Beretning afgivet af Socialudvalget den 0. september 2007
1. udkast
Beretning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Betingelser for hjælpeordning)
[af René Skau Björnsson (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2007 og var til 1. behandling den 24. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Deputationer
De Samvirkende Invalideorganisationer har over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget, som organisationerne ser i sammenhæng med L 132, L 146, B 83 og B 129.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har noteret sig oplysninger fra ministeren og fra De Samvirkende Invalideorganisationer om, at en række yderligere ydelser mistes eller pÃ¥virkes, hvis en person pÃ¥ et tidspunkt ikke mere har et tilstrækkelig højt aktivitetsniveau til, at den fornødne hjælp kan bevilges efter serviceÂloÂvens § 96 og i stedet mÃ¥ bevilges efter andre bestemmelser.
Det kan dreje sig om blandt andet merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, boligsikring og boligydelse, muligÂhed for hjælp i forbindelse med flytning efter servicelovens § 116, stk. 2 og 3, mulighed for ledsagelse i fornødent omÂfang samt mulighed for dækning af udgifter vedrørende hjælperne, svarende til Socialministeriets Vejledning nr. 5 til serviceloven af 5. december 2006, punkt 52.
S, SF og EL har endvidere noteret sig De Samvirkende Invalideorganisationers oplysning om, at den persongruppe, der er omhandlet af problemstillingen, udgøres af blandt andre 1) personer med fremadskridende sygdomme i sygÂdommens sidste faser og 2) personer med funktionsnedsættelse efterhÃ¥nden som de bliver ældre, uanset at disse menÂneskers behov for hjælp ikke ændres trods tiltagende sygdom eller alder.
PÃ¥ den baggrund tager S, SF og EL til efterretning, at ministeren har tilkendegivet, at hun i forbindelse med en komÂmende revision af hjælpeordningen vil vurdere det gældende regelsæt i et bredere perspektiv og i den forbindelse ogsÃ¥ vil vurdere aktivitetskravet. S, SF og EL er af den opfattelse, at en persons aktivitetsniveau ikke bør udgøre en hindring for vedkommendes mulighed for hjælp i fornødent omfang og heller ikke bør udgøre en hindring for hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.
P. u. v.
PIA KRISTENSEN
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 147
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Henvendelse af 13/4-07 fra DSI |
2 |
Henvendelse af 23/4-07 fra LPPH |
3 |
Kopi af spørgsmål 2 på L 146 |
4 |
Kopi af socialministerens kommentar på henvendelse af 23/4-07 fra LPPH på L 146 |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 147
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-07 fra DSI, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilke grupper af personer der typisk ikke vil kunne få bevilget en hjælpeordning som følge af aktivitetskravet m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilke yderligere ydelser der mistes, såfremt en person som følge af aktivitetskravet ikke mere kan opnå hjælp i fornødent omfang på grund af aktivitetskravet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvorledes behov for ledsagelse ud over 15 timer om måneden kan imødekommes, såfremt en person ikke har ret til en hjælpeordning efter servicelovens § 96 m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om ministeren finder, at kravet om aktivitetsniveau er i overensstemmelse med kompensationsprincippet, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om det er hensigtsmæssigt, at dækning af alle behov efter én bestemmelse (servicelovens § 96) erstattes af en sammenstykket hjælp efter en lang række forskellige bestemmelser i den sociale lovgivning, herunder pensionslovgivningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilke særlige forhold der gør sig gældende hos de 360 personer (2005-niveau), der modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 2 i stedet for hjælp efter servicelovens § 96 m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om, hvorledes de 360 personer (2005-niveau), der modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 2, er fordelt på kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå |