmødet ikke kan gennemføres, er der altså stadig væk mulighed for at udvise de pågældende mennesker. Der vil så være mulighed for, at man kan henvise sagen til politi og anklagemyndighed, og så vil der blive rejst en konkret sag i den konkrete anledning. Så vi er meget tilhængere af, at rettergangsbøder bliver ophævet.
     Samlet set kan man sige, at alle tre elementer er elementer, som vi fra Konservatives side kan støtte, og således støtter vi også lovforslaget.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører.

Lovforslaget her består af tre hoveddele: for det første nogle præciseringer af den forenklede inkassoproces, for det andet et forbud mod mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr i retssalene og endelig for det tredje en ophævelse af reglerne vedrørende rettergangsbøder.
     Hvad angår forslaget om at præcisere den forenklede inkassoproces fra 2005, kan Det Radikale Venstre bakke op om de præciseringer, som er foreslået, og som jo alene har til formål at sørge for en mere smidig proces.
     Det, at der indføres en regel i retsplejeloven, som udtrykkeligt giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner i forbindelse med retsmøder, kan vi også bakke op. Det skyldes især, at vi er glade for, at man får den her regel, der kan anvendes i de straffesager, der bl.a. handler om rockerkriminalitet, narkokriminalitet og bandekriminalitet, hvis retten finder, at der er risiko for, at mobiltelefoner anvendes til ulovlige formål.
     Så er vi meget glade for, at det er blevet slået fast, at det er forudsat, at forbuddet ikke vil omfatte rettens ansatte, advokater m.fl., og endelig også, at det er muligt at undtage journalister fra et sådant forbud. De to undtagelser er meget vigtige for os i forbindelse med at give vores tilslutning til det andet element i det her forslag.
     Endelig er der det sidste element, der handler om de tilbageværende regler i retsplejeloven om rettergangsbøder. Dem bakker vi også op om at få afskaffet.

Det virker måske nærmest lidt gammeldags, at man kan give sådan nogle bøder for fornærmelser mod retten, men selvfølgelig er vi også enige med de øvrige ordførere, som har sagt, at det er en forudsætning, at dommeren stadig væk har mulighed for at holde ro i sin retssal og også følge op, hvis der skulle ske noget.

     Til sidst vil jeg sige, at vi jo ikke kan undgå at bemærke, at der atter er tale om et samleforslag fra justitsministeren, og denne gang var det så bare heldigt, at Det Radikale Venstre kunne bakke op om alle tre elementer, men jeg havde nok udtrykt større utilfredshed med lige præcis det element, hvis der nu havde været en rigtig kedelig sag blandt de tre.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Jeg ser ingen ordførere fra SF og Enhedslisten, og derfor er det justitsministeren.

Jeg vil da gerne indlede med at takke for den positive tilgang og de tilkendegivelser, som de af Folketingets partier, der endte med at møde op her i salen i dag, er kommet med.
     Der er som sagt tre elementer i forslaget, og som jeg hørte det, var der ikke nogen spørgsmål til det første element, som lovforslaget behandler. Det drejer sig om nogle mindre justeringer af reglerne om den forenklede inkassoproces, der jo trådte i kraft den 1. januar 2005. Her har man opnået nogle erfaringer undervejs i praksis, der har betydet, at man nu gerne vil have nogle justeringer på plads for at gøre det endnu mere velfungerende af hensyn til borgerne, herunder altså også de skyldnere, som inkassoprocessen vedrører.
     Det andet forslag, som flere af ordførere hæftede sig ved, drejer sig om en ny, udtrykkelig regel i retsplejeloven, der giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner m.v. i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, herunder også at forbyde at transmittere billeder og lyd fra retsmøder og transmission af tekst, f.eks. sms-beskeder.
     Baggrunden for, at vi har valgt at sige, at det må være retten, der i hver enkelt sag vurderer, om det skal være nødvendigt, er naturligvis, at der foregår masser af retsmøder, hvor der ikke er noget problem i at medbringe ens mobiltelefon. Men samtidig må vi også sige, at det har været et problem, at tilhørere i visse type sager, herunder især sager om organiseret kriminalitet, kunne sidde og sms'e eller måske ligefrem optage vidneforklaringer og fremsende dem til andre, der var involveret i en sag. Det er selvfølgelig ud fra almindelige retsbegreber meget, meget, meget bekymrende, at man har kunnet udnytte den nye teknologi til på den måde, om man så må sige, at forberede folk på de afhøringer, de senere skulle igennem i retten.
     Derfor giver vi retten mulighed for at kunne gennemføre et forbud i konkrete sager, hvor retten vurderer, at det vil være formålstjenligt. Jeg tror, det var hr. Simon Emil Ammitzbøll og også hr. Frode Sørensen, der var inde på spørgsmålet om, hvordan dette kommer til at påvirke ikke mindst journalister. Problematikken er fremgået meget klart af de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med, at lovforslaget var sendt i høring. Bl.a. Dansk Journalistforbund har været bekymret for, om den her regel betyder, at man vanskeliggør pressens arbejde i for høj grad.
     Jeg vil sige - som også flere var ordførere har været inde på - at vi i hvert fald har gjort os meget umage med at sikre, at pressen også i forbindelse med de her forbud har både fornuftige og hensigtsmæssige arbejdsvilkår. Bl.a. må vi jo sige, at den situation typisk vil kunne opstå - selv i sager, hvor der er et forbud - at man måske ønsker at kunne give ens redaktion besked om en bestemt domsafsigelse for at kunne nå at have det med i nyhederne osv., og det må selvfølgelig indgå i rettens vurdering af, hvorvidt journalisterne skal have mulighed for at medbringe de nødvendige arbejdsredskaber i forbindelse med disse typer af sager.
     Men som jeg tror hr. Simon Emil Ammitzbøll også fremhævede, er der faktisk en mulighed for, at man simpelt hen kan undtage journalister fra forbuddet i konkrete sager, og dermed mener jeg altså også, man har givet journalisterne fleksibilitet - det får retten i hvert fald mulighed for. Det giver lovforslaget klart hjemmel til.
     Jeg vil også gerne bekræfte, i forhold til hvad hr. Kim Christiansen på vegne af Dansk Folkeparti fremførte, at det er fuldstændig korrekt, at der i forbindelse med de finanslovaftaler, der blev vedtaget her i november måned, ved Dansk Folkepartis forslag blev tilført penge, så der kunne indføres detektorkarme i de forskellige retter, således at der er en mulighed for at få sorteret de ulovlige mobiltelefoner fra.
     Jeg vil da gerne tilkendegive, at jeg er utrolig glad for den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti. Jeg mener også, det er godt, at man har den her mulighed for at opgradere sikkerheden ved domstolene, og det giver finanslovaftalen mulighed for. Så man kan sige, at der bliver en mulighed for at håndhæve det forbud, som vi giver retten mulighed for at indføre i konkrete sager.

     Endelig vedrørende lovforslagets sidste element, der vedrører afskaffelsen af rettergangsbøder, fornemmede jeg den humoristiske tone i hr. Kim Christiansens indlæg, med hensyn til om vi nu lader os inspirere af cypriotisk ret. Nej, vil jeg sige, jeg har ingen planer om at indføre cypriotisk ret i Danmark, men man vil jo ikke kunne udelukke, at det samme ville kunne ske i Danmark, nemlig at der er en dommer, som mener, at forsvareren måske taler i et sprog, dommeren ikke vil tolerere, og så idømmer dommeren med det samme den pågældende forsvarer en bøde. Det er måske ikke helt upartisk, da en dommer jo sidder og har en vis rolle i den konkrete sag.
     Vi har i hvert fald noteret os fra Justitsministeriets side, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fundet det problematisk, hvis man opretholdt et sådant system, hvor den person, der måske føler sig fornærmet, også er den person, der kan idømme en straf. Derfor afskaffer vi rettergangsbøder.
     Men jeg er meget glad for, at mange her i dag har fremhævet, at det altså ikke betyder, at retten er uden mulighed for at fjerne personer, der skaber uro og ballade i retssalen. Det vil der fortsat være mulighed for. Det eneste, vi fjerner, er altså den mulighed, der tidligere har været for at idømme en bøde, hvis man har været utilfreds med måden, hvorpå folk har opført sig på i retten.
     Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den behandling, som Folketinget i dag har haft af L 150. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og de spørgsmål, der måtte komme.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Formanden:
Som meddelt ved mødets begyndelse, udgår de resterende sager på dagsordenen på grund af ministerens sygdom.