Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
L 110 - forslag til lov om Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 64, 65 og 66 af 20. marts 2007.
                         Kristian Jensen
                                                                             / Tina R. Olsen
Spørgsmål 64:
"Skal skatteministerens besvarelse af spørgsmålene 48 forstås således, at det var en ugyldighedsgrund for den givne tilladelse til skattefri aktieombytning, hvis en aktionær har opnået tilladelse til aktieombytning, og der på tidspunktet for ansøgningen lå planer og drøftelser i kredsen af deltagere i en detailkæde om et samlet salg af kæden, og dermed de aktier, der skulle ombyttes, og aktionæren ikke oplyste herom i ansøgningen."
Svar:
Der kan ikke gives et generelt svar. Det vil altid være en konkret vurdering, om en tilladelse til skattefri aktieombytning skal tilbagekaldes, eller må anses ugyldig som følge af en væsentlig retlig mangel.
Spørgsmål 65:
"Skal besvarelsen af spørgsmålene 50 forstås således, at det betyder bortfald af den givne tilladelse til skattefri aktieombytning, hvis der ikke efterfølgende foretages anmeldelse til SKAT, hvis der efterfølgende indgås optionsaftaler om salg af de ombyttede aktier?"
Svar:
Manglende anmeldelse medfører ikke i sig selv bortfald af den givne tilladelse. Det må således ud fra en konkret væsentlighedsvurdering af den anmeldelsespligtige ændring, vurderes, om den meddelte tilladelse til skattefri aktieombytning, kan opretholdes.
Spørgsmål 66:
"Skal besvarelsen af spørgsmålene 48-50 forstås således, at SKAT, når de modtager anmeldelse om, at der er indgået optionsaftaler om salg af de ombyttede aktier, vil undersøge, dels om den indgåede optionsaftale skal anses som en egentlig salgsaftale i skattemæssig henseende, dels om der ved ansøgningen om skattefri aktieombytning var givet loyal oplysning om stedfindende salgsovervejelser for den detailhandlerkæde, som det selskab de omhandlede aktier var udstedt af, indgik i; og der således er givet tilladelse på et urigtigt og/eller utilstrækkeligt grundlag?"
Svar:
SKAT vil undersøge begge de adspurgte forhold. Ud fra de oplysninger, der fremkommer efter en sådan undersøgelse, vil det konkret blive vurderet, om den allerede meddelte tilladelse til skattefri aktieombytning, kan opretholdes, jf. herved min besvarelse af spørgsmål 65.