Den næste sag på dagsordenen var:
5) Anden behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Nedbringelse af fondens egenkapital). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 24/1 2007. Første behandling 1/2 2007. Betænkning 13/3 2007).

Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslaget sattes til forhandling under et.

Forhandling

Som et mindretal i Udvalget vedrørende Færøske Forhold vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til det her forslag og henvise til, at jeg i stedet for dette lovforslag har fremsat et beslutningsforslag, som overfører både lufthavnen i Færøerne og hele den her investeringsfond til Færøerne, som jo længe har været under færøsk myndighed.
     Hele sagen er jo et eksempel på de asymmetriske og ulige forhandlinger, der foregår mellem danske og færøske embedsmænd. Vi har fået forelagt en løsning. Hvor vi i går havde en fond på 800 mio. kr. til rådighed på Færøerne og Danmark havde en lufthavn, så har vi efter det her lovforslags vedtagelse en situation, hvor vi har overtaget en lufthavn, som er nedslidt, mens Danmark har overtaget fonden og de 800 mio. kr.
     Jeg synes, at det er en meget uværdig løsning. Jeg forstår jo på præcedens, at Folketinget sjældent tager stilling i disse sager, men det er en meget, meget uværdig løsning for Færøerne og for Danmark.
     I udvalgsarbejdet har vi stillet erhvervsministeren en masse spørgsmål om lufthavnen i Færøerne og Investeringsfonden, og det fremgår af ministerens svar, at der er behov for meget betydelige investeringer i lufthavnen
i Færøerne, både i selve landingsanlægget og i de tekniske faciliteter, og at de vurderede udgifter efter al sandsynlighed er langt større end den kapital, der nedkapitaliseres i det her lovforslag. Det fastslås også, at den danske statskasse ikke betaler noget som helst i forbindelse med den foreslåede løsning, men
i stedet for sparer op til 5 mio. kr. om året. Det fremgår også, at en embedsmandsgruppe med deltagelse af danske embedsmænd har været med til at fastsætte, hvordan lufthavnen skal udbygges, selv om Danmark fralægger sig ansvaret. Og ikke mindst påpeges det i ministerens svar, at der intet fortilfælde findes. Jeg gentager: Der findes intet fortilfælde i dansk forvaltningstradition, hvor et myndighedsområde er overgivet til en anden myndighed - et myndighedsområde, som har behov for store investeringer, hvilket fører store forpligtelser med sig - uden at den myndighed, der overgiver den her nye sag, betaler for det. Så det er en enestående sag i dansk forvaltningstradition, at Færøerne overtager et anlæg, der har behov for måske ½ mia. kr. i investeringer. I stedet for at Danmark har været med til at betale det - det kan vi så ikke opnå - ser man samtidig, at Færøerne mister rådighedsretten over en fond, som har bekostet betydelige investeringer i færøsk infrastruktur i de senere 30-40 år. Så aftalen er nok den dårligste aftale, der nogen sinde er lavet fra Færøernes side. Vi afgiver 800 mio. kr. til Danmark og overtager et nedslidt anlæg, som vi så ikke har den nødvendige mulighed for at udbygge. Dertil mister vi muligheden for også at bruge den her investeringsfond til meget, meget vigtige opgaver, som ligger forude, ikke mindst på energiområdet.

     Den her fond har investeret i og bekostet - kan man sige
- lån til investering i den færøske elenergi. Der er mange planer på Færøerne om at gennemføre mere miljørigtige løsninger med vindmøller og bølgeenergi osv. Fonden er nu fuldstændig amputeret og kan ikke bekoste det. Ej heller kan den bekoste vigtige investeringer i tunneler og veje, så vi sidder altså tilbage med en af de dårligste løsninger nogen sinde på Færøerne. Derfor foreslår mindretallet, at det her lovforslag forkastes, og at man i stedet vedtager det foreliggende beslutningsforslag, som er fremsat i dag, som simpelt hen siger: O.k., lufthavnen overgår til Færøerne, vi får ikke Danmark til at betale noget. Det har vi så indstillet os på. Men samtidig fastsætter vi, at hele den her fond, Investeringsfonden for Færøerne, selvfølgelig kommer under færøsk myndighed. Med sådan en løsning ville det også være muligt for det færøske parlament, for den færøske offentlighed og for færøsk ekspertise at vælge sin egen løsning for en udbygning af vores vigtigste hovedport ud i verden de kommende år. I dag er det et fait accompli. Danske embedsmænd har sagt, at sådan skal den udbygges. Vi ved, at det kommer til at koste mere. Løsningen er ikke den optimale, og vi mister altså indirekte
800 mio. kr. til at foretage nødvendige investeringer. Sammenfattende anbefaler jeg forslaget til forkastelse, og i stedet bør man vedtage det foreliggende beslutningsforslag, der vil være en anstændig og en værdig løsning for Danmark og Færøerne. Selv om man sidder over for en mindre forhandler, behøver man ikke at udnytte det til at lave slige løsninger, som kun kommer den ene part til gode.

Vi siger tak. Jeg skal gøre Folketinget opmærksom på, at justitsministeren fungerer som økonomi- og erhvervsminister under denne debat.
     Den næste taler er hr. Anfinn Kallsberg.

Dette forslag bygger jo på en aftale mellem færøske og danske myndigheder, en aftale mellem lagmanden og statsministeren. Udbygningen af vores lufthavn har været et stridsspørgsmål i mange, mange år. Så er man endelig nået til en løsning.
     Der ligger et forslag til andenbehandling. Det samme forslag er behandlet i Lagtinget, og jeg kan oplyse for Folketinget, at dette forslag er vedtaget ved tredjebehandlingen sidste tirsdag med 16 stemmer for, 4 blanke og ingen imod. Så der er et solidt flertal på Færøerne for at tilslutte sig dette forslag. Det vil jeg også anbefale her.

Jeg skal bare konstatere, at det jo er rigtigt, som hr. Anfinn Kallsberg siger, at der i de her sager mellem Danmark og Færøerne er et uendeligt limbo af ansvarsforflygtigelse. På Færøerne siger man: Jamen det her er en sag, vi ikke kan gøre noget ved, for den er allerede vedtaget i Folketinget. Nu kommer man herned, og så siger man: Det her er en sag, vi ikke kan gøre noget ved, for den er vedtaget i Færøerne.
     Der er ingen tvivl om - det spørgsmål vil jeg stille til hr. Anfinn Kallsberg - at både hr. Anfinn Kallsberg og hele det færøske Lagting selvfølgelig ville have en løsning, hvor vi også ville få fuld myndighed og rådighedsret over Investeringsfonden for Færøerne. Vil hr. Anfinn Kallsberg bekræfte det? Grunden til, man ikke har vedtaget det, er, at man siger, at det ikke kan lade sig gøre, fordi Folketinget ikke vil.

Det med at overtage Investeringsfonden har man forsøgt. Det ved hr. Høgni Hoydal godt. Det var ikke muligt på det tidspunkt i hvert fald. Men der er ikke noget som helst til hinder for, at man fortsætter forhandlinger mellem Færøerne og Danmark om at overtage denne fond.
     Hvis man nu sammenblander nedkapitaliseringen af Investeringsfonden og udbygningen af Vagár Lufthavn med overtagelse af Investeringsfonden, så er jeg bange for, at der ikke sker noget som helst med udbygningen af Vagár Lufthavn, og det, som er meget væsentligt for Færøerne nu, er at få denne udbygning lavet, for den har vi ventet alt, alt for længe på.
     Derfor er jeg ikke uenig med hr. Høgni Hoydal i, at de forhandlinger om overtagelse af Investeringsfonden selvfølgelig også i fremtiden skal være en sag mellem Færøerne og Danmark, og jo hurtigere vi får løst det problem, desto bedre er det.

Tak for svaret. Jeg kan vel dermed også slutte, at hr. Anfinn Kallsberg så også støtter det fremsatte beslutningsforslag om, at hele fonden overgår til Færøerne samtidig.
     Jeg er også enig med hr. Anfinn Kallsberg i, at denne manglende investering i lufthavnen har strakt sig over så mange år, at der nu er en vis desperation blandt færøske politikere. Men det, jeg siger, er, at det ikke behøver blive udnyttet af en forhandlingspart, så desperationen fører til, at man godtager en så dårlig løsning, som her ligger på bordet.
     Jeg vil gerne knytte en bemærkning til det. Hvis Folketinget var kommet ind i sagen på et tidligere tidspunkt og havde hørt disse argumenter, så tror jeg ikke, at Folketinget ville have noget imod, at man selvfølgelig, når man overtager ansvaret for et anlæg, så også overtager den fond, som man selv har haft rådighedsret over i mange år. Så jeg forstår ikke, hvorfor man accepterer en så dårlig løsning. Det er mig en meget, meget stor gåde.

Jeg synes i hvert fald, at det ville være mere fair, hvis man rejste spørgsmålet om overtagelse af Investeringsfonden som et særskilt forslag. For en sammenblanding med udbygningen af Vágar Lufthavn vil i hvert fald ikke fremme det, som alle på Færøerne er enige i, nemlig at det er hårdt tiltrængt at få foretaget de investeringer.
     Når hr. Høgni Hoydal har ført frem, at man også med at vedtage dette forslag har bundet sig til en bestemt udbygning af Vágar Lufthavn, så er det jo sådan, at der er valgt et beløb på 365 mio. kr., som indgår i dette forslag. Men hvis der yderligere under udbygningen kommer ønsker af den karakter, som også repræsentanter for hr. Høgni Hoydals parti på Færøerne havde under debatten i Lagtinget, så er det færøske penge, som skal på bordet.

Jeg kan forstå, at det, hr. Høgni Hoydal anbefalede også her
i det danske Folketing, er, at vi skulle stemme imod dette lovforslag. Hr. Anfinn Kallsberg oplyste, at loven i det færøske Lagting blev vedtaget med et meget stort flertal; der var faktisk ikke en eneste, som stemte imod. Så er mit spørgsmål: Hvordan ville det efter hr. Anfinn Kallsbergs opfattelse blive opfattet på Færøerne, hvis Folketingets flertal stemte imod noget, som et kæmpeflertal i det færøske Lagting havde vedtaget?

Det kunne ikke opfattes anderledes, end at man ikke lyttede til, hvad der ønskes fra færøsk side. Jeg mener, at dette forslag har det indhold, som alle på Færøerne mener er allervigtigst, nemlig udbygning af Vágar Lufthavn. Hvis den katastrofe skulle ske, at der var et flertal imod dette forslag i det danske Folketing, er jeg sikker på, at man så havde en politisk krise mellem Færøerne og Danmark.

Folketingets forretningsorden siger, så vidt jeg husker, at man ikke behøver at stille et egentligt spørgsmål. Derfor vil jeg bare takke for svaret og sige, at jeg synes, at det var meget oplysende for Folketingets medlemmer.

Tak til ordføreren. Jeg kan bekræfte hr. Helge Adam Møller i, at det er en kort bemærkning - og ikke nødvendigvis en kort bemærkning, der indeholder et spørgsmål.

I Enhedslisten har vi det grundprincip, at vi normalt stemmer for forslag, som Grønland eller Færøerne ønsker at få vedtaget. I denne sag er der jo et flertal i det færøske Lagting, som har ønsket at få forslaget vedtaget, mens der har været et mindretal, hvilket hr. Høgni Hoydal også har givet udtryk for her, der ikke har ønsket at få denne lov vedtaget. Vi har så også kigget på indholdet i lovforslaget - det er også væsentligt, når man tager stilling til, hvad man skal stemme - og vi mener faktisk ikke, det er rimeligt, at det siges, at pengene skal tages fra den færøske fond, som skulle gå til at skabe udvikling på Færøerne. Vi mener, at den danske stat, når lufthavnen har været dansk ansvarsområde, også burde påtage sig at sikre, at det anlæg, man afleverede til Færøerne, var af en standard, man kunne forvente i dag; at man sørgede for at give de nødvendige midler til det. Nøjagtig ligesom vi i forhold til Grønland mener, at den danske stat, når vi på et tidspunkt overgiver fængselsvæsenet til Grønland, skal sørge for også at have sikret, at de grønlandske fængsler er på et rimeligt niveau.

     Vi har valgt i denne sag hverken at stemme for eller imod det lovforslag, der ligger, fordi vi på den ene side normalt vil stemme for, når der er et ønske fra færøsk side om at få vedtaget et lovforslag, og på den anden side mener, at det er dybt problematisk med selve indholdet i lovforslaget.

Jeg vil takke fru Line Barfod for den meget klare melding. Det er fuldstændig rigtigt forstået, at der på Færøerne ikke var nogen, der stemte imod forslaget, men det var af en eneste årsag: at det, vi har behandlet på Færøerne, ikke er et færøsk ønske eller færøsk forslag. Det er det her forslag, vi behandler i dag, og der har man sagt, at det ikke kunne lade sig gøre anderledes, og at hvis man ikke gør det, får man ikke overtaget lufthavnen.
     Man har nemlig knyttet lufthavnen sammen med fonden, men der er ingen tvivl om - det tror jeg også hr. Anfinn Kallsberg kunne bekræfte lige før - at et enigt Lagting selvfølgelig ville have stemt for, at man samtidig overtog den her fond, som nu bliver amputeret og ikke kan bruges til andre vigtige investeringer.
     Allegorien med fængselsvæsenet i Grønland er et fint eksempel. Hvis vi skulle sammenligne de her to ting, ville det svare til, at Grønland overtog fængselsvæsenet og samtidig sendte 500 mio. kr. til Danmark, som man havde opsparet til at bygge fængsler for. Det er det, det handler om.

Jeg synes, det er væsentligt, at vi fortsætter denne debat også på det principielle niveau. Man kan sige, at vi i forhold til Grønland diskuterer i Selvstyrekommissionen, hvordan de fremtidige økonomiske forhold skal udvikle sig. Jeg tror, det er vigtigt, at vi også i forhold til Færøerne får diskuteret noget grundigere, hvordan vi forestiller os, at man fremtidig skal se en økonomisk udvikling, også så Færøerne på et tidspunkt kan blive selvbærende økonomisk.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.