Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 142:
Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation. (Mulighed for at fordele bevillinger til internationale fora og forskellige andre ændringer). Af videnskabsministeren (Helge Sander). (Fremsat 31/1 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Danmark skal vi leve af viden, og vi skal derfor gøre den størst mulige indsats både nationalt og internationalt. Med globaliseringsstrategien har regeringen lagt en lang række tiltag på banen, og med globaliseringspuljen er der igangsat en historisk økonomisk indsprøjtning til dansk forskning, uddannelse, udvikling og innovation, og det er vi i Venstre naturligvis meget stolte over. Men når mindre end 2 pct. af verdens viden tilvejebringes i Danmark, er det samtidig meget vigtigt, at vi aktivt samarbejder med andre lande om viden. Videnspredning er et bredt begreb, og også mellem landegrænser skal der ske videnspredning og ikke kun fra institutioner og ud i virksomhederne.
     I Venstre er vi store tilhængere af, at vi øger Danmarks internationale engagement inden for forskning og innovation, og det lovforslag, vi nu behandler, lægger netop op til denne styrkelse. Forslaget præciserer, at det skal være muligt at inddrage internationale uddannelser og forskningsinstitutioner i projekter, netværk og mere formaliserede konsortier omfattet af lovens formål. Forslaget præciserer samtidig, at det internationale samarbejde kan styrkes ved at yde tilskud til deltagelse i internationalt samarbejde, der kan fremme udnyttelsen af viden og teknologi i erhvervslivet. Endelig indeholder lovforslaget en hel klar bestemmelse om fordeling af midler til internationale fora. Det centrale er, at det såkaldte nyttekriterium er opfyldt. Nyttekriteriet skal forstås således, at danske bevillinger til udnyttelse af viden og teknologi anvendes på aktiviteter, der gavner danske virksomheder og videninstitutioner.
     I Venstre ser vi meget positivt på internationale samarbejder omkring viden, innovation og udvikling, og vi kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Magnus Heunicke.

På vegne af den socialdemokratiske ordfører på lovforslaget, hr. Rasmus Prehn, har jeg lovet at fremføre følgende:

     Med dette lovforslag lægges der op til at ændre gældende lov om teknologi og innovation, således at følgende præciseres: muligheden for at medfinansiere udenlandske forskningsinstitutioners deltagelse i projekter i Danmark vedrørende videnspredning, muligheden for at yde tilskud til deltagelse i internationalt samarbejde og at give mulighed for at fordele op til 20 pct. af den enkelte bevilling til videnspredning og innovation på finansloven til internationale fora.
     Fra socialdemokratisk side anerkender vi det forhold, at stadig flere virksomheder og vidensinstitutioner bliver mere internationale i deres udsyn. Derfor synes vi fra socialdemokratisk side også, at det helt grundlæggende giver god mening at præcisere loven i en mere international og dermed tidssvarende retning. Den eksisterende lov fra 2002 lagde jo allerede an til at fremme internationalt samarbejde om udnyttelsen af viden og teknologi.
     Imidlertid ønsker Socialdemokratiet i lighed med flere af høringssvarene at få følgende præciseret: Hvilke initiativer er relevante i forhold til lovforslaget? Er det
f.eks. tanken, at en femtedel af midlerne til de regionale videnspiloter skal henlægges til internationale fora? Hvilke internationale fora kan der fordeles midler til? Er der tale om mere og andet end teknisk innovation, eller lægges der an til et internationalt samarbejde om innovation mere bredt set? Vi ønsker en oversigt over, hvor stor en andel af bevillingerne der fra dansk side har været udlagt til internationalt samarbejde over de seneste 5 år, og at loven over tid vurderes i relation til andre landes villighed til også at lade bevillinger tilflyde internationalt samarbejde. Socialdemokratiet vil endvidere på linje med LO's høringssvar foreslå, at effekten af lovændringerne, herunder de afledte effekter som f.eks. antallet af skabte arbejdspladser, undersøges over tid. Med disse bemærkninger og forbehold kan Socialdemokraterne tilslutte sig intentionen med disse lovændringer, som vi vil følge i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann som næste ordfører.

Normalt ville hr. Jesper Langballe jo have sagt, hvad det var, Dansk Folkeparti vil sige omkring lovforslaget her, men det vil jeg så gøre i dag.
     Overordnet set synes vi også der er mange gode ting. De første to ting i forslaget er gode. At man bruger 20 pct. af den enkelte bevilling inden for videnspredning og innovation, kan vi godt se nogle fordele ved.
     Men der, hvor vi er lidt skeptiske, er jo selvfølgelig, at man vil give ministeren hjemmel til at operere på det her område uden at skulle have det ind over Finansudvalget. Derfor vil vi da godt have, at man i hvert fald i det videre arbejde i udvalget lige sender det til høring ved Finansudvalgets medlemmer for at høre, om det her er den rigtige måde at gøre det på.
     Man kan jo altid stille sig det spørgsmål: Skal man uden egentlig at have nogen rettigheder give en minister en bemyndigelse til at gøre, hvad ministeren synes er rigtigt på det tidspunkt, eller vil det være rigtigt, at der er nogle andre, der ligesom kan give deres besyv med på området?
     Alt i alt er vi positive over for forslaget, men vi håber på nogle rettelser i forslaget, og derfor vil vi selvfølgelig se frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til hr. Jørn Dohrmann. Næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

Fra konservativ side kan vi støtte forslaget. Vi mener, at i en mere og mere international verden, hvor vi har brug for, at der er indskud fra udlandet i Danmark, og hvor danske forskere også opererer mere på en global scene, er det her et helt naturligt forslag. Det skal selvfølgelig være sådan, at også de forskningsmidler, vi bruger i Danmark, kan fungere i et internationalt forum. Det er vigtigt for at fremme de internationale samarbejder og for at fremme vidensudviklingen og dermed også til stor gavn for vidensudviklingen i Danmark.
     Vi finder det helt naturligt, at det af forslaget fremgår, at det naturligvis skal ske sådan, at det gavner danske virksomheder og danske vidensinstitutioner. Vi er sikre på, at det her vil være med til at sikre en mere globaliseret vidensdeling, og at det vil være til stor gavn for Danmark.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører fru Elsebeth Gerner Nielsen.

Den vigtigste del af værdikæden er videns- og forskningsdelen. I fremtiden vil Danmark i stigende grad skulle leve af at bruge netop den del af værdikæden så kreativt som muligt, hvis vi ønsker at opretholde det nuværende velfærdsniveau. Alternativet er, at vi kommer til at konkurrere på lavlønsmarkedet til lønninger på måske 20 kr. i timen. Derfor er det helt afgørende, at vi giver de bedst tænkelige rammebetingelser for videnskabsdannelsen og for innovationen.
     Rådet for Teknologi og Innovation har netop fremlagt en ny handlingsplan, InnovationDanmark, en meget ambitiøs plan, hvori der bl.a. opfordres til at fremme innovation i de danske virksomheder og videnspredning i samfundet gennem internationalt samarbejde og viden fra udlandet. I planen gøres der endvidere opmærksom på, at et af de vigtigste redskaber i innovationspolitikken er dannelse af netværk mellem bl.a. forskellige vidensinstitutioner og selvfølgelig mellem vidensinstitutioner og virksomheder.
     Lovforslag nr. L 142, som netop har til formål at give øgede muligheder for videnspredning og netværksdannelse også på tværs af landegrænser, er således med til at adressere de udfordringer, som Rådet for Teknologi og Innovation har gjort opmærksom på, og som vi i Det Radikale Venstre er enige i.
     Danmark skal være i front med selv at skabe viden, men det er lige så vigtigt, at vi er dygtige til at omsætte viden, uanset hvor i verden den er skabt, til ny handling og ny tænkning. Vi skal være kreative, dvs. hurtige til at forny os på alle områder: organisation, ledelse, processer, varer og tjenester.
     Derfor skal vi være åbne og udveksle viden. Vidensdeling er et must i det 21. århundredes økonomi. Konkurrencen drejer sig ikke om at holde på viden, men først og fremmest om at bruge ny og gammel viden mest kreativt til at skabe noget, som de andre først finder på i morgen.
     Med de bemærkninger kan vi tilslutte os lovforslaget, selv om vi har de samme betænkeligheder som Dansk Folkeparti. Vi kan ikke se nogen grund til, at det er ministeren alene, der afgør, hvad de 20 pct. af de midler, der er til rådighed, skal anvendes til, og hvad det er for internationale netværk, der skal støttes. Der mener vi, at bl.a. forskningsrådene skal ind over. Jeg håber, vi kan få en diskussion af det i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører hr. Per Clausen.

Nu tror jeg sådan set ikke, at lige præcis det her lovforslag er det, der vil åbne op for, at man sådan får gang i den store udvikling af visioner og kreative ideer til, hvad vi skal leve af i fremtiden, for det her lovforslag omhandler jo en støtteordning, som er meget fokuseret på, at det umiddelbart skal være nyttigt for erhvervslivet i dag, og der tror jeg, at hvis vi skal satse på at få udviklet projekter og ting, som for alvor kan bruges i et langsigtet perspektiv, er det midler, som er langt mere frie i deres anvendelse, vi skal satse på at udvide.
     Derfor kan man selvfølgelig diskutere, om det område, som det her lovforslag omhandler, overhovedet er en rigtig måde at prioritere at bruge pengene på. Men det skal jeg ikke trampe meget rundt i nu, for det har vi gjort flere gange ved behandlingen af hele det her lovkompleks på et tidligere tidspunkt.
     Så her skal jeg bare nøjes med at sige, at så vidt jeg kan se, er der i virkeligheden ikke meget anden forandring i det forslag end det, både ordførerne for Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har været inde på, nemlig at fra at det her skal via Finansudvalget, laver man en forenkling ved at sige, at ministeren får bemyndigelse til at dele ud af pengene, ganske vist med nogle restriktioner på i forhold til mængde og sådan noget.
     Jeg tror da nok, at vi i udvalgsarbejdet vil interessere os en lille smule for, hvad det er for nogle rammer og retningslinjer, som den her bemyndigelse vil blive udøvet under.
     Men ellers kan jeg såmænd sige, at vi i hovedsagen er positivt indstillet over for forslaget, fordi det under alle omstændigheder er en fornuftig og god ting at åbne op for, at der kan etableres mere internationalt samarbejde, når det handler om forskning, innovation og udvikling af enhver art.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det videnskabsministeren.

Tak også for denne debat. Det er jo, som det er fremgået af, tror jeg, samtlige ordførerindlæg, vigtigt, at vi giver danske virksomheder og forskningsinstitutioner de bedst mulige rammer for at klare sig i den internationale verden.

     Jeg vil gerne i tilknytning til nogle af de seneste bemærkninger sige, at det jo er således, at på det her område lavede vi allerede i foråret 2006 en tilsvarende bestemmelse, som vedrørte forskningsrådene, således at de havde mulighed for at dyrke dette internationale samarbejde, som lovforslaget omhandler.
     Det, vi så gør nu, er, at vi gør det fuldstændig tilsvarende for innovationsområdet, altså det, der hører under Rådet for Teknologi og Innovation. Vi er i en situation nu, hvor vi har mulighed for netop at dyrke disse internationale relationer og samarbejder, og det tror jeg er noget, som vi alle kan være meget tilfredse med, for når vi taler internationalisering og globalisering, er det jo helt afgørende, som også flere af ordførerne har været inde på, at vi også har mulighed for at virkeliggøre det i et tæt samarbejde.
     Så jeg ser frem til en hurtig udvalgsbehandling, således at vi kan realisere både lovforslaget og de tanker, der ligger bag.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Elsebeth Gerner Nielsen.

Jeg vil gerne vide lidt om kompetencefordelingen mellem Rådet for Teknologi og Innovation og ministeren i den her sammenhæng. Og så beklager jeg, at jeg kom til at sige forskningsrådene; det, vi mener, er selvfølgelig, at ansvaret for fordelingen af de 20 pct. bør ligge i Rådet for Teknologi og Innovation. Men jeg synes, det, der fremgår af lovforslaget, er, at det er ministeren, der får kompetencen til at beslutte, hvor pengene skal hen.

Hvis det er således, at fru Elsebeth Gerner Nielsen læser det på den måde, er der da god grund til, at vi præciserer det i en spørgsmål-svar-runde under udvalgsbehandlingen.
     Det, der er tænkt her, er fuldstændig parallelt med forskningsrådene, hvor det jo er den samme model, vi bruger, således at vi ikke skal i Finansudvalget, hver gang forskningsrådene eller i den her situation rådet ønsker at foretage en eller anden bevilling i relation til internationale fora. Det er det, der er hele teknikken bag.
     Men hvis det kræver en præcisering, er jeg meget parat til det, for det er klart, at de rammer, der står her, er det, rådet skal udnytte, når det foretager sine beslutninger.

Tak til videnskabsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.