Folketingets Retsudvalg               Dato: 16. marts 2007

                               Â

Folketinget har i skrivelse af 22. februar 2007 (ad L 133) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 14:

 

Spørgsmål nr. 14:

”Er ministeren enig i, at det er bedre at anvende begrebet samarbejdschikane i stedet for samværschikane, og hvilke initiativer giver dette i bekræftende fald ministeren anledning til herunder i forhold til L 133 og L 134?”

 

Svar:

Jeg er positiv indstillet over for at anvende begrebet ”samarbejdschikane” i stedet for ”samværschikane”. På den måde bliver det tydeligt, at chikane kan gå begge veje, og at det manglende samarbejde kan bero på både samværs- og bopælsforældres forhold.

 

Jeg skal bemærke, at det allerede fremgår af pkt. 4.8.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det bør indgå i vurderingen af omfanget af et samvær, om henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen medvirker positivet til sagens oplysning, f.eks. ved deltagelse i børnesagkyndige undersøgelser.

 

En samværsforælders manglende samarbejde eller chikane er også berørt samme sted i bemærkningerne. Det fremgår således, at en samværsforælders chikane af bopælsforælderen og dennes familie, f.eks. i form af vedvarende trusler om vold eller det forhold, at samværsforælderen konstant opsøger eller kontakter familien uden for aftalte tidsrum, evt. på trods af et tilhold, er hensyn, der kan indgå i vurderingen af omfanget af et samvær, herunder om der skal gives afslag på en ansøgning om samvær, eller hvorvidt et eksisterende samvær skal ophæves.

 

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at en bopælsforælders hindring af den anden forælders kontakt med barnet fortsat er et moment, der skal tillægges betydelig vægt i spørgsmål om forældremyndighed efter lovforslagets §§ 11 og 14, samt ved afgørelser af, hvor barnet skal have bopæl. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.10.3.

 

Det skal endvidere bemærkes, at det allerede fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 11, at det må tillægges stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder. Disse bemærkninger skal ses i forhold til både samværs- og bopælsforælderens samarbejdsevne og understøtter anvendelsen af begrebet samarbejdschikane.

 

Endelig er det ved lovforslaget om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (L 134) foreslået, at fogedretterne kan fastsætte erstatningssamvær som led i en sag om tvangsfuldbyrdelse for at sikre, at kontakten mellem barnet og samværsforælderen ikke bliver afskåret under fogedrettens behandling i de tilfælde, hvor bopælsforælderen uden rimelig grund hindrer barnets kontakt til den anden forælder.

 

Jeg er af den opfattelse, at integreringen af begrebet ”samarbejdschikane” i stedet for ”samværschikane” bedst finder sted i forbindelse med, at forældreansvarsloven udmøntes over for statsforvaltningerne i form af bekendtgørelser, vejledninger mv.

 

Jeg kan i den forbindelse orientere Retsudvalget om, at Familiestyrelsen bl.a. vil udarbejde en ny samværsvejledning til statsforvaltningerne, hvori de forslåede lovændringer, tilsigtede praksisændringer og andre præciseringer af gældende praksis i samværssager vil fremgå.

 

I den forbindelse kan lovforslagets bemærkninger uddybes, således at det mere tydeligt kommer til at fremgå, at en samværsforælders hindring af forældrenes samarbejde kan få betydning for vurderingen af samværets omfang. Her tænkes navnlig på de tilfælde, hvor en samværsforælder uden rimelig grund vedvarende retter henvendelser til statsforvaltningen, kommunen eller andre myndigheder med anmodninger eller anmeldelser mod den anden forælder el. lign., eller gennem uberettigede tilbageholdelser af barnet efter endt samvær og lign. har medvirket til, at forældrenes samarbejde har lidt skade på en sådan måde, at det går ud over barnet. Efter gældende praksis er det dog kun, hvis der er klare holdepunkter for, at barnet er belastet af situationen og ikke nyder gavn af samværet, at statsforvaltningen kan begrænse eller ophæve samværet. 

 

Såfremt Retsudvalget kan tilslutte sig forslaget, vil jeg sørge for, at begrebet ”samarbejdschikane” anvendes i de administrative forskrifter, der udstedes ved udmøntningen af loven, bl.a. i den nye samværsvejledning.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                    

 

/Charlotte Meibom