Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 12) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Ophævelse af revisionsbestemmelse om tillæg til uddannelsessøgende med varig funktionsnedsættelse i videregående uddannelse) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 4:

”Vil ministeren sikre, at afgørelser vedrørende tildeling af handicaptillæg fra Ankenævnet for Uddannelsesstøtten offentliggøres i anonymiseret form med henblik på at give rådgivningen af fremtidige studerende et kvalitetsløft?”

 

Svar:

Ankenævnet har efter 2 år truffet afgørelse i 55 sager om handicaptillæg. Det er så få, og sagerne er af en sådan karakter, at der er risiko for, at den enkelte studerende vil kunne genkendes. En offentliggørelse af disse afgørelser kan derfor være i strid med persondatalovens regler. Spørgsmålet kan eventuelt tages op igen, når der foreligger så mange afgørelser, at de uden risiko for identifikation af enkeltpersoner kan danne grundlag for beskrivelse af praksis på de forskellige handicapområder.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder