Nu tror jeg sådan set ikke, at lige præcis det her lovforslag er det, der vil åbne op for, at man sådan får gang i den store udvikling af visioner og kreative ideer til, hvad vi skal leve af i fremtiden, for det her lovforslag omhandler jo en støtteordning, som er meget fokuseret på, at det umiddelbart skal være nyttigt for erhvervslivet i dag, og der tror jeg, at hvis vi skal satse på at få udviklet projekter og ting, som for alvor kan bruges i et langsigtet perspektiv, er det midler, som er langt mere frie i deres anvendelse, vi skal satse på at udvide.
Derfor kan man selvfølgelig diskutere, om det område, som det her lovforslag omhandler, overhovedet er en rigtig måde at prioritere at bruge pengene på. Men det skal jeg ikke trampe meget rundt i nu, for det har vi gjort flere gange ved behandlingen af hele det her lovkompleks på et tidligere tidspunkt.
Så her skal jeg bare nøjes med at sige, at så vidt jeg kan se, er der i virkeligheden ikke meget anden forandring i det forslag end det, både ordførerne for Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har været inde på, nemlig at fra at det her skal via Finansudvalget, laver man en forenkling ved at sige, at ministeren får bemyndigelse til at dele ud af pengene, ganske vist med nogle restriktioner på i forhold til mængde og sådan noget.
Jeg tror da nok, at vi i udvalgsarbejdet vil interessere os en lille smule for, hvad det er for nogle rammer og retningslinjer, som den her bemyndigelse vil blive udøvet under.
Men ellers kan jeg såmænd sige, at vi i hovedsagen er positivt indstillet over for forslaget, fordi det under alle omstændigheder er en fornuftig og god ting at åbne op for, at der kan etableres mere internationalt samarbejde, når det handler om forskning, innovation og udvikling af enhver art.