Lad mig med det samme slå fast, at Tjódveldisflokkurin, mit parti, som er langt det største parti på Færøerne, vil stille ændringsforslag til dette lovforslag.
Ændringsforslaget vil - lidt i tråd med hr. Steen Gades udlægning - gå ud på, at Investeringsfonden for Færøerne fuldt og helt overgår til færøsk lovgivning og myndighed uden nogen forbehold, samtidig med at Færøerne overtager lufthavnsanlægget. Parallelt hermed vil vi så også foreslå i det færøske Lagting, at Færøerne også overtager selve myndighedsområdet over luftfarten, det vil sige også luftrummet, og hvad dertil hører.
Med sådan en løsning vil det blive en færøsk beslutning, hvordan vi vil udbygge og modernisere vores lufthavnsfaciliteter, som i sandhed har været forsømt i årtier. Dermed bliver det også en færøsk beslutning, hvorvidt vi vil finansiere de nødvendige opdateringer med vores fond, Investeringsfonden for Færøerne, eller om vi vil finde en anden løsning på det.
Det er efter vores mening det eneste anstændige at gøre
i den her sag, og jeg håber, det vil være muligt i udvalget at behandle sagen i dens virkelige substans - for det, vi behandler i dag, er jo endnu en gang et skoleeksempel på de asymmetriske og ulige forhandlinger, der foregår mellem danske og færøske embedsmænd. Vi har fået forelagt et resultat - eller en aftale - om Færøernes vigtigste trafikale knudepunkt, som er vores hovedport ud i verden, og hertil også om en vigtig fond, som Færøerne i mange år har fastholdt er en færøsk fond under færøsk myndighed, og som har finansieret meget vigtige infrastrukturelle udbygninger på Færøerne, bl.a. i forbindelse med vandkraft, elnet, tunneler osv. Nu bliver denne fond halveret, amputeret og fastlåst til at betale for et anlæg, som har været forsømt i årtier med hensyn til opdatering. Denne løsning foreslås som en fiks og færdig pakke, uden at det har været behandlet hverken i den færøske offentlighed, i det færøske parlament eller af færøsk ekspertise, som har mange meninger om, hvordan vi skal udbygge vore fremtidige lufthavnsmuligheder. Det har altså ikke på nogen måde været genstand for en rimelig eller symmetrisk forhandling. Jeg synes som så ofte, at det er et meget dygtigt arbejde fra det danske embedsværks side. Danmark kommer af med ansvaret for et anlæg, som på grund af årtiers manglende investeringer står over for et kapitalbehov på flere hundrede millioner kroner. Færøerne står så tilbage med regningen for de her mange års forsømmelser og skal finansiere det med sin egen fond, der ellers skulle bruges til mange andre formål. Danmark har så samtidig i den her embedsmandsgruppe været med til at fastsætte, hvordan og hvorledes lufthavnen skal udbygges; selv om der findes mange andre alternativer, og mange vigtige spørgsmål at tage stilling til, og selv om man siger, at ansvaret nu er Færøernes, så skal man stadig væk være med til at bestemme, hvordan der udbygges. Kort sagt: Danmark betaler ikke en krone for det her; det koster ikke statskassen noget som helst. Færøerne får regningen for hele det her forsømte anlæg, og samtidig er investeringsfonden, der ellers skulle bruges til f.eks. investeringer i moderne energiinstalleringer - bølgekraft, vindmøller osv. - bundet; den fastlåses nu. Så vi har altså fået en meget, meget dårlig forhandlingsløsning.
Jeg kan ikke slippe tanken om - for at være sådan lidt fræk - at det her minder meget om en kendt banksag i 1990'erne, hvor vi overtog en bank, der havde et meget stort kapitalbehov, og hvor der etableredes en fond, der kom til at bestemme udviklingen, og hele regningen blev sendt til Færøerne.
Jeg håber, det er forståeligt, hvad jeg siger her. Det er en meget, meget dårlig løsning for Færøerne, som ikke koster Danmark noget. Jeg synes, det ville være en langt mere værdig løsning, hvis man sagde det enkle, at samtidig med at vi overtager det her forsømte anlæg, overgår investeringsfonden for Færøerne fuldt og helt til færøsk myndighed. Dermed kan vi selv bestemme, om vi bruger den til lufthavnen eller til andre vigtige investeringer i fremtiden. Det vil ikke blive muligt med den her løsning, nu vil fonden ikke kunne finansiere mange andre vigtige infrastrukturelle ting.
Som sagt ville den anstændige løsning være, at investeringsfonden overgår til Færøerne kvit og frit. Med hensyn til hvad der er enighed om på Færøerne, tror jeg, jeg kan sige, og det kan hr. Anfinn Kallsberg bekræfte, at det længe har været et meget, meget udbredt ønske, at vi overtager investeringsfonden, og at vi selvfølgelig har ret til den. Det vil være en rimelig og værdig løsning for begge parter.