Jeg vil gerne starte med at takke alle Folketingets partier for støtten til lovforslaget og sige til SF's ordfører, fru Anne Baastrup, at jeg nu ikke synes, det er så kedeligt, at vi er enige. Det klæder nu også Folketinget, at der er sager, som vi kan samles om, og det har vi kunnet i denne sag.
Så vil jeg for øvrigt give fru Anne Baastrup ret i, at det måske er to skridt frem og et tilbage. Vi har forsøgt mange ting igennem årene for at få fremmet behandlingen af konkursboer, og det er en balancegang, fordi man jo ofte kan føle sig fristet til at spørge: Hvorfor ikke bare opstille nogen ultimative frister, for så ved folk, hvad de har at regne med? Men imod det taler jo, at der er nogle sager og nogle boer, det tager lang tid at opgøre, og det vil være et stort retssikkerhedsmæssigt problem, hvis folk så ikke får deres sag ordentligt behandlet, fordi det hele skal jages igennem.
Derfor er jeg også glad for, at der har været opbakning til, at vi nu prøver en anden metode, hvor skifteretten kommer til at sørge for, at der er tempo på sagen hele tiden. Og kurator bliver i den grad motiveret til at sørge for, at sagen bliver behandlet til tiden, for ellers kommer vedkommende til at kunne se det på den aflønning, han eller hun i sidste ende vil få, hvis han eller hun har smølet med bobehandlingen.
Der var to spørgsmål overordnet set. Det ene kom fra Socialdemokratiets ordfører, fru Karen Hækkerup. Jeg vil sige, at der jo ikke er nogen aftale mellem Folketingets partier på domstolenes område, for det finansierer regeringen jo selv, men jeg anerkender naturligvis, at der er en stor lovgivningsmæssig aftale om hele domstolsreformen. Jeg kan berolige fru Karen Hækkerup og sige, at det er vores helt afgjorte vurdering, at der er ressourcer til rådighed, og det er så også et svar til fru Line Barfod. I og med at reformen altså også frigør mange ressourcer, er der ressourcer til at gennemføre det her. Så jeg håber, at det klare svar til fru Karen Hækkerup beroliger den socialdemokratiske ordfører.
Dansk Folkeparti og hr. Kim Christiansen nævnte problemstillingen om en uhensigtsmæssig bobehandling. Vi kan forestille os, at der er en kreditor, der går ned og siger:
Jeg ønsker at erklære en mand konkurs, jeg kan ikke få mine penge. Det viser sig så, at der er masser af penge, og at der sådan set ikke er noget som helst grundlag for at søge om en konkursbegæring. Jamen så vil skifteretten på et tidspunkt opdage, at der er rigeligt med penge, og så stopper behandlingen af sagen.
Man kan sige, at det nok er at gå lidt videre, end hvad det her lovforslag handler om, men jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at den umiddelbare vurdering er, at hvis en person måske i irritation over ikke at få sine penge gik ned og erklærede en anden konkurs og det viste sig, at der var penge nok, så kunne der sådan set i sidste ende efterfølgende blive tale om et erstatningsansvar, hvis en person har påført andre en uhensigtsmæssighed, som det må være at blive erklæret konkurs, når man ikke er det. Så det er der en mulighed for i gældende lovgivning. Men hvis hr. Kim Christiansen er interesseret i det, er det noget, vi kan drøfte videre under udvalgsbehandlingen.
Ellers vil jeg takke for opbakningen til lovforslaget og sige, at jeg også her ser frem til den udvalgsbehandling, som vi står over for.