Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 0. april 2007

1. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om nationalparker

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

 

1. Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1. behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 27. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2005-06) alm. del – bilag 559. Den 31. januar 2007 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser fra:

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Foreningen af Borgere i Nationalparkstruede Udpegninger,

Friluftsrådet og

Aage V. Jensens Fonde.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Friluftsrådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   miljøministeren, tiltrådt af <>:

Til § 16

   1) I stk. 3 indsættes efter »sagkyndige medlemmer«: »m.v.«

 [Præcisering af udpegningen af medlemmer til nationalparkrådet]

Til § 38

   2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 86, stk. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7««.

[Manglende konsekvensrettelse i naturbeskyttelsesloven]

Til § 41

   3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 12, stk. 2, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 4-7««.

[Manglende konsekvensrettelse i råstofloven]

   4) Nr. 1, der bliver nr. 2, affattes således:

»2. § 15, stk. 1, affattes således:

Ȥ 15. Klageberettiget er

1)   adressaten for afgørelsen,

2)   offentlige myndigheder,

3)   en berørt nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker,

4)   lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

5)   landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

6)   landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

7)   enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.««

[Teknisk korrektion i råstoflovens klagebestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har det klart været hensigten, at der også kan udpeges interesserede, uorganiserede borgere som medlemmer. Ændringsforslaget præciserer, at også enkeltpersoner, der ikke er indstillet af en organisation eller myndighed m.v., eller som ikke er særligt sagkyndige, kan udpeges som medlemmer af nationalparkrådet.

Til nr. 2

Lovforslagets § 38 nr. 1 indfører klageadgang for nationalparkfonden ved visse afgørelser efter naturbeskyttelsesloven ved at indføje fonden som klageberettiget i naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.  Ændringsforslaget indeholder en konsekvensrettelse heraf i § 86, stk. 2.

Til nr. 3 og 4

Lovforslaget indeholder i § 41 tilføjelsen af nationalparkfondene som klageberettigede for afgørelser efter råstofloven.

Den gældende råstoflovs § 15 stk. 1, oplister i nr. 1-6 de klageberettigede for afgørelser om råstofindvinding på landjorden. Den gældende lovbekendtgørelse gengiver bestemmelsen forkert, idet to numre (nr. 3 og 4) ved en fejl er slået sammen, således at lovbekendtgørelsens § 15, stk. 1, kun viser 5 numre. 

Lovforslagets § 41, nr. 1, indføjer nationalparkfondene i denne liste som nyt nummer 3, og de efterfølgende numre ændres i overensstemmelse med lovbekendtgørelsen fra 3-5 til 4-6.

For at korrigere fejlen, samtidig med at fondene indføjes i § 15, stk. 1, som nummer tre, nyaffattes bestemmelsen. Ændringen af råstoflovens § 12 er en konsekvens af denne korrektion.

 

  Erling Bonnesen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Walter Christophersen (DF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Torben Hansen (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Steen Gade (SF) Â  Per Clausen (EL) Â  Kuupik Kleist (IA) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 131

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

2

Kopi til orientering af rapporten fra Den nationale Følgegruppe vedr. nationalparker fra 2006 samt miljøministerens redegørelse om nationalparker af 19/5-06

3

Henvendelse af 26/2-07 fra Dansk Ornitologisk Forening

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Henvendelse af 23/2-07 fra Friluftsrådet

6

Notat vedrørende lovforslaget i forbindelse med foretræde d. 14/3-07, fra Friluftsrådet

7

Henvendelse af 8/3-07 fra Dansk Landbrug

8

Henvendelse af 15/3-07 fra Foreningen for Borgere i Nationalparkstruede Udpegninger

9

Henvendelse af 26/3-07 fra Aage V. Jensens Fonde

10

Ændringsforslag fra miljøministeren

11

Henvendelse af 30/3-07 fra Friluftsrådet

12

Yderligere ændringsforslag fra miljøministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 131

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-07 fra Dansk Ornitologisk Forening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/2-07 fra Friluftsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til notat fra Friluftsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/3-07 fra Dansk Landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke ændringer der skal gennemføres i lovforslaget for at efterleve de internatonale regler for nationalparker, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om oprettelse af et nationalt nationalparkråd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har haft vedrørende etablering af den beskrevne fondskonstruktion, herunder bl.a. iagttagelse af habilitetshensyn i relation til jordejere og lignende, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-07 fra Foreningen for Borgere i Nationalparkstruede Udpegninger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der ændrer lovforslagets titel, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der indarbejder terminologien fra de internationale retningslinjer for fredede områder (IUCN) i lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der betyder, at IUCN’s retnignslinjer opridses i lovforslaget eller i bemærkningerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorvidt ministeren vil beskrive hvilke love, der vil skulle ændres, hvis L 131 skulle leve op til IUCN’s definition på en nationalpark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/3-07 fra Aage V. Jensens Fonde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-07 fra Friluftsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, i lovforslagets bemærkninger til § 18 om vægtningen af naturhensynet i de kommende nationalparker står der »bør«. Er ministeren indstillet på, at dette »bør« i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige grundlag for nationalparkerne ændres til »skal«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforsalg der indebærer, at fonden får ejerskabet til de økonomiske midler, som vil kunne allokeres til nationalparker fra eksempelvis private og offentlige myndigheder, dog således, at midlerne tilfalder staten, hvis nationalparken opløses, til miljøministeren, og ministerens svar herpå