J.nr. SNS-101-00622

 

 

  

Den 11/4 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 ad L 148 Forslag til lov om ændring af lov om planloven (Revision af detailhandelsbestemmelserne), stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 12

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang udvidelse af butiksstørrelser med henholdsvis 500 m2 og 700 m2 understøtter øget brancheglidning?

 

Svar

Det fremgår af betænkningen fra Detailhandelsudvalget, at grundlaget for udvalgets anbefaling om at opjustere de gældende butiksstørrelser med 500 m2 var et ønske om inden for lovens formål at imødekomme ønsker om større butikker med henblik på at give mulighed for udvikling af nye butikskoncepter. I overvejelserne indgik bl.a. varehuse med en blanding af dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, hvor der indgår tilbud inden for bl.a. leisure og wellness. Det er vurderingen, at muligheden for øgede butiksstørrelser i tilstrækkelig grad understøtter en øget brancheglidning. Forslaget om yderligere 200 m2 til personalefaciliteter vurderes derimod ikke at have nævneværdig betydning for brancheglidningen.