Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 1 (L 142) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 12. februar 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 1 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 12. februar 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 142).

 

 

Spørgsmål 1

 

Ministeren bedes beskrive kompetencefordelingen mellem ministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, når det vedrører fordelingen af op til 20 pct. til internationale fora af de enkelte bevillinger til videnspredning og innovation.

 

Svar:

 

Af det foreslåede § 4 a, stk. 1, fremgår, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling for at fremme det internationale samarbejde kan beslutte at fordele op til 20 pct. af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation på finansloven til internationale fora. Det fremgår videre, at ministeren kan indhente rådgivning herom fra Rådet for Teknologi og Innovation.

 

Det er således ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der har kompetencen til at beslutte om og i givet fald hvor meget af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation, der skal fordeles midler fra til internationale fora. Rådet for Teknologi og Innovation kan dels rådgive ministeren om hvilke konkrete bevillinger, der skal fordeles midler fra til internationale fora, og dels hvilke internationale fora, der skal fordeles midler til.

 

Efter § 4, stk. 1, i den gældende lov om teknologi og innovation har Rådet for Teknologi og Innovation til opgave inden for rammerne af § 1, stk. 1 og 2, at rådgive ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet. Således følger den foreslåede lovændring systematikken i den gældende lov, hvor det ligeledes er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der har kompetencen til at iværksætte initiativer m.v. omfattet af lovens formål.

 

Efter § 4, stk. 3 i den gældende lov om teknologi og innovation kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling henlægge administrationen af initiativer iværksat efter loven til Rådet for Teknologi og Innovation. Det er hensigten med lovforslaget, at dette også skal gælde, når det gælder fordeling af op til 20 % en bevilling til et internationalt forum.

 

Ministeriet finder imidlertid, at dette bør præciseres i lovforslaget og har derfor stillet et ændringsforslag til lovforslaget, som præciserer, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan henlægge til RÃ¥det for Teknologi og Innovation at fordele op til 20 % af de bevillinger, som rÃ¥det modtager fra ministeren, til internationale fora. Â