Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 90 (L 140) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 30. marts 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 90 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 30. marts 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

 

Spørgsmål 90

 

Vil ministeren bekræfte, at følgende projekter kan fortsætte efter vedtagelse af lovforslaget, jf. det vedlagte notat fra Rasmus Prehn (S), samt overveje fremførte problemstillinger?

 

Svar

 

Lovforslagets bestemmelser om ph.d.-skoler har til formål at sikre en forskeruddannelse af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling. En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende. Der ligger i lovforslaget ikke en bestemmelse om, at ph.d.-skoler skal oprettes på fakultetsniveau, men blot at det sker inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Samtidig foreslås begrebet ph.d.-skole anvendt frem for forskerskole for at undgå forveksling med tidligere brug af begrebet forskerskole. Med lovforslaget imødekommes en del af den kritik, der har været rejst af såvel strukturen omkring den danske forskeruddannelse som den varierende kvalitet i forskeruddannelsesmiljøerne – senest i den internationale evaluering ”A Public Good – PhD Education in Denmark” fra 2006.

 

Lovforslaget fjerner ikke muligheden for tværgående forskeruddannelsesprogrammer. Såfremt et eksisterende eller fremtidigt tværgående samarbejde fordrer oprettelsen af en ph.d.-skole på tværs af institutioner, er der også mulighed for dette, blot skal ph.d.-skolen organisatorisk være forankret på ét universitet. Her er det også forventningen, som det fremgår af bemærkningerne til § 16 b, stk. 9, at ph.d.-skoler oprettet på tværs af institutioner vil oprette fælles ph.d.-udvalg med deltagelse af ph.d.-studerende og øvrigt videnskabeligt personale fra de deltagende universiteter. Det er op til de deltagende institutioner at beslutte oprettelsen af tværgående programmer eller ph.d.-skoler. Dette må i sagens natur også være gældende for de skitserede samarbejder i det notat, som er bilagt spørgsmålet.

 

Notatet nævner problemer med finansiering og sammenlægningen af universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Dertil kan nævnes, at lovforslaget ikke ændrer på bevillingsstrukturen. Der er således fortsat midler til forskeruddannelsesaktiviteter i såvel basis- som konkurrencestrengen. Der foregår en løbende revision af de aktiviteter, der støttes med midlerne i konkurrencestrengen, således at anvendelsen af midlerne altid er tilpasset behovet for forskeruddannelsesaktiviteter. For så vidt angår sammenlægningerne burde det alt andet lige være nemmere at samarbejde om forskeruddannelse, når sektorforskningsinstitutionerne er sammenlagt med universiteterne. For de sektorforskningsinstitutioner, der ikke er integreret i et universitet, gælder sektorforskningsloven stadig med dens forpligtelse for institutionerne til at indgå i forskeruddannelsesaktiviteter inden for deres respektive områder.