Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 18. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation

(Mulighed for at fordele bevillinger til internationale fora og forskellige andre ændringer)

[af videnskabsministeren (Helge Sander)]

 

1. Ændringsforslag

Videnskabsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1. behandling den 9. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og videnskabsministeren sendte den 13. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 64. Den 5. februar 2007 sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, idet det vil medvirke til viden- og teknologispredningen på tværs af landegrænser. Vi havde dog gerne set, at ministeren havde forpligtet sig til at overlade ansvaret for fordelingen af midlerne til Rådet for Teknologi og Innovation, således at »kan« i ændringsforslaget havde været et »skal«. Vi tillader os imidlertid at gå ud fra, at ministeren ikke agter selv at fordele midlerne til videnspredning og innovation, heller ikke når det gælder midler til internationale fora.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   videnskabsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

   1) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan bemyndige Rådet for Teknologi og Innovation til at fordele op til 20 pct. af de bevillinger, som rådet modtager fra ministeren, jf. § 4, stk. 3, til internationale fora.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Indsættelse af hjemmelsbestemmelse]

   2) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a indsættes i stk. 2, der bliver stk. 3, efter »stk. 1«: »og 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling hjemmel til at give Rådet for Teknologi og Innovation tilladelse til at fordele op til 20 pct. af de bevillinger, som rådet modtager fra ministeren, til internationale fora. I forbindelse med den konkrete bemyndigelse vil ministeren betinge sig, at Rådet for Teknologi og Innovation forelægger sin vurdering efter § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til godkendelse.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1. Ændringsforslaget medfører, at midler fordelt af Rådet for Teknologi og Innovation, jf. ændringsforslag nr. 1, også omfattes af kravene til anvendelse af tilskud, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3.

  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Hanne Severinsen (V) fmd.  Jesper Langballe (DF) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Magnus Heunicke (S) nfmd.  Christine Antorini (S) Â  Sophie Hæstorp Andersen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Per Clausen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 142

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

Ændringsforslag fra videnskabsministeren

6

2. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 142

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens beskrivelse af kompetencefordelingen mellem ministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, når det vedrører fordelingen af op til 20 pct. af de enkelte bevillinger til videnspredning og innovation til internationale fora, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes beskrive kompetencefordelingen mellem ministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, når det vedrører fordelingen af op til 20 pct. af de enkelte bevillinger til videnspredning og innovation til internationale fora.

Svar:

Af det foreslåede § 4 a, stk. 1, fremgår, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling for at fremme det internationale samarbejde kan beslutte at fordele op til 20 pct. af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation på finansloven til internationale fora. Det fremgår videre, at ministeren kan indhente rådgivning herom fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Det er således ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der har kompetencen til at beslutte om og i givet fald hvor meget af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation der skal fordeles midler fra til internationale fora. Rådet for Teknologi og Innovation kan dels rådgive ministeren om, hvilke konkrete bevillinger der skal fordeles midler fra til internationale fora, og dels hvilke internationale fora der skal fordeles midler til.

Efter § 4, stk. 1, i den gældende lov om teknologi og innovation har Rådet for Teknologi og Innovation til opgave inden for rammerne af § 1, stk. 1 og 2, at rådgive ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet. Således følger den foreslåede lovændring systematikken i den gældende lov, hvor det ligeledes er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der har kompetencen til at iværksætte initiativer m.v. omfattet af lovens formål.

Efter § 4, stk. 3, i den gældende lov om teknologi og innovation kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling henlægge administrationen af initiativer iværksat efter loven til Rådet for Teknologi og Innovation. Det er hensigten med lovforslaget, at dette også skal gælde, når det gælder fordeling af op til 20 pct. af en bevilling til et internationalt forum.

Ministeriet finder imidlertid, at dette bør præciseres i lovforslaget og har derfor stillet et ændringsforslag til lovforslaget, som præciserer, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan henlægge til Rådet for Teknologi og Innovation at fordele op til 20 pct. af de bevillinger, som rådet modtager fra ministeren, til internationale fora.