Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Nedbringelse af fondens egenkapital). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 24/1 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre støtter dette forslag om at foretage ændringer i loven om en investeringsfond for Færøerne, således at der bliver skabt et økonomisk grundlag for en opdatering og udbygning af Vágar Lufthavn.
     Færøernes landsstyre har igennem længere tid udtrykt ønske om at overtage driften og ansvaret for lufthavnen, men inden overdragelsen er der behov for en større modernisering af lufthavnen. Moderniseringsarbejdet, der bl.a. betyder, at der skal ske en forlængelse af landingsbanen samt en udbygning af lufthavnsterminalen, bliver mulig ved, at egenkapitalen i investeringsfonden nedkapitaliseres med i alt
350 mio. kr. i perioden 2007-2009. Og en udbygning af lufthavnsterminalen er nødvendig. Det forgangne år satte antallet af flyrejsende til Færøerne ny rekord, og lufthavnen kunne konstatere en vækst på 15 pct. i rejsende gæster. Denne positive udvikling er yderligere med til at understrege behovet for at finde en løsning for Vágar Lufthavn. Venstre er enig i, at finansieringen af opdateringen af Vágar Lufthavn skal ske gennem årlige udbetalinger, som betyder, at det færøske landsstyre maksimalt kan få udbetalt
180 mio. kr. indtil den 1. januar 2008, hvorefter der frem til den 1. januar 2009 kan udbetales yderligere maksimalt 90 mio. kr., og efter den 1. januar 2009 kan det resterende beløb udbetales. Venstre kan tilslutte sig forslaget og anbefaler en hurtig og effektiv udvalgsbehandling.

Jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om Venstre finder det rimeligt, at man så ikke, når Færøerne overtager et anlæg som lufthavnen, som jo har været forsømt i mange år, får mulighed for selv at bestemme, hvordan det udbygges, og hvordan det moderniseres. Er det rimeligt, når nu ansvaret overgår til Færøerne, at man så ikke på Færøerne kan sige, at vi ønsker at udbygge det på den og den måde, men at det bindes i en aftale her i Folketinget? Burde det ikke stå frit for den, der overtager ansvaret, selv at bestemme udviklingen?

Nu er jeg ikke helt klar over, hvad hr. Høgni Hoydal henviser til, om det er den tekniske udbygning eller den økonomiske. Men det er mit klare indtryk, at den måde, man gør det på nu, er efter ønske fra Færøernes landsstyre, og det er vel egentlig godt nok.

Vi kan komme ind på senere, hvad der er ønsket fra Færøernes side. Men det, jeg tænker på, er, at princippet i en overtagelse vel er, at med overtagelsen følger også ansvaret og - kan man sige - myndigheden. Finder Venstre det så rigtigt, at man i sådan en aftale, der er bundet til et embedsmandsudvalg, uden at det er debatteret i den færøske offentlighed eller i det færøske Lagting, har besluttet, hvordan udbygningen skal foregå?
     Forstår Venstres ordfører, hvad jeg mener? Når man overtager ansvaret, må man vel selv bestemme, hvordan man udbygger sit anlæg.

Jeg vil sige til hr. Høgni Hoydal, at det godt nok ikke er hver dag, jeg læser færøske aviser og avisklip fra Færøerne, men som så ofte, når vi diskuterer her i Folketingssalen, hr. Høgni Hoydal og jeg, er mit svar jo - som nu - at den diskussion må hr. Høgni Hoydal tage hjemme på Færøerne. Hvis ikke det har været til offentlig debat, er det måske, fordi det ikke har interesseret befolkningen.
     Men jeg tror nu, at det har været til offentlig debat. Det her er jo en gammel sag, som vi endelig har fundet en rigtig god løsning på.

Tak til fru Pia Larsen. Så er det hr. Frank Jensen som ordfører.

Lovforslaget bygger på en fælles aftale mellem Færøernes lagmand og Danmarks statsminister, som blev indgået den 27. juni sidste år, i 2006. Det er et lovforslag, som lever op til den fælles arbejdsgruppe, der var mellem Færøerne og Danmark, om at sikre en opdatering af Vágar Lufthavn, i øvrigt en opdatering, som er tiltrængt, hvilket det daværende 21-mands-udvalg for Færøerne selv var vidne til, da vi sidste gang var på Færøerne og fik en omvisning og en gennemgang af behovet for en opdatering af Vágar Lufthavn, for så vidt angår længden af landingsbanen, som nu udvides med 350 m. Enhver, der har prøvet at lande i Vágar Lufthavn, ved, at det ofte er forbundet med en meget hård opbremsning, inden man når til enden af landingsbanen.
     Så det er en tiltrængt opdatering, for så vidt angår udvidelsen af landingsbanen, og også for så vidt angår udbygningen af terminalbygningen og fornyelser af kontroltårn og også parkeringsanlæg til flyene.
     Det er jo sådan, at det skal finansieres, og den måde, hvorpå fælleserklæringen mellem Færøernes lagmand og statsministeren kan finansieres, er ved en nedskrivning af kapitalen i investeringsfonden for Færøerne og på en måde, så likviditeten i fonden hele tiden holdes oppe.

     Det er en måde at finansiere opdateringen af Vágar Lufthavn, som vi fra Socialdemokratiets side kan tilslutte os, under den forudsætning at forslaget også nyder fremme ved behandlingen i det færøske Lagting. Så fra Socialdemokratiets side kan vi tilslutte os lovforslaget og ser frem til en frugtbar udvalgsbehandling.

Tak til hr. Frank Jensen. Så er det hr. Søren Espersen som ordfører.

Fra Dansk Folkepartis side kan vi også tilslutte os forslaget. Vi noterer os også, at det er et forslag, der er blevet til på baggrund af en fælleserklæring mellem Færøernes lagmand og Danmarks statsminister, og vi finder, at den måde at finansiere de nødvendige ændringer i Vágar er en udmærket ordning. Så vi tilslutter os forslaget.

Tak til hr. Søren Espersen. Så er det hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Jeg kan forstå, at hr. Frank Jensen husker Vágar Lufthavn for opbremsninger med flyene. Jeg husker den for meget lange ventetider, hvor man sidder og venter på, at tågen letter, så man komme af sted efter et ellers velgennemført besøg på Færøerne.
     Dette lovforslag åbner hjemmel til, at investeringsfondens kapital nedskrives. Det er jo en aftale mellem statsministeren og Færøernes lagmand, og det drejer sig om overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske myndigheder.
     Der er behov for en opdatering. I 1970'erne blev lufthavnen bygget til en trafik på ca. 60.000. Den betjener nu over 200.000 rejsende, og derfor er der behov for en investering, og den er beregnet til ca. 365 mio. kr.
     Investeringen finansieres ved, at egenkapitalen i investeringsfonden for Færøerne gradvis nedskrives. Det er jo en investering, som skal foretages i samarbejde med færingerne, og derfor skal dette også vedtages i det færøske Lagting, inden det kan træde i kraft.
     Investeringsfondens formål er jo at medvirke til gennemførelse af større anlægsudgifter, og derfor er det også en naturlig opgave for fonden at deltage i finansieringen af Vágar Lufthavn.
     Overdragelsen sker jo op til en måned efter, at dette lovforslag er vedtaget, og bliver præsenteret som et aktstykke i Finansudvalget, og først derefter går man i gang med opdateringen. Det betyder jo, at på det tidspunkt er det de færøske myndigheder, der i samarbejde med de danske varetager opdateringen, men det er en færøsk lufthavn på det tidspunkt, man opdaterer.
     Der er ikke tale om statsstøtte. Lufthavnen har karakter af en regional lufthavn, og man kan sige sig selv, at opdateringen også af geografiske hensyn er helt nødvendig, og derfor er det et ønske, som Det Konservative Folkeparti naturligvis kan støtte.

Tak til hr. Christian Wedell-Neergaard. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

I hr. Niels Helveg Petersens fravær skal jeg meddele, at Det Radikale Venstre kan støtte ministeren i det fremsatte lovforslag.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Steen Gade som ordfører.

Det er jo et forslag, sådan som andre har fremhævet her, som er aftalt mellem statsministeren og Færøernes lagmand, og som sådan set afventer, at det kan vedtages i Færøernes Lagting, som det også fremgår af papirerne, og det vil jo altså sige, at en forudsætning for, at det kan vedtages, er, at det også vedtages i Lagtinget.
     Der er det så SF's normale linje, at vi støtter de her aftaler, hvis der også er flertal for dem på Færøerne. Det hindrer mig dog ikke i at sige - også lidt inspireret af det, som hr. Høgni Hoydal spurgte til før - at vi vel i udvalgsarbejdet burde se lidt på, om det måske kunne gøres på en måde, så det var mere op til Færøerne, end det, man gør her, hvor man laver en meget konkret aftale om, hvordan og hvorledes det skal være.
     Så ved jeg godt, at det derefter bliver overladt til Færøerne. Men det havde måske været rigtigere at sige, at den investeringsfond til infrastrukturen og til de store anlægsudgifter passende kunne overgives til Færøerne. Det ville jo være en udmærket ting. Det er jo ikke engang en gestus, det er en meget fornuftig del af udviklingen af forholdet mellem Færøerne og Danmark.

     Det, der bliver beskrevet her, understreger jo, at den måde, det sådan set foregår på mellem Danmark og Færøerne, ikke altid er så hensigtsmæssig. Det er nok en, vi ikke selv egentlig så godt ville kunne lide. Altså, det er statsministrene for de to lande, der laver en aftale, uden at man sådan set ved, om der er opbakning på Færøerne. Men hvis man sidder på Færøerne, er man sådan set i den situation, at hvis man stemmer nej til det her, ved man ikke, hvad man får.
     Det betyder jo, at der ikke er en helt lige situation på det her plan. Vil det ikke sige, at det så var bedre at gå ind i en aftale, hvor man i realiteten åbnede mere op for færøsk deltagelse på det her punkt? Jeg har ikke sagt, at det er en dårlig idé at udbygge lufthavnen. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at Færøerne, hvis de selv bestemte, også ville have en lufthavn, der var effektiv.

Tak til hr. Steen Gade. Vil Enhedslisten give sin mening til kende? Nej. Så er det hr. Høgni Hoydal.

Lad mig med det samme slå fast, at Tjódveldisflokkurin, mit parti, som er langt det største parti på Færøerne, vil stille ændringsforslag til dette lovforslag.
     Ændringsforslaget vil - lidt i tråd med hr. Steen Gades udlægning - gå ud på, at Investeringsfonden for Færøerne fuldt og helt overgår til færøsk lovgivning og myndighed uden nogen forbehold, samtidig med at Færøerne overtager lufthavnsanlægget. Parallelt hermed vil vi så også foreslå i det færøske Lagting, at Færøerne også overtager selve myndighedsområdet over luftfarten, det vil sige også luftrummet, og hvad dertil hører.
     Med sådan en løsning vil det blive en færøsk beslutning, hvordan vi vil udbygge og modernisere vores lufthavnsfaciliteter, som i sandhed har været forsømt i årtier. Dermed bliver det også en færøsk beslutning, hvorvidt vi vil finansiere de nødvendige opdateringer med vores fond, Investeringsfonden for Færøerne, eller om vi vil finde en anden løsning på det.
     Det er efter vores mening det eneste anstændige at gøre
i den her sag, og jeg håber, det vil være muligt i udvalget at behandle sagen i dens virkelige substans - for det, vi behandler i dag, er jo endnu en gang et skoleeksempel på de asymmetriske og ulige forhandlinger, der foregår mellem danske og færøske embedsmænd. Vi har fået forelagt et resultat - eller en aftale - om Færøernes vigtigste trafikale knudepunkt, som er vores hovedport ud i verden, og hertil også om en vigtig fond, som Færøerne i mange år har fastholdt er en færøsk fond under færøsk myndighed, og som har finansieret meget vigtige infrastrukturelle udbygninger på Færøerne, bl.a. i forbindelse med vandkraft, elnet, tunneler osv. Nu bliver denne fond halveret, amputeret og fastlåst til at betale for et anlæg, som har været forsømt i årtier med hensyn til opdatering. Denne løsning foreslås som en fiks og færdig pakke, uden at det har været behandlet hverken i den færøske offentlighed, i det færøske parlament eller af færøsk ekspertise, som har mange meninger om, hvordan vi skal udbygge vore fremtidige lufthavnsmuligheder. Det har altså ikke på nogen måde været genstand for en rimelig eller symmetrisk forhandling. Jeg synes som så ofte, at det er et meget dygtigt arbejde fra det danske embedsværks side. Danmark kommer af med ansvaret for et anlæg, som på grund af årtiers manglende investeringer står over for et kapitalbehov på flere hundrede millioner kroner. Færøerne står så tilbage med regningen for de her mange års forsømmelser og skal finansiere det med sin egen fond, der ellers skulle bruges til mange andre formål. Danmark har så samtidig i den her embedsmandsgruppe været med til at fastsætte, hvordan og hvorledes lufthavnen skal udbygges; selv om der findes mange andre alternativer, og mange vigtige spørgsmål at tage stilling til, og selv om man siger, at ansvaret nu er Færøernes, så skal man stadig væk være med til at bestemme, hvordan der udbygges. Kort sagt: Danmark betaler ikke en krone for det her; det koster ikke statskassen noget som helst. Færøerne får regningen for hele det her forsømte anlæg, og samtidig er investeringsfonden, der ellers skulle bruges til f.eks. investeringer i moderne energiinstalleringer - bølgekraft, vindmøller osv. - bundet; den fastlåses nu. Så vi har altså fået en meget, meget dårlig forhandlingsløsning.

     Jeg kan ikke slippe tanken om - for at være sådan lidt fræk - at det her minder meget om en kendt banksag i 1990'erne, hvor vi overtog en bank, der havde et meget stort kapitalbehov, og hvor der etableredes en fond, der kom til at bestemme udviklingen, og hele regningen blev sendt til Færøerne.
     Jeg håber, det er forståeligt, hvad jeg siger her. Det er en meget, meget dårlig løsning for Færøerne, som ikke koster Danmark noget. Jeg synes, det ville være en langt mere værdig løsning, hvis man sagde det enkle, at samtidig med at vi overtager det her forsømte anlæg, overgår investeringsfonden for Færøerne fuldt og helt til færøsk myndighed. Dermed kan vi selv bestemme, om vi bruger den til lufthavnen eller til andre vigtige investeringer i fremtiden. Det vil ikke blive muligt med den her løsning, nu vil fonden ikke kunne finansiere mange andre vigtige infrastrukturelle ting.
     Som sagt ville den anstændige løsning være, at investeringsfonden overgår til Færøerne kvit og frit. Med hensyn til hvad der er enighed om på Færøerne, tror jeg, jeg kan sige, og det kan hr. Anfinn Kallsberg bekræfte, at det længe har været et meget, meget udbredt ønske, at vi overtager investeringsfonden, og at vi selvfølgelig har ret til den. Det vil være en rimelig og værdig løsning for begge parter.

Jeg synes bare, at det lyder som sådan en frisk bemærkning, at det her ikke koster den danske statskasse en øre. Det har det jo gjort. Det er egentlig derfor, jeg vil bede hr. Høgni Hoydal om at bekræfte, om ikke det er rigtigt, at hele fondens egenkapital er tilvejebragt ved tilskud fra den danske stat.

Det er rigtigt, at da fonden blev oprettet i 1960'erne, var det set fra et færøsk synspunkt en kompensation for de manglende penge fra Marshallhjælpen, penge, man ikke havde fået efter krigen, og derudover var det vel også en betaling for, at Danmark anlagde en NATO-station på Færøerne uden det færøske Lagtings samtykke. Lad det nu fare.
     I nyere tid har Danmark anerkendt, at fonden er færøsk, for denne fond blev også brugt til at redde de færøske banker
i 1992, og da sagde man: Nej, nej, det er jeres fond, I må selv presse fonden til at sætte 200 mio. kr. i den færøske bank, som skulle reddes. Så dengang var det en færøsk fond. Hvad der så er sket i mellemtiden, er mig en gåde, men der blev det vel anerkendt fra dansk side, at det her var et rent færøsk ansvar, og selvfølgelig har vi været med til at finansiere den nuværende kapital i fonden, som jo er på 700 mio. kr.

Det er i hvert fald glimrende at få den der meget friske bemærkning sådan lige sat i relief, hvilket jeg synes er sket her. For det er jo altså udelukkende penge, der er kommet fra Danmark. Så kan det godt være, at det er en færøsk fond - selvfølgelig er det det - og at Færøerne selv skal bestemme.
     Det er jo bare svært for os, når vi står med et brev her, som Færøernes lagmand og statsministeren har underskrevet sammen, og som anviser, præcis hvordan pengene skal bruges, at vi så som sædvanlig pludselig bliver hvirvlet ind i en eller anden intern færøsk diskussion, fordi I ikke selv har orden i eget hus, hvad sådan noget angår. Hvorfor skal vi involveres i det?

Jeg spørger også mig selv, hvorfor det her overhovedet skal være en sag i Folketinget. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Søren Espersen i.
     Problemet er jo, som jeg siger, at der foregår sådan nogle underlige embedsmandsforhandlinger. Altså, statsministeren og lagmanden har ikke forhandlet om det her, det ved vi jo. Der har siddet et embedsmandsudvalg, som har lavet den her løsning, som er meget smart, også set fra dansk side, for Danmark har jo - det må hr. Søren Espersen medgive mig - forsømt at udbygge lufthavnen i mindst 30 år. Det har været en stående diskussion, om den ikke burde have været opdateret, der er et stort behov for det. Danmark slipper nu for den regning, ved at vi overtager ansvaret. Det er så
o.k., men så burde vi vel samtidig også kunne administrere og træffe afgørelser om den her fond og ikke både få regningen og så stadig væk være bundet af en fiks og færdig løsning, som ikke har været debatteret af andre færøske politikere. Jeg synes, at det danske Folketing har en vis pligt til at opretholde en vis anstændighed og et vist demokrati i forholdet mellem de to lande.

Tak til hr. Høgni Hoydal. Så er det hr. Anfinn Kallsberg.

Jeg vil først sige, at jeg hundrede procent går ind for dette forslag, da det er det politiske kompromis, som er kommet ud af en tovtrækning mellem færøske og danske myndigheder de sidste 20 år.

     Der er ikke grund til at skjule, at Færøerne i flere omgange har fået tilbudt fra den danske statsminister, at færingerne kan overtage lufthavnen, som er et anlæg - det er ikke et sagsområde, men et anlæg - kvit og frit. Men det har man ikke villet fra Færøernes side, for som det fremgår, har vor lufthavn ikke fået nogen opgradering siden midten af 1970'erne, og når man tænker på, at flyvepladsen på det tidspunkt blev udbygget til at kunne servicere ca. 60.000 passagerer om året og vi i dag er oppe over 200.000, er der selvfølgelig mange flaskehalse. Den er aldeles ikke moderniseret, og den er heller ikke fulgt med den udvikling, der har været af flytyper og andre ting. Så derfor er det tvingende nødvendigt at få udbygget vor lufthavn.
     Der har været mange forslag fra færøsk side og mange krav til den danske stat om at finansiere denne udbygning, men man er aldrig nået til enighed, og derfor har vi den akutte situation, som vi har i dag.
     Jeg kan huske, at jeg som lagmand i 2002 på rigsmødet på Færøerne rejste dette spørgsmål over for statsministeren om en sammenkædning mellem investeringsfonden, som er en dansk fond, og overtagelse af flyvepladsen, men på det tidspunkt i hvert fald var tiden ikke inde til at lave sådan en aftale.
     Man har så efterfølgende arbejdet med det her, og jeg synes, at dette forslag om at tilvejebringe finansieringen til udbygningen af lufthavnen med nedkapitalisering af investeringsfonden absolut er en brugbar løsning, og det er altså investeringsfonden og nedkapitaliseringen, som vi har på dagsordenen her i dag.
     Jeg synes også, det er vigtigt at gå lidt tilbage i historien. Hvad var det, som var baggrunden for investeringsfonden? Den blev jo oprettet i 1964, og den blev oprettet efter et meget grundigt arbejde, som min bror Einar Kallsberg dengang blev sat til at lave for den danske statsminister. Det udmøntedes så i en rapport om investeringsbehov for Færøerne. Det er den rapport, som er baggrunden for, at man oprettede investeringsfonden, og den danske stat har i flere år og i flere omgange skudt penge ind
i denne fond, sådan at fondens kapital er tilvejebragt over den danske finanslov med 140 mio. kr. Man kan så diskutere, om den forrentning og det afkast, som ligger i denne fond, er dansk eller færøsk, men jeg synes ikke, at vi skal gå ind i den diskussion i dag, for det er selvfølgelig et politisk spørgsmål, som skal løses i forhandlinger mellem Færøerne og Danmark. Men vi kan i hvert fald sige, at de 140 mio. kr. i grundkapitalen er danske penge, og hvis man så regner på en forrentning af det, tror jeg også, at vi inden for de 365 mio. kr., som her skal nedkapitaliseres, sagtens kan komme til den forståelse, at det her kompromis mellem færøske og danske myndigheder er fornuftigt, for hvis vi ikke vedtager dette forslag, er jeg bange for, at projektet med udbygning af vores lufthavn bliver udsat i endnu flere år, og det kan ingen af os være tjent med. Derfor vil jeg sige: Lad os få en ende på det her stridsspørgsmål imellem Færøerne og Danmark om lufthavnen ved at vedtage dette forslag. Af forslaget fremgår det, at vor lufthavn overgår til færøsk myndighed med slutningen af den måned, hvor dette forslag bliver vedtaget. Derefter kommer det så til udbygningen, som bliver lavet i færøsk regi - hvor det er de færøske myndigheder, som har ansvaret - med de penge til finansieringen, som dette forslag lægger op til.

Tak til hr. Anfinn Kallsberg. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Det her er jo en sag, der i første ombæring drejer sig om udbygning af Vágar Lufthavn og også om overdragelse til de færøske myndigheder.
     Det ligger i forlængelse af loven fra 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Med 2005-loven blev det jo vedtaget, at driften og ansvaret for Vágar Lufthavn ved aftale kan overtages af de færøske myndigheder.
     På den baggrund har Færøernes lagmand og statsministeren
i en fælleserklæring fra 2006 aftalt, at driften og ejerskabet af de danskejede dele af Vágar Lufthavn overdrages til de færøske myndigheder, og som led i overdragelsen af lufthavnen har Færøernes landsstyre ønsket straks efter overtagelsen at påbegynde en udbygning og forbedring af faciliteterne i lufthavnen. På grundlag af en række tekniske undersøgelser og udbygningsmuligheder har landsstyret valgt et udbygningsprojekt på 365 mio. kr. Regeringen har med aftalen fra sommeren 2006 erklæret sig indforstået med, at en opdatering og udbygning af lufthavnen søges finansieret ved, at egenkapitalen i investeringsfonden for Færøerne nedkapitaliseres. Lovforslaget udmønter således den aftale, som statsministeren og Færøernes lagmand indgik sidste sommer, og med lovforslaget foreslås tilvejebragt det lovgrundlag, der gør det muligt at foretage udbetalinger fra fondens egenkapital til brug for opdateringen og udbygningen af Vágar Lufthavn. Man kan jo næsten høre på debatten her, at man lidt har glemt, hvad det er for en fond. Investeringsfonden for Færøerne er en fond, der blev oprettet ved lov i 1964. Fondens egenkapital er oprindelig tilvejebragt, vil jeg gerne sige til hr. Høgni Hoydal, ved statstilskud i finansårene mellem 1964-1965 og 1979, og fonden skal i første række yde lån - lån - til investeringer, navnlig i større offentlige anlæg og lignende, hvor der ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilvejebringes midler fra anden side til en rationel og også økonomisk forsvarlig gennemførelse af sådanne anlæg. Det er regeringens vurdering, at det er i overensstemmelse med dette formål at anvende en del af fondens formue til opdatering af lufthavnen. Jeg er glad for, at tvisten er overstået, og jeg vil sige, at det her er godt for Færøerne, og jeg vil også sige tillykke til hr. Anfinn Kallsberg, der om nogen har arbejdet for at få en udbygning af Vágar Lufthavn. Den kommer nu.

Jeg vil bare bede ministeren bekræfte, at i 1992 blev 200 mio. kr. sat i en af de færøske banker fra den her investeringsfond og senere afskrevet, at det ikke blev forelagt Folketinget, og at man dengang fra dansk side sagde:
Nej, nej, det er et færøsk ansvar, det er jeres fond. Er det rigtigt?

Nu vil jeg henholde mig til det lovforslag, vi har her. Jeg hører jo sådan en mistillid til, at der er indgået en aftale mellem Danmark og Færøerne i den her sag.
     Set fra min stol handler det her om, at på Færøerne kan man også godt lide at spille fodbold, men hr. Høgni Hoydal har valgt at stå ude på sidelinjen og råbe op, mens der er andre, der går på banen for at score et mål.

Jeg takker for det sædvanlige karaktermord - det er jo det eneste mord, man kan foretage flere gang på samme person.
     Men jeg har et yderligere spørgsmål: Synes ministeren ikke, at det ville være en rimelig løsning, at investeringsfonden for Færøerne samtidig med den her aftale bare overgik til Færøerne? Så kunne Færøerne selv bestemme, hvordan man vil bruge fonden til at udbygge eksempelvis lufthavnen, men også til andre formål, som fonden jo har finansieret før i tiden.
     Nu bliver kapitalen vel bundet og halveret, så den resterende kapital er bundet i projekter, der foregår nu. Det vil sige, at vi ikke har mulighed for at bruge fonden til andre vigtige investeringer fremover, f.eks. til udbygning af vores energiforsyning med bølgekraft, eller det kunne være vindkraft og andet. Kan ministeren bekræfte, at fonden nu beskæres, så den ikke kan bruges til sine oprindelige formål?

Jeg kan bekræfte, at fonden nedkapitaliseres til at udbygge Vágar lufthavn, som vel alle på Færøerne mener er utrolig vigtig for det færøske samfund.
     Og så må jeg endnu en gang sige, at investeringsfonden jo altså i første række har til formål at yde lån til investeringer, og det er altså danske statspenge, der er kommet i den her fond. Det er en tvistighed, som jeg er glad for er overstået.
     Det er rigtigt, at der også kan ydes lån til private virksomheder eller organisationer til løsning af store opgaver, som kan fremme forholdene for det færøske erhvervsliv som helhed.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende Færøske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.