Vi har her at gøre med et lovforslag, som er særdeles nødvendigt og vigtigt, forstået på den måde at den gamle lov om detailplanlægningen jo har udviklet sig på en sådan måde, at anvendelsen af de såkaldt særlige planmæssige begrundelser blev udnyttet til at give dispensationer fra arealkrav til en særlig kategori af dagligvarebutikker og dermed reelt var
i færd med at underminere de i loven fastsatte grænser. Altså var man i færd med at komme i en situation, hvor forsøget på at forsvare en alsidig detailhandel i Danmark, en alsidig detailhandel, der også betød, at man havde butikker i de små byer osv., blev undergravet. Derfor var det uhyre fornuftigt, at man nedsatte et detailhandelsudvalg, og udvalget kom da også efter et grundigt arbejde med en række anbefalinger, der på den ene side imødekom krav om mulighed for at etablere større butikker og på den anden side forsøgte at beskytte den mindre og mellemstore detailhandel i Danmarks mindre byer mod udkonkurrering fra større kæder. Der skal ikke være nogen tvivl om, at hvis Enhedslisten skulle have formuleret det, som detailhandelsudvalget nåede frem til - et udvalg, hvor der jo er repræsentanter for alle interessenter på området - ville vi have gennemført en langt mere radikal stramning af lovgivningen, sådan at man langt mere effektivt kunne sikre en alsidig sammensætning af butikkerne i Danmark og langt mere sikkert kunne have taget nogle initiativer, sådan at man for alvor havde skabt mulighed for, at der også havde været et alsidigt butiksliv i de mindre byer og i landdistrikterne. Men vores udgangspunkt var alligevel, at når der var så bred en enighed blandt de involverede parter, ville vi støtte det, som detailhandelsudvalget lagde frem. Desværre har regeringen i sit endelige lovforslag af uransagelige grunde lavet to ændringer, som efter vores opfattelse vil få alvorlige negative konsekvenser. Det ene er, at man har opfundet et begreb, som hedder, at der skal være mulighed for at udvide butikkerne med 200 m2 ekstra til personalefaciliteter. Det interessante her er, at hvis man kigger på reaktionerne fra fagforeningerne på området, HK Handel og LO, udtrykker de alle dyb forundring. De har aldrig været udsat for, at personalet i de her butikker har ytret noget ønske om, at man planmæssigt skulle sikre muligheden for 200 m2 ekstra. Det, som efter vores opfattelse bliver konsekvensen af det her, er i virkeligheden bare, at man giver butikkerne 200 m2 ekstra uden nogen som helst saglig begrundelse, og jeg vil bare referere både til de svar, der er kommet på spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, og ministerens svar under førstebehandlingen, hvoraf det fremgik, at det her forslag er kommet, man ved ikke hvorfra, men at der i hvert fald ikke eksisterer nogen fornuftig begrundelse for det. Derudover valgte ministeren også at overhøre anbefalingerne fra udvalget, idet man har foreslået større maksimumsarealer og udvidet antallet af byer, der kan planlægge med udvalgsvarebutikker på over 2000 m2. Det betyder efter Enhedslistens opfattelse, at vi har åbnet op for en udvikling, som meget nemt kan ende i retning af de skræmmeeksempler, vi har set i USA og Sverige. Det vil jo ikke ske i første omgang, fordi loven stadig væk indeholder en række bestemmelser, der kan modvirke dette, men når man
f.eks. ikke længere kan finde plads til ekstra store forretninger i bymidten i de mindre byer, vil man på grund af det få mulighed for at bygge ud langs hovedveje, og det er en mulighed, som efter vores mening vil få negative konsekvenser. Det, som også er en af konsekvenserne - det er så af strukturreformen - er, at man nu vil opleve en planlægning, der ikke længere tager udgangspunkt i de regionale behov, men
i stedet tager udgangspunkt i den enkelte kommunes interesser
i at tiltrække butikker, og vi vil se en konkurrence mellem at få etableret store butikker i de såkaldt kommunale hovedstæder. Til gengæld vil udkantsområderne i kommunerne stadig være dårligt forsynet med service og lokale indkøbsmuligheder. Vi har stillet to ændringsforslag, der ville sikre, at lovforslaget blev bragt tilbage til det, detailhandelsudvalget foreslog. Vi betragtede dem selv som to beskedne forslag, der hurtigt kunne få bred opbakning i Folketinget, men desværre ser det jo ud fra det betænkningsbidrag, der er kommet, ikke sådan ud. Realiteten er jo så, at for at sikre en detailhandelsudvikling, som reelt tilgodeser et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer og sikrer, at der er god tilgængelighed for alle borgere, navnlig dem uden bil, og i det hele taget fremmer en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, skal der sættes grænser for store butikker - også dem, der i dag ikke er størrelsesbegrænsninger for. Der skal også gøres et reelt stykke arbejde for at styrke de små samfunds overlevelsesevne. Dette kunne bl.a. gøres ved at fjerne afskrivningsmuligheder for butikker, ved at etablere offentlige servicefunktioner i lokale butikker i tyndt befolkede områder og ved at prioritere særlige faciliteter i de mindre forretninger. Det har vi tidligere stillet beslutningsforslag om i Folketinget uden at komme ret langt. Vi havde så håbet på med vores meget beskedne ændringsforslag til denne lov at sikre, at i hvert fald detailhandelsudvalgets synspunkter kunne vinde fremme, et detailhandelsudvalg, som havde repræsentanter for alle interessenter på området, og som altså var blevet enige om den her model.
Desværre har regeringen valgt at lave nogle forringelser, og det synes vi er trist, men vi håber da stadig væk på, at et flertal i Folketinget vil rette op på det her ved andenbehandlingen.