Den næste sag på dagsordenen var:
6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 13:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven). (Fleksible tilrettelæggelsesformer). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 4/10 2006. Første behandling 3/11 2006. Betænkning 28/11 2006. Anden behandling 8/12 2006).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 113 stemmer.