Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

IT- og Telestyrelsen har i perioden 28. november til 19. december gennemført en bred høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

 

IT- og Telestyrelsen har i alt modtaget 26 høringssvar, herunder 13 høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger.

I dette resumé redegøres for de væsentligste bemærkninger til lovforslaget. Til slut redegøres for de væsentligste ændringer, der er foretaget på baggrund af høringen og efter forelæggelse for teleforligskredsen.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Generelle bemærkninger

Der er både indkommet høringssvar, som vil have forsyningspligten reduceret eller afskaffet, og høringssvar, som taler for en udvidelse af forsyningspligten.

 

ITEK mener, at forsyningspligten principielt bør afskaffes i Danmark, da konkurrencen på markedet ifølge ITEK fungerer hensigtsmæssigt. TDC kritiserer ligeledes, at der i Danmark fortsat skal være forsyningspligt på tjenester, som ikke følger af EU-direktivet, og som ikke er underlagt forsyningspligt i andre EU-lande.

 

Dansk Metal påpeger omvendt, at udviklingen for borgere og virksomheder er helt afhængig af en sikker, stabil og hurtig dækning med bredbånd på 2 Mbit/s eller mere, som derfor bør være omfattet af forsyningspligten.

      

ISDN og faste kredsløb

TDC påpeger, at ISDN-tjenesten og faste kredsløb er knyttet til tidligere netteknologier. TDC understreger, at tjenesterne er under gradvis afvikling i takt med introduktion og udbredelse af moderne substituerende ydelser som bredbåndsadgang via xDSL og andre former for digitale netadgange. Tjenesterne bør derfor udfases.

 

 

 

Handicaptjenester

TDC og ITEK finder, at en forsyningspligt på bredbånd til personer med funktionsnedsættelser nærmer sig en generel forsyningspligt på bredbånd. Det skyldes ifølge TDC og ITEK, at videotelefoni kræver en vis båndbredde, men at opgraderinger af hastigheden typisk foretages på centralbasis og ikke blot for en enkelt kunde.

 

Foniris Telecom A/S og Projekt Tegnkom understreger behovet for en ny samlet tekst- og videotelefonitjeneste, som bør finansieres gennem bidrag fra de enkelte sektorer (socialområdet, beskæftigelsesområdet mv.).

 

De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd betoner, at visse brugere af teksttelefonen ikke nødvendigvis kan benytte videotelefoni som et forbedret alternativ. Der bør derfor ikke ske en udfasning af teksttelefonen, før der findes kompensationsmuligheder, der sikrer, at personer med funktionsnedsættelser, der ikke kompenseres via videotelefonitjenesten, kompenseres på anden måde.

 

De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd foreslår desuden, at IT- og Telestyrelsen pålægges at oprette en særlig enhed, som får til opgave at sikre, at personer med funktionsnedsættelser har adgang til relevante og tidssvarende teknologier, tjenester og terminaler.

 

Nummeroplysningstjenester

De Gule Sider og ITEK bemærker, at kortnummer 118 bør udgå, og at alle operatører herefter kan tilbyde 4-cifret nummeroplysningsservice, således at der sikres ligestilling, når forsyningspligten på dette område ophæves.

 

De Gule Sider påpeger desuden, at staten i henhold til EU-reguleringen kun kan pålægge forsyningspligt, når markedet ikke kan efterkomme behovet. De Gule Sider understreger, at markedet for nummeroplysningstjenester allerede kan opfylde slutbrugernes behov for nummeroplysningstjenester. De Gule Sider mener, at nummer 118 - såfremt det findes nødvendigt at udpege en forsyningspligtudbyder for nummeroplysning - skal overgå til et firecifret nummer. Ifølge De Gule Sider er denne model bl.a. benyttet i England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge og Schweiz.

 

Maritime nød- og sikkerhedstjenester på Grønland

Det er fortsat TDC's opfattelse, at de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland er en samfundsopgave, og at omkostningerne hertil ikke skal afholdes af forsyningspligtudbyderen. TDC påpeger, at selskabet siden selskabet blev privatiseret i 1998 har betalt en afgift til det grønlandske samfund på 270 mio. kr.

 

ITEK, Telia og TI finder det ligeledes principielt forkert, at TDC er pålagt en særlig forsyningspligt på maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. ITEK og TI finder, at opgaven bør finansieres af staten, således som det typisk gøres i andre lande, hvor opgaven typisk er placeret hos Søredningstjenesten eller i en militær organisation, og i alle tilfælde baseret på offentlig finansiering.

 

Bemyndigelser til at ophæve forsyningspligten på visse ydelser

Høringen har vist en bred opbakning til den nye bestemmelse i § 16, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om, at en eller flere forsyningspligtydelser ikke længere skal udbydes. TDC finder dog, at den valgte formulering af § 16, stk. 5, ikke er udtømmende eller dækkende for alle de situationer, der nævnes i bemærkningerne.

 

Udpegning

Dansk Handicap Råd understreger, at muligheden for at sprede forsyningspligten på flere udbydere bør øge sandsynligheden for, at den bedst egnede udbyder får den del af forsyningspligten, som udbyderen er bedst til at udfylde.

 

De Samvirkende Invalideorganisationer mener, at man gennem offentlige udbud skal sikre, at særtjenester også kan drives og udvikles af organisationer/virksomheder, som har en interesse i dem, hvilket ikke nødvendigvis er telebranchen.

 

TDC mener, at basal telefoni bør blive behandlet som et element for sig. Ifølge TDC har selskabets drift af basal telefoni således ingen sammenhæng med de øvrige forsyningspligtydelser og bør derfor ikke ses i en sammenhæng hermed.

 

Maksimalpriser

TDC finder ikke, at der er grundlag for at opretholde de hvilende bestemmelser om prisregulering, som i stedet bør fjernes. Ligeledes påpeger TDC, at der ikke er grundlag for at forankre reglen om geografisk enhedspris direkte i loven på et konkurrenceudsat marked.

 

Ændringer på baggrund af høring og efter drøftelser i teleforligskredsen

(Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Det Radikale Venstre og  Socialistisk Folkeparti)

 

Resultatet af høringen, herunder nedenstående vurdering, har været forelagt teleforligskredsen, som tilsluttede sig.

 

Forsyningspligten vil fortsat inkludere basale teletjenester, eftersom det er et krav i henhold til EU’s forsyningspligtdirektiv.

 

Lovforslaget muliggør en fremtidig udfasning af ISDN og faste kredsløb fra forsyningspligten. Det vil således ikke kræve en yderligere lovændring, men vil kunne ske på bekendtgørelsesniveau. ISDN og faste kredsløb bør defineres så teknologineutralt som muligt. Eventuelle ændringer hertil vil ske på bekendtgørelsesniveau. 

 

Bredbåndsdækningen bør som udgangspunkt sikres via markedet. En fuld bredbåndsdækning i Danmark ligger således ikke inden for nærværende lovforslag. Såfremt det måtte blive nødvendigt at sikre bredbåndsdækningen gennem forsyningspligten, vil dette kræve en lovændring

 

Hverken driften eller finansieringen af en tegnsprogstolkecentral indgår i lovforslaget. Det skyldes, at forsyningspligten alene vedrører det at stille en kommunikationsforbindelse til rådighed.

 

I forbindelse med en eventuel udfasning af teksttelefonen er man opmærksom på, at visse brugere af teksttelefonen ikke nødvendigvis kan benytte videotelefoni som et forbedret alternativ. Denne problemstilling er indføjet i bemærkningerne til lovens § 16, stk. 5.

 

Hvis det med hjemmel i loven besluttes at give bredbånd til visse grupper af handicappede, vil det ske på baggrund af en teknologineutral model. Det skal samtidig påpeges, at TDC’s bredbåndsdækning i dag udgør ca. 98 pct. af landet, og at der samtidig er tale om et begrænset antal handicappede. Derfor vurderes kravene til opgraderinger at have et begrænset omfang.

 

Forslaget fra Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer om at oprette en særlig enhed, der løbende evaluerer handicapområdet, er noteret. IT- og Telestyrelsens interne organisering bør imidlertid ikke ændres gennem forsyningspligtlovgivningen. Det bemærkes desuden, at IT- og Telestyrelsen allerede i dag har en række opgaver med at sikre en bedre tilgængelighed på internettet for personer med handicap, herunder den såkaldte udbudsværktøjskasse og udvikling af dansk talegenkendelse.

 

Hvad angår nummeroplysningstjenester kan det være relevant at genoverveje forsyningspligten, når nye EU-direktiver træder i kraft, hvilket fremgår af lovbemærkningerne. De tidligere politiske overvejelser i teleforligskredsen har dog indebåret, at kortnummer 118 blev opretholdt af hensyn til forbrugerne.

 

TDC’s kritik af, at forsyningspligten omfatter maritime nød- og sikkerhedstjenester, er noteret. Der er imidlertid ikke grundlag for at ændre den gældende lovgivning, så længe der ikke foreligger alternative løsninger end den nuværende. I den forbindelse konstateres det, at Grønlands Hjemmestyre indtil nu ikke har ytret ønske om at overtage forsyningspligten vedrørende de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Grønland og finansieringen heraf.

 

De Samvirkende Invalideorganisationer har påpeget, at man gennem offentlige udbud skal sikre, at særtjenester også kan drives og udvikles af organisationer/virksomheder, som har en interesse i dem. Lovens § 17, stk. 1, er i denne forbindelse ændret således, at virksomheder, der ikke falder under lovens definition af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, som noget nyt også kan udpeges som udbyder af en eller flere forsyningspligtydelser.

 

TDC har påpeget, at udpegning fremover ikke nødvendigvis skal omfatte hele forsyningspligten under ét. På den baggrund er det i bemærkningerne til § 17 blevet præciseret, at udpegning af udbydere kan ske for de forskellige dele af forsyningspligten hver for sig. Samtidig er det i lovforslagets § 20, stk. 3, blevet præciseret, at såfremt spørgsmålet om underskudsfinansiering er indgået som en del af udpegningen, vil underskudsfinansiering ikke, som efter de hidtidige regler, forudsætte et nyt udbud.

 

Hvad angår maksimalpriser skal det understreges, at lovens udgangspunkt er, at der ikke fastsættes maksimalpriser, men at muligheden herfor bevares. På baggrund af TDC’s høringssvar er der foretaget enkelte præciseringer af lovforslagets bemærkninger.

 

Der er foruden de ovenstående punkter foretaget en række mindre tekniske justeringer mv., som fremgår af det reviderede fremsatte lovudkast.