BILAG 1

Forslag til akkrediteringskriterier for universitetsuddannelser

Grundlaget for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af universitære bachelor-, master- og kandidatuddannelser er - de af videnskabsministeren fastsatte - kriterier for akkreditering af universitetsuddannelser. Kriterierne udgør de standarder, som uddannelsernes kvalitet og relevans skal vurderes på baggrund af, og som universiteterne skal dokumentere, at uddannelserne opfylder.

 

Akkrediteringskriterierne for vurdering af universitetsuddannelsers er opdelt i fire kriterie-søjler, som tilsammen afspejler en universitetsuddannelses kvalitet og relevans. De fire kriteriesøjler er:

·         behov for uddannelsen pÃ¥ arbejdsmarkedets,

·         forskningsbaseret uddannelse (forskningshøjden)

·         uddannelsens organisering og tilrettelæggelse  (uddannelsesdybden)

·         hvad kan de studerende efter endt uddannelse (uddannelseseffekten).

 

 

Kriteriesøjle I  Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Ved akkreditering af nye uddannelser:

·         Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagergrupper for kommende dimittender.

·         Institutionen skal ved en arbejdsmarkedsanalyse dokumentere, at der er behov for uddannelsen (dvs. det læringsudbytte de studerende opnÃ¥r efter endt uddannelse), og at relevante aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen.

·         Institutionen skal - i de tilfælde hvor det er relevant -  redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser og godtgøre, at der er behov for en ny uddannelse inden for omrÃ¥det.

 

Ved akkreditering af eksisterende uddannelser:

·         Institutionen skal dokumentere, at den indgÃ¥r i en løbende dialog med aftagere og alumne med henblik pÃ¥ fortsat sikring af uddannelsens relevans.

 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation

Ved akkreditering af eksisterende uddannelser:

• Institutionen skal dokumentere at dimittender finder relevant beskæftigelse (dokumenteret ved beskæftigelses- og ledighedsgrader, erhvervsmæssig spredning, mobilitet og lønforhold).

 

Ved akkreditering af nye uddannelser:

• Institutionen skal redegøre for arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser.
• Institutionen skal redegøre for, hvordan den vil igangsætte en dialog med  relevante aftagere med henblik pÃ¥ at introducere de nye dimittender til arbejdsmarkedet.

 

 

Kriteriesøjle II  Forskningsbaseret uddannelse (forskningshøjden)

Kriterium 3: Uddannelsen er tilrettelagt som en forskningsbaseret uddannelse.

• Uddannelsen skal give de studerende færdigheder, kvalifikationer og kompetencer baseret pÃ¥ forskning inden for det pÃ¥gældende fagomrÃ¥de og baseret pÃ¥ interaktionen mellem forskning og praksis.
• Uddannelsen skal give de studerende fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer.
• Uddannelsen skal give de studerende viden om videnskabelig teori og bekendtskab med og forstÃ¥else for brugen af videnskabelig metode.

 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø

·         Uddannelsen er forankret i et aktivt forskningsmiljø, og undervisningen er tilrettelagt af aktive forskere.

·         De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Involveringen af aktive forskere i undervisningen kan variere for forskellige fagomrÃ¥der og uddannelsesniveauer, men mÃ¥ aldrig bringe det forskningsbaserede element i undervisningen i fare.

·         Forskningsmiljøet bag uddannelsen skal deltage aktivt i internationalt samarbejde inden for fagomrÃ¥der med relevans for uddannelsen.

 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø.

·         Institutionen skal dokumentere, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer.

 

 

Kriteriesøjle III  Uddannelsens organisering og tilrettelæggelse (uddannelsesdybden)

 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur*

• Uddannelsen er indholdsmæssigt tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme.

• Uddannelsens struktur og indhold er afpasset de specifikke adgangskrav til uddannelsen.

·         Uddannelsen er forankret i et læringsmiljø, der - for de fagomrÃ¥der hvor det er relevant - samarbejder med praksisfeltet. 

·         Uddannelsen er tilrettelagt sÃ¥ledes, de studerende har mulighed for at indgÃ¥ i et internationalt studiemiljø.

 

* Det faglige sekretariat skal foretage en kontrol af om uddannelsen lever op til centralt fastsatte regler vedr. adgang og optag, uddannelsesstruktur, eksamen og censur.

 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse

• Undervisningsformer/pædagogik korresponderer med uddannelsens formÃ¥l og undervisningen tilrettelæggelse i henhold hertil.

·         Underviserne er i stand til pÃ¥ kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer/pædagogik og tilrettelæggelse.

 

Kriterium 8: Infrastrukturen skal være tilpasset uddannelsen

·         Uddannelsens fysiske forhold og den øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende

 

Kriterium 9: Studie- og erhvervsvejledning

·         Studievejledning samt studieinformation til de studerende skal understøtte de studerendes progression pÃ¥ uddannelsen.

·         Erhvervsvejledningen skal gennem hele uddannelsesforløbet understøtte de studerendes overgang til arbejdsmarkedet.

 

Kriterium 10: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen

• Uddannelsen skal pÃ¥ tilfredsstillende vis indgÃ¥ i institutionens system for kvalitetssikring jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring af uddannelser.
• Institutionen involverer aftagere, alumne, studerende og medarbejdere i kvalitetssikringen af uddannelsen.

 

 

Kriteriesøjle IV  Hvad kan de studerende efter endt uddannelse (uddannelsens effekt)

 

Kriterium 11: Uddannelsens faglige profil

·         Uddannelsens faglige profil og læringsudbytte skal korrespondere med tilsvarende uddannelser nationalt og internationalt inden for fagomrÃ¥det.

·         Der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel (emneomrÃ¥de) uddannelsen giver ret til.

·         Fastsatte mÃ¥l for uddannelsens læringsudbytte lever op til den relevante kompetenceprofil (bachelor, kandidat eller master) i den danske udgave af den europæiske kvalifikationsnøgle.

 

Kriterium 12: Sammenhæng mellem mål for uddannelsens læringsudbytte og uddannelsens indhold

• Der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsudbytte, studieordningen og de mÃ¥lbeskrivelser der er udarbejdet for de enkelte moduler pÃ¥ uddannelsen.

 

Kriterium 13: Sammenhæng mellem mål for uddannelsens læringsudbytte, uddannelsens indhold og evalueringsformer

• Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsens læringsudbytte, undervisningens indhold og evalueringsformen.

• Uddannelsens evalueringsformer afprøver pÃ¥ tilfredsstillende vis om de studerende har realiseret uddannelsens læringsudbytte.

 

Kriterium 14: De studerendes læringsudbytte

• Det læringsudbytte, som de studerende har opnÃ¥et efter endt uddannelse, skal korrespondere med de mÃ¥l for læringsudbytte, der er fastsat for uddannelsen (kan dimittenderne det de skal?).