Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

 

1. Indledning

Forslaget er sendt i høring den 1. december 2006 med høringsfrist til den 18. december 2006 til i alt 46 myndigheder, organisationer m.v.

 

Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra 13 af de 46 myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 6 haft bemærkninger til forslaget.

 

Der er efter høringsfristens udløb kommet yderligere 1 høringssvar fra Registrerede Revisorer FRR.

 

2. Sammenfatning

Høringssvarene er generelt positive overfor lovforslaget, der forbedrer muligheden for en smidig og hensigtsmæssig administration af anmeldelser og registreringer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på en reduktion af de administrative byrder.

 

De emner, der har fået bemærkninger, er forholdet til persondataloven samt forslaget om anmelders og virksomheders oplysningspligt, som i høringsudkastet er foreslået strafbelagt.

 

Nedenfor gennemgås og kommenteres de hørte parters bemærkninger til lovforslagets emner.

 

3. Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

Danmarks Rederiforening kan udover to bemærkninger generelt tilslutte sig udkastet til lovforslag.

 

Håndværksrådet støtter lovforslaget, fordi det medfører en administrativ lettelse af virksomhedernes registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Dansk Industri er generelt positivt indstillet over for lovforslaget ud fra samme synspunkt, men understreger vigtigheden af først at se på, om en given oplysningsforpligtelse er nødvendig eller kan afskaffes, og dernæst på, hvordan man enklest muligt får indhentet de nødvendige oplysninger. Omvendt kan DI tilslutte sig, at identiske oplysninger alene opdateres et sted og dermed, at de oplysninger, som styrelsen modtager, så vidt muligt anvendes til ajourføring af tilsvarende oplysninger.

 

Dansk Industri støtter endvidere formuleringen af lovforslagets § 9, der giver mulighed for såvel papirbaserede som elektroniske anmeldelser, da der vil være situationer, hvor det vil være nemmere for virksomheder at udfylde et skema i hånden frem for at skulle finde frem til en elektronisk løsning.

 

Registrerede Revisorer FRR anfører, at man støtter, at ulovlige registreringer nu skal registreringsnægtes for at undgå, at revisorer uden for Revireg kan registreres som revisorer for selskaber. 

 

Datatilsynet henstiller, at der i forbindelse med den registreredes afgivelse af oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gives specifik meddelelse til den registrerede om hvilke samkøringer, der kan ske. 

 

Kommentar:

Det skal indledningsvis understreges, at lovforslaget ikke har til formål at ændre på de oplysningspligter, der allerede i dag findes i de enkelte love på styrelsens område. Lovforslaget skal derimod bidrage til at gøre det mere klart og enkelt for virksomhederne, når disse efter forskellige regelsæt skal anmelde eller registrere oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Lovforslaget indeholder bl.a. en regel om ajourføring af oplysninger på tværs af styrelsens lovområder. Reglen skal gøre det muligt, at en oplysning kun skal anmeldes én gang, selvom oplysningen skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter flere love.

 

Forslagets bestemmelse om registreringsnægtelse er ikke en nyhed på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område. Bestemmelsen skal anvendes som de tilsvarende bestemmelser i andre love på styrelsens område. Hvis styrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, vil styrelsen derfor som udgangspunkt skulle nægte registrering eller fastsætte en frist til at berigtige det ulovlige forhold.

 

I forbindelse med afgivelse af oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via anmeldelser og registreringer vil der blive oplyst om, hvilke former for intern registersammenkøring og sammenstillinger af oplysninger de indhentede oplysninger vil kunne anvendes til i styrelsen.

 

 

 

Den strafbelagte oplysningsforpligtelse

 

- Krav om samtykke

[Lovforslagets § 2: ”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af anmelderen og af den, som sagen angÃ¥r, forlange at fÃ¥ de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt.”]

 

Datatilsynet foreslår, at det præciseres i lovforslagets § 2 eller i bemærkningerne hertil, at den foreslåede bestemmelse ikke tilsigter at fravige samtykkekrav i anden lovgivning.

 

Kommentar:

Formålet med bestemmelsen i lovforslagets § 2 er at få en vigtig fælles grundregel for styrelsen registreringsvirksomhed gjort gældende på hele styrelsens område. Bestemmelsen sikrer således, at uanset hvilket lovområde en konkret anmeldelse, registrering eller offentliggørelse vedrører, så må styrelsen (inden der foretages registrering eller offentliggørelse) kunne forlange de oplysninger, som er nødvendige for at styrelsen kan vurdere om lovgivningen på det pågældende område er overholdt. Styrelsen har ikke en sådan udtrykkelig hjemmel på alle dens lovområder i dag.

 

Efter persondataloven kan der være krav om, at en registreret person skal give sit samtykke, før en oplysning om den pågældende person kan videregives til andre. F.eks. skal Kriminalregistret som udgangspunkt have samtykke fra den person, der er registreret i kriminalregistret, før der kan videregives oplysninger om den pågældende persons straffeattest til andre.

 

Lovforslagets § 2 tilsigter ikke at fravige samtykkekrav i persondataloven eller anden lovgivning. Dette præciseres i bemærkningerne til lovforslagets § 2.

 

Derfor vil indhentelse af eksempelvis straffeattest fra Kriminalregistret fortsat ske på baggrund af samtykke fra den pågældende person, der er registreret i Kriminalregistret, medmindre der efter persondataloven (eller anden lovgivning) er udtrykkelig hjemmel til andet.

 

- Overlap med anden lovgivning

[Lovforslagets § 10: ”Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 2, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse eller registrering.”]

 

Danmarks Rederiforening påpeger, at hvis der bliver tale om et overlap mellem lovforslagets strafbelagte oplysningspligt og bestemmelser i speciallovgivningen, bør bestemmelsen i dette lovforslag ændres.

 

Kommentar:

Som nævnt ovenfor er formålet med bestemmelsen i lovforslagets § 2 at få en vigtig fælles grundregel for styrelsen registreringsvirksomhed gjort gældende på hele styrelsens område.

 

Inden for nogle af de lovområder, som styrelsen administrerer, findes der allerede bestemmelser, der indeholder en tilsvarende oplysningspligt som lovforslagets § 2. F.eks. lyder aktieselskabslovens § 156 a således:

 

”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.”

 

På de lovområder, hvor der i dag allerede er en udtrykkelig hjemmel svarende til lovforslagets § 2, tilsigtes det ikke, at der skal ske nogen ændring i retstilstanden. På disse lovområder skal lovforslagets § 2 således anvendes i overensstemmelse med den eksisterende oplysningspligt i lovgivningen. Dette er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget netop for at undgå modstrid mellem de materielle bestemmelser i lovforslagets § 2 og de materielle bestemmelser i speciallovgivningen, f.eks. aktieselskabslovens § 156a.

 

På de lovområder, hvor der i dag ikke findes en tilsvarende udtrykkelig hjemmel, vil den foreslåede bestemmelse skabe den fornødne udtrykkelige hjemmel til, at styrelsen kan forlange at få de oplysninger, der er nødvendige for, at styrelsen kan tage stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt. Dette vil for eksempel gælde styrelsens behandling af sager efter skatte- og afgiftslovene.

 

Overtrædelse af oplysningspligten i lovforslagets § 2 er foreslået strafbelagt i lovforslagets § 10.

 

For at undgå usikkerhed om forholdet til strafbestemmelser i anden lovgivning, foreslås det, at lovforslagets § 10 ændres, således at lovforslagets bødestraf kun kan finde anvendelse, hvis ikke højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

 

Endvidere ændres lovforslagets § 10, således at den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse eller registrering, også kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.  

 

 

Forholdet til persondataloven

 

- Anvendelse af ikke-fortrolige og ikke-følsomme oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagsbehandling

[Lovforslagets § 4, stk. 1: ”Enhver oplysning, som er anmeldt, registreret eller offentliggjort hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan anvendes i styrelsens sagsbehandling inden for alle styrelsens kompetenceområder, herunder til intern registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.”] 

   

Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler iagttages ved adgangen til oplysninger efter den foreslåede bestemmelse. Datatilsynet foreslår, at dette præciseres i bemærkningerne, og at det samtidig anføres, hvorvidt det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at den foreslåede bestemmelse alene giver medarbejderne adgang til de oplysninger, som de har behov for.

 

Kommentar:

Formålet med bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 1, er at præcisere styrelsens mulighed for at anvende ikke-fortrolige og ikke-følsomme oplysninger på tværs af de lovområder, som styrelsen administrerer, herunder sikre den udtrykkelige lovhjemmel til at kunne foretage registersammenkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

 

Der tilsigtes ingen udvidelse af de formål, som styrelsen allerede efter gældende lovgivning kan varetage i sin sagsbehandling.

 

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at de personoplysninger, som er relevante for anvendelsen af bestemmelsen, i sig selv ikke er fortrolige eller følsomme, og at der er tale om erhvervsmæssige oplysninger, som er omfattet af lovkrav om, at de pågældende oplysninger og dokumenter enten er offentligt tilgængelige eller direkte offentliggøres.

 

Bestemmelsen giver derfor alene adgang til at anvende oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme, i sagsbehandlingen af spørgsmål om anmeldelse, registrering og offentliggørelse på styrelsens øvrige lovområder. Anden anvendelse er ikke hjemlet i den foreslåede bestemmelse.

 

Bestemmelsen vil kunne anvendes, hvor der er en særlig sammenhæng mellem lovområder. Eksempelvis følger det af aktieselskabsloven, at et selskab skal vælge en revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven. Selskabets valg af revisor skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det følger samtidig af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og af årsregnskabsloven, at en virksomhed eller person, der ikke står i revisorregistret Revireg, ikke kan vælges som revisor for en virksomhed, der er omfattet af krav om revision. Ved anmeldelse af revisor efter aktieselskabsloven vil lovforslagets § 4 give styrelsen klar hjemmel til at kunne bruge oplysningerne i Revireg i den sagsbehandling, der sker efter aktieselskabsloven.

 

Selvom der udelukkende er tale om en mulig registersammenkøring og sammenstilling af (ikke-følsomme og ikke-fortrolige) oplysninger i kontroløjemed internt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – og ikke mellem flere myndigheder - er det nødvendigt at tilvejebringe udtrykkelig lovhjemmel for at efterleve kravene herom i persondataloven.

 

Bestemmelsen skal alene sikre, at oplysninger fra et lovområde kan inddrages i sagsbehandlingen på et andet område i tilfælde som i eksemplet ovenfor.

 

Det vil blive præciseret, at den foreslåede adgang alene giver medarbejderne adgang til de oplysninger, som de har behov for, samt at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsens regler ikke fraviges.

 

 

- Anvendelse af fortrolige og følsomme oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagsbehandling

[Lovforslagets § 4, stk. 2: ”Fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold kan udelukkende anvendes inden for samme kompetenceområde, som oplysningerne er indhentet til brug for, medmindre andet følger af anden lovgivning.”]

 

Datatilsynet går ud fra, at det ikke er hensigten med bestemmelsen, at fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold kan anvendes til registersamkøring eller sammenstilling i kontroløjemed. Det foreslås, at dette præciseres i bemærkningerne.

 

Datatilsynet går endvidere ud fra, at der i overensstemmelse med persondatalovens sikkerhedskrav – etableres en systemteknisk adgangsbegrænsning til følsomme og fortrolige oplysninger. 

 

Dansk Industri påpeger, at det er vigtigt, at man sikrer fortrolige oplysninger imod misbrug, og at der derfor bør være flere niveauer af filtre til at begrænse delingen af data. DI ønsker således som udgangspunkt en mere snæver fortolkning af hvilke data, der umiddelbart kan anvendes internt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

 

Kommentar:

Som det fremgår ovenfor af kommentaren til lovforslagets § 4, stk. 1, skal lovforslagets § 4 ikke give hjemmel til samkøring af fortrolige og følsomme oplysninger. Dette vil blive præciseret. Bestemmelsen tilsigter endvidere ikke at ændre på hvilke ansatte, der i overensstemmelse med persondatalovens sikkerhedskrav har adgang til fortrolige og følsomme oplysninger.

 

 

- Samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger

[Lovforslagets § 6: ”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om virksomheder og personer. Dette gælder uanset, om oplysningerne og dokumenterne er modtaget i styrelsen i henhold til flere love.”]

 

Danmarks Rederiforening foreslår, at der skal være mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i de enkelte tilfælde kan vurdere, om oplysninger bliver følsomme i kraft af sammenstilling. Dette vil være en sikkerhedsventil, som dels imødekommer, at der ikke er tilvejebragt et overblik over, hvilke oplysninger, der kan sammensættes, dels imødekommer, at der fremover kan blive fastsat regler om registrering af nye oplysninger m.v., som vil være omfattet af bestemmelsen.

 

Efter Datatilsynets opfattelse skal en samlet offentliggørelse af offentligt tilgængelige erhvervsmæssige oplysninger som udgangspunkt bedømmes efter persondatalovens regler om almindelige ikke-følsomme oplysninger.

 

Datatilsynet anfører dog, at den foreslåede regel om samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger fraviger persondataloven, hvilket dog er muligt, hvis det sker inden for rammerne af persondatadirektivet. Det foreslås, at der redegøres for forholdet til direktivets artikel 8, stk. 5 og 6, i bemærkningerne til bestemmelsen.

 

Advokatrådet forudsætter, at styrelsens behandling af oplysninger sker i overensstemmelse med persondataloven.

 

Kommentar:

Forslaget har til formål at sikre brugerne af de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for en hurtig, smidig og overskuelig præsentation af de forskellige offentligt tilgængelige oplysninger i styrelsen.

 

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de offentligt tilgængelige personoplysninger, som er relevante for anvendelsen af bestemmelsen, i sig selv ikke er følsomme, og at der er tale om erhvervsmæssige oplysninger, som er omfattet af lovkrav om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige eller skal offentliggøres.

 

Forslaget vil således ikke medføre, at fortrolige eller på anden måde følsomme eller rent private oplysninger nu bliver offentligt tilgængelige.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 6 indeholder en fravigelse af persondatalovens materielle videregivelsesregler.

 

Fravigelsen består i, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter bestemmelsen kan give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter samlet, uden først at foretage en formel konkret og individuel vurdering af, om oplysningerne som følge af sammenstillingen ændrer karakter fra ikke-følsomme til følsomme oplysninger. 

 

De oplysninger, som bestemmelsen omfatter, vil være oplysninger, som kan udleveres i separate breve eller separate udtræk fra styrelsen. Når en bruger kan få udleveret oplysninger om den samme person fra flere lovområder hver for sig, kan brugeren altid selv sammenholde de udleverede oplysninger.

 

Brugerne af de offentligt tilgængelige erhvervsmæssige oplysninger i styrelsen er typisk virksomhederne selv, deres samhandelspartnere og långivere.

 

Hensynet til at sikre brugerne af de allerede offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for en hurtig, smidig og overskuelig præsentation af de forskellige tilgængelige oplysninger i styrelsen, vil gå helt tabt, hvis de offentligt tilgængelige oplysninger ikke kan udleveres samlet uden en forudgående konkret individuel vurdering.

 

I den forbindelse kan det oplyses, at det årlige antal af ekspeditioner, der vedrører adgang til de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skønnes at være over ½ mio. Styrelsens selv-betjeningsløsning, hvor man via internettet kan få adgang til de fleste offentligt tilgængelige oplysninger og registreringer, har 81.453 brugere. 

 

En samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger vil understøtte muligheden for, at offentligheden kan få den indsigt i virksomhedernes forhold, som er det bærende hensyn bag kravet i de enkelte love om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige.

 

Den samfundsmæssige interesse i at kunne give adgang til de allerede offentligt tilgængelige oplysninger samlet, overstiger således hensynet til den usandsynlige mulighed, der er for, at oplysningerne som følge af sammenstillingen ændrer karakter fra ikke-følsomme til følsomme oplysninger.

 

Når oplysningerne alligevel kan sammenholdes af brugere, vil det endvidere kunne opfattes som et rent formalistisk og forsinkende krav, hvis der ikke kan gives samlet adgang til de ønskede offentligt tilgængelige oplysninger, medmindre der i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først foretages en konkret individuel vurdering af oplysningernes følsomhed, når de præsenteres samlet.

 

Offentlighedslovens regler om oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, og persondatalovens regler om særlig beskyttelse af personer ud fra helt konkrete forhold ved personernes situation, vil uændret finde anvendelse. Dette gælder såvel adgang til oplysninger enkeltvis som samlet.

 

Det betyder, at hvis der helt undtagelsesvis i et enkeltstående tilfælde er særligt beskyttelsesværdige hensyn at tage til en registreret person, kan styrelsen efter anmodning fra den pågældende konkret undtage oplysninger fra det, der bliver offentliggjort eller givet adgang til om personen. Et særligt beskyttelsesværdigt hensyn vil f.eks. være, hvis en person efter politiets vurdering kan være i fare, hvis personens navn og adresse offentliggøres. Der foreligger derimod ikke et beskyttelsesværdigt hensyn, hvis en person ønsker at undgå henvendelser fra utilfredse kunder eller kreditorer.

 

Ved udlevering af oplysninger og dokumenter, herunder via styrelsens selvbetjeningsløsning, vil der blive taget højde for, at der ikke gives adgang til oplysninger m.v., som er undtaget fra aktindsigt. Den foreslåede bestemmelse giver således bl.a. ikke adgang til offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold, som omhandlet i databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5 og 6. Dette vil blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslagets § 6.

 

Hvis der i fremtiden indføres regler om nye oplysningspligter, vil disse som udgangspunkt være omfattet af lovforslaget, herunder § 6, medmindre oplysningspligterne eksplicit undtages fra lovforslagets regler på grund af de nye oplysningspligters eventuelle særlige karakter.

 

 

5. Oversigt over høringsparter

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. i forbindelse med lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

 

AdvokatrÃ¥det, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Caféer - DRC, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Franchisegiver Forening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Datatilsynet, Finansministeriet, Finanstyrelsen, ForbrugerrÃ¥det, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Brugsforeninger - FDB, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Frederiksberg Kommune, 

Fællesforeningen for Hjemmeservice, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, Hotel-, Restaurations- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening - HORESTA, HTS-A, HTS - I, HÃ¥ndværksrÃ¥det, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs RÃ¥d, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Nærbutikkernes Landsforening, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Restaurations Branchens Forbund - RBF, REVIFORA,

Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Translatørforeningen/ Erhvervssprogligt Forbund, Værdipapircentralen, Erhvervsankenævnet. 

 

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget:

 

Advokatrådet,

Danmarks Rederiforening, 

Dansk Industri,

Datatilsynet,

HÃ¥ndværksrÃ¥det. 

Registrerede Revisorer FRR

 

Følgende har svaret men havde ingen kommentarer:

 

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening

Finansrådet

Skatteministeriet

Dansk Aktionærforening

Dansk Ejendomsmæglerforening