Den næste sag på dagsordenen var: ) Første behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Fremrykket anmeldelsesfrist og forenkling af tilskudsadministration). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 4/10 2006). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Kl. 18.30

I Danmark har vi en stolt tradition. Vi har en folkekirkeordning, men vi har også muligheden for at danne frikirker og valgmenigheder. På skoleområdet går samme tanke igen. Vi har en folkeskole, men vi har også muligheden for at oprette friskoler og endda få 80 pct. i statstilskud, blot der melder sig 12 elever. Det er en temmelig enestående ordning, men dermed anerkender vi det vigtige i, at der er alternativer. Så er der nogle, der vil spørge, om ikke det lovforslag, vi behandler i dag, er en udhuling af denne frie tanke om valgmuligheder. Nej, det er det ikke. Derimod kan man sige, at der helt rimeligt bliver tale om mere tid til at overveje, om der er en reel folkelig opbakning bag en kommende friskole. Der bliver bedre tid til at planlægge og til at nedfælde skolens værdigrundlag, og der bliver bedre tid til at fastsætte vedtægter og til at tilrettelægge undervisningsforløbet. Det er ikke til friskolernes eller elevernes eller forældrenes gavn, hvis en skole ikke oprettes på et solidt fundament. Og det bliver skolen ikke oprettet på, hvis dens eneste eksistensgrundlag er, at der lukker en kommunal folkeskole med et for lille elevgrundlag. Det er for lidt at danne skole på. Loven får ingen konsekvenser for de eksisterende friskoler, men gør, at al arbejdet med oprettelsen af en ny kan ske sideløbende med en kommunalbestyrelses overvejelser om skolestrukturen i de nye kommuner. Forud for, hvad kommunalbestyrelsen beslutter, skal der gå en offentlig høringsfase og indhentes udtalelser fra de respektive skolebestyrelser. Venstre vil i den forbindelse meget stærkt opfordre kommunerne til at arbejde med mulighederne for fælles skoleledelse og andre fleksible former, så også skoler i yderområderne kan opretholdes i kommunalt regi. Men beslutter de valgte kommunalbestyrelser alligevel at lukke en skole, skal det ske med vedtagelse senest den 1. december, men vil jo typisk ske ved vedtagelsen af budgettet i oktober måned. Det vil være af stor værdi for den kommunale planlægning, at man med i sine overvejelser kan tage, at en forældrekreds i givet fald vil erstatte den kommunale skole med en friskole. Det kan endda komme til at betyde, at kommunen en ekstra gang overvejer, om man skal lukke skolen, idet oprettelsen af en friskole kan komme til at udhule kommunens elevgrundlag og altså dermed de planer, man har for nedlæggelsen af skolen. Lukker kommunen skolen, sker det under alle forhold på et grundlag, så man ved, at man skal regne med, at der vil fragå elever til en friskole. Uanset om der fragår elever til en friskole eller der ikke gør, er der i det hele taget tale om en ordentlig planlægning både i forhold til friskolerne og til kommunerne. For det betyder jo også, at friskolen ikke bare oprettes i ren protest, men får tid til at starte på et forsvarligt og gennemtænkt grundlag, så dens eksistens er sikret også fremover. Venstre kan støtte dette lovforslag.

Jeg beder ordføreren blive stående. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Bente Dahl.

Venstres ordfører siger, at Venstre har en stolt tradition med hensyn til friskoler. Det har jeg også igennem mange år fulgt med interesse og set at Venstre har.
     Derfor undrer det mig også, hvad der så - når Venstre tidligere har bakket hundrede procent op om denne stolte tradition - får fru Britta Schall Holberg til at sige, at det, når kommunerne tager en beslutning om at lukke en skole, så ikke er rimeligt, at der alligevel opstår en friskole. Hvorfor er der forskel på friskolernes værdi, forstået på den måde, at en friskole, der opstår et sted, hvor en kommunal skole er lukket, skulle være ringere end andre typer friskoler?

Jeg tror nu nok, at ordføreren lidt har mistolket det, jeg har sagt. For det første har jeg sagt, at Danmark har en stolt tradition med dette, at vi har en mulighed for at oprette en friskole der, hvor man af en eller anden grund ikke synes om den kommunale skole, eller hvad det nu måtte være. Vi bakker sandelig fra Venstres side hundrede procent op om hele det friskolesystem, vi har. Det var netop det, jeg understregede meget kraftigt.
     I debatten har det været hævdet, at nu lavede man en eller anden attak på friskoletanken. Det er der jo ikke tale om. Der er tale om, at de friskoler, der oprettes, skal oprettes med et værdigrundlag. Man skal være bevidst om det værdigrundlag, man danner skolen på, sådan at man har det at kunne markedsføre over for de forældre, der måtte tilslutte sig den friskole. Det må vist være en almindelig anstændighed, at forældrene ved, hvad de går ind til.

Jeg er selvfølgelig enig i, at der skal være almindelig anstændighed til stede, også når man som forældre gør det store arbejde, det er at lave en friskole. Jeg taler i øvrigt af egen erfaring, for jeg har selv været med i sådan en forældregruppe.
     Hvordan kan fru Britta Schall Holberg sige, at der overhovedet ingen begrænsninger er i lovændringen, når vi står med en lovændring, der gør, at en gruppe forældre ikke kan tage initiativ? Hvis kommunen har meldt en lukning af en folkeskole ud f.eks. hen på foråret, så kan en gruppe forældre jo ikke tage initiativ til at oprette en såkaldt protestskole, som disse skoler bliver kaldt i den her sammenhæng - og hvortil jeg må sige, at alle friskoler jo er protestskoler. Alle friskoler er opstået, fordi en forældregruppe vil noget specielt.
     Men hvordan kan ordføreren sige, at der overhovedet ingen begrænsninger er i den her lovændring?

Jeg er helt enig i, at forældre vil noget specielt, når de opretter en friskole. Lad os være enige om, at det er udgangspunktet for, at man opretter friskolen.
     Så vil jeg sige med hensyn til skolelukningen: Nogle af os har haft fornøjelsen af at sidde i en kommunalbestyrelse og ved, at noget af det vanskeligste, man næsten kan komme ud for, er at lukke en kommunal folkeskole, specielt i et yderområde og specielt en mindre skole. Derfor ved ordføreren også, at der forud for sådan en lukning er mange overvejelser, for det er jo ikke noget, der foregår i gedulgthed, det skal jeg rigtignok love for. Det er noget, som i den grad vil være til offentlig debat i lokalsamfundet.
     Derudover er det jo sådan, at der skal ske en høringsfase i lokalområdet, og den skal starte 12 uger, før man beslutter at lukke skolen, og det skal ske den 1. december. Men det vil jo typisk, som jeg sagde, ske i forbindelse med en budgetlægning, og den budgetlægningsfase starter jo på et meget tidligere tidspunkt. Så der er al mulig grund til, at de to overvejelser - om vi vil oprette en friskole, hvis kommunen beslutter at lukke den her skole - kan forløbe sideløbende.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at SF har været imod alle de stramninger og restriktioner, regeringen har indført over for de frie skoler de senere år.
     Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvordan forholder ordføreren sig til, at antallet af frie skoler på landsplan er faldet bare det seneste år, siden regeringen gennemførte det der med at tage de frie skolers befordringstilskud? Er der for mange friskoler? Det vil jeg gerne spørge ordføreren om.

Det forstår jeg ikke helt. Tværtimod er, så vidt jeg ved, en fjerdedel af de kommuneskoler, som er lukket, opstået som friskoler i de senere år. Så det forstår jeg ikke rigtig.
     Om der er for mange friskoler? Næ, der skal vel være det antal friskoler, som der er engagement hos forældrene til at oprette. Det er mit svar på det. Jeg er selv en inkarneret tilhænger af muligheden for at oprette friskoler, men det kræver jo virkelig, som det også blev sagt af fru Bente Dahl før, at der er en forældrekreds, som for det første vil give lidt penge til det, og for det andet vil lægge noget håndkraft i det, også fordi det kræver det værdigrundlag, som vi talte om før, og som skal være et alternativ til folkeskolen.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad ordføreren siger, nemlig at der skal være en engageret forældrekreds, og derfor er det også mærkeligt, at ministeren i sine høringsbemærkninger har skrevet, at de her friskoler opstår som spontane impulshandlinger.

     Men nu vi taler om stramninger og ikkestramninger: Når man kan konstatere, uanset hvor mange friskoler der er opstået i det seneste år, at der er tre friskoler færre, end der var på samme tid sidste år, er vi vel enige om, at antallet af friskoler er faldet hertillands.
     Så vil jeg gerne høre ordføreren: Hvad er det for nogle begrænsninger, vi skal have, så forældre ikke kan oprette friskoler - ud over de her stramninger regeringen har indført med hensyn til befordringstilskud, øget tilsyn og nu forrykket anmeldelsesfrist? Hvilke grænser har ordføreren ellers tænkt der skulle laves? For det er da meget åbenlyst, at regeringen ikke synes, at der skal være flere friskoler. Man gør jo, hvad man kan for at begrænse antallet, og det er så lykkedes: Der er tre færre, end der var sidste år.

Det lovforslag, der ligger her på bordet i dag, kan ikke have haft nogen indflydelse på, at der tidligere er blevet lukket tre friskoler. Det er så det ene.
     Det andet er, at regeringen skam intet ønske har om, at der ikke skulle kunne være lige så mange friskoler, som der hidtil har været. Det afhænger jo af engagementet hos forældrene.
     Jeg bliver nødt til at sige, at med det lovforslag her er jeg meget optaget af, at der gives en mulighed for et parallelforløb mellem den folkevalgte - læg mærke til det:
den folkevalgte - kommunalbestyrelses overvejelser om, hvordan skolestrukturen skal være i kommunen, og så de forældre, som siger: Nej, det er for galt; vi vil gerne oprette en friskole.
     Der bliver nu lejlighed til at få det tænkt ordentligt igennem, så det ikke bliver en hovsabeslutning, som meget let kan betyde, at en sådan friskole måske får et kortere liv, end den ville få, hvis den var planlagt godt og ordentligt.

I fru Britta Schall Holbergs i øvrigt meget besindige indlæg var der et lille principielt hjørne, som jeg godt lige vil spørge til. Fru Britta Schall Holberg sagde på et tidspunkt i sin ordførertale noget om, når fortsættelsen af en skole ikke bare var en protest. Det lægger sig jo i forlængelse af, at man i hele den her debat gang på gang fra andre har hørt betegnelsen protestskole, som om det var noget nedsættende, og det har jeg aldrig nogen sinde forstået. Jeg mener sådan set, at det fornemste i demokratiets væsen overhovedet er retten til at protestere. Jeg vil minde om, at i kirken er protestant en hædersbetegnelse. Og dette er altså sagt af en, som tilhører et parti, som nogle engang
i tidernes morgen har kaldt et protestparti, og det har jeg egentlig aldrig haft det dårligt med.

(Kort bemærkning). Britta Schall Holberg (V):
Det kunne jo føre langt, det her. Lad os ikke strides om ordet protest. Det, der ligger i ordet protestskole - det er nu heller ikke mig, der har brugt det, men det er en helt anden sag - er, at det ikke kan nytte noget, at man opretter en skole, og der kan vi også snakke om pædagogisk forsvarlighed og sådan noget, i det omfang man ikke har fået gennemtænkt f.eks. skolestørrelser og sådan nogle ting.
     Det, der er vigtigt, er at sige, at der må være et værdigrundlag. Det tror jeg hr. Jesper Langballe vil være enig med mig i. Hvis man skal oprette et sådant alternativ til folkeskolen, skal der være et andet værdigrundlag hos de forældre, som melder deres børn til det. Glem så det med protestskoler og sådan noget. Vi kunne også kalde det en hovsabeslutning, fordi man i lokalområdet - og det kan jeg godt forstå - siger: Vi vil søreme ikke af med vores skole, og derfor vil vi nu lave en friskole. Men vi i Venstre vil meget gerne have, at hvis forældre tænker sådan, så gør de sig nogle overvejelser om, hvad det er for et værdigrundlag, der skal bære den skole.