Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

L 110 – Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

Hermed sendes i 5 eksemplarer henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. L 110 – bilag 19, med kommentarer

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                                                  /Lise Bo Nielsen

 

 


 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har ved  brev af 19. marts 2007 haft følgende yderligere bemærkninger og spørgsmål til L 110. Skatteministeriets kommentarer er indsat som indrammet kursiveret tekst.

L 110 – yderligere bemærkninger og spørgsmål

Skatteministeriets svar til FSR i bilag 9 og 10 samt udkast til betænkning har givet FSR anledning til nedenstående yderligere spørgsmål og bemærkninger.

 

Konsekvens hvis grenkrav eller handelsværdi ikke er opfyldt 100%

I de foreslåede regler om adgang til skattefri omstrukturering uden tilladelse er det blandt andet et krav, at vederlæggelse sker til handelsværdi og at grenkravet er opfyldt, hvor dette er relevant. Som bekendt kan det være vanskeligt entydigt at fastlægge omfanget af en virksomhedsgren, ligesom den præcise handelsværdi af en virksomhed eller en gren af en virksomhed kan være vanskelig at fastlægge helt præcist i en intern overdragelse.

 

FSR har derfor foreslået, at mindre afvigelser i forhold til handelsværdien, grenkravet og lignende krav ikke bør have som konsekvens, at en ellers skattefri omstrukturering uden tilladelse bliver skattepligtig. Konsekvensen bør alene være, at der sker ændring af tilhørsforholdet til de enkelte grene af en virksomhed med tilbagevirkende kraft til den skattefrie omstrukturerings gennemførelse, eller at der korrigeres for det ydede vederlag, således at dette kommer til at svare til handelsværdien af det modtagne.

 

Dette ønske har Skatteministeriet ikke kommenteret, men Skatteministeriet har udtalt, at man ikke finder det hensigtsmæssigt at indføre en særlig omgørelsesadgang vedrørende de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse.

 

I svaret på FSR's henvendelse af 22. november 2006, jf. L 110, side 101, anfører Skatte­ministeriet, at reglerne om skatteforbehold og omgørelse finder anvendelse i det omfang betingelserne herfor er opfyldt. I vort høringssvar af 18. januar 2007 anmodede vi i forlængelse heraf om, at Skatteministeriet udtrykkeligt tilkendegiver, at den i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1 nævnte betingelse for omgørelse: "Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter" ikke hindrer omgørelse i forbindelse med skattefrie omstruktureringer uden tilladelse.

 

Dette spørgsmål ses ikke besvaret i bilag 10 og vi skal derfor tillade os at anmode skat­te­ministeren om at bekræfte, at skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 normalt ikke hindrer omgørelse i forbindelse med skattefri omstrukturering uden tilladelse. Hvis dette ikke kan bekræftes er der yderligere grund til, at skatteministeren endnu engang overvejer at indføre en særlig adgang til omgørelse ved skattefri omstrukturering uden tilladelse?

 

Skatteministeriets kommentar:

Skatteministeriet gÃ¥r ud fra, at FSR har forstÃ¥else for, at ministeriet ikke uden videre generelt kan bekræfte, at skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, ikke vil være til hinder for omgørelse i forbindelse med skattefri omstrukturering uden tilladelse. Reglerne om omgørelse finder anvendelse pÃ¥ dette omrÃ¥de – sÃ¥vel som pÃ¥ andre -  i det omfang betingelserne er opfyldt. Om betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, fremgÃ¥r det af SKAT’s vejledning Processuelle regler pÃ¥ SKAT’s omrÃ¥de 2007-01, afsnit O.1, at omgørelse af dispositioner i form af f.eks. overdragelse af aktiver til en Ã¥benbar over- eller underkurs normalt ikke vil kunne tillades.  PÃ¥ den anden side vil der normalt kunne tillades omgørelse af dispositioner, der indebærer succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse.

 

 

Tilskud og udbytte til indirekte ejede selskaber

I relation til selskabsskattelovens § 31 D anmodes Skatteministeriet om at uddybe, hvornår et selskab er et moderselskab. Er det afgørende, at der er tale om et selskab, som besidder mindst 15% af kapitalen (10% fra 2009) i et andet selskab; altså den definition, som anvendes ved udbytter? Som bestemmelsen er formuleret nu, er det alene for søsterselskaber, at det defineres, hvad der forstås ved et moderselskab.

 

Når skattefriheden af tilskuddet er betinget af, at det gives af et direkte eller indirekte moderselskab, er Skatteministeriet så enig i, at det ultimative moderselskabs forhold er uden betydning, når dette ”ligger over” det ydende moderselskab?

 

I en koncern der består af moderselskabet A, dets to 100% ejede datterselskaber B og C, og B’s 100% ejede datterselskab D, vil C da kunne yde et skattefrit tilskud til D, idet selskaberne anses for søsterselskaber? Er det uden betydning for definitionen ”søsterselskaber” og dermed skatte­fri­heden af tilskuddet, hvor mange selskaber der ligger mellem selskabet B og det tilskuds­mod­tagende selskab C i den nævnte struktur?

 

Det nævnes i bemærkningerne, at tilskud til indirekte aktionærer er skattepligtig for modtageren efter de gældende regler. Argumentet er således, at når ”værdistrømmen” ikke har passeret hvert enkelt led i kæden, kan der ikke være tale om udbytte. Dette udsagn er efter FSR’s opfattelse ikke i overensstemmelse med gældende ret. Det fremgår af Østre Landsrets dom, TfS.1994.318, at et udbytte gennem to "led" anses for at have passeret det mellemliggende selskab. Dette svarer efter FSR's opfattelse til gældende ret.

 

Opfattelsen, som er kommet til udtryk i bemærkningerne, synes heller ikke lagt til grund i Skatteministeriets svar til FSR (bilag 10) vedrørende indeholdelse af udbytteskat, hvor det anføres, at:

 

”I det sidste eksempel er der derimod en formueforskydning væk fra det danske selskab. Det kan derfor anføres, at overførslen har passeret det danske selskab og er blevet videreudloddet til moderselskabet i Hong Kong. Det vil bero på en konkret vurdering, om overførslen har passeret det danske selskab, herunder om formålet er at berige visse selskaber i koncernen, jf. således SKM 2005.61."

 

FSR er opmærksom på, at Ligningsrådet i den nævnte afgørelse fandt, at der ikke var sket udlodning men derimod givet et tilskud ”på tværs” af koncernen, men Ligningsrådets begrundelse angiver, at der var tale om et særligt tilfælde, hvor en konkret vurdering på basis af de særlige forhold førte til, at betalingen ansås for tilskud - heraf må følge, at når der ikke er sådanne særlige forhold er praksis, at der anses at være sket udlodning.

 

Skatteministeriets kommentar:

I relation til selskabsskattelovens § 31 D anses et selskab for at være moderselskab, når det er moderselskab efter selskabsskattelovens § 31 C. Udgangspunktet vil derfor være, at selskabet skal besidde flertallet af stemmerettigheder.

 

Skattefriheden af tilskuddet er betinget af, at det gives af et direkte eller indirekte moderselskab. Det ultimative moderselskabs forhold er derfor uden betydning, når dette ”ligger over” det ydende moderselskab – og det modtagende selskab er det ydende moderselskabs datterselskab.

 

I en koncern der består af moderselskabet A, dets to 100 pct. ejede datterselskaber B og C, og B’s 100 pct. ejede datterselskab D, vil C kunne yde et skattefrit tilskud til D, hvis betingelserne for tilskud mellem søsterselskaber er opfyldte. Det er uden betydning for definitionen ”søsterselskaber” og dermed skatte­fri­heden af tilskuddet, hvor mange selskaber, der ligger mellem selskabet B og det tilskuds­mod­tagende selskab D i den nævnte struktur.

 

Skatteministeriet er enig i, at hvis en betaling (maskeret udlodning) anses for at have passeret det mellemliggende selskab, vil betalingen kunne være skattefri udbytte fra datterdatterselskabet til datterselskabet og videre til moderselskabet, selvom datterselskabet aldrig har været i besiddelse af beløbet. Betalingen anses netop for at have passeret det mellemliggende selskab. Det er selvfølgelig en forudsætning for skattefrihed, at betingelserne for skattefri udbytte er opfyldt i begge led.

 

 

Ombytningsforhold

Gennemføres skattefrie aktieombytninger, spaltninger og tilførsler af aktiver uden tilladelse skal værdien af de modtagne vederlagsaktier samt evt. kontant udligningssum (for aktieombytninger og spaltninger) fastsættes ud fra handelsværdier. Ønskes ombytningsforholdet ikke fastsat til handelsværdier, må der indhentes tilladelse til den pågældende disposition.

 

I nuværende tilladelsespraksis fastsættes ejertidsvilkår, såfremt selskaberne kan opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved at fastsætte et ombytningsforhold, der afviger fra handelsværdien. Ejer­tids­vilkår fastsættes eksempelvis, såfremt der tilføres aktiver til et eksisterende datter­sel­skab, der har været ejet i mere end tre år. FSR har forstået, at der ikke er tilsigtet ændringer i praksis vedrørende de gældende regler om ombytningsforhold, jf. oversigten over høringssvar – bilag 1 til lovforslaget.

 

Skattefrie fusioner kan fremover, hvis lovforslaget vedtages, altid gennemføres uden tilladelse. Fusionsskatteloven indeholder ingen direkte regel om, at vederlaget ved skattefrie fusioner skal fastsættes ud fra handelsværdi. Spørgsmålet har været fremme i Landsskatterettens kendelse i SKM2003,574. Kendelsen kan tages som udtryk for, at handelsværdier skal anvendes, hvis der enten er mulighed for at flytte værdier mellem selskabsdeltagere eller opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved et forkert fastsat ombytningsforhold. Samme resultat kan udledes af Told- og Skattestyrelsens brev af 26. januar 2000 til FSR (vedlagt).

 

I tilfælde hvor der efter de hidtidige regler har skullet indhentes tilladelse til skattefri fusion, har SKAT efter anmodning stillet ejertidsvilkår. Dette har været relevant, hvis ikke alle aktierne i de fusionerende selskaber har været ejet i over tre år, og selskaberne ikke ønsker at fastsætte ombyt­nings­for­holdet efter handelsværdier. For selskaber, der ikke ønsker at anvende ressourcer på at foretage værdiansættelse til handelsværdier af de fusionerende selskaber, har dette været en fleksibel løsning. Hermed har selskaberne haft en besparelse, og SKAT har samtidigt sikret sig, at aktio­næren i selskabet ikke opnåede utilsigtede skattemæssige fordele.

 

I relation til reglerne om fusion ønskes oplyst:

·         Om ombytningsforholdet ved en skattefri fusion kan fastsættes frit, hvis der ikke flyttes værdier fra en aktionær til en anden, og der ikke opnÃ¥s utilsigtede skattemæssige fordele? Dette er eksempelvis aktuelt, hvor samtlige aktier i de fusionerende selskaber har været ejet i mere end tre Ã¥r, eller hvor aktierne i de fusionerende selskaber uanset ejertid alle er anskaffet pÃ¥ samme tidspunkt.

·         Om der fremover ved fusion vil være mulighed for eksempelvis ved bindende svar at opnÃ¥ accept af et fra handelsværdien afvigende ombytningsforhold, sÃ¥fremt aktionæren/ak­tio­nærer­ne afstÃ¥r fra at sælge deres aktier i det modtagende selskab indtil disse – successionen iberegnet - har været ejet i mere end tre Ã¥r?

·         Om det for en dansk aktionær i et udenlandsk selskab vil betyde, at en i udlandet skattefri fusion anses som skattepligtig for den danske aktionær, hvis der fastsættes et ombyt­nings­for­hold, der afviger fra handelsværdien?

 

Det følger som nævnt af bestemmelserne om skattefri aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver uden tilladelse, at der skal erlægges vederlag i form af aktier mv. i forhold til han­dels­værdierne. Fusionsskatteloven indeholder ikke på samme måde, som reglerne i selskabs­skatte­lovens §§ 4, stk. 5 og 8A, stk. 2 om henholdsvis skattepligtig tilførsel af aktiver og skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, regler om, at det er værdierne på fusionsdatoen, spaltningsdatoen eller tilførselsdatoen, der skal anvendes.

 

Det bedes oplyst, hvilket tidspunkt der i skattemæssig henseende skal være gældende, eller hvis eksempelvis en skattefri spaltning pr. 1. januar 2007 ønskes vedtaget den 1. juli 2007, om ombytningsforholdet så kan vælges fastsat ud fra handelsværdier på et givet tidspunkt mellem den 1. januar og 1. juli 2007? Det bemærkes, at for fusion og spaltning skal ombyt­nings­forholdet efter de selskabsretlige regler være valgt senest ved underskriften af fusions­planen/spaltningsplanen, som skal være offentliggjort fire uger forud for vedtagelsen af fusionen/spaltningen.

 

Skatteministeriets kommentar:

Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet – heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.

 

Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den i fusionsskattelovens § 5 omtalte fusionsdato, spaltningsdato m.v.

 

 

Forretningsmæssig begrundelse

Skatteministeriet har i høringssvaret til FSR – bilag 1 - bekræftet, at der ved anvendelse af de nye regler om omstrukturering uden tilladelse ikke gælder et selvstændigt krav om, at dis­po­si­tionerne er forretningsmæssigt begrundet.

 

Det bedes bekræftet, at dette også gælder, selvom en ansøgning om tilladelse til skattefri om­struk­turering på et tidligere tidspunkt er blevet afslået med henvisning til, at et af formålene med omstruktureringen anses at være skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

 

Skatteministeriets kommentar:

Det kan bekræftes, at de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse ikke stiller et selvstændigt krav om, at en given omstrukturering er forretningsmæssigt begrundet. Det gælder uanset, om der er givet afslag på en ansøgning om tilladelse til at gennemføre den  pågældende omstrukturering skattefrit.

 

Delårsopgørelse

Koncerninterne fusioner

Det fremgÃ¥r af bemærkningerne til lovforslaget (eksempel 2 til § 1, nr. 18), at der ved en skattefri koncernintern fusion ikke skal foretages delÃ¥rsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

 

Skatteministeriet anmodes om at bekræfte, at dette også er tilfældet, hvor der gennemføres en fusion af samtlige selskaber i en koncern, således at der efter fusionen ikke længere består nogen koncern.

 

Lovbemærkningerne synes ikke at skelne mellem, om der er tale om en koncernintern fusion af nogle af selskaberne i en koncern eller om en fusion af samtlige selskaber i en koncern.

 

Skatteministeriets kommentar:

 

Det bekræftes, i det omfang de fusionerende selskaber alle har været en del af samme koncern i hele det pågældende indkomstår.

 

 

Koncerneksterne fusioner

I svaret til FSR i bilag 10, side 10 og 11 omtales delårsopgørelser i relation til det uafhængige selskab B.

 

FSR finder, at det stadig er uklart, hvornår der skal foretages en delårsopgørelse ved en skattefri fusion med et uafhængigt selskab, således at fusionen ikke kan ske med skattemæssig til­bage­virkende kraft, jf. eksemplet med skattefri indfusionering af det uafhængige selskab B i en eksisterende koncern og Skatteministeriets kommentarer hertil.

 

Af selskabsskattelovens § 31, stk. 3 fremgår: ”Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten.”.

 

Koncernforbindelse er defineret i selskabsskattelovens § 31 C. Det følger af fusionsskattelovens § 5, at kun hvis der skal foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, fraviges udgangspunktet om skattemæssig tilbagevirkende kraft.

 

Skatteministeren bedes uddybe, hvilket selskab der i det nævnte eksempel, hvor det uafhængige selskab B indfusioneres i en eksisterende koncern, skal foretage delårsopgørelse efter sel­skabs­skattelovens § 31, stk. 3. Selskabet B ophører ved fusionen, hvorfor selskabets ind­komst­år ikke er opdelt. B’s indkomstår vil ikke bestå af mere end én indkomstperiode, i hvilken B ikke er koncernforbundet med noget selskab/nogen koncern. Skatteministeriet har erklæret sig enig i, at der ikke skal foretages delårsopgørelse efter § 31, stk. 3, når der kun er én indkomstperiode i et indkomstår, og koncernforholdene i den eksisterende koncern (modtagende selskab) som defineret i selskabsskattelovens § 31 C ikke ændres ved fusionen. Det modtagende selskab har blot ved en fusion erhvervet en virksomhed (alle aktiver og passiver) fra et uafhængigt selskab.

 

Skatteministeriets kommentar:

 

Der henvises til den nævnte kommentar fra bilag 10 med hensyn til begrundelsen for, at et uafhængigt selskab (B) ikke kan fusioneres ind i en koncern med skattemæssig tilbagevirkende kraft.

 

Indkomsten i B for perioden fra indkomstårets begyndelse til koncernforbindelsen etableres skattemæssigt, vil i praksis skulle opgøres af det modtagende selskab. Indkomsten i det pågældende indkomstår vedrørende B bliver således delt i to: den del af indkomståret, som vedrører perioden inden fusionen, og den del af indkomståret, som vedrører perioden efter fusionen. Sidstnævnte er en del af det modtagende selskabs indkomst for det pågældende indkomstår. Der er altså ikke tale om, at der kun er en indkomstperiode i indkomståret.

 

Det svarer også til behandlingen i de tilfælde, hvor et selskab, der indgår i en koncern, fusioneres ind i en anden koncern. Eneste forskel i forhold til situationen med det uafhængige selskab er, at indkomsten for perioden inden fusionen indgår i sambeskatningsindkomsten for den "indskydende" koncern.

 

 

Omlægning af regnskabsår

Det angives i bemærkningerne til selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, at der nu er skabt tilstrækkelig praksis vedrørende omlægning af administrationsselskabets indkomstår. Skat­te­ministeriet bedes i den anledning redegøre for forskellen mellem omlægning af administrations­sel­skabets indkomstår efter selskabsskattelovens § 31 B og omlægning efter den almindelige regel i selskabsskattelovens § 10, stk. 2.

 

Skatteministeren bedes endvidere bekræfte, at fristerne for at anmode om omlægning af administrationsselskabets indkomstår i henhold til selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1 er lempeligere end ved almindelig omlægning efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, således at administrationsselskabets indkomstår kan omlægges uden hensyntagen til, at anmodningen er indgivet efter det pågældende indkomstårs udløb.

 

Skatteministeriets kommentar:

 

Selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt., har følgende ordlyd: ”Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved.”

 

Denne mulighed er især relevant, når det ved køb af underliggende datterselskaber er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer til indkomståret i de underliggende datterselskaber, end omvendt. Bestemmelsen finder således anvendelse i sammenhæng med etablering af koncernforbindelse.

 

I modsætning hertil gælder den almindelige regel i selskabsskattelovens § 10, stk. 2, "løbende" og ikke kun i forbindelse med etableringen af koncernforbindelse. Denne bestemmelse er endvidere i det væsentligste objektiveret, idet der blot skal gives meddelelse om omlægningen inden udløbet af indkomståret, hvis omlægningen er begrundet i de forhold, som nævnes i bestemmelsen. Der skal altså ikke i disse tilfælde anmodes om tilladelse til omlægning, således som det altid er tilfældet med omlægning efter selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1.

 

Endelig kan det bekræftes, at selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, ikke indeholder en anmodningsfrist. Skatterådet kan derfor tillade omlægning af indkomstår, selv om anmodningen er indgivet efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. også svaret på spørgsmål 67 til L 110. Skatterådet kan imidlertid inddrage tidspunktet for anmodningen i vurderingen af, om den anmodede omlægning skal imødekommes.

 

 

Tilladelse til spaltning

Den første affattelse af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1. 7. pkt. opgives, og i stedet indsættes som et nyt 7. pkt. en situation, hvor der ikke kan gennemføres skattefri spaltning uden tilladelse.

 

Ændringen imødekommer behovet for at kunne gennemføre kombinationsomstruktureringer uden tilladelse for selskaber med mere end én aktionær, såfremt alle aktionærer har ejet deres aktier i mere end tre år, herunder via succession. Derimod imødekommer ændringen ikke behovet for at kunne spalte holdingselskaber ejet i mindre end tre år. Efter FSR's opfattelse bør der også være mulighed herfor. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1 6. pkt. skal være et værn mod, at "købere" af et selskabs aktiver inden spaltningen optages som medaktionærer i det ind­skydende selskab, hvorefter det aktiv, der ønskes solgt, udspaltes til et modtagende selskab, som kun indehaves af "køberen". Hvor et holdingselskab ejet under tre år ønskes spaltet med henblik på at foretage en opdeling af aktionærerne, bør dette kunne lade sig gøre – i hvert fald i tilfælde, hvor aktionærerne har været aktionærer siden selskabets stiftelse, og der ikke i mellemtiden er optaget nye aktionærer. Her foreligger ikke en købs-/salgssituation. FSR opfordrer til, at det genovervejes, om ikke også holdingselskaber, hvor der i aktionærkredsen er mindre­tals­ak­tionærer med en ejertid på under tre år, kan være omfattet af de nye regler.

 

FSR forstår den nye affattelse af pkt. 7 således, at der skal ansøges om tilladelse til spaltning, såfremt der ønskes ydet kontantvederlag i en spaltning til en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte, men ikke ville kunne sælge sine aktier skattefrit. Hvis derimod alle sel­skabs­deltagere i det indskydende selskab har ejet deres aktier i mindre end et år eller mere end tre år på tidspunktet for spaltningens vedtagelse, skal der ikke ansøges om tilladelse. I bemærk­nin­ger­ne til nr. 32 synes der imidlertid ikke at være skelnet mellem, om selskabsdeltagerne har ejet deres aktier i mindre end et år, over tre år eller en periode derimellem. Dette harmonerer ikke med bestemmelsens ordlyd, hvorfor vi anmoder om skatteministerens kommentarer hertil.

 

 

Skatteministeriets kommentar:

 

Skatteministeriet finder ikke anledning til at ændre i forslaget til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt. I de nævnte tilfælde kan der søges om tilladelse til skattefri omstrukturering.

 

Det nævnte ændringsforslag nr. 32 er nu ændringsforslag nr. 35, jf. Skatteudvalgets betænkning af 21. marts 2007 over L 110. Ændringsforslaget ændrer fusions­skattelovens § 15 b, stk. 4, 4. pkt. I henhold til den gældende bestemmelse beskattes vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte, når der er tale om en spaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører. Med ændringsforslaget præciseres, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse, hvis aktionæren er et selskab, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab. Formålet er at sikre, at det ikke er muligt at konvertere en ellers skattepligtig avance ved salg af aktier til skattefrit udbytte ved at gennemføre en grenspaltning.

 

Hvis en selskabsaktionær, der kan modtage skattefrit udbytte, nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab i forbindelse med en skattefri grenspaltning, skal andet vederlag end aktier i det eller de modtagende selskaber således beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Hvis selskabsaktionæren derimod ikke nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab, vil selskabsaktionæren ikke have afstået aktier ved grenspaltningen, og bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 b stk. 4, 4. pkt., vil ikke indebære det ønskede værn.

 

I stedet indebærer det nye forslag til fusionsskattelovens § 15 a, stk.1, 7. pkt., at skatteforvaltningen får mulighed for at vurdere, om hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltningen er at nedsætte værdien af aktierne i det indskydende selskab, så en selskabsaktionær kan undgå beskatning af en ellers skattepligtig aktieavance. Bestemmelsen er formuleret, så der kun skal søges om tilladelse til spaltning, hvis der potentielt kan være tale om, at en ellers skattepligtig aktieavance konverteres til skattefrit udbytte ved grenspaltningen.

 

Efter Skatteministeriets opfattelse harmonerer ordlyd og bemærkninger til begge bestemmelser indbyrdes. Ingen af bestemmelserne skelner mellem om aktierne har været ejet i mindre end 1 år eller mere end 3 år. Det kan således ikke – som anført – udledes, at der ikke skal søges om tilladelse, hvis alle selskabsdeltagerne har ejet deres aktier i mindre end 1 år eller mere end 3 år. Er der eksempelvis tale om næringsaktier hos en selskabsdeltager, vil der skulle søges om tilladelse uanset ejertiden, hvis den pågældende selskabsdeltager kan modtage skattefrit udbytte fra de pågældende aktier. Endvidere kan udbytte, der modtages af aktier, der ikke har været ejet et år, godt være skattefri, hvis den kvalificerende ejerandel bevares efterfølgende.

 

 

Selskabsskattelovens § 5, stk. 3

FSR foreslår, at der indsættes en bestemmelse om, at fristen på en måned ved skattepligtige fusioner og spaltninger regnes fra den selskabsretlige vedtagelse af transaktionen. Herved undgås tvivl om, hvornår fristen skal regnes fra.

 

Skatteministeriets kommentar:

 

Skatteministeriet finder ikke anledning til at ændre yderligere i selskabsskattelovens § 5, stk. 3. Efter bestemmelsen skal der inden en måned efter opløsningen af et selskab indsendes en anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Fristen på en måned regnes fra den endelige vedtagelse af fusion m.v. i de deltagende selskaber.

 

Det bemærkes, at i ændringsforslag 2 er der foreslået en forenkling af selskabsskattelovens § 5, stk. 3.

 

Ophørsspaltning – egne aktier

Efter fusionsskattelovens § 15 a, skal selskabsdeltagerne i det indskydende selskab vederlægges med aktier i det modtagende selskab og evt. en kontant udligningssum. Hvorledes skal der forholdes i en situation, hvor det indskydende selskab ejer egne aktier, og selskabet ophører ved en ophørsspaltning. En af selskabsdeltagerne er det indskydende selskab, men dette selskab kan pr. definition ikke vederlægges, idet selskabet ophører ved spaltningen.

 

Tilsvarende problemstilling forekommer i relation til skattefrie fusioner.

 

Skatteministeriets kommentar:

 

Skatteministeriet har noteret sig problemstillingen, der i øvrigt ikke har forbindelse med lovforslaget.

 

 

--ooOoo—

 

Vi imødeser skatteministerens svar på ovenstående.

 

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, står FSR gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

 

Med venlig hilsen

 

John Bygholm                                    Niels Ebbe Andersen

formand for FSR's Skatteudvalg          fagdirektør