Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Automatisk modregning mv.) – Oversigt over høringssvar og kommentarer hertil

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet anfører, at modregning for kreditor er en effektiv og nem inddrivelsesmåde. Inddrivelsen sker imidlertid uden den kontrol, som sædvanligvis er forbundet med tvangsinddrivelse, hvorfor bestemmelserne om modregning skal udformes, så debitors retssikkerhed ikke krænkes.

Vedrørende forslaget om dækningsrækkefølgen ved modregning bemærkes, at det ved fastsættelsen af nærmere regler efter § 3 c, stk. 3, til gennemførelse af reglerne i bestemmelsens stk. 1 og 2 bør sikres, at debitor gøres bekendt med, at den objektiverede dækningsrækkefølge for modregning ikke afskærer debitor fra at kræve dækningsrækkefølgen fraveget.

I relation til forslaget om at modregning kan gennemføres, uanset at skyldner er meddelt henstand eller tilladelse til afdragsvis betaling, bemærker rådet, at der kun bør være ret til modregning, hvis det offentlige udtrykkeligt har forbeholdt sig ret dertil ved aftalens indgåelse. Der henvises til, at det bør sikres, at debitor er bekendt med så væsentlig en betingelse, som et forbehold om modregning, inden indgåelse af en aftale om afdragsmæssig betaling.

Endelig bemærker Advokatrådet vedrørende forslaget om modregning i ægtefællens overskydende skat, at der ved gennemførelse af forslaget vil ske en sådan skærpelse af hæftelsen, at det må give anledning til betænkelighed. Der henvises til, at den subsidiært hæftende ægtefælle i dag vil blive gjort bekendt med skattekravet mod den anden ægtefælle, når den subsidiært hæftende ægtefælle bliver tilsagt til udlægsforretningen. På dette tidspunkt vil den subsidiært hæftende ægtefælle kunne vælge at ophæve samlivet og dermed frigøre sig for den subsidiære hæftelse, inden der foretages udlæg i den pågældendes aktiver. Hvis myndighederne opnår den påtænkte ret til modregning, vil den subsidiært hæftende ægtefælle risikere først at blive bekendt med ægtefællens skattegæld, når modregningen er gennemført. I den situation fratages den subsidiært hæftende ægtefælle muligheden for at frigøre sig fra hæftelsen ved en samlivsophævelse. Efter Advokatrådets opfattelse er det en relevant forudsætning at tage i betragtning ved vurderingen af forslaget, at ægtefæller ikke er bekendt med hinandens skatteforhold, herunder eventuelle skattegæld. Hvis bestemmelsen om ægtefællens subsidiære hæftelse ønskes udvidet med en modregningsret for det offentlige, bør forslaget suppleres med en bestemmelse om, at en sådan modregning kun kan gennemføres med et passende varsel, således at den subsidiært hæftende ægtefælle – som i dag – får mulighed for at frigøre sig fra hæftelsen ved en samlivsophævelse.

Sikringen af, at skyldner gøres bekendt med muligheden for, at den dækningsrækkefølge, der er fastlagt i loven, efter anmodning fra skyldner kan fraviges, vil blive varetaget som led i myndighedernes almindelige vejledningsforpligtelse overfor borgere og virksomheder. Vejledning vil blive ydet overfor personer, der retter henvendelse til SKAT. Det vil derimod ikke generelt i forbindelse med, at der sker  modregning, blive oplyst, at der er mulighed for at anmode SKAT om fravigelse af dækningsrækkefølgen.

 

Automatisering af procedurerne for modregning tilsiger, at modregning ikke forudsætter en konkret undersøgelse af, hvorvidt der er givet tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling, og om der i den forbindelse er taget modregningsforbehold. Forslaget om, at modregning kan ske, selvom der er givet tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling, sikrer, at der forud for modregning ikke skal foretages en konkret undersøgelse af, om der er taget forbehold for modregning, og at en gennemført modregning kan opretholdes, uanset at der undtagelsesvis ikke er taget et konkret modregningsforbehold overfor skyldner. Det forudsættes imidlertid samtidig, at myndighederne fortsat i forbindelse med, at der gives tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling, som i dag oplyser, at modregning desuagtet kan ske.

Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har i henhold til skatteforvaltningens § 18 ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og skatteansættelse. Endvidere følger det af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Ægtefæller har således mulighed for løbende at gøre sig bekendt med hinandens skatteforhold, herunder skatterestancer.

Fra og med udsendelsen af årsopgørelserne for 2006 vil der endvidere på årsopgørelsen til personer, der har krav på overskydende skat, og som er registreret i CFR, fremgå, at den overskydende skat er tilbageholdt, da SKAT undersøger, om der skal ske modregning heri. Denne meddelelse vil blive tilrettet de nye regler, således at det sikres, at ægtefællen informeres om, at modregning i den overskydende skat ligeledes kan ske for ægtefællens eventuelle skattegæld, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ægtefællen vil således med udsendelsen af årsopgørelsen blive gjort opmærksom på modregningsadgangen. Der findes på denne baggrund ikke anledning til at indføre en varslingsbestemmelse som den foreslåede.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

ATP

ATP har ingen bemærkninger til lovforslaget, men gør opmærksom på, at man i nær fremtid forventer at anvende Nemkonto til udbetalinger fra bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto, Arbejdsgivernes Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det forudsættes, at der ikke er planer om at inddrage disse udbetalinger i det nye automatiske modregningssystem.

Det er den enkelte myndighed eller institution, der skal vurdere, om der i forbindelse med udbetalingen via Nemkonto skal/kan foretages modregning med en given udbetaling. I det omfang det generelt kan angives, hvorvidt udbetalinger af en given karakter kan anvendes til modregning, kan sortering af udbetalingerne foretages maskinelt. I tilfælde, hvor udbetalingens karakter forudsætter en konkret vurdering af, om denne kan anvendes til modregning, ”markerer” den udbetalende myndighed manuelt, hvorvidt udbetalingen kan anvendes til modregning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Byggeri

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv kan støtte forslaget og ser positivt på, at der sker effektiviseringer i den offentlige sektor.

Dansk Handel og Service

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

DI erkender behovet for at rationalisere restanceinddrivelsen, og anser en systemmæssig (automatisk) modregning som et væsentligt element.

DI anfører videre, at det bør sikres, at privatretlige formuetransaktioner ikke inddrages i den automatiske modregning. DI understreger således, at den automatiske modregning alene støttes i relation til udbetalinger fra det offentlige og fordringer og transaktioner af offentligretlig karakter. Det bemærkes, at dette også er DIs forståelse af det fremlagte forslag.

DI anser desuden begrebet ”ikke-formueretlig karakter” som betegnelse for skatte- og momskrav som værende forkert, da disse krav anses for omfattet af formueretten.

Endelig finder DI, at det i relation til den objektive dækningsrækkefølge er vigtigt, at det fortsat er muligt at øremærke beløb, der anvendes til modregning, til nedbringelse af særligt byrdefulde krav. DI støtter derfor bemærkningerne i lovudkastet, hvoraf det fremgår, at der er hjemmel til af fravige en objektiveret dækningsrækkefølge, for at skyldner kan afvikle disse særligt byrdefulde krav. DI ser gerne, at disse hensyn tildeles en stor betydning i behandlingen.

Det bekræftes, at forslaget om automatisk modregning alene vedrører modregning af gæld til det offentlige i offentlige udbetalinger. Der henvises endvidere til bemærkningerne til høringssvaret fra Forsikring & Pension.

Det anførte i lovforslagets bemærkninger henviser til cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 udsendt af Justitsministeriet.

Som anført kan restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra skyldner ifølge § 3 a, stk. 3, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges for at sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor krav under inddrivelse dækkes ved modregning. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan herunder efter omstændighederne afstå fra modregning for krav under inddrivelse med henblik på, at krav under opkrævning dækkes forud for krav under inddrivelse. Der henvises til bemærkningerne i lovforslaget til forslaget til § 3 d i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Dansk Iværksætterforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Landbrug

Dansk Landbrug bemærker, at forslaget om adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat er en stramning af reglerne for inddrivelse. Dansk Landbrug finder, at det er en uskik, at ægtefællers hæftelse ikke behandles hver for sig i skattelovgivningen. Alle andre krav er underlagt særråden og særhæften. Dansk Landbrug finder, at den subsidiære ægtefællehæftelse bør fjernes fra skattelovgivningen, således at disse regler ligestilles med almindelige regler om ægtefællers særråden og særhæften. Foreningen er endvidere af den opfattelse, at inddrivelse i forhold til ægtefællen nøje bør overvejes i forhold til hensynet til ægtefællens retssikkerhed.

Forslaget om modregning i ægtefællens overskydende skat indebærer, at den subsidiære hæftelse for ægtefællen – der i dag forudsætter, at der gennemføres et udlæg i ægtefællens ejendele – også kan gennemføres ved modregning, der er et administrativt billigere inddrivelsesværktøj end udlæg. Begrundelsen for forslaget er således en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af inddrivelsen. Derimod ændres betingelserne for at inddrive hos ægtefællen ikke. Modregning i ægtefællens overskydende skat vil således være betinget af, at inddrivelsen kunne være gennemført ved udlæg hos ægtefællen. Forslaget om modregning baserer sig altså på de eksisterende rammer for, hvornår skattegæld i dag kan inddrives hos ægtefællen.

Spørgsmålet om, hvorvidt den subsidiære hæftelse på skatteområdet generelt bør ophæves, ligger uden for rammerne af dette lovforslag.

Dansk Landbrugsrådgivning

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Told & Skatteforbund

Ingen bemærkninger.

Datatilsynet

Datatilsynet anfører vedrørende udvidelsen af Det Centrale Fordringsregister, herunder at registeret i modsætning til i dag skal  indeholde oplysning om gældens størrelse, der skal opdateres løbende, at Datatilsynet går ud fra, at SKAT som hidtil vil være dataansvarlige for CFR, og at registret vil blive ført under iagttagelse af persondataloven. Datatilsynet understreger særligt persondatalovens krav om ajourføring og datakvalitet (§ 5, stk. 4) samt reglerne om de registreredes rettigheder (afsnit III). I tilknytning hertil anbefaler Datatilsynet, under henvisning til registrets omfang og konsekvenser, at SKAT udformer nærmere retningslinier for registrering mv. i CFR med henblik på at sikre, at der alene registreres fordringer, som kan gøres gældende ved modregning i andre myndigheders udbetalinger eller ved udlæg, samt at persondatalovens regler i øvrigt iagttages.

Tilsynet bemærker endvidere, at forslaget medfører en ny anvendelse af de oplysninger om udbetalinger fra myndigheder til borgere, som Økonomistyrelsen som dataansvarlig for Nem-Konto behandler. Efter Datatilsynets opfattelse må formålet med Økonomistyrelsens behandlinger af de pågældende oplysninger antages at være at medvirke til gennemfø-relse af udbetalinger fra det offentlige til borgerne. Formålet må desuden antages at være fastlagt ved de gældende regler i lovgivningen om Nemkonto.

Af persondatalovens § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Efter Datatilsynets opfattelse vil den ændrede anvendelse af Nemkonto ikke kunne ske uden en ændring af retsgrundlaget for Nemkonto. Datatilsynet skal henstille, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at forslaget medfører en udvidelse af formålet med Nemkonto, og at de oplysninger, der indgår i Nemkonto, som følge af forslaget vil kunne anvendes til andre formål i videre omfang end i dag. I tilknytning hertil vil det efter Datatilsynets opfattelse være hensigtsmæssigt, at det beskrives, hvilke fordringer der indgår i CFR, og betingelserne for at disse optages i registret, herunder hvorvidt der sendes rykkerbreve til de berørte personer, inden registrering sker.

Vedrørende kontrolsammenkøring af oplysninger, jf. lovforslagets afsnit 12, bemærkes, at Datatilsynet er enig i, at den påtænkte samkøring har vidtgående konsekvenser for de berørte borgere og må ligestilles med de kontrolsamkøringer, der sker på andre områder. Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Som følge heraf vil det efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse være god databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, at informere de personer, der skal have penge udbetalt via Nemkonto, om at oplysningerne om udbetalingen samkøres med oplysninger fra CFR. Informationen bør indeholde oplysning om, hvilke typer af gæld der indgår i CFR og dermed i samkøringen.

Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4.

Endelig noterer tilsynet sig, at de personer, der registreres i CFR, vil blive informeret om den påtænkte videregivelse til Nemkonto med henblik på modregning. Da de eksisterende registreringer ikke indeholder oplysninger om beløb, går Datatilsynet ud fra, at allerede foretagne registreringer i CFR vil skulle opdateres, og at de registrerede i den forbindelse vil skulle have meddelelse efter persondatalovens § 29, hvori den påtænkte videregivelse til Nemkonto ligeledes bør omtales.

Det kan bekræftes, at SKAT som hidtil vil være dataansvarlig for CFR, og at registeret vil blive ført under iagttagelse af persondataloven.

Der vil forud for, at det fælles inddrivelsessystem, herunder den automatiske modregningsløsning bliver sat i drift, blive udarbejdet opdaterede retningslinier for den fremtidige registrering i CFR.

Det er nu i lovforslagets bemærkninger præciseret, at forslaget indebærer, at de oplysninger, der indgår i Nemkonto, kan anvendes i forbindelse med modregning af gæld til det offentlige, samt at forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til anvendelsen af oplysningerne i Nemkonto. Det er endvidere i bemærkningerne tilføjet, at CFR indeholder oplysninger om gæld til det offentlige såvel under opkrævning som under inddrivelse, samt at registreringerne foretages på foranledning af henholdsvis opkrævnings- eller inddrivelsesmyndigheden. Der er ikke en entydig praksis for, hvornår krav registreres i CFR. I relation til eksempelvis skattekrav sker registreringen i CFR i dag i forbindelse med udsendelsen af den 1. rykker. Skyldner oplyses i rykkeren om, at kravet er registreret i CFR. SKAT vil i sin egenskab af opkrævningsmyndighed og inddrivelsesmyndighed tilsvarende sikre, at der i relation til de fremtidige procedurer sker underretning af skyldnerne om registreringen i CFR.

Det forudsættes, at borgere og virksomheder, der er berettiget til udbetaling fra det offentlige via Nemkonto informeres om, at oplysninger om udbetalingen sammenkøres med oplysninger i CFR om gæld til det offentlige, og at der kan ske modregning for eventuel gæld i udbetalingen.

Det bekræftes, at der vil ske behørig anmeldelse til Datatilsynet, samt at Datatilsynets udtalelse vil blive indhentet, inden behandlingen iværksættes.

Det bekræftes, at de registrerede i CFR i forbindelse med opdateringen af CFR meddeles, at oplysningerne kan videregives til Nemkonto.

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Finansrådet

Finansrådet bemærker, at når et system som EFI bliver sammenkoblet med Nem Konto, kan det blive temmelig uoverskueligt for borgere/virksomheder at se, hvilke beløb der modregnes i. Det er således en nødvendighed, at der samtidig indføres et system, der giver en oversigt over skyldige beløb, beløbenes rangorden samt et "kontoudtog" ved modregning. På den måde vil virksomheden have en mulighed for at checke op på skyldige beløb og følge med i, om der er nogle, der er mere bebyrdende end andre og søge om at betale disse først.

Allerede i dag kan det give problemer, når der modregnes på Nem konto, da der ikke medsendes specifikation. Det betyder, at virksomheden ikke kan afstemme det modtagne beløb med tilgodehavender hos det offentlige, ligesom virksomhederne ikke ved, hvilke af det offentliges fordringer nu er betalt.

Uden specifikationsinformationer fra det offentlige vil der være betydelige administrative konsekvenser for virksomhederne, idet en afdelings skyldige beløb bliver modregnet i en anden afdelings tilgodehavende. Når virksomheden ikke får besked om modregningen, bliver der således en uoverensstemmelse mellem det forventede udbetalte beløb og det faktisk udbetalte beløb. Administrativt betyder det, at der skal søges andre steder efter, hvad der kan være modregnet for.

Man kan samtidig forestille sig, at afdelingen med det skyldige beløb i mellemtiden betaler sin regning, der er blevet modregnet.

Når man tager i betragtning, at det offentlige nu laver en central fordringsenhed (EFI), må man antage, at der fremover vil blive modregnet flere udestående beløb. Det er således af stor nødvendighed, at der bliver sendt en form for kontoudtog fra EFI (eller elektronisk adgang til en "skyldnerkonto"). I modsat fald vil den automatiske modregning få store administrative konsekvenser for både borgere og virksomheder.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Forsikring & Pension.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

Forbrugerrådet

Forbrugerrådet anfører, at man af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til udkast til lovforslaget. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Foreningen af Pantefogeder i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen Danske Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Forsikring & Pension

F&P opfordrer til, at private virksomheder hurtigst muligt gives adgang til at benytte Nemkonto til elektroniske betalinger.

F&P anfører endvidere, at den automatiske modregning vil medføre risiko for, at det bliver ganske uoverskueligt for borgere og virksomheder at se, hvilke beløb der modregnes i. Modregningssystemet bør derfor udbygges med et system, der giver en oversigt over skyldige beløb, beløbenes rangorden samt et ”kontoudtog” (evt. i form af en elektronisk adgang til en ”skyldnerkonto”) ved modregning. Borgerne og virksomhederne skal ifølge foreningen have adgang til at checke op på skyldige beløb og følge med i, om nogle beløb er mere bebyrdende end andre, således at disse kan søges betalt først. F&P anfører endvidere at manglende specifikationssystemer vil medføre betydelige administrative konsekvenser for eksempelvis koncerner, idet der er adgang til, at en afdelings skyldige beløb bliver modregnet i en anden afdelings tilgodehavende. Endvidere fører manglende meddelelse om modregning til, at der bliver uoverensstemmelse mellem det forventede udbetalte beløb og det faktisk udbetalte beløb med administrative byrder til følge, idet der skal søges andre steder efter, hvad der kan være modregnet for. Der henvises til, at det som anført i bemærkningerne til lovforslaget må forventes, at det offentliges modregning øges. Det er således af stor betydning, at der informeres om modregning. I modsat fald vil den automatiske modregning få store administrative konsekvenser for både borgere og virksomheder.

Endelig anføres det, at det i lovforslaget bør tydeliggøres, at der kun er adgang til at modregne gæld fra det offentlige i udbetalinger fra det offentlige.

Finansministeriet har oplyst, at Økonomistyrelsen er ved at undersøge mulighederne for at etablere en adgang til, at private kan få adgang til at foretage udbetalinger gennem Nemkonto-systemet.

Selve afgørelsen om modregning skal som i dag træffes af den myndighed, der er kompetent til henholdsvis at opkræve eller inddrive kravet,. Myndigheden skal sende en afgørelse til skyldner om, at der sker modregning med angivelse af for hvilke krav. Desuden indgår det som en central del af det nye inddrivelsessystem, at der oprettes en ”konto” for den enkelte skyldner. Skyldner vil have online adgang til kontoen, og kan her se en oversigt over sine gældsforhold og følge de inddrivelsesskridt, der iværksættes, herunder hvorvidt kravene dækkes ved mod regning. Informationen til skyldner om, at der sker modregning for gæld til det offentlige vil således på ingen måde forringes i forhold til i dag, men vil derimod i en række tilfælde blive forbedret.

Den automatiske modregning baserer sig grundlæggende på de almindelige modregningsbetingelser i dansk ret, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det betyder blandt andet, at der skal være gensidighed mellem hovedkravet og modkravet. Denne gensidighedsbetingelse er opfyldt, hvis der er tale om en udbetaling fra en statslig myndighed (hovedkravet) og fordringshaver for det krav, der skal indfries ved modregning (modkravet) ligeledes er en statslig myndighed. Gensidighedsbetingelsen vil derimod ikke være opfyldt, hvis der er tale om en udbetaling fra private. Der lægges ikke med forslaget op til en fravigelse heraf. Der henvises endvidere til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Industri.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

KL bemærker, at der ifølge bekendtgørelse nr. 1056 og 1058 af 7. november 2005 ved indtrædelse i dag gælder en fortrinsret for kommunerne. Der spørges, hvad der vil gælde i relation til denne fortrinsret med vedtagelsen af de nye regler.

Det anføres endvidere, at kommunernes modregning i løbende ydelser – boligstøtte og pension foregår manuelt. Der vil derfor være tale om et betydeligt merarbejde for såvel kommunernes opkrævningsafdeling som kommunernes fagforvaltninger, hvis kommunerne også skal forestå en manuel modregning på disse områder på inddrivelsens vegne.

Endelig bemærker KL, at det af forslaget fremgår, at der ikke skal sendes forespørgsler til alle potentielle modregnere, da fordelingen af beløb, der anvendes til modregning, kan ske direkte på grundlag af registreringerne i CFR. KL bemærker i tilknytning hertil, at det er væsentligt, at underretningen af borgerne om modregnede beløb og fordelingen af dette på kravstyper også sker systemmæssigt vis CFR og i direkte tilknytning til modregningen.

Fortrinsstillingen for kommunale krav omfattet af ret til indtrædelse i udbetalinger fra staten, der følger af de bekendtgørelser, der henvises til, vil ikke blive opretholdt med forslaget om harmoniserede regler for dækningsrækkefølgen for krav, der dækkes ved modregning. Det skal ses i sammenhæng med, at hensigten med forslaget om en samlet dækningsrækkefølge ved modregning netop er at opnå enkle og ensartede regler for alle krav, der dækkes ved modregning, der samtidig varetager hensynet til, at de krav, der anses for mest byrdefulde for skyldner, dækkes først. Opretholdelsen af særreglerne om fortrinsstillingen i relation til indtrædelse for kommunale krav ville bryde med disse bagvedliggende hensyn. Samtidig bemærkes, at forslaget om harmonisering af reglerne om indtrædelse for kommunale krav, indebærer, dels at der for en række krav, der ikke i dag er omfattet af retten til indtrædelse, kan ske indtrædelse i statslige udbetalinger og dels, at indtrædelsesretten kommer til at omfatte alle statslige udbetalinger. Sidstnævnte vil indebære en bedre stilling for kommunale krav i relation til modregning.

Den automatiske modregningsløsningen vil ikke omfatte tilfælde, hvor modregning i en række udbetalinger (løbende udbetalinger af bl.a. boligstøtte og social pension) er forbeholdt særlige typer krav. Baggrunden er, at omkostningerne forbundet med systemunderstøttelse af disse særregler ikke vil stå mål med de administrative fordele, der kunne opnås ved en automatisering. Derimod lægges der med lovforslaget op til, at kommunerne kan tilbagekalde krav af denne karakter med henblik på, at kommunen gennemfører modregningen typisk i tilknytning til, at der foretages modregning for tilsvarende krav, der endnu er under opkrævning i kommunen. Dette svarer til praksis i en række kommuner i dag, idet bemærkes, at modregning kan ske såvel under opkrævningen som under inddrivelsen. Tilbagetrækning af krav med henblik på modregning er endvidere alene en option for kommunerne – ikke en forpligtelse. Forslaget vurderes således ikke som hævdet at pålægge kommunerne ”et betydeligt merarbejde” i forhold til i dag. Hertil kommer, at kommunerne med den automatiske modregningsløsning vil opleve administrative lettelser som følge af, at der ikke længere mellem myndighederne manuelt skal sendes oplysninger om krav, der kan ske modregning for.

Der lægges ikke med forslaget om automatisk modregning op til en ændring af kompetencen til at træffe afgørelse om modregning. Selve afgørelsen om modregning skal som i dag træffes af den myndighed, der er kompetent til henholdsvis at opkræve eller inddrive kravet. Det påhviler denne myndighed at afgive meddelelse til  skyldner om den modregning, der henhører under myndighedens kompetence. Der kan muligvis blive mulighed for, at der mellem opkrævningsmyndighederne og SKAT kan indgås aftale om, at også afgivelse af meddelelse om modregning fra opkrævningsmyndighederne   systemunderstøttes af SKAT. Det er dog endnu ikke afklaret, om der vil blive mulighed herfor, og det vil i givet fald forudsætte en konkret aftale mellem parterne.

Landbrugsraadet

Landbrugsrådet bemærker, at forslaget om adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat indebærer en stramning. Rådet henviser i den forbindelse til høringssvar afgivet af Dansk Landbrug.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret fra Dansk Landbrug.

LO Landsorganisationen i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

Nationalbanken

Har ikke afgivet bemærkninger.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

SKAT

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.