Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 ad L 131 – forslag til lov om nationalparker stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 7
Hvilke overvejelser har ministeren haft vedrørende etablering af den beskrevne fondskonstruktion, herunder bl.a. iagttagelse af habilitetshensyn i relation til jordejere o. lign.
Svar
Efter forslaget skal der ikke udpeges lodsejerrepræsentanter til bestyrelsen. Medlemmer af bestyrelsen kan selvfølgelig eje jord, men her vil de almindelige habilitetsbestemmelser der efter forvaltningsloven gælder for offentlig forvaltning finde anvendelse.