Folketingets Uddannelsesudvalg
Resumé af høringssvar til forslag om lov om ændring af statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Udkast til forslag om lov om ændring af statens uddannelsesstøtte (SU-loven), der foreslår ophævelse af revisionsbestemmelse, blev den 15. august 2006 sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der blev hørt i forbindelse med lovforslagets fremsættelse. 28 myndigheder og organisationer blev hørt. Der er modtaget 10 høringssvar, hvoraf de 6 ikke havde nogen bemærkninger til lovforslaget. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er vedlagt som bilag.
I det følgende er væsentlige bemærkninger til lovforslaget gengivet.
1. Revisionsbestemmelsen
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) mener på baggrund af de kritikpunkter, som er nævnt i pkt. 2 – 6 nedenfor, ikke, at revisionsbestemmelsen bør ophæves.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
De væsentligste kritikpunkter retter sig mod gældende regler for visitation og tildelingspraksis og lægger generelt op til lempelser og for så vidt angår pkt. 1 til en lovændring snarere end til fastholdelse af revisionsbestemmelsen.
En lovændring vedrørende de forhold, der omtales i pkt. 1, ville ændre hele grundprincippet for visitation og tildeling fra vurdering af funktionsnedsættelsens betydning for arbejdsevne til funktionsnedsættelsens betydning for tidsforbruget på uddannelsen.
I ordningens andet år, 1. august 2005 til 31. juli 2006, er der truffet afgørelse i 698 ansøgninger om handicaptillæg. Af disse har 467 studerende med handicap fået tildelt et tillægsstipendium på baggrund af en individuel arbejdsevnevurdering. Med de visitationskriterier og den særlige arbejdsevnevurdering, der er udviklet for ordningen, har en personkreds i den forventede størrelsesorden 500-600 således modtaget handicaptillæg.
I ordningens andet år har Ankenævnet for Uddannelsesstøtten behandlet 31 klager over afslag på handicaptillæg, hvoraf 28 afslag blev stadfæstet.
Samlet er 87 procent af de klager over afslag, der i ordningens 2-årige periode er blevet indbragt for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, blevet stadfæstet af ankenævnet.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2. Statistik
DSI henstiller til, at Styrelsen for statens uddannelsesstøtte årligt udarbejder en statistik vedrørende handicaptillæg og anmoder om, at handicapgrupperne bliver mere udspecificerede således, at f.eks. sclerose og epilepsi får egne kategorier.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udarbejder årligt statistik på SU-området, som også omfatter handicaptillæg. Det fremgår heraf, at der i ordningens første år fra den 1. august 2004 til den 31. juli 2005 blev tildelt 368 tillægsstipendier på baggrund af 581 ansøgninger. I ordningens andet år fra den 1. august 2005 til den 31. juli 2006 er der truffet afgørelse i 698 sager. I 467 af disse fik studerende tildelt tillægsstipendium.
Sclerose og epilepsi hører begge under neurologiske lidelser, og det er derfor naturligt, at disse grupper er samlet under en rubrik, ligesom eksempelvis cerebral parese også er en neurologisk lidelse.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
3. Smerter og træthed som element i vurderingen
DSI giver udtryk for skepsis med hensyn til, hvordan træthed og smerter m.v. indgår i vurderingen af den studerendes funktionsnedsættelse og arbejdsevne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Som det fremgÃ¥r af Vejledning om tillæg til uddannelsessøgende i videregÃ¥ende uddannelse med varig funktionsnedsættelse (VEJ nr. 62 af 03/06/2004), behandles alle ansøgninger individuelt og ud fra en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen og dennes betydning for arbejdsevnen i forhold til et studiejob. Sagsbehandlingen baseres pÃ¥ journaloplysninger fra speciallæger, udtalelser fra hospitaler og/eller speciallæger eller anden faglig ekspertise. Â
Vejledningen indeholder en række eksempler over funktionsnedsættelser, som kan være sÃ¥ svære, at de i mange tilfælde kan udløse et tillæg. Da sagsbehandlingen som nævnt er individuel, kan ansøgere med en funktionsnedsættelse, som indgÃ¥r i oversigten, dog ikke uden videre forvente at fÃ¥ tildelt tillæg. Â
I overensstemmelse hermed er det i høringsnotat af 22. marts 2006 vedrørende statusrapport af 24. november 2005 anført, at alle typer af fysiske og psykiske handicap – og herunder også meget svære læse- og skrivevanskeligheder - kan udløse et tillægsstipendium, hvis de har væsentlig betydning for arbejdsevnen i forhold til et studenterjob.
Smerter, træthed og koncentrationsbesvær, der er en væsentlig del af den studerendes funktionsnedsættelse, kan derfor også indgå i vurderingen af arbejdsevnen.
Generne skal være lægeligt dokumenteret i form af journaloplysninger eller speciallægeerklæring. Det gælder eksempelvis sager, hvor træthed som følge af sclerose, epilepsi, gigtlidelser, blodsygdomme og nyrelidelser og dialyse kan være en del af sygdomsbilledet.
Generne skal endvidere være af et sådant omfang, at den studerende har en meget begrænset arbejdsevne, fordi pågældende som følge af udtrætning er helt ude af stand til at varetage et arbejde ved siden af et fuldtidsstudium
Hvis generne alene medfører et forøget tidsforbrug i forbindelse med uddannelsen, indgår de efter lovens forarbejder ikke i vurderingen af den studerendes arbejdsevne og kan derfor ikke berettige til tillæg.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
4. Offentliggørelse af afgørelser af principiel karakter
Rektorkollegiet ønsker større gennemsigtighed i administrationen af ordningen, bl.a. i form af anonymiserede offentliggørelser af afgørelser, der enten er principielle eller hyppigt forekommende problemstillinger.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ankenævnet har pr. 31. juli 2006 truffet afgørelse i alt 55 sager om handicaptillæg, hvoraf 48 af Styrelsen for statens uddannelsesstøttes afgørelser er stadfæstet. Det er fortsat Undervisningsministeriets vurdering, at det begrænsede antal sager er af en sådan karakter, at der er risiko for, at hver enkelt studerende vil kunne genkendes ved offentliggørelse.
Undervisningsministeriet er dog fortsat indstillet på at imødekomme ønsket om offentliggørelse på et senere tidspunkt, når der foreligger så mange afgørelser, at de uden risiko for identifikation af enkeltsager kan danne grundlag for beskrivelsen af en praksis på de forskellige handicapområder.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
5. Manglende tid på grund af ordblindhed
DSI og Ordblinde/Dysleksiforeningen anfører, at studerende med læse/skrivevanskeligheder ikke har tid til at arbejde ved siden af deres studium, og at et øget tidsforbrug bør indgÃ¥ i vurderingen af ansøgninger om handicaptillæg.Â
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Efter forarbejderne til bestemmelserne om handicaptillæg kan der ikke tages hensyn til, at den studerende eventuelt bruger mere tid end andre på sin uddannelse som følge af et handicap. Arbejdsevnevurderingen sker efter de nævnte betingelser som beskrevet i ad 1.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
6. Forlængelse af SU-støttetiden for handicappede
DSI giver udtryk for, at studerende med funktionsnedsættelse ikke i alle tilfælde kan kompenseres fuldt ud med specialpædagogisk støtte, og at der derfor bør åbnes mulighed for støttetidsforlængelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med SU-handicaptillægget kompenseres studerende med funktionsnedsættelse for manglende evne til at bestride et studiejob. Den tid, der af andre studerende skal bruges på et arbejde, kan denne gruppe således anvende på uddannelsen. Dermed kan eventuelle uddannelsesmæssige forsinkelser som følge af funktionsnedsættelsen i vid udstrækning begrænses.
Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.