L 133 - 2006-07 - Bilag 3: Høringssvar vedrørende forslag til forældreansvarslov

1. HøringenBetænkningen har vær et sendt til høring hos:Finansministeriet, J ustitsministeriet, Social ministeriet, Indenri gs- og Sundheds ministe-riet, Domstolsst yrelsen, Dommerfuldmægti gforeningen, Den Danske Dommerforening,Præsidenten for Østre Landsret, Pr æsidenten for Vestre Landsret, Retspræsidenten Ret -ten i Århus, Retspræsi denten Retten i Odense, Retspræsidenten Retten i Aalbor g, Rets -præsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for Københavns Byret, Advokatrådet,Dans ke Familieadvokater, Foreningen af familieretsadvokater (FAF), Foreningen afStatsamtsj urister, Foreningen af Statsfor valt ningsdirektører, Foreningen af Offentli geChefer i Statsamterne og Københavns Overpr æsidium, Dansk Ps ykolog Forening, Bør -nerådet, Red Barnet Danmar k, Børnesagens Fællesråd, Foreningen Far til Støtte forBørn og Forældre, Bør ns Vilkår, Mødrehj ælpen, Et barn to forældre, Foreningen af So-cialchefer i Danmar k, Dans k Socialrådgi verforening, Landsforeningen Børn og Sam-vær, Familiens Foreni ng, Bør ne- og Kulturchefforeningen, Ældre Sagen, Landsforenin-gen af Akti ve Bedstef orældre, De Nye Bedst eforældre og Landsor ganisation af Kvinde-krisecentre (LOKK).Følgende har i kke inden fristens udløb af gi vet høringssvar: Retspr æsidenten Retten iÅrhus, Retspræsidenten Retten i Odense, Ret spræsidenten Retten i Aalbor g, Retspræsi -denten Retten i Ros kil de, Børnerådet , Red Barnet Danmar k, Mødrehj ælpen, Foreningenaf Socialchefer i Danmar k, Familiens Forening, Børne- og Kulturchefforeningen og DeNye Bedsteforældre.I det føl gende foretages en t vær gående gennemgang af de politis k centrale bemær knin-ger til de i betænkningen indeholdte lovudkast, som er fremkommet i høringssvarene.

- 2 -der om ophævelse af parallelkompetencen i samværssager , når et barn er anbragt udenfor hj emmet .Dommerf uldmægtigf oreningenbemær ker, at betænkningen indehol der mange aspekterog gode ideer . I relation til sager om t vangsfuldbyrdelse af forældremyndi ghed ogsamvær bemær ker foreningen, at det kunne over vej es at tillægge fogedretten kompe-tence til i begr ænset omfang at fastsætte erst atningssamvær , li gesom det bør præcise-res, om den samværsberettigede kan anmode fogeden om bistand, f ør der er s ket mis -ligholdelse.Den Danske Dommerf oreninghar i kke bemær kninger til betænkningen eller forslaget .Københavns Byret, Vestre Landsret og Øst re Landsrethar i kke bemær kninger tilforslagene.Foreningen af Familieretsadvokater (FAF)mener, at lovudkastene er en tiltrængt re-vision af de nugældende regler, og at det er rigti gt, at barnet kommer mere i fokus isager om for ældremyndighed og samvær. FAF finder det glædeligt, at barnets udtalel -ser skal have større vægt, idet dette vil medvir ke til, at der fra forældrenes side vilblive gj ort bestræbelser på at opnå forli gsmæssige løsninger til gavn for barnet.Danske Familieadvokaterkan tiltræde den tydeli ggørelse af begrebet ”barnets bed-ste”, som betænkningen er udtr yk for. Udval gets over vej elser om at forbedre indholdetaf den fremtidi ge proces, herunder især muli gheden for at lade bør nesagkyndi ge indgåpå flere niveauer – også mere generelt ved sagsbehandlingen ved domstolene – er efterforeningens opfattelse helt i tråd med dette. Foreningen ser det i den forbindelse somafgørende, at der afs ættes tilstrækkeli ge ressourcer til uddannelse og tilknytning af debørnesagkyndi ge ps ykologer.Advokatrådetbemær ker, at der er tale om en tiltrængt revision, og at de foreslåedeændringer er både tids svarende og lever op t il internationale bestemmelser om at s ættebarnet mere i fokus. Advokatrådet fremhæver, at det er tidens ånd at fokusere på alter -native løsnings modeller for stridende forældre i for m af øget rådgi vning og konflikt -mægling. Advokatrådet peger som noget positivt generelt på st yr kel se af sagsprocesseni forældremyndi ghedss ager ved domstolene, herunder på muli gheden for i denne procesat udpege en bistandsperson for barnet. Advokatrådet bemær ker, at de foreslåede æn-dringer bør føl ges op af de nødvendi ge økonomiske bevillinger.Statsf orvaltningsdirektørernefinder generelt, at udval gets over vej elser og forslag ombl.a. inddragelse af barnets mening vil st yr ke barnets position, og at disse forslag føl -ger op og støtter ændri ngerne i den familieretlige strukturrefor m. Direktørerne pegergenerelt på, at gennemførelse af betænkningens forslag og anbefalinger nødvendi ggøren udvidelse af de per sonalemæssi ge ressour cer.Foreningen af Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidiumfinder, at betænkning og lovudkast fremstår som resultatet af et omfattende, relevantog grundi gt arbej de. Forslagene ses som en naturlig fortsættelse af de hidtidige udvi k-lingstendenser på omr ådet – senest den fami lieretlige strukturrefor m – i kke mindst iretning af, at forældrene i høj ere grad tager fælles ans var for barnet og samarbej der omdets forhold. Foreningen finder det meget positivt, at det nu særli gt er fremhævet, atdet er det enkelte barns perspektiv, som skal lægges til grund for alle afgørelser efterloven, li gesom samvær er bes krevet som en r et for barnet. Det er foreningens for vent -

- 3 -ning, at en hel eller delvis gennemførelse af de i betænkningen fremlagte forslag vilblive ledsaget af de nødvendi ge merbevillinger.Statsamtsjuristf oreningenbemær ker indledningsvist, at det forhold, at den familieret -lige strukturrefor m endnu i kke er trådt i kraf t, gør det lidt vans keli gt allerede nu atskulle forholde si g til endnu en refor m på området. Foreningen er dog eni g i mange afudval gets konklusioner og forslag, både for så vidt angår det at fl ytte fokus fra foræl -drenes ret til barnets perspekti v, men også i bestræbelserne på at f å forældrene forli gt,muli gheden for af gørelser om bopæl, t vungen fælles forældremyndighed i særli ge til -fælde og muli gheden for samvær for andre end forældrene. Foreni ngen påpeger, at ud-val gets forslag vil medføre en væsentlig f orøgelse af de personalemæssi ge ressourcer,der anvendes til statsf orvaltningernes sagsbehandling i disse sager.Dansk Psykolog Foreningfinder, at der er t ale om en god og gennemarbej det betænk-ning med mange gode forslag, der kan st yr ke barnets perspekti v i sager om for ældre-myndi ghed og samvær . Børns sår barhed og udsatte rolle gør det væsentligt, at barnetsretssikkerhed og perspekti v st yr kes , og dette gøres efter foreningens opfattelse ved atforbedre muli ghederne for, at barnets synspunkter kan komme frem, og at disse inddra-ges i beslutningerne. På denne baggr und støtt er foreningen overordnet set de af udval -get fremlagte forslag.Børns Vilkårer overordnet set tilfreds med udval gets udkast til forældremyndi gheds -lov og kan som or gani sation generelt tilslutte sig udval gets over vej elser og forslag.Børns Vilkår opfordrer til, at der straks efter en lovændring tages initiativ til den fore-slåede forskning, der løbende kan afdække, om lovgi vningen og den medføl gende prak-sis fungerer efter det overordnede for mål. Børns Vilkår advarer dog i sit høringss varmod, at der frems ættes forslag om muli gheden for at dømme til fælles forældremyndi g-hed, li gesom der advar es mod udval gets flertals anbefaling om fastsættelse af samværmed s må børn.Foreningen Far til støtte f or Børn og Forældrefinder, at betænkningens forslag –særlig i sammenhæng med strukturrefor mens styr kelse af mæglings bestræbelserne – eret begr ænset positi vt s kridt i retning mod, at flere forældre bevarer det fælles foræl -dreansvar efter et samlivsbrud. Foreningen støtter betænkningens anbefalinger om op-følgning og fors knings akti viteter, idet det påpeges, at undersøgelser og forskning s kalafdække området køns neutralt, upartisk og obj ektivt, således at børns, fædres, mødres ,bopælsforældres og samværsfor ældres perspekti ver og vil kår inddr ages og sammenlig-nes. Deri mod finder foreningen udval gets anbefalinger om bl.a. fælles forældremyn-dighed, barnets bopæl, transport i forbindelse med samvær samt deleordninger f or util -fredsstillende.Landsf oreningen Børn og Samværhar over ordnet to meget modsatrettede reaktionerpå betænkningen. Foreningen er meget tilfreds med, at barnets per spekti v s ættes høj tpå dagsordenen, men er heroverfor bekymret for, at de meget gener elle formuleringerkan føre til udhuling af enhver forudsi geli g r etstilstand på området. Hertil kommer ef -ter foreningens opfattelse, at den manglende domstolskontrol af for valtningens af gørel -ser gi ver meget vide muligheder for at skabe ret i overensstemmelse med den til enhvertid gældende politiske korrekthed på bekostning af , hvad der børnefagli gt set er bedstfor barnet. Af mere overordnede over vej elser bemær ker foreningen bl.a., at det er uhy-re vi gti gt, at der dykkes ned i den konkrete sags substans, og at de problemer, der er ide mere al vorli ge konf likter, endevendes og afdækkes, sådan at man får truffet afgørel -ser, som også af parter ne kan opleves som udtryk for en gennemarbej det og konkret

- 4 -gennemtænkt konkret afgørelse. Efter foreningens opfattelse er det helt afgørende at fåudsondret de familier, hvor samarbej det kan bringes til at fungere, så sags behandlingenkan have fokus på de alvorli ge tilfælde, hvor børnene mistrives, og det er vi gti gt, atbørnene tidligt fors kånes fra en konfli kt ell er over greb, som kontakten med begge for -ældre kan medføre.Foreningen Et barn To f orældrebemær ker generelt, at betænkningen i kke fuldt udafspej ler den grundlæggende problemstilling, hvilket begrænser betænkningens værdi.Foreningen peger her på, at det samlede problem er barnets forhold, når forældrene i k-ke bor sammen, hvor hovedproblemet er at opretholde kontakten med den anden foræl -der. Foreningen bemærker, at problemerne typisk kommer frem i f amilier, der lever ibeskedne sociale kår.Børnesagens Fællesrådbemær ker, at der er tale om en gr undi g bet ænkning med mangebørnevenli ge forslag på et svært område. Fæl lesrådet kan med enkelte præciserendebemær kninger støtte betænkningen og lovudkastet.LOKK(Landsorganisation af kvindekrisecentre) opfordrer helt overordnet til, at der iloven indsættes et pr æfiks, hvoraf det t ydeli gt fremgår, at barnets bedste er vi gti gereend alle andre hens yn. Et barn bør således have ret men i kke pli gt til begge f orældre.BørnerådetogDans k Socialrådgiverf oreninghar i kke bemær kni nger til bet ænknin-gen og lovudkastene.

3. Bemærkninger til udvalgets udkast til forældremyndighedslov (ændring aflov om forældremyndighed og samvær)3.1. Dom til fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønskeForeningen af Familieretsadvokater (FAF)kan tilslutte sig udval gets forslag om, atdomstolene får muli ghed for at dømme til fælles forældremyndi ghed mod den ene for -ælders ønske. FAF anf ører dog, at der pålægges dommerne et stort ansvar i disse sager,idet det skal si kres, at barnets forældre vil kunne samar bej de omkr ing barnets forholdefter dommens afsi gel se. FAF bemær ker, at det må kr æves, at dommeren foretager enmeget grundi g afhøring af sagens parter for at sikre, at det vil vær e til barnets bedsteat dømme forældrene til fælles forældremyndighed. Det er FAF’s opfattelse, at det imange sager vil være nødvendi gt med en egentlig forli gsdrøftelse/retsmægling parterneimellem, før dommeren har fået indtr yk af, hvor vidt parterne kan og vil kunne samar -bej de om barnet forhol d fremover.Danske Familieadvokaterpåpeger i sit høri ngssvar, at dom til fæl les forældremyndi g-hed bør fremstå som en undtagelsesbestemmelse i loven, idet en sag om f orældremyn-dighed s kyldes, at der er uenighed mellem forældrene. Der bør således kun være mu-lighed for at dømme til fælles forældremyndighed, hvis dommeren under sagen bli verklar over , at parterne alligevel kan f ungere sammen inden for rammerne af den fællesforældremyndi ghed. I lovudkastet foreslås, at der skal være bestemte holdepunkter forat antage, at forældrene kan samarbej de om barnets forhold. Dans ke Familieadvokatermener, at det bør over vej es, om begrebet ”holdepunkter” har det nødvendi ge og til -strækkelige sprogli ge og j uridiske indhold ti l, at det kan anvendes af domstolene somvær ktøj til at afgøre s pørgs mål af en sådan kompleksitet, som spørgs målet om at døm-me til fælles forældremyndi ghed vil være.

- 5 -Advokatrådetfinder, at udval gets forslag om at gi ve domstolene muli ghed for atdømme til fælles foræl dremyndi ghed er velbegrundet, idet det er rådets opfattelse, atder på nuværende tids punkt føres forældremyndighedssager, hvor f orældrene i kke hardeciderede samarbej dsproblemer og derfor bør kunne fortsætte den fælles forældre-myndi ghed. Advokatrådet påpeger dog, at behandlingen af disse sager kr æver en grun-dig sagsbehandling, herunder at der afsættes den fornødne tid til sagen. Advokatrådetpåpeger endvidere, at en grundi g afhøring af parterne er nødvendi g for, at dommerenkan tage stilling til, om den fælles forældremyndi ghed kan forts ætte.Foreningen af Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidiumbemær ker i sit hørings svar, at det er hensi gtsmæssi gt og psykologis k ri gti gt, at der ind-føres muli ghed for at dømme til fælles foræl dremyndi ghed – sel v om adgangen hertilskal være snæver.Dansk Psykolog Foreninger også positi ve over f or muli gheden f or at dømme til fællesforældremyndi ghed, idet foreningen dog er betænkelig i forhold til hvil ke kriterier, derskal l ægge til grund for en af gørelse af, om parterne kan antages at fortsætte samarbej -det omkring barnets forhold. I li ghed med udval get vil Dansk Ps ykolog Forening derforanbefale, at der i vær ks ættes et fors kningsproj ekt, der føl ger udvi kl ingen på området.Børns Vilkåranfører i sit høringss var , at man er en stær k fortaler for muli gheden forfælles forældremyndi ghed, men at man vil opfordre ministeren til ikke at frems ætteforslag om muli gheden for at fastsætte fælles forældremyndi ghed mod den ene for æl -ders øns ke. Børns Vilkår påpeger, at man generelt gennem lovgi vningen skal passe påikke at styre forældre og i den forbindelse di sciplinere dem til at ”opføre sig ordent -ligt”, da dette i kke vil være til barnets bedst e. Ved at t vinge parter ne til fælles foræl -dremyndi ghed, udvandes begrebet fælles for ældremyndi ghed, li ges om det vil skade densignal værdi og ps ykol ogis ke forpligtelse, det har for parterne om at samarbej de om etfælles forældres kab. Børns Vilkår understreger, at man er bekymret for de børn, der måleve mellem for ældre, der er dømt til fælles f orældremyndi ghed, idet uenighed om for -ældremyndi ghed er et udtryk for, at man har mistet evnen til at samarbej de. Der vilderfor være en stor risiko for , at t vungen fæl les forældremyndi ghed vil anbringe barneti et spændingsfelt, hvor to forældre med li ge stor j uridisk myndi ghed rykker i barnetfra hver sin side. Det anføres i høringssvaret, at det er Børns Vilkårs erfaring, at enpart ofte venter meget længe med at anl ægge en sag om forældremyndighed – ofte ind-til samarbej det er brudt endegyldi gt sammen, samt at en sådan sag ofte er følelsesmæs -sig belastende, omkost ningsfuld og forbundet med en risiko for at t abe.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældrefinder udval gets forslag om muli ghedfor dom til fælles for ældremyndi ghed positi vt, men foreningen finder det meget util -fredsstillende, at bestemmelsen alene skal fi nde anvendelse i undtagelsestilfælde. Ge-nerelt anbefales det, at forældremyndi ghed kun skal kunne fratages en forælder, hvisdenne i kke findes egnet til at varetage sin del af ansvaret for barnet eller evner at ind-gå i et nødvendi gt for ældresamarbej de, herunder uden grund modarbej der barnets rela-tion til den anden for ælder.Landsf oreningen Børn og Samværanfører i sit høringssvar , at man generelt er skepti -ske over for t vungen f ælles forældremyndi ghed. Det er landsforeni ngens opfattelse, atselve for ældremyndi ghedsspør gs målet er opreklameret og i vir keli gheden mi ndre be-tydningsf uldt end det helt nødvendi ge f ælles forældreansvar, som man har uanset den

3.2. Barnets bopælFAFkan tilslutte sig udval gets forslag om, at domstolene kan tage stilling til, hvorbarnet skal bo uden at ophæve den fælles for ældremyndi ghed. Nys kabelsen vil efterFAF’s opfattelse bevirke, at flere forældre ef ter en samli vsophævel se kan og vil fort -sætte den fælles for ældremyndi ghed, idet uenighed om bopælen har været årsag til, atder er blevet anlagt sag om ophævelse af den fælles forældremyndi ghed.Advokatrådetkan med samme begrundelse som FAF tilslutte sig udval gets forslag.Advokatrådet finder det desuden hensi gtsmæssigt, at det i lovgi vni ngen fastsættes, atden der har barnet boende også kan fl ytte med barnet, j f. udval get f orslag.Landsf oreningen Børn og Samværkan tilslutte sig, at det er bopælsforælderen, derbestemmer, hvor barnet skal bo.Foreningen af Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidium,Dansk Psykolog ForeningogBørnesagens Fællesrådkan endvidere støtte forslagetom barnets bopæl.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældrefinder det positivt, at domstolene fårmuli ghed for at tr æffe afgørelser om barnets bopæl. Foreningen finder det endviderefornuftigt, at bopælsforælderen får tillagt særlige beføj elser til alene at træffe af gørel -se om mindre indgribende forhold. Foreningen finder det i midlerti d uacceptabelt, at deti betænkningen anbefales, at bopælsfor ælderen skal have muli ghed for uden varsel atændre barnets indenlands ke bopæl. Foreningen er af den opfattelse, at udval gets for -slag om dom om barnet bopæl, som alternati v til en forældremyndi ghedssag, mister sinværdi, såfremt bopæls forælderen uden varsel kan fl ytte barnets indenlands ke bopæl.Det anføres, at det vil skabe stor uli ghed og usikkerhed mellem for ældrene, hvis en bo-pælsforælder uden videre kan fl ytte med bar net, samt at det i praksis kan bet yde, at deeksisterende forhold omkring barnet under mi neres. Foreningen anbefaler, at der i lov-forslaget indføres en varslingsbestemmelse, således at der bli ver mulighed for at få enuvildi g prøvelse af bopælsspør gsmålet, før bopælsforælderen fl ytter med barnet .Et barn to f orældreprotesterer imod, at bopælsforælderen kan flyt te med barnet in-denlands uden den anden forælders samt ykke. Det anføres, at en indenlands fl ytning vilmedføre, at barnet mis ter kontakten til samværsforælderen, s kal s kifte skole, kammera-ter mv., hvil ket er indgribende over for bar net.

- 7 -3.3. Inddragelse af barnetFAFfinder det glædel igt, at der i betænkningen lægges op til, at barnets udtalelserskal have større vægt, både i sager om forældremyndi ghed og i sager om samvær .Foreningen af Statsamtsjuristerbemær ker i sit høringss var, at inddragelse af barnetsperspekti v i alle sager , der vedrører s må bør n, kan medføre en forlænget sagsbehand-lingstid, idet der eksempel vis skal indhentes erkl æringer og udtalelser om barnet. Her -til foreslår foreningen, at man i den konkrete sag bør vægte ulemperne ved en eventuelforlænget sagsbehandlingstid over for måden barnets perspekti v inddrages , således atman i ukomplicerede s ager med s må børn nøj es med for ældrenes udtalelser om barnet.Særligt vedrørende de lidt større børn, som kommer til samtale i st atsforvaltningerne,bemær ker f oreningen, at det er vi gtigt, at bar net ikke kommer i klemme mellem foræl -drene på baggr und af deres udtalelser. Det er derfor ekstra vi gtigt at styr ke forli gsbe-stræbelserne, således at forældrene sel v når til enighed med barnet s perspektiv in men-te. I de sager, hvor det te ikke lykkes, er det vi gti gt, at barnets udtalelser bliver be-handlet på en sådan måde, at det i kke vil medføre en belastning i f orhold til forældre-ne.Dansk Psykolog Foreningpåpeger , at der i forbindelse med samtaler med børn knyttersig s ærlige problemer i forhold til de infor mationer, der s kal for mi dles fra statsforvalt -ningen til retten under en t vist. I disse situat ioner er det grundl æggende, at barnetssyns punkt og oplevels e af sin egen situation indgår i den samlede f orståelse af sagen,men det er s amtidi g al tafgørende for barnet, at dets udsagn i kke vil medføre, at detbringe i en loyalitets konflikt i forhold til forældrene. Foreningen kan derfor støtte, atudval get foreslår, at Familiestyrelsen udarbej der en vej ledning om notatpligt, aktind-sigt og videregi velse af oplysninger fra en af holdt børnesamtale. Foreningen bemær kerdesuden, at en gennemførelse af udval gets forslag vil skabe et omfattende uddannel -sesbehov for bør nesagkyndi ge samt j urister. I forlængelse heraf kan foreningen tilslut -te sig anbefalingen om, at børnesagkyndi ge undersøgelser alene udarbej des af autorise-rede ps ykologer med s peciale i børnepsykologi eller af bør neps ykiatere.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældreer bet ænkeli g ved den foreslåedeøgede direkte inddragelse af barnet uanset al der, idet det kan medf øre et unødi gt prespå barnet. Foreningen anfører i forlængelse heraf, at et barns pers pekti v oftest vil værekortsi gtet, mens konsekvenserne af en af gørelse ofte vil være langs igtede. Det er der -for i mange tilfælde et uri meli gt ansvar, der lægges på et barns s kuldre, når dets ud-sagn tillægges af gørende vægt. Det anbefales som konsekvens heraf , at lovudkastetsforslag om, at barnets kalinddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bo-pæl eller samvær ændr es, således at det kommer til at fremgå, at barnet skaltilbydesatblive inddraget under en sådan sag. Foreningen finder det positi vt og tiltrængt , at be-tænkningen anbefaler, at kravene til det børnesagkyndi ge arbej de høj nes og har monise-res. Endvidere forslås det, at der stilles krav om særskilt autorisation for børnesagkyn-dige.Danske Familieadvokaterfinder det af af gørende bet ydning, at der afsættes tilstræk-keli ge ressourcer til uddannelse af børnesagkyndi ge i forbindelse med, at de børnesag-kyndi ge invol veres mere under sagerne i både statsforvaltningerne og ved domstolene.Advokatrådetanser det også som en st yr kel se af området, at de børnesagkyndi ge ind-drages mere i sagerne, men påpeger, at dette vil bevir ke, at sagerne blive økonomis kdyrere.

- 8 -3.4. Barnets initiativDansk Psykolog Foreningforeslår, at udvalgets for mulering om barnets perspektivudvides, således at det kommer til at fremgå, at statsforvaltningen er forpligtet til bådeat reagere på barnets henvendelse med en rel evant indsats og til at oplyse barnet om,hvil ken relevant indsats statsforvaltningen påtænker at i vær ksætte. Der peges endvide-re på, at det er påkrævet, at sagsbehandlere og rådgi vere i statsfor valtningerne er medtil at sikre, at børn i kke bliver ”brugt” af for ældrene i indbyrdes stridigheder, hvis be-stemmelsen om initiativret for børn skal gæl de for børn, der er f yl dt 10 år.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældrefinder det positivt, at et barn får mu-lighed for at rette henvendelse til statsforvaltningen og bede om, at forældrene indkal -des til et møde omkring barnets forhold. For eningen er dog betænkelig ved, at børn nedtil 10 år få tillagt en s ådan muli ghed, idet nogle for ældre vil ”bruge” barnet til atfremme sine interesser. Det foreslås derfor, at aldersgrænsen s ættes til 12 år.Børnesagens Fællesrådtilslutter sig udval get forslag om børns initiativret.

3.5. Samvær3.5.1. Samvær med andre end forældreAdvokatrådetkan tilslutte sig forslaget om, at andre end for ældre i særlige tilfældekan søge om fastsættel se af samvær. Rådet bemær ker dog, at det af bestemmelsen di -rekte bør fremgå, hvil ken personkreds man anser som nær meste pår ørende, idet det ibetænkningen lægges op til, at nær meste pår ørende også kan være stedforædre/stedsøs -kende eller eventuelt en plej efamilie.Foreningen af Statsf orvaltningsdirektørerser med sympati på muligheden for, at an-dre end forældre kan f å fastsat samvær med barnet. Statsfor valtningsdirektørerne fin-der dog, at den forhol dsvis brede bestemmel se i forslagets § 19 vil komme til at vir keunødi g process kabende til ulempe for barnet . På den baggrund foreslås det, at kriteri -erne og personkredsen for bestemmelsens anvendelsesområde s kær pes. Det foreslåsendvidere, at det i bes temmelsen præciseres, at det er barnet, der har ret til samværmed andre end dets f orældre, samt at samvær et skal være i barnets interesse. For såvidt angår bedsteforæl dres adgang til samvær, mener statsfor valtni ngs direktørerne, atdet bør præciseres, om det alene er bedstefor ældre i forening eller om bedstefor ældrehver f or si g kan indgi ve ansøgning om samvær, eksempel vis fordi bedsteforældrene erskilt.Foreningen af Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidiumserpositivt på, at andre end forældre kan få fast sat samvær , men påpeger, at en sådan ny-dannelsen inden for samværsområdet bør kræve, at der sideløbende indhentes erfarin-ger vedrørende sådanne fastsatte samvær.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældrekan tilslutte sig, at der åbnes for atbørn under særlige omstændi gheder kan bevare relationen til andre, som står dem nær,og at denne muli ghed ikke er begrænset til kun at omhandle blodsbeslægtede.

- 9 -Børnesagens Fællesrådanser udval gets forslag som en positi v udvikling inden forsamværsområdet, idet man dog ønsker at gør e opmær ksom på, at samværet kan mistesin værdi, hvis forældr emyndi ghedens indehaver i kke kan eller vil bakke op om sam-været. Det er derfor vi gti gt, at for ældremyndighedsindehaveren inddrages ved fastsæt -telse af samvær med andre end forældre.Ældre Sagener tilfreds med, med at der l ægges op til, at det bliver muli gt for andreend forældre at søge om fastsættelse af samvær. Æl dre Sagen finder dog bestemmelsenfor snæver, idet man ønsker, at udgangspunktet bør være, at andre end forældremyn-dighedsindehaveren, s om står barnet nært, skal tillægges enrettil samvær, hvis de el -lers er egnede hertil.Landsf oreningen Børn og SamværogLandsf oreningen af Aktive Bedstef orældrestøtter udval gets forsl ag.

3.5.2. Samvær med mindre børnBørns Vilkårkan i kke støtte udval gets flertals anbefalinger om, at der skal fastsætteshyppi gere samvær med mindre børn (0-3 år). Som begrundelse herf or anføres det, atdet ud fra en børneps ykologis k betragtning er høj st risikabelt at udsætte små børn forskift mellem to for ældre op til flere gange om ugen. Børns Vilkår bemær ker, at det ervi gti gt, at der er konti nuitet i barnets pri mære relationer. Såfremt flertallets anbefalin-ger føl ges , risi kerer man efter foreningens opfattelse at skade barnets evne til at s kabekontakt til andre mennesker, herunder etablere en god kontakt til begge forældre.Landsf oreningen Børn og Samværer som Børns Vilkår i mod, at der fastsættes hyppi -gere samvær med mindre børn.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældrebifalder, at der åbnes op for, at småbørn får ret til hyppi gere samvær . Foreningen anfører, at barnet sål edes vil blive s kå-net for separationsangst som føl ge af brud på kontinuiteten i en all erede etableret til-knytning til sin far. For så vidt angår et barns følelsesmæssi ge til knytning til en far,som det i kke har boet sammen med, kan denne ved hyppi ge samvær etableres på enhensigts mæssi g måde, der tager s ærli gt hensyn til små børns tidsopfattelse.

3.5.5. Afslag på og ophævelse af samværDommerf uldmægtigf oreningenanfører hertil, at det i kke i bet ænkningen forekommeroverbevisende ri gti gt, at misbrug i kke, li gesom vold, som udgangspunkt bør føre tilophævelse af samvær. Foreningen finder endvidere, at det i hvert enkelt tilfælde børvurderes , hvil ken bet ydning en bestemt adfærd har i forhold til det enkelte barn.Statsamtsjuristf oreningenhar noteret sig, at der i forslaget l ægges op til, at kriterietfor afslag på og ophævelse af samvær bli ver det samme for samvær safgørelser generelt.Foreningen håber, at dette vil bevir ke, at det bliver lettere at afslå at fastsætte ellerophæve et samvær, når det er bedst for barnet.Foreningen Far til Støtte f or Børn og Forældrepåpeger, at bet ænkningens tekstfremstår uklar i forhol d til beskri velsen af af slag på og ophævelse af samvær og anfø-rer, at det er ui gennemskueli gt, hvad udval get mener vedrørende påstand om vold indenfor familien. Det påpeges endvidere, at det er utilfredsstillende, at betænkningen i kketager stilling til de situationer, hvor bopælsf orælderen har en ubegrundet chi kanøsmodstand mod samvær et. Disse situationer kan ofte resultere i, at s amværet ophævesmed henvis ning til, at konfliktni veauet mellem forældrene er til s kade for barnet. For -eningen bemær ker i den forbindelse, at de danske myndi gheder i kke har sat tilstrække-lig fokus på problemst illingen omkring ”Parental Alienation” (Forældrefremmedgørel -se). Samtidi g finder foreningen det utilfredsstillende, at betænkningen i kke forholdersig til praksis for fasts ættelse af erstatningss amvær, idet foreningen er af den opfattel -se, at dette vær ktøj bruges for sj ældent, sel v i sager, hvor der er kl are indikationer af ,at et samvær bevidst bliver chi kaneret. Foreningen finder det endeligt utilfredsstillen-de, at lovforslaget om, at alle afgørelser skal træffe efter, hvad der er bedst for barnet,ikke indeholder en def inition af forhold, der som mini mum s kal indgå i vurderingen afbarnets bedste. Foreningen foreslår bl.a., at spørgs målet om over gr eb i familien samtubegrundet modarbej delse af samvær indgår som et sel vstændi gt forhold, der skal tageshøj de for i vurderingen af, hvad der er barnets bedste i den foreslåede § 4.Landsf oreningen Børn og Samværfinder det bekymrende, at bet ænkningen er megetlidt kritisk omkring den eksisterende praksis på samværsområdet, herunder i forbindel -se med afslag på og ophævelse af samvær . I betænkningen anføres det, at det er udval -gets øns ke, at der i sager om afslag på og ophævelse af samvær – l igesom tilfældet er idag – foretages en grundig sagsopl ysning samt grundi ge over vej elser i forhold tilvægtningen af de hens yn, der er karakteristiske for den enkelte sag. Landsforeningen eruenig i udval gets betr agtninger om kvaliteten af sagsopl ysningen i ovennævnte sager,idet det anføres, at sagsbehandlingen i både statsamterne og Familiestyrelsen er fordårlig. Det anføres i den sammenhæng, at det er landsforeningens grundsyn, at enhverrimeli g t vi vl s kal komme barnet til gode. Eft er foreningens opfattelse efterleves dette ifor ringe grad i det nuværende s ystem.

3.6. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-værFAFfinder det betænkeligt, at statsfor valtni ngerne har kompetence til at træffe afgø-relser i sager om midl ertidig forældremyndi ghed og bopæl, idet parterne som oftest, iforbindelse med sagens behandling i statsfor valtningerne, i kke har fået særskilt j uri -disk rådgi vning. Dette vil kunne medføre, at den part, som har været forudseende til påforhånd at søge j uridisk rådgi vning også vil være den part, der står bedst i statsforvalt -ningen på bekostning af den s vagere part, der ikke har fået j uridisk rådgi vning.Advokatrådettilslutter sig FAF’s betænkeligheder på dette punkt. Advokatrådet finderdesuden, at det af tids mæssi ge årsager er bet ænkeli gt at henlægge kompetence til stats -forvaltningerne, idet domstolene på nuværende tidspunkt domsforhandler sådanne sagerrelativt hurti gt, hvori mod man kan fr ygte, at statsforvaltningerne, på grund af l ængeresagsbehandlingstid, i kke vil kunne tr æffe afgørelser inden for ri melig tid.

4. Bemærkninger til udvalgets udkast til ændring af retsplejeloven4.1. Sagsbehandlingen ved domstoleneFAFfinder det glædel igt, at udval get i betænkningen har foreslået , at man under sags -behandlingen i høj ere grad kan foretage forberedende rets møder , s amt at der ved dissemøder kan deltage bør nesagkyndi ge rådgi vere.Advokatrådetkan tilslutte sig FAF’s bemær kninger vedrørende forberedende rets mø-der.Domstolsstyrelsenkommenterer i sit høringssvar udval gets bemær kninger om, at der iforbindelse med den kommende domstolsref or m er grund til at fokusere på forholdeneomkring børns deltagelse i retssager. Domst olsstyrelsen henviser til, at der i april 2005er afgi vet en redegørel se af en arbej dsgruppe nedsat af Domstolsst yrelsen om ”Lokale-behovet ved fremtidens byret”. Af redegørel sen fremgår det bl.a. at det er vi gtigt, atdet lokale, hvor samtalen med barnet foregår , indbyder til afslappede og ufor mellesamtaler. Arbej dsgruppen finder, at disse hensyn i vidt omfang stemmer overens medkravene til indretning af retsmæglingslokaler , således at børnesamt aler kan finde sted idisse lokaler.Danske Familieadvokaterbifalder udval get s forslag om at forbedre sagsbehandlingenved domstolene, herunder muli gheden for at lade børnesagkyndi ge indgå på flere plan.Det bemær kes i forlængelse heraf, at dette i kke må medføre, at sagsbehandlingen for -længes til s kade for barnet.Foreningen af Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidiumharligeledes noteret si g, at sagsbehandlingen ved bl.a. fogedretterne styr kes.

- 12 -Dansk Psykolog Foreningstøtter ligeledes forslaget om rettens mulighed for at opnåforlig, men bemær ker samtidigt, at det er væsentligt at fastholde og t ydeliggøre, hvor -når der er reelle forligs muli gheder, og hvornår der ikke er det. Der kan således væretilfælde, hvor der tegner sig en forligsmuli ghed, men sagen har en sådan karakter, at enafgørelse ved domstol ene er nødvendi g for at sikre barnets perspektiv. Der med vil mankunne modvir ke risi koen for, at forældrenes behov og indbyrdes konflikt blot løses vedet forlig for at dele ”s ol og vind” li ge, hvil ket vil kunne s kade bar net.Landsf oreningen Børn og Samværanbefaler, at der under sagens behandling bør væremuli ghed for at føl ge de principper, der gæl der i civilprocessen i øvri gt, s åledes at derf.eks . kan føres vidner .

4.2. Bistand til barnetFAFser positivt på adgangen til, at retten kan udpege en bistandsperson for barnet un-der en retssag. FAF er dog af den opfattelse, at en sådan bistandsperson bør være enfamilieretsadvokat, som har et godt indbli k og god erfaring med familieretssager.Advokatrådettilslutter sig ovenstående.Statsf orvaltningsdirektørerneer af den opf attelse, at bestemmels en om bistand tilbarnet skal udvides, således at der også kan udpeges en bistandsperson til et barn i sa-ger om t vangsfuldbyrdelse. Det foreslås endvidere, at der antages et passende antalpersoner med særli gt kends kab til familieretssager, som domstolene ved udpegning afbistandspersoner kan vælge blandt. Dette vil bevir ke, at der hurti gt kan udpeges enkvalificeret støtteperson for barnet. Endeli gt foreslår statsforvaltningsdirektørerne, atstatsforvaltningerne får en tilsvarende muli ghed for at udpege en bistandsperson i sær -ligt konfli ktf yldte sager.LOKKser også positivt på forslaget om en bistandsadvokat til bar net, idet denne alenehar fokus på barnets tarv.

4.3. TvangsfuldbyrdelseDommerf uldmægtigf oreningenanfører – i li ghed med udval get – at anvendelse afumiddelbar magt kan være en stor belastning for et barn, og at det derfor i nogle til -fælde kan være hensi gtsmæssi gt, at der deltager andre end fogden i sådanne situatio-ner. Dommerfuldmægt igforeningen finder dog, at udval gets forslag om, at der ved an-vendelse af umi ddelbar magt s kal deltage en børnesagkyndi g og en repræsentant frakommunen til at varet age barnets interesser, medmindre der foreli gger gans ke s ærligeomstændi gheder, forekommer for restrikti vt. Et sådan bestemmelse vil kunne bevir ke,at tvangsfuldbyrdelse ved umiddelbar magt ikke vil kunne finde anvendelse, idet detkan være vans keli gt at samle de pågældende personer. Foreningen er i stedet af den op-fattelse, at det er op ti l den erfarne j urist, der skal behandle sådanne sager, at skønnehvil ke personer, der s kal deltage ved anvendelse af umiddelbar magt.Foreningen har desuden bemær ket, at det kunne over vej es at lade fogedretterne fåkompetence til i begr ænset omfang at fastsæt te erstatningssamvær, ligesom det børpræciseres, om den samværsberetti gede kan anmode fogeden som bistand, før der ersket misligholdelse.