J.nr. SNS-401-00603

 

 

  

Den 13. april 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 ad L 131- forslag til lov om nationalparker stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

 

Spørgsmål 16

Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag der indebærer, at fonden får mulighed for at eje og drive arealer til en nationalpark, dog således, at midlerne tilfalder staten, hvis nationalparken opløses, jf. L 131 – bilag 6.

 

 

Svar   

Lovforslagets § 15 indeholder bestemmelsen om, at de arealer, som fonden erhverver, overdrages til stat eller kommune, når arealet overgår til en driftsfase. Hvis denne bestemmelse udgår, vil en fond have større mulighed for selv at opbygge en arealdrift for egne arealer eller at overlade denne til en privat entreprenør.

 

Et ændringsforslag vil kunne formuleres således:

 

” Af … tiltrådt af …

 

Til § 15

 

1) Paragraffen udgår

[ Opgivelse af krav om overdragelse til statslig eller kommunal drift af fondsejede arealer]

 

 

 

Bemærkninger

Til nr. 1.

Ændringsforslaget giver mulighed for, at fonden kan vælge selv at drive et naturareal, den ejer, også når der er gennemført et naturforvaltningsprojekt, og arealet herefter alene skal drives. Den kan også beslutte at vælge en helt anden til at stå for driften.

 

Lovforslaget indeholdt kun denne mulighed for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål.”

 

 

For god ordens skyld skal det bemærkes, at jeg ikke kan støtte forslaget. Begrundelsen herfor fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 15.