Â
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19A
Postboks 69
1003 København K
Socialministeriet
18. december 2006
Høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening til ændring af serviceloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
Dansk Socialrådgiverforening (DS) skal takke for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget til ændring af serviceloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere, der åbner for, at børnereglerne også kan omfatte vordende forældre, for at børn og unge kan få egne bisiddere, og for at gravide stofmisbrugere i behandling skal have tilbud om tilbageholdelse. Vi har følgende bemærkninger til forslaget:
Vi er enige i, at det tydeliggøres, at børn og unge har ret til egen bisidder i børnesagerne. Vi er også enige i de få forbehold, der efter forslaget kan tages i den forbindelse.
Vi er enige i, at børnereglerne skal kunne bruges i forhold til vordende forældre, og at kommunerne derfor skal undersøge forholdene, hvis det må antages, at der kan opstå behov for særlig støtte efter fødslen. Vi mener også, at den foreslåede vifte af mulige foranstaltninger er fornuftig. Den giver relevante redskaber til at hjælpe forældrene. Vi hæfter os ved, at der ikke er tvangsforanstaltninger i viften. Eller mulighed for forældrepålæg og straf. Det finder vi også rimeligt, fordi tvang i denne sammenhæng kan være kontraproduktivt. Det ville kunne skræmme forældre væk, så de undlader kontakt med myndighederne før sidst i graviditeten. Vi mener, at man alt i alt i forhold til disse vordende forældre når længst med opsøgende arbejde, motivation og hjælp.
Vi er enige i bestræbelsen på at hjælpe gravide misbrugere, så man kan minimere de skader, misbruget påfører fostrene. Det er naturligvis af største vigtighed. Men det foreliggende forslag betyder meget lidt i den sammenhæng. Forslaget vil efter bemærkningerne kun omfatte ca. 5 stofmisbrugere om året, og det må som sådant betegnes som nærmest tomt. Det er der flere grunde til. Den vigtigste er, at forslaget ikke forholder sig til gravide alkoholmisbrugere, selvom det sandsynligvis er det største problem. Og selv i forhold til stofmisbrugerne omfatter forslaget kun en lille minoritet, nemlig dem der er i døgnbehandling. Og det er som bekendt et meget lille - og desværre et stadigt mindre - antal. Derfor bliver det så få, der berøres af forslaget.
Vi mener, at man skal gøre flere ting for at minimere problemerne med gravide misbrugere. Man skal prioritere den forebyggelse, som stadig er utilstrækkelig og i enkelte tilfælde endda skåret ned i de senere år. Der skal være kvalificerede behandlingstilbud til alle gravide misbrugere, f.eks. som det, der gives på familieambulatoriet i Hvidovre. Der skal over hele landet være så mange kvalificerede støtte- og behandlingstilbud, så man kan nå alle gravide misbrugere, uanset om de misbruger stoffer eller alkohol. Man skal også intensivere arbejdet med at motivere disse misbrugere til at indgå i behandling. Og endelig kan man udvide muligheden for at give tilbud om tilbageholdelse til alle de misbrugere, der kommer i behandling ved en forstærket indsats, så det ikke kun er et tilbud til ganske få stofmisbrugere. Det er indlysende, at en sådan forebyggende indsats vil kræve en udvidelse af behandlingstilbuddet. Men den vil til gengæld kunne gøre noget ved problemet og ikke som det foreliggende forslag nøjes med en ændring, der nærmest må betegnes som symbolpolitik.
Vi vil også gøre opmærksom på, at forslaget om tilbageholdelse indebærer, at døgntilbuddene skal ændres, så de bliver i stand til at tilbageholde misbrugere, der på trods af indgået kontrakt ønsker at gå. Dørene skal kunne låses osv., eller der skal være så meget personale, at de pågældende personer kan mandsopdækkes. Tilbageholdelse kommer ikke af sig selv, og man må se i øjnene, at tilbuddene skal kunne præstere en ansvarlig tilbageholdelse, som ikke blot fører til konflikt og efterfølgende nye forsøg på at forlade det stoffrie miljø. Denne ændring af tilbuddene forbigås stort set i lovforslagets bemærkninger, men den bør diskuteres åbent. Både fordi den er dyr og principiel i forhold til de omfattede døgntilbud.
Det fører til vores sidste kommentar: Overslaget over, hvad lovforslaget vil koste er for os at se sat urealistisk lavt. Vi mener, at det vil koste mere, end de meget små beløb, der er nævnt i bemærkningerne. Den største udgift kan komme netop i forbindelse med den nævnte omstilling af døgntilbuddene.
Med venlig hilsen
Henning Breinholt                         Â
formand
Dansk SocialrÃ¥dgiverforening                                        Â