Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. april 2006
2. udkast
Betænkning
over
 Forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning
(Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.)
[af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Transport- og energiministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2007 og var til 1. behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 21. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 61. Den 2. februar 2007 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  transport- og energiministeren, tiltrådt af et <>tal:
Til § 1
  1) Den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 37, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1)  et nettoprovenu og en indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning, og
2)  beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.«
[Udvidelse af fradragsmulighed for at undgå dobbelt modregning]
  2) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»01. I overskriften til kapitel 8 indsættes efter »bevillinger«: »m.v.«
02. I § 51, stk. 3, indsættes efter »aktiviteter«: »samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk«.
03. Efter § 51 indsættes:
»§ 51 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
1)  behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger der er nævnt i § 10, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1,
2)  behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,
3)  behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk,
4)  tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser og
5)  opstilling af rammer for markedet for VE-beviser samt administration heraf.«
04. I § 68, stk. 2, ændres »samt regler« til: »,«, og efter »forhold« indsættes: »samt om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om godkendelse«.«
[Præcisering af kapiteloverskrift og omfattede opgaver samt bemyndigelsesbestemmelse]
Til § 2
  3) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 13, stk. 3, udgår »og 2«.
02. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »bevillinger«: »m.v.«
03. I § 30, stk. 3, indsættes efter »Bevillingshaverne«: »samt Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk,« og efter »aktiviteter«: »samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk«.«
[Ændring af undtagelsesbestemmelse og anvendelsesområde samt præcisering af kapiteloverskift]
  4) Nr. 2 affattes således:
»2. § 35 affattes således:
»§ 35. En kommune skal i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.
Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen).
Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.
Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.
Stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusiv forrentning som nævnt i stk. 8.
Stk. 8. Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.
Stk. 9. En kommune må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1, eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Transport- og energiministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som transport- og energiministeren ikke kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et eventuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt. Kommunen fremsender dokumentation til Energitilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab.
Stk. 10. Ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8.
Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at
1)  selskabet eller selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 l i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, og
2)  aktiviteterne i selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov.««
[Ændring af anvendelsesområde – uddelinger, selskabsmæssige omstruktureringer m.v.]
Til § 3
5) Den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 23 l, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække
1)  et nettoprovenu og en indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning, og
2)  beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.«
[Udvidelse af fradragsmulighed for at undgå dobbelt modregning]
Til § 4
6) Paragraffen affattes således:
Ȥ 4
Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Stk. 2. Elforsyningslovens § 51, stk. 3, § 51 a, nr. 3, og § 68, stk. 2, som ændret ved § 1, nr. 02-04, og naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, og § 30, stk. 3, som ændret ved § 2, nr. 01 og 03, har virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 3. Elforsyningslovens § 51 a, nr. 1, 2, 4 og 5, som ændret ved § 1, nr. 03, har virkning fra den 1. januar 2000.
Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 11. april 2007 eller senere.
Stk. 5. Bindende dispositioner foretaget inden den 11. april 2007 behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 35, medmindre kommunen senest den 31. december 2007 anmoder Energitilsynet om, at dispositioner foretaget fra den 12. juni 2003 ønskes omfattet af § 35 som affattet ved § 2, nr. 2. Hvis dispositionerne måtte have virkning for flere kommuner, skal samtlige berørte kommuner anmode Energitilsynet herom, for at dispositionerne bliver omfattet. Energitilsynet vil herefter træffe fornyet afgørelse vedrørende afståelser, som allerede har ført til opgørelse efter den hidtil gældende § 35, ligesom kommunen vil skulle indsende opgørelser efter § 35, stk. 1 og 3, som affattet ved § 2, nr. 2, for så vidt angår uddelinger foretaget fra den 12. juni 2003.
Stk. 6. Elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, som affattet ved § 1, nr. 8, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, som affattet ved § 3, nr. 2, har virkning fra den 12. juni 2003, når der er tale om nettoprovenu og indskudskapital, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1, i lov om naturgasforsyning.«
[Fremrykket virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 4]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremsatte lovforslag indeholder forslag til ændring af elforsyningslovens § 37, stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og elforsyningslovens § 37, stk. 1. De ved dette ændringsforslag foreslåede ændringer af naturgasforsyningslovens § 35 nødvendiggør imidlertid en udvidelse af fradragsmuligheden i elforsyningslovens § 37, stk. 8, idet der ellers også vil kunne opstå risiko for modregning to gange for det samme beløb, såfremt en kommune måtte blive modregnet på grundlag af et vilkår for en tilladelse til påbegyndelse af aktiviteter i henhold til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 4. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, således at der både kan ske fradrag for nettoprovenu og indskudskapital, som er blevet godkendt af Energitilsynet, idet indskudskapitalen ellers ville blive modregnet efter elforsyningslovens regler. Det bemærkes, at denne del af ændringsforslaget i øvrigt kun forventes at have et begrænset anvendelsesområde, idet risiko for modregning efter både naturgas- og elforsyningsloven ikke vil kunne opstå i koncernstrukturer, hvori indgår el- og naturgasforsyning, og aktiviteterne i selskaberne ikke er finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, jf. forslaget til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 11.
Samtidig med dette lovforslag har miljøministeren fremsat forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Dette forslag nødvendiggør ligeledes ændringer i fradragsmulighederne i elforsyningslovens § 37, stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion af en kommunes statstilskud efter begge love. Dette ændringsforslag inkorporerer derfor et af miljøministeren stillet ændringsforslag til L 145, således at kommuner i forbindelse med indberetningen efter elforsyningsloven kan fratrække beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6, jf. § 2, stk. 3, eller § 7 i L 145. Ikrafttræden af bestemmelsen om fradrag på grund af reduktion af statstilskuddet i henhold til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger forudsætter, at forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget og helt eller delvist trådt i kraft.
Ændringsforslaget indeholder herudover nogle tekniske ændringer, som gør det klart, at der også skal kunne ske fradrag, såfremt et beløb fører til modregning efter flere love eller bestemmelser samtidig. I visse tilfælde vil selve modregningen ikke kunne have fundet sted inden indberetningen efter elforsyningsloven.
Til nr. 2
Som konsekvens af de ændringer til præcisering af lovteksten, der foreslås i § 1, nr. 02 og 03, foreslås en ændring af kapiteloverskriften, således at der tilføjes »m.v.«. Begrundelsen herfor er dels, at bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 8 (Generelle bestemmelser om bevillinger) også vedrører Energinet.dk, som udøver sin virksomhed uden bevilling, og dels at der indsættes bestemmelser, der vedrører tilladelser og godkendelser m.m.
Ændringen vedrørende § 51, stk. 3, har til formål at præcisere, at transport- og energiministerens regler om betaling for myndighedsbehandling vedrørende planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, som fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, også omfatter de planlægningsopgaver vedrørende udbygning af eltransmissionsnet, som reguleres i § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i elforsyningsloven (§ 51 a) har til formål at sikre, at transport- og energiministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning fremgår klart af selve lovteksten.
Ved elreformen, som gennemførtes ved lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, blev det daværende Miljø- og Energiministerium pålagt en række nye administrative opgaver, herunder vedrørende udstedelse af bevillinger, meddelelse af tilladelse til etablering af bl.a. transmissionsnet og produktionsanlæg samt tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger og tilladelser. Det var i den forbindelse en klar forudsætning, at udgifterne forbundet med myndighedsbehandlingen skulle betales af elsektorens virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov om elforsyning (Lovforslag nr. L 234, Folketingsåret 1998-99), dels i de almindelige bemærkninger vedrørende lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten og erhvervslivet, dels i bemærkningerne til lovforslagets § 51.
Transport- og energiministeren har fastsat regler om betaling for myndighedsbehandlingen efter elforsyningsloven i en bekendtgørelse, som har hjemmel i en række af elforsyningslovens bestemmelser, herunder § 51. § 51, stk. 2 og 3, indeholder bl.a. hjemmel til fastsættelse af regler herom vedrørende tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger samt behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser. § 51, stk. 2 og 3, indeholder imidlertid ikke en præcis beskrivelse af alle de myndighedsopgaver, som det var forudsat, at bevillingshavere m.fl. skulle betale for.
Forslaget til en ny § 51 a har på denne baggrund til formål at supplere § 51, stk. 2 og 3, således at ministerens hjemmel til at fastsætte regler om betaling for myndighedsbehandling beskrives klart i §§ 51 og 51 a.
I forslaget til nr. 1 præciseres det, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om bevillinger. Det kræver bevilling at udøve transmissions-, net- og forsyningspligtig virksomhed. Bestemmelsen er også relevant i forhold til elproduktion, herunder elproduktion på havmølleanlæg.
I nr. 2 præciseres det, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger til myndighedsopgaver forbundet med behandling af ansøgninger om tilladelser, herunder tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg, transmissionsnet, elforsyningsnet på søterritoriet m.v.
Bestemmelserne i elforsyningsloven, der henvises til i nr. 2, omfatter de væsentligste bestemmelser om tilladelser, men der er ikke tale om en udtømmende liste. Der henvises f.eks. ikke til elforsyningslovens § 35, stk. 7, da tilladelsen, som omtales i denne bestemmelse, opfattes som en mindre del af det hele, som § 35 udgør. Myndighedsbehandlingen i forbindelse med § 35, stk. 7, anses således primært for et tilsynsarbejde, som dermed er omfattet af bestemmelserne i elforsyningslovens § 51, stk. 1 og 2, og vil derfor kun i mindre grad være omfattet af den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 51 a, nr. 2.
Nr. 3 vedrører den godkendelse af Energinet.dk’s udbygning af eltransmissionsnet, som transport- og energiministeren kan kræve efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk.
Det præciseres i nr. 4, at ministeren kan fastsætte regler om betaling for tilsyn med overholdelsen af vilkår i tilladelser og godkendelser.
Ifølge nr. 5 kan ministeren fastsætte regler om betaling for Energistyrelsens arbejde med opstilling af rammerne for VE-markedet for VE-beviser samt administration. Arbejdet med VE-bevismarkedet er dog p.t. sat i bero.
Ændringen vedrørende § 68, stk. 2, har til formål at præcisere ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at vindmølleproducenter og -leverandører skal afholde udgifter til typegodkendelse af vindmøller, og at vindmølleejere skal afholde udgifter til projektgodkendelse af opstilling af vindmøller.
De tekniske krav til vindmøller og vindmølleopstilling fremgår af bekendtgørelse nr. 1268 af 10. december 2004 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller, som trådte i kraft den 1. januar 2005.
Den tekniske godkendelsesordning har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. De certificerende virksomheder, som udsteder type- og projektgodkendelser samt tekniske godkendelser til ombygning, flytning og fortsat opstilling, skal være akkrediteret af DANAK.
Af bekendtgørelsen fremgår det ligeledes, at udgifter til godkendelser, herunder tilhørende certificering af kvalitetsstyringssystemer, og nødvendige undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der foretages som led i godkendelsesarbejdet, afholdes af vindmøllefabrikanter, og at udgifter til projektgodkendelser m.v. afholdes af vindmølleejere.
Til nr. 3
Ændringen vedrørende naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, indebærer, at transport- og energiministerens regler om betaling for myndighedsbehandling vedrørende udbygning af naturgastransmissionsnet også omfatter Energinet.dk.
Der er med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 13 opkrævet betaling for omkostninger forbundet med ansøgninger om tilladelse til udbygning af transmissionsnet siden vedtagelsen af loven i 2000. I forbindelse med oprettelsen af Energinet.dk i 2004 blev det fastsat, at kravet om forudgående tilladelse i § 13 ikke skulle gælde Energinet.dk, fordi det fandtes mere hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om Energinet.dk’s anlægsinvesteringer i lov om Energinet.dk. Ifølge § 4 i lov om Energinet.dk skal udbygning af transmissionsnettet som udgangspunkt belyses i en plan, som indsendes til ministeren. Ministeren kan bestemme, at udbygningen kræver ministerens godkendelse. Som anført i bemærkningerne nedenfor til ændringsforslaget vedrørende naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3, var det forudsat, at Energinet.dk skulle betale for myndighedsbehandling, men dette blev ved en fejl ikke præciseret i relation til sager om udbygning af transmissionsnet.
Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, indebærer, at lovens § 13, stk. 2, også gælder for virksomhed varetaget af Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber. Ministerens regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgninger om tilladelser efter naturgasforsyningslovens § 13, stk. 2, omfatter således også omkostninger i forbindelse med godkendelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk.
Som konsekvens af de ændringer af lovteksten, der foreslås nedenfor vedrørende naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3, foreslås en ændring af kapiteloverskriften, således at der tilføjes »m.v.«. Begrundelsen herfor er, at bestemmelserne i kapitel 5 (Generelle bestemmelser om bevillinger) også vedrører Energinet.dk, som udøver sin virksomhed uden bevilling.
Ændringen vedrørende § 30, stk. 3, indebærer, at transport- og energiministerens mulighed for at fastsætte regler om betaling for myndighedsbehandling vedrørende planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser fremover også vil omfatte Energinet.dk.
I forbindelse med oprettelsen af Energinet.dk var det forudsat, at reglerne om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning også skulle omfatte Energinet.dk. Der henvises til bemærkningerne til § 31, nr. 7 og 8, om ændring af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 1 og 2, i forslag til lov om Energinet.dk (Lovforslag nr. L 82, Folketingsåret 2004-05, 1. samling). Ved en fejl blev dette ikke præciseret i naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3.
Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3, medfører for det første, at ministerens regler om betaling for myndighedsbehandling både omfatter bevillingshavere og Energinet.dk samt denne virksomheds helejede datterselskaber, som er undtaget fra kravet om bevilling i naturgasforsyningslovens § 10, stk. 1. Ændringen medfører for det andet, at reglerne betaling for myndighedsbehandling ud over at omfatte planlægningsopgaver efter naturgasforsyningsloven også vil omfatte planlægningsopgaver reguleret i § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Til nr. 4
Ændringsforslaget erstatter og udvider det forslag, som er fremsat i lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås således, at naturgasforsyningslovens § 35 i et vist omfang paralleliseres med elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l.
Naturgasforsyningslovens § 35 indeholder regler om modregning i det kommunale bloktilskud, når en kommune afstår naturgasselskaber. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 449 af 31. maj 2000, og bestemmelsen er ikke siden blevet ændret, sådan som det er sket i el- og varmeforsyningslovene. Baggrunden herfor er blandt andet historisk, hvorfor bestemmelsen skal ses i forhold til det væsentlige kommunale engagement i naturgasforsyningen i Danmark, samt det forhold at staten har finansieret en meget stor del af de værdier, som naturgasinfrastrukturen i dag udgør. Det er således fundet rimeligt, at kommunerne ikke kan beholde fortjenesten ved et eventuelt salg af selskaberne. Der henvises til forarbejderne til den gældende lov.
Udviklingen i naturgassektoren har imidlertid ført til, at bestemmelsens formål ikke længere fuldt ud kan varetages med den gældende struktur. Dette skyldes dels, at bestemmelsen ikke omfatter uddelinger, dels at bestemmelsen er formuleret på en sådan måde, at den efter ordlyden kan lægge hindringer i vejen for strukturtilpasninger.
Sidstnævnte skyldes, at bestemmelsen umiddelbart ikke undtager selskabsmæssige omstruktureringer fra kravet om modregning. Efterfølgende er der imidlertid blevet stillet lovmæssige krav om selskabsmæssige omstruktureringer såsom udskillelse af forsyningsvirksomhed fra distributionsselskabet. Det er ligeledes blevet anført i bemærkningerne til § 60 a, at bestemmelsen ikke tænkes administreret på en sådan måde, at den er til hinder for en hensigtsmæssig fremtidig struktur. Der henvises i den forbindelse til muligheden for etablering af fælles serviceselskaber.
Selskaberne må således antages at kunne foretage visse selskabsmæssige omstruktureringer, uden at der udløses modregning efter § 35. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at sådanne i øvrigt hensigtsmæssige selskabsmæssige omstruktureringer øger muligheden for selskaberne til at foretage uddelinger til kommunerne uden modregning i statstilskuddet eller investere i andre lovlige kommunale aktiviteter inden for en koncernstruktur, hvori der udøves naturgasforsyning.
For at give kommunerne øget mulighed for selskabsmæssige omstruktureringer og samtidig fjerne kravet om, at der skal ske modregning af nettoprovenuet ved salg af et naturgasselskab, førend kommunen modtager den økonomiske værdi, foreslås en model, som tilnærmer sig el- og varmeforsyningslovene. Ved denne model udvides modregningen i naturgasforsyningsloven for at undgå omgåelse til også at omfatte uddelinger. Samlet set betyder ændringerne, at selskaberne får mulighed for strukturtilpasning, samtidig med at formålet med bestemmelsen bevares.
Det følger således af stk. 1, at der skal ske opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, dvs. selskaber som er omfattet af naturgasforsyningslovens § 2. Der skal tillige ske opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i naturgasselskaberne.
Kravet om opgørelse af indskudskapitalen og nettoprovenuet omfatter uddelinger og vederlag efter stillelsen af ændringsforslaget primært for at undgå spekulation i uddelinger før lovens ikrafttræden. Afståelser af naturgasselskaber er allerede omfattet af den gældende § 35. Kravet om opgørelse af indskudskapital og nettoprovenu omfatter endvidere ejerskaber, der består eller i perioden efter ændringsforslagets stillelse har bestået. Herved sikres det, at der under alle omstændigheder skal ske en opgørelse af indskudskapital og nettoprovenu i tilfælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller afvikles, og hvor kommunen på et senere tidspunkt måtte oppebære de realiserede værdier.
En kommune skal først foretage opgørelsen, når den modtager den økonomiske værdi. Det er således først på det tidspunkt, hvor kommunen oppebærer værdier, der hidrører fra uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af selskaber omfattet af stk. 1, at der skal foretages en opgørelse. Der skal således f.eks. ikke foretages en opgørelse, blot fordi et holdingselskab omfattet af stk. 1 sælger et datterselskab, men først når kommunen modtager værdien fra holdingselskabet. Herved undgås det, at statstilskuddet reduceres før det tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer værdier fra de pågældende selskaber, jf. dog stk. 4 nedenfor om overdragelse til en fond eller anden selvejende institution. Dette skal ses i modsætning til den gældende § 35, hvorefter der skal ske modregning, når f.eks. et holdingselskab sælger et naturgasselskab.
Opgørelseskravet omfatter alle de selskaber, som en kommune direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur, der omfatter selskaber, der udøver eller i perioden efter den 11. april 2007 har udøvet aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven. Stk. 1 kan derfor også omfatte selskaber, der har aktiviteter, der ikke er omfattet af naturgasforsyningsloven. De koncernstrukturer, hvori naturgasdistribution indgår, har imidlertid meget begrænsede muligheder for at udøve andre aktiviteter, og disse aktiviteter vil i givet fald være finansieret af midler, som ellers ville have været en del af et naturgasselskab, som staten historisk set har bidraget væsentligt til opbygningen af. For så vidt angår naturgasaktiviteter, hvor disse hensyn ikke gør sig gældende, og som indgår i en koncernstruktur med el-, varme-, vand- eller spildevandsforsyning, henvises til forslaget til undtagelse i stk. 11.
Stk. 1 svarer således med undtagelse af opgørelsen af indskudskapitalen og nettoprovenuet til elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, hvortil der henvises. Dette betyder således f.eks., at alle transaktioner mellem et selskab omfattet af § 35 og kommunen eller en af kommunen hel eller delvis kommunalt ejet virksomhed skal ske på markedsbestemte vilkår, således at der ikke sker en udlodning til kommunen uden registrering. Det er forudsat, at transaktioner med tredjemand i øvrigt sker på markedsbestemte vilkår. Ved ændringen af § 37 i elforsyningsloven og § 23 l i varmeforsyningsloven ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 blev det dog lagt til grund, at en kommune, i det omfang det i øvrigt måtte kunne lade sig gøre efter de kommunalretlige regler, vil kunne overdrage sin forsyningsvirksomhed til forbrugerne uden vederlag. Tilsvarende vil gælde for naturgasforsyningen, dog ikke for så vidt angår naturgasdistributionsnet og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, idet disse udelukkende kan overdrages til staten, jf. naturgasforsyningslovens § 34.
Det bemærkes, at der ikke er tilsigtet en ændring i forhold til el- og varmeforsyningslovene ved anvendelse af ordet »selskab« i stedet for »virksomhed«. Selskab skal således forstås lige så bredt som virksomhed. Forskellen skyldes alene, at der generelt anvendes en anden terminologi i naturgasforsyningsloven.
For så vidt angår opgørelse af indskudskapitalen og beregning af nettoprovenuet, er der primært tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse, dog således at beregningen også skal foretages, når der foreligger uddelinger. Betegnelsen nettoprovenu anvendes derfor både om det beløb, der bliver tilbage efter fradrag af indskudskapitalen, når der er sket et salg, og når der er sket en uddeling. Nettoprovenuet opgøres som salgsprisen eller uddelingen fratrukket indskudskapitalen. Der kan ikke foretages andre fradrag. Ved indskudskapital forstås fortsat den kapital, som eventuelt er indskudt af kommunen med tillæg af en eventuel forrentning godkendt af Energitilsynet. Indskudskapitalen kan alene stige ved tilskrivning af forrentning godkendt af Energitilsynet samt yderligere kommunale indskud. Derimod kan indskudskapitalen ikke forøges ved f.eks. opskrivning af aktiver m.v. For de kommunale, regionale naturgasselskaber udgør indskudskapitalen i dag således den kapital, kommunerne oprindelig indskød i selskaberne ved naturgasprojektets start, med tillæg af forrentning i det omfang, Energitilsynet har godkendt det. Indskudskapitalen udgør herefter et bundfradrag, som kan anvendes ved en enkelt udlodning eller opdeles og bruges ved flere udlodninger. Der kan kun ske fradrag af indskudskapitalbeløbet en gang.
Undtagelsen i stk. 2 har til hensigt at sikre, at selve den omstændighed, at der gennemføres en selskabsmæssig omstrukturering, ikke udløser krav om opgørelse efter stk. 1, når kommunen ikke oppebærer nogen værdi som følge af omstruktureringen, men blot helt eller delvis udskifter sine ejerandele med ejerandele i andre selskaber omfattet af stk. 1. Krav om opgørelse undgås således kun i det omfang, de vederlag, som kommunen modtager som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene består i ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1. I elforsyningslovens § 37, stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, findes bestemmelser, som indholdsmæssigt svarer til stk. 4.
Forslaget til stk. 3 er en videreførelse af den gældende bestemmelse, dog således at det udtrykkeligt fremgår, at opgørelsen også skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen.
Stk. 4 er ny. Den svarer til bestemmelserne i elforsyningslovens § 37, stk. 4, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 4, som blev indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, hvortil der henvises. Bestemmelsens anvendelsesområde er dog begrænset, idet det følger af naturgasforsyningslovens § 34, at naturgasdistributionsnet og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, udelukkende kan overdrages til staten.
Bestemmelsen betyder, at kommuner ved overdragelse af ejerandele i andre omfattede selskaber til en fond eller anden selvejende institution skal opgøre et nettoprovenu på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Opgørelsen skal foretages på tidspunktet for afståelsen, også i tilfælde hvor kommunen først modtager et vederlag senere. Hvis selskaber nede i en koncernstruktur helt eller delvist vederlagsfrit overdrages til en fond eller anden selvejende institution, vil afståelsen ligeledes være omfattet af bestemmelsen, sådan som det er tilfældet i el- og varmeforsyningslovene.
Forslagene til stk. 5-8 indeholder i lighed med de gældende bestemmelser regler om godkendelse, renteberegning og den reduktion i bloktilskuddet, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager i henhold til den kommunale udligningslov. Bestemmelserne er ændret som konsekvens af ændringerne i stk. 1-4, ligesom der ved henvisningen til den kommunale udligningslovs § 15 tages højde for, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. Den foreslåede ændring af henvisningsbestemmelsen i lovforslag nr. L 77, fremsat den 15. november 2006, er således også inkorporeret i dette forslag. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til den gældende lov.
En kommune må efter forslaget til stk. 9 ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Formålet med bestemmelsen er i lighed med bestemmelserne i el- og varmeforsyningslovene at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede selskaber samles kapital, som stammer fra naturgasvirksomhed, som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Bestemmelsen omfatter alle selskaber, som er en del af en koncernstruktur, hvori indgår naturgasforsyning, som ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 11. Bestemmelsen omfatter således også delvist og indirekte ejede selskaber. En kommune vil derfor også skulle ansøge om tilladelse til at bevare ejerskabet til en aktivitet, som ønskes udøvet eller udøves i et selskab, som en kommune f.eks. kun ejer få indirekte andele i.
Bestemmelsen adskiller sig imidlertid fra bestemmelserne i el- og varmeforsyningslovene ved, at der kræves tilladelse til bevarelse af ejerskabet til aktiviteterne og ikke til bevarelse af ejerandele i selskaberne. Kun i det tilfælde, hvor en kommune ikke kan formå et selskab til at ophøre med aktiviteten, kan der blive tale om afståelse af ejerandele i selskabet. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke herved bliver tale om en hjemmelsbestemmelse. Aktiviteterne må fortsat kun udøves, såfremt kommunen har hjemmel andetsteds, f.eks. i elforsyningsloven.
Herudover adskiller bestemmelsen sig fra bestemmelserne i el- og varmeforsyningslovene ved, at der kræves tilladelse til at bevare ejerskabet til aktiviteterne, uanset om de er væsentlige eller ej. Dette skal ses i lyset af ejerstrukturen på naturgasområdet samt reglerne i naturgasforsyningsloven i øvrigt. Det følger således allerede af naturgasforsyningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at der stilles krav om tilladelse fra transport- og energiministeren, såfremt et fælles kommunalt selskab direkte eller indirekte udøver anden virksomhed end distributionsvirksomhed.
Kravet om tilladelse til bevarelse af ejerskab til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, skal ses i forhold til tidspunktet for stk. 9’s ikrafttræden. Før dette tidspunkt vil der heller ikke kunne være påbegyndt aktiviteter uden for naturgasforsyningsloven uden tilladelse efter § 5, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås ikke at ændre i § 5, stk. 2, ved dette lovforslag, hvilket kan føre til, at der skal indhentes tilladelse efter begge bestemmelser.
Såfremt transport- og energiministeren måtte give tilladelse, kan der stilles vilkår herfor. Et sådant vilkår kan være, at der ikke må anvendes midler, som stammer fra naturgasaktiviteter til aktiviteten. Såfremt en kommune allerede måtte have påbegyndt aktiviteterne, vil vilkåret derfor kunne blive et krav om, at anvendte midler skal betragtes som uddelinger i henhold til stk. 1. Ved midler forstås alt af økonomisk værdi. Dette gælder, uanset hvor midlerne måtte have ligget i koncernen (herunder delvist ejede selskaber). Kommunen vil herefter skulle foretage en opgørelse af nettoprovenuet, som skal indsendes til Energitilsynet, jf. stk. 1 og 3.
Såfremt tilladelse ikke opnås, er konsekvensen, at kommunen, i det omfang kommunen måtte have påbegyndt aktiviteten, skal ophøre med denne snarest muligt. Dette kan eventuelt ske ved frasalg af aktiviteten. Da bestemmelsen omfatter selskaber, som kommunen ikke har bestemmende indflydelse i, kan der opstå en situation, hvor kommunen ikke kan formå selskabet til at ophøre med aktiviteten. I et sådant tilfælde må kommunen afstå ejerandelene i selskabet eller eventuelt ejerandelene i et selskab, som direkte eller indirekte ejer andele i det selskab, der har påbegyndt den aktivitet, som kommunen ikke kan opnå tilladelse til at bevare ejerskabet til.
Såfremt aktiviteten har ført til et tab, vil tabet blive betragtet som en uddeling efter stk. 1. Tabet beregnes ud fra de til aktiviteten anvendte midler, fratrukket dem, der er tilbage efter ophøret af aktiviteten. Såfremt der måtte blive tale om afståelse af ejerandele til et selskab, vil tabet skulle beregnes ud fra det beløb, som en kommune ville have opnået ved salg af selskabet, såfremt aktiviteten ikke var påbegyndt.
Kommunen skal fremsende dokumentation til Energitilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen. Hvis der er lidt et tab, skal dokumentationen være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3. Ved opgørelsen fastsættes rådighedsdatoen til den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt. Den 1. juli er fastsat ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Det skal understreges, at kravet om tilladelse til bevarelse af ejerskab til aktiviteter ikke gælder for naturgasaktiviteter, som ikke er finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, og som indgår i en koncernstruktur med el-, varme-, vand- eller spildevandsforsyning, som er undergivet andre modregningsregler. Der henvises til forslaget til undtagelse i stk. 11. Der forventes derfor ikke at være et nævneværdigt sammenfald mellem tilladelsesbestemmelsen i naturgasforsyningsloven og tilladelsesbestemmelserne i andre love.
Forslaget til stk. 10 skal hindre, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet to gange. Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt transport- og energiministeren har givet tilladelse til bevarelse af ejerskabet til aktiviteter med vilkår om modregning. I et sådant tilfælde vil kommunen som følge af vilkåret blive modregnet for værdier, som er til stede i koncernstrukturen. Ved en afståelse af koncernstrukturen på et senere tidspunkt, skal der således ikke kunne ske modregning for det samme beløb. Dette skal ses i modsætning til den situation, hvor transport- og energiministeren ikke giver tilladelse til bevarelse af ejerskab til aktiviteter. I sådanne tilfælde er det alene tabet, som der sker modregning for i henhold til stk. 9. Der er ikke mulighed for at fradrage tabet ved en senere afståelse af koncernstrukturen.
Den i stk. 11 foreslåede bestemmelse indebærer, at bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35, stk. 1-10, ikke finder anvendelse, når det eller de omfattede selskaber, hvorfra en kommune modtager uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele, også er omfattet af enten § 37 i elforsyningsloven, § 23 l i varmeforsyningsloven eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Desuden er det et krav, at kommunen kan godtgøre, at aktiviteterne i det eller de omhandlede selskaber er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.
Bestemmelsen svarer delvist til de ved lovforslaget i § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser, som imidlertid nu foreslås erstattet af en samlet ny affattelse af naturgasforsyningslovens § 35, jf. ovenfor. Baggrunden for den som stk. 11 foreslåede bestemmelse er i et vist omfang beskrevet i bemærkningerne til de ved lovforslaget i § 2, stk. 2, foreslåede bestemmelser. Sigtet med bestemmelsen er således fortsat, at der i visse situationer, hvor der vil være et overlap mellem bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 35 og tilsvarende bestemmelser i andre love, gås frem efter reglerne i de andre love. Forslaget indebærer således, at naturgasforsyningslovens § 35, stk. 1-10, i disse situationer viger for de i stk. 11, nr. 1, nævnte bestemmelser, når kravet i stk. 11, nr. 2, også er opfyldt. Kommunen skal således godtgøre, at begge betingelser er opfyldt.
Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i en koncern (herunder delvis ejede virksomheder). Dette omfatter også midler, som er placeret i et selskab, som ikke selvstændigt har udøvet aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.
Bestemmelsen vil på den baggrund for eksempel kunne finde anvendelse, hvor en kommunalt ejet forsyningskoncern med udelukkende el- og varmeaktiviteter påbegynder aktiviteter inden for handel med naturgas, hvortil der anvendes midler fra koncernen, og naturgasaktiviteten efterfølgende afstås, hvorefter provenuet fra overdragelsen trækkes op i kommunen. I så fald vil bestemmelsen i stk. 11 føre til, at naturgasforsyningslovens § 35 ikke skal finde anvendelse under forudsætning af, at det omhandlede beløb registreres og indberettes efter elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l med henblik på modregning. Dette gælder, selv om der måtte være tjent midler på handlen med naturgas, som er indgået i selskabet, idet det afgørende er, at finansieringen af aktiviteterne oprindeligt ikke er sket for midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.
Bestemmelsen vil derimod ikke kunne finde anvendelse på uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter netop er finansieret gennem de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter, som udgør hovedsigtet med bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 35.
Det bemærkes, at der i stk. 11, nr. 1, henvises til § 2 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Lovforslaget er fremsat, men endnu ikke vedtaget af Folketinget. En ikrafttræden af denne del af bestemmelsen forudsætter således, at forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget og helt eller delvist trådt i kraft.
Til nr. 5
Det fremsatte lovforslag indeholder forslag til ændring af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. De ved ændringsforslag nr. 4 foreslåede ændringer af naturgasforsyningslovens § 35 nødvendiggør imidlertid en udvidelse af fradragsmuligheden i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, idet der ellers også vil kunne opstå risiko for modregning to gange for det samme beløb, såfremt en kommune måtte blive modregnet på grundlag af et vilkår for en tilladelse til påbegyndelse af aktiviteter i henhold til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 4. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, således at der både kan ske fradrag for nettoprovenu og indskudskapital, som er blevet godkendt af Energitilsynet, idet indskudskapitalen ellers ville blive modregnet efter varmeforsyningslovens regler. Det bemærkes, at denne del af ændringsforslaget i øvrigt kun forventes at have et begrænset anvendelsesområde, idet risiko for modregning efter både naturgas- og varmesyningsloven ikke vil kunne opstå i koncernstrukturer, hvori indgår varme- og naturgasforsyning, og aktiviteterne i selskaberne ikke er finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven, jf. forslaget til naturgasforsyningslovens § 35, stk. 11.
Samtidig med dette lovforslag har miljøministeren fremsat forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Dette forslag nødvendiggør ligeledes ændringer i fradragsmulighederne i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion af en kommunes statstilskud efter begge love. Dette ændringsforslag inkorporerer derfor et af miljøministeren stillet ændringsforslag til L 145, således at kommuner i forbindelse med indberetningen efter varmeforsyningsloven kan fratrække beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6, jf. § 2, stk. 3, eller § 7 i L 145. Ikrafttræden af bestemmelsen om fradrag på grund af reduktion af statstilskuddet i henhold til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger forudsætter, at forslag nr. L 145 til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er vedtaget og helt eller delvist trådt i kraft.
Forslaget indeholder herudover nogle tekniske ændringer, som gør det klart, at der også skal kunne ske fradrag, såfremt et beløb fører til modregning efter flere love eller bestemmelser samtidig. I visse tilfælde vil selve modregningen ikke kunne have fundet sted inden indberetningen efter varmeforsyningsloven.
Til nr. 6
Det foreslås, at § 4 affattes på ny, da der er flere ændringer til bestemmelsen.
Stk. 1 er uændret.
Bestemmelserne i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, som der henvises til i stk. 2 og 3, indebærer, at der bliver skabt klare hjemler i de to love vedrørende transport- og energiministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af betaling til dækning af omkostninger ved myndighedsbehandling vedrørende en række opgaver. Der er i vist omfang tale om en præcisering af allerede gældende hjemler, men også til dels om indsættelse af nye hjemler. Det har imidlertid ved administrationen af de hidtil gældende regler været forudsat, at disse havde en sådan rækkevidde, at der kunne opkræves betaling til dækning af omkostninger ved behandlingen af alle de myndighedsopgaver, som er nævnt i de nu foreslåede ændringer af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til nr. 2 og 3 ovenfor, hvori der bl.a. henvises til de relevante bemærkninger i forslaget til lov om elforsyning fra 1999 og forslaget til lov om naturgasforsyning fra 2000. Betaling er blevet opkrævet for myndighedsbehandlingen efter de to love, siden elforsyningsloven trådte i kraft den 30. december 1999, og naturgasforsyningsloven trådte i kraft den 1. juli 2000, jf. de første bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling, som blev udstedt med hjemmel i lovene (bekendtgørelse nr. 1045 af 16. december 1999 om afgifter for tilsyns- og planlægningsopgaver efter elforsyningsloven og bekendtgørelse nr. 1015 af 17. november 2000 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning).
Det fremgår af forslaget til stk. 2 og 3, at de omhandlede bestemmelser i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven skal have virkning fra et tidspunkt før ikrafttrædelsen af lovændringerne på baggrund af lovforslag nr. L 125. Det følger af stk. 2, at elforsyningslovens § 51, stk. 3, og § 51 a, nr. 3, som ændret ved § 1, nr. 02 og 03, samt naturgasforsyningslovens § 13, stk. 3, og § 30, stk. 3, som ændret ved § 2, nr. 01 og 03, har virkning fra den 1. januar 2005, som er tidspunktet for oprettelsen af Energinet.dk. Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 2 og 3 ovenfor, har de foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser til formål at præcisere, at reglerne om betaling for myndighedsbehandling også omfatter Energinet.dk, således som det var forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 1384 af 20. december 2004. Det følger også af stk. 2, at elforsyningslovens § 68, stk. 2, som ændret ved § 1, nr. 04, har virkning fra den 1. januar 2005. Tidspunktet skal ses i lyset af, at bekendtgørelse nr. 1268 af 10. december 2004 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller trådte i kraft den 1. januar 2005. Det følger af stk. 3, at elforsyningslovens § 51 a, nr. 1, 2, 4 og 5, som ændret ved § 1, nr. 03, har virkning fra den 1. januar 2000. Tidspunktet skal ses i lyset af, at bekendtgørelse nr. 1045 af 16. december 1999 om afgifter for tilsyns- og planlægningsopgaver efter elforsyningsloven trådte i kraft denne dato.
Det bemærkes, at krav om betaling for perioden forud for ikrafttrædelsestidspunktet kun er relevant i det omfang, der ikke allerede er betalt for myndighedsbehandlingen. Der er løbende opkrævet betaling for myndighedsbehandlingen med hjemmel i bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Energinet.dk har også betalt siden oprettelsen den 1. januar 2005. Derudover har vindmølleproducenter, -leverandører og -ejere betalt udgifterne forbundet med godkendelser efter bekendtgørelsen om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller siden den 1. januar 2005. Ændringsforslaget indebærer derfor ikke, at de omfattede virksomheder pålægges nye, uforudsete udgifter for myndighedsbehandlingen.
I stk. 4 foreslås, at virkningstidspunktet for uddelinger og vederlag ved afståelse fastsættes til dagen for ændringsforslagets fremsættelse. Dette sker primært for at undgå uddelinger med henblik på at undgå de nye modregningsregler i perioden mellem ændringsforslagets stillelse og lovændringernes ikrafttræden.
Bindende dispositioner foretaget inden den 11. april 2007 er ikke omfattet af de nye modregningsregler og behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 35.
Det foreslås dog i stk. 5, at en kommune kan anmode Energitilsynet om, at den ændrede naturgasforsyningslovs § 35 også finder anvendelse på dispositioner foretaget fra den 12. juni 2003. Kommunerne vil således have mulighed for at vælge at blive omfattet af ændringsforslagets regler, uanset at dispositionerne ligger før ændringsforslagets virkningstidspunkt. Hvis dispositionerne måtte have virkning for flere kommuner, skal der være enighed mellem kommunerne om, at ændringsforslaget til naturgaslovens § 35 skal have virkning bagudrettet.
Såfremt en kommune måtte vælge, at den ændrede naturgasforsyningslovs § 35 skal finde anvendelse på dispositioner foretaget fra den 12. juni 2003, gælder dette ikke for reglerne i naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9 og 10, om påbegyndelse af aktiviteter, som ikke er omfattet af naturgasforsyningslovens § 2. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 9, for så vidt angår de gældende regler.
Valget skal træffes inden den 31. december 2007 ved meddelelse til Energitilsynet. Valget skal også træffes af kommuner, som måtte blive undtaget fra naturgasforsyningslovens § 35 i henhold til stk. 11. Et sådant valg kan få betydning for afståelser, som allerede har ført til opgørelse efter den gældende naturgasforsyningslovs § 35. Det kan således ikke udelukkes, at valgmuligheden fører til, at beløb, som ellers skulle have ført til modregning i statstilskuddet, ikke længere vil blive det. Energitilsynet vil skulle træffe fornyet afgørelse om afståelserne. Såfremt et beløb måtte være tilfaldet forbrugerne i stedet for at have ført til reduktion i statstilskuddet, vil dette ikke kunne ændres ved valg af de nye regler. Et valg af de nye regler må således ikke føre til, at priserne for ydelser fra naturgasselskaber stiger. Ved valg af de nye regler vil kommunerne endvidere skulle opgøre foretagne uddelinger fra den 12. juni 2003 samt angive rådighedsdatoen herfor.
Det bemærkes, at der ikke på tidspunktet for ændringsforslagets stillelse er blevet modregnet beløb i statstilskuddet på baggrund af opgørelser efter naturgasforsyningslovens § 35.
Stk. 6 svarer til § 4, stk. 2, i lovforslag nr. L 125 med konsekvensændringer som følge af bl.a. forslaget om ændring af naturgasforsyningslovens § 35, jf. ændringsforslag nr. 4.
 Joan Erlandsen (V)  Eyvind Vesselbo (V) fmd. Jens Kirk (V)  Lars Christian Lilleholt (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Tina Petersen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Christian Wedell‑Neergaard (KF)  Torben Hansen (S)  Jens Christian Lund (S)  Kim Mortensen (S)  Ole Vagn Christensen (S)  Arne Toft (S)  Martin Lidegaard (RV)  Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Per Clausen (EL)
Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 125
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og energiministeren |
|
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
3 |
1. udkast til betænkning |
|
4 |
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren |
|
5 |
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren |
|
|
|