Folketingets Uddannelsesudvalg
 I forbindelse med behandlingen af (L 11) Forslag til Lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke og lov om dispachører samt ophævelse af lov m registrerede arkitekter (Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 8. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
â€Kan ministeren garantere, at den nemmere adgang, som udlændige fÃ¥r til at udøve deres erhverv i Danmark, ikke vil medføre løntrykkeri?â€
Svar:
Hermed genfremsendes svaret på spørgsmål 2, idet de to sidste afsnit i svaret, ved en teknisk fejl, ikke var medtaget. De to nye afsnit er markeret med kursiv.
I Danmark har vi som bekendt ingen lovfastsat mindsteløn. I stedet har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår først og fremmest reguleres af arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster eller ved individuel aftale mellem den enkelte ansatte og arbejdsgiveren. Hvis der således er tale om en ansættelse af en EU-statsborger hos en dansk arbejdsgiver, skal løn- og arbejdsvilkårene følge overenskomsten under forudsætning af, at der er en overenskomst, samt at arbejdsgiveren er bundet af overenskomsten. Ellers aftales vilkårene i en individuel aftale. Forholdene på arbejdsmarkedet i Danmark er således de samme for danskere og for statsborgere fra de 15 gamle EU-lande, Cypern, Malta, EØS og Schweiz.
Er der tale om ansættelse af en person fra EU fra de 8 nye østeuropæiske lande hos en dansk arbejdsgiver, vil forholdet være omfattet af den danske overgangsordning for de østeuropæiske lande, hvor der stilles krav om overenskomstmæssig eller sædvanlig løn for at få opholds- og arbejdstilladelse.
Svaret er koordineret med Beskæftigelsesministeriet.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.