Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

Vedlagt fremsendes ét ændringsforslag, som ønskes stillet i betænkning over lovforslag nr. L 141:

 

I.          Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Ændringsforslag

til

forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

(Præcisering af reglerne om forsyningspligt og nummeroplysningsdata)

 

Af videnskabsministeren, tiltrådt af <>

 

Til § 1

     

      1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 20, stk. 1, indsættes efter »til at udbyde«: », jf. dog stk. 3«.

[Præcisering af reglerne om underskudsfinansiering]

 

2) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 20, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.: »Ved beregningen af underskuddet skal IT- og Telestyrelsen fratrække værdien af forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten. Underskud dækkes ikke, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at underskuddet skyldes, at forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold til ydelsen.«

[Præcisering af reglerne om underskudsfinansiering]

 

3) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»02. § 20, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Hvis underskuddet er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1, 4 og 5, udløser IT- og Telestyrelsens afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester svarende til de i § 16, stk. 2, nr. 1, nævnte forsyningspligtydelser til at medfinansiere forsyningspligtudbyderens underskud.«

 

03. I § 20 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

 »Stk. 7. Hvis underskuddet er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 6, udløser IT- og Telestyrelsens afgørelse efter stk. 3, en forpligtelse for staten til at dække forsyningspligtudbyderens underskud.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.«

[Konsekvensrettelser og præcisering af reglerne om underskudsfinansiering]

 

Til § 2

 

4) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

[Ny ikrafttrædelsesbestemmelse]

 

5) I stk. 3, indsættes efter 1. pkt.: »Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler efter 1. pkt., kan maksimalt medføre, at den nuværende udpegning af forsyningspligtudbyder og de nævnte vilkår finder anvendelse frem til den 31. december 2008.«

[Ny overgangsbestemmelse]

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

 

Ændringsforslaget medfører, at der som noget nyt henvises til stk. 3 i § 20, stk. 1.

 

Det følger af § 20, stk. 1, at forsyningspligtudbyderen har ret til at få dækket samlede dokumenterede underskud ved udbud af forsyningspligtydelser.

 

Ændringsforslaget medfører, at forsyningspligtudbyderen på trods af den i § 20, stk. 1, anførte ret til underskudsfinansiering ikke kan opnå underskudsfinansiering eller kun kan opnå en delvis underskudsfinansiering, hvis varetagelsen af forsyningspligten ikke udgør en ”urimelige byrde” for den pågældende forsyningspligtudbyder. Se nærmere herom i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

 

Til nr. 2

 

Ændringsforslaget præciserer de gældende regler, som gennemfører artikel 12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet).

 

Direktivet forudsætter, at varetagelse af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen, før der kan ske underskudsdækning.

 

Underskudsdækning forudsætter således, at der hos forsyningspligtudbyderen er tale om et reelt underskud. Opgørelse af et reelt underskud forudsætter blandt andet, at opgørelsen af udgifter og indtægter er retvisende, og at opgørelsen angiver både direkte og indirekte indtægter og udgifter. Der skal derfor foretages en beregning af forsyningspligtudbyderens dokumenterede reelle nettoomkostninger ved at varetage forsyningspligten. Nettoomkostningerne ved at varetage forsyningspligten beregnes som forskellen mellem de nettodriftsomkostninger, som forsyningspligtudbyderen har ved at varetage forsyningspligten, og de nettodriftsomkostninger, som forsyningspligtudbyderen ville have uden at varetage forsyningspligten.

 

Ændringsforslaget indebærer, at der ved beregningen af nettoomkostningerne skal tages højde for værdien af de eventuelle immaterielle fordele, der kommer forsyningspligtudbyderen til gode ved at varetage forsyningspligten. Immaterielle fordele forstås som den goodwill eller markedsføringsværdi, som forsyningspligtudbyderen kan opnå ved at varetage forsyningspligten, herunder den centrale markedsposition, som forsyningspligten afstedkommer.

 

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om en eventuel underskudsfinansiering skal lægge vægt på, om forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold til ydelsen og de bagvedliggende omkostninger. I sådanne tilfælde vil underskuddet ved varetagelsen af forsyningspligten ikke udgøre en urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen. Et sådan underskud kan ikke dækkes i medfør af bestemmelsen.

 

Ændringsforslaget imødegår således, at en forsyningspligtudbyder kan skævvride konkurrencen på markedet ved hjælp af priser, der er unaturligt lave, som den pågældende efterfølgende vil kunne få dækket ind igennem underskudsdækning.

 

 

Til nr. 3

 

Nr. 02 præciserer, hvilke forsyningspligtydelser, der kan udløse en forpligtelse for andre udbydere til at bidrage til dækning af forsyningspligtudbyderes underskud. Ændringsforslaget præciserer, at det kun er samlede underskud ved udbud af ydelser, som er omfattet af forsyningspligtdirektivet (2002/22/EF), som kan finansieres gennem bidrag fra andre udbydere af basal telefoni (PSTN).

 

Nr. 03 præciserer, hvilke forsyningspligtydelser, der kan udløse en forpligtelse for staten til at finansiere forsyningspligtudbyderes samlede underskud. Baggrunden for præciseringen er, at det i forbindelse med udpegning af kommende forsyningspligtudbyder(e) kan ske, at den fremtidige udbyder af radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester alene kommer til at varetage denne tjeneste og således ikke kan genere et overskud ved varetagelse af andre forsyningspligttjenester. EU’s forsyningspligtdirektiv tillader ikke, at radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester finansieres gennem bidrag fra andre udbydere af basal telefoni (PSTN).

 

TDC er af IT- og Telestyrelsen udpeget til at varetage udbuddet af forsyningspligtydelser på telekommunikationsområdet i Danmark i perioden 1. januar 1998 til og med 31. december 2007.

TDC varetager i dag forsyningspligten på teleområdet omfattende basal telefoni (PSTN), ISDN, faste kredsløb, visse handicaptjenester, nummeroplysning og radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland.

 

Det fremgår af de seneste oplysninger fra TDC, at selskabets udgifter forbundet med tilvejebringelsen af de maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland årligt udgør henholdsvis ca. 40 mio. kr. og ca. 31 mio. kr.

 

Da det følger af forsyningspligtdirektivet (2002/22/EF), at den kommende udpegning ikke på forhånd må udelukke nogle teleselskaber fra at blive udpeget, vil forsyningspligten blive udbudt i en række ”pakker”. Det er således ikke givet, at den kommende forsyningspligtudbyder på de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester også varetager andre overskudsgivende dele af forsyningspligten.

 

Hvis forsyningspligten på de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester således varetages af en udbyder, der ikke samtidig varetager andre overskudsgivende dele af forsyningspligten, vil statens forpligtelse til at dække et underskud træde i kraft. Der vil i så fald være tale om en samlet årlig udgift på ca. 71 mio. kr.

 

I forbindelse med de politiske drøftelser mellem 1. og 2. behandlingen af lovforslaget i Folketinget er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante ministerier, der inden udgangen af oktober 2007 skal undersøge mulige modeller for den fremtidige organisering og finansiering af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester, herunder undersøge omkostningerne forbundet med at drive tjenesterne. Arbejdsgruppen kommer med forslag til den nærmere udmøntning af statens dækning af et eventuelt underskud på de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester.

 

Et samlet udbud af samtlige forsyningspligtydelser forventes foretaget i efteråret 2007.

 

Til nr. 4

 

Tidspunktet for lovens ikrafttræden er ændret fra den 1. april 2007 til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

 

 

Til nr. 5

 

Som det fremgår ovenfor forrykkes tidspunktet for udbuddet af samtlige forsyningspligtydelser. Udbuddet forventes afholdt i efteråret 2007. Det har den konsekvens, at endelig udpegning af den eller de nye forsyningspligtudbydere ikke kan træde i kraft 1. januar 2008 som forudsat. Derfor foreslås det, at der gives ministeren hjemmel til at forlænge TDC’s udpegning til også at løbe i dele af eller hele 2008, hvis det findes nødvendigt. Hermed gives der også tid til at implementere arbejdsgruppens anbefalinger.