Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 25, 26 og 27 (L111) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 6. februar.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 25, 26 og 27 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 6. februar til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 111)

 

 

Spørgsmål 25

 

Ministeren bedes oplyse, hvordan det stemmer overens med kravet om, at Akkrediteringsrådet skal være uafhængigt, at ministre udpeger 8 ud af 9 medlemmer?

 

Svar

 

Rådet er uafhængigt af ministrene og de videregående uddannelsesinstitutioner for så vidt angår tilrettelæggelsen af procedurer og metoder samt konklusioner og afgørelser. Rådet er således uafhængigt i sin virksomhed, og medlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer.

 

Det er helt sædvanligt, at ministre udpeger medlemmer af uafhængige råd. Det gælder fx også i forskningsrådssystemet.

 

 

Spørgsmål 26

 

Kan ministeren bekræfte, at det strider mod Bologna-deklarationen, at ministeren kan ændre Akkrediteringsrådets beslutninger og redegøre for, hvordan han på den baggrund mener, at den danske akkrediteringsinstitution kan opnå international anerkendelse som en uafhængig akkrediteringsinstitution?

 

Svar

 

Nej, det kan ikke bekræftes. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2 vedrørende akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelser.

 

 

Spørgsmål 27

 

Hvordan mener ministeren at kravet om, at Akkrediteringsrådet skal være uafhængigt stemmer overens med, at det er ministeren, som fastlægger kriterierne for Akkrediteringsrådets vurdering af en uddannelses kvalitet og relevans?

 

Svar

 

Kriterierne for kvalitet og relevans fastlægges, for så vidt angår universitetsuddannelserne, af videnskabsministeren i en bekendtgørelse, som udstedes i medfør af akkrediteringsloven. Det er akkrediteringsinstitutionen, som skal udmønte akkrediteringskriterierne i måle- og dokumentationspunkter. Dette er i overensstemmelse med international praksis.

 

Eksempelvis fastlægges de overordnede kriterier for akkreditering af videregående uddannelser i den nederlandske universitetslov, og undervisningsministeren skal endvidere godkende den nederlandske akkrediteringsinstitutions udmøntning af akkrediteringskriterierne. I Norge, hvor det nationale akkrediteringsorgan blandt andet gennemfører institutionsakkrediteringer, er kriterierne herfor fastlagt i en bekendtgørelse.