Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 6 til L 141 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. april 2007.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 6 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. april 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 141).
Spørgsmål 6
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2007 fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), jf. L 141 – bilag 9.
Svar
DSI anfører i henvendelsen af 19. april 2007 til Udvalget for Videnskab og Teknologi en række forhold, som efter DSI’s vurdering ikke er hÃ¥ndteret i det fremsatte lovforslag (L 141).Â
De fremførte synspunkter svarer i det væsentlige indholdsmæssigt til dem, som DSI fremførte den 21. marts 2007 over for udvalget, og jeg kan derfor henholde mig til min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 5 af 12. april 2007.
Jeg kan desuden oplyse, at IT- og Telestyrelsen i øjeblikket undersøger mulighederne for at etablere videotelefoni, herunder oprettelse af en tolkecentral. Hensynet til kommunikation på tværs af systemer indgår i overvejelserne. Det bemærkes, at disse overvejelser ikke er knyttet til forsyningspligtreglerne, da videotelefoni, herunder etablering af en tolkecentral, ikke efter lovforslaget vil være en del af forsyningspligten.
Jeg kan endvidere oplyse, at IT- og Telestyrelsen i øjeblikket undersøger mulighederne for at stille krav om, at det skal være muligt for visse grupper af handicappede at kunne ringe til en nummeroplysningstjeneste til reduceret pris, uanset hvilket teleselskab den handicappede er kunde hos. En eventuel ændring af reglerne herfor vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau.
Jeg skal endelig, jf. min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 5, fastholde, at det er vanskeligt at etablere en konkurrencesituation blandt telebranchens udbydere for så vidt angår særtjenester til handicappede, da tilvejebringelse af disse tjenester ikke er overskudsgivende. Det er derfor vigtigt, at der fortsat stilles særtjenester til rådighed for personer med handicap gennem forsyningspligten.