Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 141:
Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Præcisering af reglerne om forsyningspligt og nummeroplysningsdata). Af videnskabsministeren (Helge Sander). (Fremsat 31/1 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

For at sikre telefoni i hele landet har vi en forsyningspligt på teleområdet. Forpligtelsen gælder en række produkter, serviceydelser og ydelser. IT- og Telestyrelsen gennemførte sidste år en analyse om fremtidens forsyningspligt i Danmark.
I dag er det sådan, at TDC er udpeget som forsyningspligtig leverandør indtil den 31. december 2007, og der skal så udpeges en eller flere forsyningspligtudbydere fra den 1. januar 2008. Som teknologien og markedet udvikler sig, betyder lovforslaget, at der bliver mulighed for en gradvis udfasning af ISDN og faste kredsløb som en del af forsyningspligten, i takt med at forbrugerne kan få andre tjenester med tilsvarende funktionalitet. Udlandsoplysningen 113 udgår af forsyningspligten, og bestemmelsen vedrørende maksimalpriser forenkles. Så gives der mulighed for, at forsyningspligten kommer til at omfatte bredbåndsforbindelser til visse personer med funktionsnedsættelser, for videotelefoni vil i mange tilfælde kunne afløse det, der i dag hedder teksttelefon. Det sidste har givet anledning til en række kommentarer fra bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer. Jeg vil derfor gerne slå fast, at lovforslaget ikke fastlægger specifikt, hvilke særtjenester for handicappede der skal være omfattet af forsyningspligt, det vil ske gennem en bekendtgørelse, som vil blive drøftet med De Centrale Handicaporganisationer i løbet af foråret.

     Det har i debatten om bredbånd været foreslået, at bredbåndsforbindelser generelt skulle være en del af forsyningspligten. De økonomiske overslag, vi har set og er blevet præsenteret for i den forbindelse, har dog været meget voldsomme - det drejer sig om over 1 mia. kr.
     I Venstre er vi meget optaget af at sikre adgang til bredbånd til alle i hele Danmark, vi er optaget af, at der sikres hurtig adgang til nettet, en god bredbåndsforbindelse, men det er altså ikke for os afgørende, om det er gennem kobbernettet, et fibernet, trådløse teknologier eller mobile teknologier. Med kobbernettet sikrer vi i dag 98 pct. af befolkningen adgang, og målet er selvfølgelig, at vi hurtigst muligt får de resterende dele af landet med i løbet af kort tid gennem de øvrige teknologier, jeg har nævnt. I øjeblikket forberedes der faktisk en auktion over frekvenser til trådløst internet, hvor fokus netop er på at dække de dele af landet, hvor man ikke har mulighed for adgang til bredbånd via kobbernettet. Adgang til hurtigt bredbånd er vigtigt også for den regionale udvikling i Danmark, og derfor arbejder vi i Venstre på at sikre bredbåndsdækning, men forsyningspligten er altså ikke det rigtige sted at sætte ind. Det er dyrt, og jeg vil også mene, det er i modstrid med det ønske, vi generelt har på teleområdet i forbindelse med teknologineutralitet. Lovforslaget indeholder desuden en forenkling af reglerne vedrørende opdatering af nummeroplysningsdata. Det skal nedbringe de administrative byrder og sikre, at forbrugerne står registreret med de samme oplysninger hos de forskellige udbydere af nummeroplysningstjenester. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er to korte bemærkninger, først hr. Morten Messerschmidt og derefter hr. Per Clausen. Værsgo til hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans indlæg. Nu er Venstre jo kendt som et parti, der går ind for liberalisering, fordi det som udgangspunkt er godt for forbrugerne, idet det giver lavere priser og bedre vilkår, at forbrugerne selv kan vælge, og det er jeg sådan set fuldstændig enig i.
     Men der er et enkelt område, som jeg synes ordføreren forbigik lidt, nemlig det forhold, at vi jo i dag nærmest har et monopol på oplysningen, altså det, at man ringer 118 for at få et nummer eller et navn oplyst, og der kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, om ikke ordføreren kunne være mere åben over for, at også det område kunne blive givet frit på markedet, så andre aktører og producenter kunne komme ind der.

Det er rigtigt, at når man går høringssvarene igennem, kan man se, at der ligger et høringssvar fra De Gule Sider, og jeg mener, at der faktisk er yderligere et høringssvar, som omtaler forsyningspligten på nummeroplysningen, 118. Jeg må sige, at det er helt korrekt, sådan som hr. Morten Messerschmidt fremfører det, at jeg er meget optaget af at sikre konkurrence og liberaliseringer, og hvis det kan lade sig gøre under udvalgsbehandlingen at få skabt en aftale om, at vi kan øge konkurrencen ved at sikre en konkurrenceudsættelse på nummeroplysningen, så er det bestemt noget, jeg vil se positivt på.

Jeg er meget glad for at få et sådant tilsagn. Jeg tror, der er utrolig mange, som godt kunne tænke sig at få priserne ned på det område. Jeg bruger det selv meget, når jeg tager rundt
i landet, og bliver hver gang overrasket over, hvor meget man skal betale. Og jeg er sikker på, at der vil være andre leverandører, som vil kunne gøre det billigere og i hvert fald lige så godt. Men så vil jeg også gerne høre, om ordføreren ligefrem vil give et tilsagn om, at det er noget, som ordføreren, der jo alt andet lige har en noget mere direkte linje til regeringen end undertegnede, vil tage op i den kreds og tage op med ministeren, netop fordi der jo ligger et høringssvar på det, altså en del af hele sagskomplekset. Er det noget, vi kunne få et tilsagn om her fra hr. Torsten Schack Pedersen?

Jamen jeg gjorde det meget klart, at jeg vil se positivt på det, og som det er hr. Morten Messerschmidt bekendt, er det jo ikke alene regeringen og et flertal i Folketinget, der skal til for at sikre, at dette måtte kunne komme igennem; det er et forligsstof, hvor vi har en bred teleforligskreds. Men jeg vil da gerne give et tilsagn om, at jeg i teleforligskredsen gerne vil undersøge muligheden for at sikre yderligere konkurrenceliberalisering, bl.a. også på nummeroplysningsområdet.

Jeg har to spørgsmål. Det første er, om jeg skulle forstå hr. Torsten Schack Pedersens bemærkninger om det, de handicappedes organisationer har givet udtryk for, sådan, at det vil der blive taget højde for i en bekendtgørelse, og om det skal opfattes på den måde, at man kan forvente, at de ønsker, der er formuleret, også vil blive taget vel imod og vil komme til at fremgå af den bekendtgørelse, bl.a. ønsket om, at det skal sikres, at de ydelser, der stilles til rådighed, i så vidt omfang som det overhovedet er teknisk muligt, også skal give mulighed for, at handicappede mennesker kan benytte sig af dem.
     Det andet spørgsmål, jeg vil stille til hr. Torsten Schack Pedersen er: Hvornår er det så, vi kan forvente at der er bredbåndsnet til alle danskere?

I forhold til den første del gjorde jeg klart i min ordførertale, at der vil være en dialog mellem Videnskabsministeriet og de centrale handicaporganisationer om udformningen af det.

     Der må jeg sige, at vi kender ønskerne, og der vil selvfølgelig blive en forhandling, og forhandlingerne må vise, hvor resultatet lander. Jeg vil ikke foregribe begivenhederne her.
     Med hensyn til bredbåndsdækningen gjorde jeg det klart, at vi ønsker 100 pct. bredbåndsdækning af Danmark, og det gør vi hurtigst muligt. Som jeg også fremhævede, er vi jo i fuld gang med at sikre det. Altså, vi har nået 98 pct. på kobbernettet, og med auktionen over en frekvens, som målrettes trådløs internetadgang, er det således, at det altså bliver en afgørende forudsætning, at der skal sættes ind der, hvor man i dag ikke har adgang. Det mener jeg er med til at sikre, at vi hurtigst muligt får sikret fuld bredbåndsdækning i Danmark.

Må jeg sige, at et svar, der går ud på, at det er hurtigst muligt, måske ikke er så præcist. Jeg synes faktisk, at ministeren har sagt det samme i nogle år, nemlig hurtigst muligt, men det kan være, at ministeren, når ministeren kommer til eller også ved et spørgsmål i forbindelse med behandlingen af det her, kan komme det lidt tættere. For det er sådan set lidt afgørende for, om jeg kan tilslutte mig det. Jeg er i øvrigt enig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at det jo ikke er afgørende at finde en bestemt teknologisk løsning på det her problem, det afgørende er at finde en løsning.
     Så til spørgsmålet om handicappede menneskers vilkår. Der er en enkelt ting, der måske ikke kan afvente, at man laver en bekendtgørelse, og det er det helt præcise synspunkt, som de handicappedes organisationer har, nemlig at det for dem er meget vigtigt, at alle de steder, hvor der findes tekniske løsninger, som gør, at de kan bruge det, som alle andre bruger og altså ikke skal have særlige ordninger, vil de gerne have sikret, at disse ordninger bliver lavet, sådan at de kan bruge dem. Jeg vil gerne spørge hr. Torsten Schack Pedersen, om det er noget, Venstre er indstillet på at se på i det kommende udvalgsarbejde, om vi på det område kan præcisere lovgivningen.

Jeg gjorde det jo meget klart, at der er fremført en række ønsker, og måden, de vil blive udformet på, er via en bekendtgørelse i løbet af foråret, og der er det klart, at udformningen vil foregå i en dialog. Jeg synes da, det er naturligt, at vi under udvalgsarbejdet selvfølgelig kigger på de henvendelser, der måtte være, men jeg mener, at vi under udvalgsarbejdet må se på, hvorledes situationen er, og selvfølgelig kigge på det med åbne øjne.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Magnus Heunicke.

Da Venstres ordfører jo allerede har redegjort for store dele af lovforslagets indhold, vil jeg koncentrere mig om to punkter, og det er begge punkter, som har været drøftet nu og her. Og det viser jo netop, at deltagerne i debatten er enige med mig i, hvad der er det relevante at se på.
     Den ene ting er forholdene for de handicappede. Man må jo sige, at det indeholder en teknologisk forbedring for de hørehæmmede, at de fremover, hvis de har lyst og mulighed for det, kan slippe for at bruge teksttelefon og gå over til at bruge videotelefon, hvor man kan bruge tegnsprog. Det er en klar forbedring, og det er jo vigtigt, at den forbedring slår igennem i lovforslaget, så det ikke bliver, som handicaporganisationerne frygter, nemlig at de får frataget nogle muligheder, frataget del i de ting, som resten af samfundet kan få gavn af med ny teknologi.
     Derfor er det et helt klart socialdemokratisk krav, at det skal ske i tæt samarbejde med handicaporganisationerne, hvilket vi også har noteret at ministeren har lovet os; det står sådan set også i loven. Jeg vil også lige notere, at vi
i teleforligskredsen, hvor vi jo er med, faktisk også har fået rykket det sådan, at handicaporganisationerne allerede nu er blevet hørt. En anden ting, jeg vil tage op her, er spørgsmålet om
100 pct. bredbåndsdækning. Det er jo et mål, vi alle sammen er enige om her i Folketinget, og jeg tror i hvert fald, at oppositionen er enig om, at regeringen ikke arbejder hurtigt nok for at nå det mål. Der er stadig væk 40.000-50.000 husstande i Danmark, som ikke kan gå på nettet, i hvert fald ikke med bredbåndshastighed, og forklaringen til dem er jo noget svær at give, når de spørger, hvorfor de ikke kan få lov til at komme på nettet med bare en nogenlunde hastighed. Det skyldes altså gamle, historiske ting, og at man har lagt telecentralerne sådan og sådan, og det burde man nu og her gøre op med. Når det så ikke er kommet med i forsyningspligtordningen, vil jeg gerne her sende det signal til dem, der ruller fibre ud, og dem, der sætter antenner op, også TDC, at når vi har valgt, at de ikke skal med, skal det sandelig ikke være nogen sovepude, tværtimod er det, for at de nu skal illustrere og vise for os, at de kan benytte konkurrencen til at få udrullet bredbånd i et højere tempo, end de gør nu, så vi også når de 40.000-50.000 husstande, som altså ikke har mulighed for at få bredbånd i dag. Med disse bemærkninger kan jeg sige, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og vi går videre
i ordførerrækken med hr. Jørn Dohrmann.

Det er i hvert fald ikke, fordi Dansk Folkeparti ikke ville være med i teleforligskredsen. Det er simpelt hen, fordi Dansk Folkeparti var blevet holdt ude af teleforligskredsen af den tidligere regering, altså Socialdemokratiet og de andre, der deltog i den før i tiden.
     Jeg vil i hvert fald gerne sige, at vi på det her område nu kan se, at der også sker nogle fremskridt netop for de dårligt seende, kan man sige, sådan at de kan få, man kan kalde det videotelefon i stedet for bare at have en teksttelefon, eller hvad man vil kalde den.
     Jeg synes i hvert fald, at det, vi også skal være opmærksomme på i forslaget her, når man, som nogle har været inde på, taler om bredbånd til alle, er, at vi kan konstatere, at når man fremhæver nogle elselskaber her fra talerstolen, så fravælger man områder rundtomkring, hvor de siger, at her er der ikke penge i at lægge fibre ud, så det fravælger vi helt. Er det den rette måde, når vi ved, at elselskaberne ligger inde med 64 mia. kr., som de har fået? Er det den rette måde, at de skal sørge for bredbånd, eller skal det være teleselskaber, der skal sørge for det?
     Det kan man altid diskutere en hel masse, men med hensyn til den måde, nogle af dem gør det på, synes jeg ikke, den er god nok.
     Derfor vil jeg også sige med hensyn til den nødvendighed, vi har, når vi ligesom skal have en forsyningspligt, at det så er helt naturligt med den konkurrence, vi har på området i dag, at vi udvider ordningen. I stedet for at det kun er TDC, som sidder på forsyningspligtområdet her, så lægger man op til, at det kan være en eller flere nye forsyningspligtudbydere, som skal udpeges. Det er helt naturligt, og det bakker vi selvfølgelig op om.
     Det, jeg også godt vil lidt ind på, er selvfølgelig det med nummeroplysningsdelen. Det er helt naturligt, at vi får konkurrence på det område. Vi vil gerne have konkurrence på mange områder, men for at vi kan få billigere priser også på den del, så vil Dansk Folkeparti i hvert fald lægge op til, at man ligesom prøver at tænke det ind i lovforslaget her, så man f.eks. i forligskredsen forhåbentlig kunne blive enig om også at være med til at sørge for, at der kommer flere udbydere.
     Men ellers vil vi være positive over for forslaget og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren, og næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

I Det Konservative Folkeparti ser vi dette forslag om, at vi kontinuerligt opdaterer og præciserer de regler, der er bl.a.
i forbindelse med spørgsmålet omkring forsyningspligt og nummeroplysningsdata, som en helt naturlig del. Det mest centrale i debatten i dag er jo netop, hvornår vi kan sikre alle borgere og alle boliger her i landet adgang til bredbånd, så vi sikrer, at der er 100 pct. adgang til bredbånd. Det er også noget, som ligger os Konservative meget på sinde. Vi er nervøse for, at vi ikke får de sidste med på dette område. Det er klart, at det har utrolig meget at sige for den enkelte familie, for børnene i familien, at man har adgang til information via bredbånd og de tjenester, man i dag kan få via bredbånd. Vi føler også, at det er vigtigt i relation til at få en moderne digital offentlig sektor. Det er svært at stille krav til borgerne i forbindelse med offentlige tjenester på internettet f.eks., hvis ikke alle har adgang til gode forbindelser på deres internet. Så vi vil kontinuerligt, bl.a. i det videre arbejde i teleforligskredsen, fortsat arbejde på, at vi sikrer alle adgang til bredbånd og dermed kan sikre en teknologisk udvikling til glæde og gavn for de danske familier.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Charlotte Fischer.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede her i dag, skal jeg på hans og Det Radikale Venstres vegne sige følgende:

     Vi er i Det Radikale Venstre en del af teleforliget, og derfor kan vi støtte lovforslaget her. Lovforslaget har til hensigt at tilpasse reglerne om forsyningspligt, da den teknologiske udvikling er løbet fra nogle af de tjenester, der er omfattet af forsyningspligten i dag. Eksempler er ISDN og oplysningstjeneste for udenlandske numre, der næsten ikke bruges mere. Derfor er det fornuftigt at give ministeren mulighed for at udstede bekendtgørelser på området, så vi hurtigere og mere fleksibelt kan tage højde for den hurtige udvikling i teknologierne. Samtidig kan vi love ministeren, at vi vil være opmærksomme på de bekendtgørelser, der udstedes.
     Så alt i alt: Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen.

Fra SF's side kan vi også støtte lovforslaget. Vi er også en del af teleforliget, og de her præciseringer af forsyningspligten kan vi også bakke op.
     Der har været en debat om handicappedes muligheder for at få de her tjenester, og til det vil jeg sige, at det ligger os meget på sinde at tage de synspunkter, som kommer fra handicaporganisationerne, alvorligt, når det her skal udmøntes i en bekendtgørelse til sin tid.
     Men som sagt: Vi støtter lovforslaget.

Jeg vil da godt spørge hr. Holger K. Nielsen, om man ikke på baggrund af de høringssvar, der faktisk er kommet her, kunne være lidt mere åben over for netop det med oplysningen, om der ikke kunne være noget mere konkurrence på det område.

Nu har man jo diskuteret det spørgsmål i teleforligskredsen, og det er klart, at vi kan diskutere alle de synspunkter, som kommer op. Men vi synes sådan set, at det er landet udmærket
i det her lovforslag.

Det synes jeg ikke var et godt svar, for som jeg også sagde i min tale, er vi jo ikke en del af teleforligskredsen, og derfor har vi af gode grunde ikke hørt, hvad der er blevet talt om der, men vi synes jo, at det ville være meget naturligt, at man ikke ligesom fastholdt en høj pris på et område, hvor man godt ved at der kunne være mere konkurrence og dermed også billigere priser.
     Ville det ikke være en god ting for også SF's vælgere, at de slap lidt billigere, når de ringede ind til oplysningen? Så hvad er bekymringen fra SF's side, hvis man ligesom åbner op for, at der var flere, der kunne være med til at udbyde denne her tjeneste, ligesom vi har hørt i høringssvarene fra bl.a. De Gule Sider? De ønsker, at det område her bliver mere liberaliseret.

Jeg har ikke mere at føje til det, jeg sagde før. Naturligvis drøfter vi alle relevante spørgsmål i teleforligskredsen, og det her vil selvsagt også komme op.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Clausen.

Nu synes jeg selvfølgelig, at det er kedeligt for Dansk Folkeparti og hr. Jørn Dohrmann, at de må opleve, at der er en forligskreds, de ikke er med i. Jeg håber, at hr. Jørn Dohrmann vil lære af de erfaringer, han gør med det, at det er en dårlig idé ubegrundet at holde mennesker, der gerne vil være med til at lave forlig, ude af et forlig. Det håber jeg hr. Jørn Dohrmann har lært af det her og også vil bruge på de områder, hvor hr. Jørn Dohrmann jo har indflydelse på, hvem der skal være med.
     Jeg skal ikke beklage, at Enhedslisten ikke er med i medieforligskredsen, det er der sikkert en eller anden historisk set god grund til, men bare sige, at det, at man har brede forlig, jo ikke ændrer ved, at man risikerer, at der bliver en debat i Folketingssalen, i hvert fald så længe alle partier ikke er med i forliget, og det er måske et argument for, at alle partier helst ikke skal være med i ret mange forlig, for så får vi slet ingen debat, men bare en henvisning til, at den sag er der taget hensyn til bag lukkede døre. Det tror jeg sådan set ikke er så stort et problem for mig og hr. Jørn Dohrmann; det er et meget større problem for befolkningen, der ikke kan få at vide, hvad det er, der foregår.
     Men en ting har vi da fået at vide i dag, og det er, at vi ikke behøver at være bekymret for dækning, hvad angår bredbånd, for Venstre har lovet os, at det vil ske så hurtigt som muligt, og Socialdemokraterne har lovet os, det vil ske endnu hurtigere. Og så må det jo ske snart, kan man forvente.

     Omkring det, der måske er særlig grund til at være opmærksom på, fordi det vil fremgå af en bekendtgørelse, som sikkert også forhandles i teleforligskredsen, og som der derfor slet ikke bliver nogen debat om, hverken her eller andre steder i offentligheden, men forhåbentlig da en dialog med de relevante, nemlig spørgsmålet om handicappede menneskers adgang til telekommunikation på et tilstrækkeligt udviklet teknologisk niveau, synes vi faktisk i Enhedslisten, at det er meget vigtigt at understrege, at det handler om, at det skal være et krav til telekommunikationstjenester, at de skal designes, så de umiddelbart kan bruges af alle, også mennesker med handicap, og at der kun gøres undtagelser i de tilfælde, hvor det ikke kan realiseres af tekniske grunde, og at der skal være en forsyningspligt, som sikrer særlige løsninger for personer med handicap.
     I grunden synes vi, at den opfattelse af, hvordan de her ting bør være, måske kunne være en overvejelse værd at skrive ind i loven, sådan at den præmis ligesom lå fast, sådan at man forstår, at det med forsyningspligt altså også indbefatter, at der, hvor det er teknisk muligt, skal man levere produkter, som alle kan bruge, vel at mærke også mennesker, der har et handicap. Det andet, jeg vil sige, er, at det jo fremgår af lovforslaget, at der er et enkelt område, hvor teleforligskredsen har besluttet sig til ikke at tage hensyn til de indsigelser, der er kommet fra handicaporganisationerne, og det er spørgsmålet om mobiltelefoni, hvor handicaporganisationerne jo netop siger, at de mener, det skal være en del af forsyningspligten, fordi det faktisk for dem er meget, meget vigtigt ikke at falde ned
i et hul, fordi de forskellige udbydere ikke kan se nogen økonomisk interesse i at dække hele landet. Det synes jeg er ærgerligt og bekymrende, og jeg kan forsikre for, at det er et af de områder, vi vil forfølge i udvalgsarbejdet, lige så vel som vi også vil prøve at se, om vi kan få ministeren til at løfte sløret sådan en lille smule mere, end det er sket i dag, for, i hvor stor udstrækning man
i bekendtgørelsen har tænkt sig at tage hensyn til de ønsker, der er formuleret af handicaporganisationerne, også ud fra det synspunkt, at det måske er det rette tidspunkt at få nogle resultater, mens der er en lille smule åbenhed omkring det, inden gardinerne for alvor bliver rullet ned endnu en gang for alle de spændende ting, der foregår blandt teleforligspartierne.

Nu understregede hr. Per Clausen det ønske, som vi fra Venstre jo har fremført, nemlig at vi ønsker 100 pct. bredbåndsdækning i Danmark. Men hr. Per Clausen var så ikke helt tilfreds med den hastighed, hvormed vi vil sikre det, og så synes jeg egentlig, at hr. Per Clausen skulle have lejlighed til at sige, hvornår Enhedslisten vil garantere
100 pct. bredbåndsdækning og hvordan.

Det er sådan, at det spørgsmål om, hvornår det kan ske, har jeg stillet til videnskabsministeren et utal af gange. Jeg har fået at vide, at det skal ske så hurtigt som muligt. Jeg er sådan set enig i, at det skal ske så hurtigt som muligt. Jeg kan bare ikke forstå, at man, når man er videnskabsminister og har masser af embedsmænd og dygtige professionelle mennesker til sin rådighed, så ikke er i stand til at sige, hvornår det er muligt.
     At jeg ikke præcis er i stand til at beskrive en dag, det kan ske, selv om jeg sådan set mener, at det nok har været teknisk muligt i ganske mange år, og at det skyldes mangel på politisk vilje og naturligvis mangel på vilje hos de kommercielle aktører, er så en anden sag.

Kunne hr. Per Clausen prøve at løfte sløret for, hvordan hr. Per Clausen så kunne forestille sig en sådan model? For vi har jo her i debatten - det har jeg i hvert fald - understreget, hvor mange facetter der bruges i kampen for at sikre 100 pct. bredbåndsdækning, at der findes en lang række forskellige teknologier, en lang række forskellige platforme til at sikre det, og det er vi jo i fuld gang med. Altså, dag for dag når vi flere og flere.
     Jeg skal bare lige vide: Hvad er det, hr. Per Clausen har i ærmet, som kan løse problemet hurtigere, end vi andre kan?

Det er nye og meget interessante informationer, der nu kommer fra hr. Torsten Schack Pedersen, når han siger, at den gamle teknologi ikke kunne bruges til at sikre det. Jeg mener sådan set, at det ikke har været en teknologisk umulig opgave hidtil, det har været et spørgsmål om, hvorvidt man var villig til at bruge de fornødne midler.
     Så kan hr. Torsten Schack Pedersen nu glad sige: Det var godt, vi ventede, for nu er der kommet ny teknologi. Og det håber jeg da også de er glade for ude på små øer, hvor de har måttet vente på det her i årevis. Men det er jo ikke et teknisk problem. Det har været et investeringsmæssigt problem, og så kan man sige, at med de teknologiske muligheder, der findes i dag, kan det være fornuftigt nok, at man ikke haster en gammeldags løsning igennem.
     Men så skal man også have et bud på, hvornår det nye, smarte, moderne kommer til at virke, så vi ikke skal vente på det i al uendelighed, hvad der jo indimellem kan være en tilbøjelighed til.

Jeg vil gerne spørge hr. Per Clausen: Altså, hvor mange arbejdsløse entreprenører med gravemaskiner går der i Danmark? Vi er bare nødt til at forholde os til, hvad der også fysisk kan lade sig gøre at grave ned i dag.

     En ting er, at man kunne sige, at vi havde ønsket, det var sket for lang tid siden, men hr. Per Clausen må i sine overvejelser om, hvor mange man nu vil jage ud og gå i gang med at grave, have bare en lille anelse om, hvor mange arbejdsløse entreprenører der er. Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Mig bekendt er det ikke ret mange, og hvis det er, man kan anvise nogen, så sig endelig til; jeg tror, jeg kender nogle, som gerne vil ansætte nogle.

Jeg er fuldstændig sikker på, at hvis det er sådan, at man har et ønske om, at det her skal ske hurtigt, vil man også være i stand til at skaffe mennesker, der kan udføre det arbejde. Så jeg må indrømme, at jeg ikke forstår hr. Dohrmanns synspunkt.
     Er hr. Dohrmanns synspunkt, at fordi der for tiden ikke er stor arbejdsløshed i Danmark, skal man sige: Jamen så er der ikke noget at gøre, så må vi vente og se? Det synes jeg er et interessant synspunkt fra Dansk Folkepartis side, men et synspunkt, man selvfølgelig har lov til at have.

Nej, men det, der er interessant i det spørgsmål her, er jo, om man forventer, at det er sket i år 2009, eller om man forventer, det sker i 2010. Eller hvor er vi henne på tidsskalaen? For man kører jo lidt på frihjul nu ved bare at sige: Jamen det svar, jeg har fået fra ministeren, er ikke godt nok. Man må selv have et bud på, hvor vi ligger henne i tidsrammen.
     Jeg er sikker på, at der er mange, der arbejder på højtryk for at gøre deres arbejde så godt og så hurtigt som muligt. Derfor kunne jeg godt tænke mig bare at høre: Hvad er hr. Per Clausens bud på, hvornår det her kan lade sig gøre?
     Vi er alle sammen enige om, at det skal ske så hurtigt som muligt, men jeg vil gerne have et realistisk bud på, hvornår det faktisk kunne ske, hvis man havde de arbejdere, der skulle til for at udføre det her stykke arbejde og de havde alle materialer til rådighed - vi ved, der er materialemangel - og alle de der ting. Jeg synes, der er mange problemstillinger, som hr. Per Clausen bare smutter let og elegant hen over.

Jeg er glad for, at hr. Jørn Dohrmanns forbitrelse over ikke at være med blandt teleforligspartierne ikke forhindrer, at han kan optræde som en loyal repræsentant for et støtteparti til regeringen. Jeg synes, det er godt, at hr. Dohrmann så hurtigt kommer over sin vrede.
     Så vil jeg bare i al stilfærdighed sige til hr. Dohrmann, at jeg ikke er i stand til præcis at sige, hvornår man på baggrund af den indsats, der er ydet indtil nu, kan sikre den dækning, men jeg synes ærlig talt, at det burde være muligt for regeringen at komme med et sådant svar. Og så må vi jo forholde os til det svar og se, om det er en tilfredsstillende løsning på det reelt eksisterende problem for mange mennesker, som bor i de tyndt befolkede områder, og som i dag bare kan konstatere, at de på trods af megen velvilje stadig ikke har fået en tilfredsstillende bredbåndsforbindelse.

Så siger vi tak til ordføreren, og så er det videnskabsministeren, der får ordet.

Jeg vil gerne sige tak for debatten, både til dem, der er med
i teleforligskredsen, og dem, der er uden for. Jeg vil også gerne understrege, som det er fremgået, at forsyningspligten jo som udgangspunkt er vigtig. Den sikrer, at alle borgere har adgang til basal informations- og kommunikationsteknologi og jo ikke mindst, som det også blev understreget her til slut, borgere, som bor i yderkantsområder. Generelt er behovet for forsyningspligt i dag dog anderledes, end det var tidligere, og lovforslaget tilpasser således også forsyningspligten på en række punkter, der afspejler den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Med lovforslaget kan der bl.a. ske en gradvis udfasning af ISDN og faste kredsløb i takt med, at alle borgere nu efterhånden har bredbånd eller kan få mulighed for at få det. Samtidig giver lovforslaget jo også den nødvendige fleksibilitet, og her ville jeg selvfølgelig gerne have lov til også - det er nævnt fra flere ordføreres side - at understrege, at der bliver mulighed for at udvide forsyningspligten af hensyn til personer med handicap. Lovforslaget giver mulighed for, at personer med handicap kan få stillet en bredbåndsforbindelse til rådighed til brug for videotelefoni, der er velegnet til at kommunikere ved hjælp af tegnsprog. Jeg vil også gerne bekræfte, at den bekendtgørelse, der skal udarbejdes senere i år, vil blive udarbejdet i samarbejde med handicaporganisationerne, som det også blev understreget fra flere ordførere i teleforligskredsen. Jeg bliver også nødt til lige at knytte et par bemærkninger til debatten omkring bredbånd, for især hr. Per Clausen var jo skuffet over, at han ikke kunne få et præcist svar for flere år siden fra min side, for så vidt angår et tidspunkt, hvor vi kan have 100 pct. dækning. Jeg vil gerne sige, at om der er noget, jeg har haft utrolig meget fokus på, så er det netop 100 pct. dækning af bredbånd, fordi det er forudsætningen for, at vi får en ligelig udvikling i hele landet. Det tror jeg også står mere og mere klart for alle.

     Men det er også rigtigt, at det selvfølgelig er et spørgsmål om ressourcer, og når hr. Magnus Heunicke siger, at oppositionen presser på for, at det skal gå endnu hurtigere, end regeringen ønsker, kan jeg ikke helt forstå det synspunkt, i betragtning af at vi jo i teleforligskredsen har diskuteret, hvor langt vi skulle gå. For det er jo et spørgsmål om, hvor meget man vil betale, og der tror jeg nok, vi synes, at det vil være i overkanten at skulle op på 1 mia. eller 1,5 mia. kr. for at dække de sidste. Det er omkring
40.000, som det vistnok drejer sig om; det er vi lige ved at afdække i disse uger. Det er jo hele tiden en afvejning af, hvordan og hvorledes vi skal nå de 100 pct. At det ikke er en helt enkel opgave, understreges også af, at der jo ikke er nogen steder i verden, hvor der er 100 pct. dækning i dag. Men den nye teknologi gør jo, at vi har meget, meget store forhåbninger og også velbegrundede forhåbninger, vil jeg gerne sige til hr. Per Clausen, om, at det i hvert fald senest bliver i 2010. Men jeg er lige ved at tro, at det bliver tidligere. Det hele sker så hurtigt, at det er ganske umuligt at svare på i øjeblikket. Jeg kan bare sige, at for så vidt angår den trådløse bredbåndsdækning, som vi nu udbyder her senere i år, fordi der er blevet en ledig frekvens, som kan bruges til formålet, var teknologien, som jeg erindrer det, sådan, at for et års tid siden, da vi diskuterede det i teleforligskredsen, var det ikke muligt at gå den vej. Siden er der så kommet nye bud på en ny teknologi, som er blevet lanceret af selskabet 3, og vi ser også, hvilket hr. Jørn Dohrmann jo indirekte berørte i sit spørgsmål, at der er en række elselskaber, som udlægger fiberkabler i stor, stor udstrækning. Alt sammen fører til, at vi bevæger os hen imod at få dækket også de sidste ca.
40.000 husstande. Så jeg kan forsikre både medlemmer af teleforligskredsen og de, der står uden for, for, at det ikke skorter på regeringens og ej heller videnskabsministerens ønske om, at vi hurtigst muligt når op på de 100 pct. - som det første land i verden, vil jeg tro.

Tak til videnskabsministeren. Der er ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.