Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. januar 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om
omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke og lov om
dispachører samt ophævelse af lov om registrerede arkitekter
(Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark)
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 3. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 22. august 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del − bilag 455. Den 4. oktober 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at udenlandske arbejdstagere alene skal have adgang til det danske arbejdsmarked, såfremt de lever op til de danske betingelser for løn- og arbejdsvilkår. Det er afgørende, at det sker efter dansk lovgivning og under hensyntagen til danske arbejdsmarkedsregler og danske vilkår.
Det er set med Dansk Folkepartis øjne tvivlsomt, om danske myndigheder – herunder offentlige og private ankenævn – i tilstrækkelig grad kan sikre danske forbrugere, såfremt en udenlandsk person eller virksomhed overtræder gældende regler eller tilsidesætter god praksis. Dansk Folkeparti finder det ligeledes afgørende, at danske myndigheder til enhver tid er i stand til at foretage relevante og fornuftige vurderinger af udenlandske personers og virksomheders kvalifikationer og forudsætninger for at levere en tilfredsstillende ydelse til de danske forbrugere. Særlig i forhold til de private ankenævn så Dansk Folkeparti gerne, at afgørelser herfra om eventuelle udenlandske aktører blev tillagt umiddelbar eksigibilitet, således at danske forbrugere ikke tvinges til at føre retssager i andre lande.
Dansk Folkeparti finder det kritisabelt, at der ikke stilles krav om sproglige kvalifikationer fra danske myndigheders side, og finder det uhensigtsmæssigt, at man overlader denne del til personerne og virksomhederne selv. På den anden side er Dansk Folkeparti af den opfattelse, at forbrugerne i vid udstrækning selv må tage ansvar for deres valg, og derfor selv må fravælge en person eller virksomhed, hvis denne ikke lever op til forbrugernes forventninger om ordentlig service.
Dansk Folkeparti henviser til svarerne på spørgsmål nr. 2, 3, 6, 7, 8 og 9, som er optrykt som bilag 2 til betænkningen, og kan med de førnævnte bemærkninger støtte lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Troels Christensen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Britta Schall Holberg (V)  Tina Nedergaard (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Martin Henriksen (DF)  Søren Krarup (DF)  Lars Barfoed (KF)  Charlotte Dyremose (KF) fmd Christine Antorini (S)  Kirsten Brosbøl (S)  Carsten Hansen (S)  Bjarne Laustsen (S)  Margrethe Vestager (RV) nfmd. Bente Dahl (RV)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 11
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren |
|
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
3 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
4 |
Økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål 14 til lovforslag nr. L 22 |
|
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 11
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om erhvervet som psykolog, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm., om ministeren kan garantere, at lovforslaget ikke vil medføre løntrykkeri, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om vurdering og sammenlignelighed af uddannelsesmæssige kvalifikationer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om kvalitetskontrol af uddannelserne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om sammenhængen mellem lovforslaget og EU’s servicedirektiv, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om lovforslagets konsekvenser for uddannelsessektoren i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om kontrol af udenlandske personers og virksomheders kvalifikationer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om, hvilke reelle ændringer vedtagelsen af lovforslaget vil betyde, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om borgernes muligheder for at gennemskue en udenlandsk persons eller virksomheds kvalifikationer og om, hvilke klagemuligheder en bruger af en ydelse har, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om brugerbetaling på uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm., om ministeren kan garantere, at udenlandske personer, virksomheder og andre, som ønsker at etablere sig på det danske marked, fuldt ud lever op til de danske krav, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om konsekvenserne af ikke at leve op til danske krav, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om ministerens holdning til uigennemskueligheden af EU-lovgivningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om sammenligneligheden af EU-medlemsstaternes niveau for kvalifikationer og uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og EL.
Spørgsmål 2, 6 og 9 samt undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 3, 7 og 8 samt undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF og EL.
Spørgsmål 1:
Hvad er årsagen til, at erhvervet som psykolog ikke er medtaget i lovforslaget, og mener ministeren, at anerkendelse af erhvervet som psykolog bør indgå i det kommende artikel 58-udvalgs portefølje?
Svar:
Direktivet fastsætter, at de nuværende sektorale udvalg nedlægges og erstattes af ét udvalg - artikel 58-udvalget.
Artikel 58-udvalget overtager det hidtidige udvalgsarbejde, der vedrører ajourføring af reglerne om minimum uddannelseskrav inden for den hidtidige sektorale ordning (sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger). Psykologerhvervet har ikke tidligere været omfattet af et sektorudvalg, og er derfor ikke umiddelbart berørt af, at disse udvalg nedlægges og erstattes af artikel 58-udvalget.
Artikel 58-udvalget har derudover bl.a. kompetence til under visse betingelser at vedtage fælles platforme. En »fælles platform« er en række kriterier for erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan udligne de væsentligste forskelle, der er blevet identificeret mellem de enkelte medlemsstaters krav til en uddannelse til et bestemt erhverv. De væsentligste forskelle identificeres ved at sammenligne varighed og indhold af uddannelsen i mindst to tredjedele af medlemsstaterne herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende erhverv. Initiativet til en fælles platform kan komme fra faglige sammenslutninger, organisationer eller medlemsstater.
Vedtagelsen af en fælles platform på et område kan betyde, at flere uddannelser i lighed med dem, der er i dag er omfattet af de sektorale ordninger, vil kunne gensidigt anerkendes på baggrund af minimums uddannelseskrav. Men dette sker naturligvis ikke uden inddragelse af de myndigheder, der har ansvaret for det pågældende lovregulerede erhverv.
Psykolognævnet, der er kompetent myndighed for psykologerhvervet, vil løbende blive orienteret om udvalgets arbejde, og Undervisningsministeriet, CIRIUS, vil inden møderne i udvalget, indhente bidrag fra de relevante kompetente myndigheder, herunder Psykolognævnet. Ligeledes vil Undervisningsministeriet, CIRIUS, informere de kompetente myndigheder efter møderne i udvalget.
Spørgsmål 2:
Kan ministeren garantere, at den nemmere adgang, som udlændige får til at udøve deres erhverv i Danmark, ikke vil medføre løntrykkeri?
Svar:
I Danmark har vi som bekendt ingen lovfastsat mindsteløn. I stedet har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår først og fremmest reguleres af arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster eller ved individuel aftale mellem den enkelte ansatte og arbejdsgiveren. Hvis der således er tale om en ansættelse af en EU-statsborger hos en dansk arbejdsgiver, skal løn- og arbejdsvilkårene følge overenskomsten under forudsætning af, at der er en overenskomst, samt at arbejdsgiveren er bundet af overenskomsten. Ellers aftales vilkårene i en individuel aftale. Forholdene på arbejdsmarkedet i Danmark er således de samme for danskere og for statsborgere fra de 15 gamle EU-lande, Cypern, Malta, EØS og Schweiz.
Er der tale om ansættelse af en person fra EU fra de 8 nye østeuropæiske lande hos en dansk arbejdsgiver, vil forholdet være omfattet af den danske overgangsordning for de østeuropæiske lande, hvor der stilles krav om overenskomstmæssig eller sædvanlig løn for at få opholds- og arbejdstilladelse.
Svaret er koordineret med Beskæftigelsesministeriet.
Spørgsmål 3:
Hvordan foretages vurderingen af, om de uddannelsesmæssige kvalifikationer er sammenlignelige?
Svar:
Direktiv 2005/36/EF samler grundlæggende betingelser og garantier i eksisterende EF-sektordirektiver og generelle EF-direktiver i ét direktiv. Princippet om automatisk anerkendelse pÃ¥ grundlag af samordning af mindstekrav til uddannelse opretholdes i forhold til de erhverv, som i dag er omfattet af EF-sektordirektiver (f.eks. læger, tandlæger, dyrlæger) ligesom de rammer og regler, der i dag gælder for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for andre erhverv, ogsÃ¥ opretholdes.Â
Kvaliteten i uddannelseskvalifikationerne for de uddannelser, der er omfattet af de sektorale ordninger, sikres med fælles minimums uddannelseskrav. Den frie bevægelighed og den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for områderne sygeplejersker, læger, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter er således baseret på det grundlæggende princip om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor minimumskravene er harmoniseret i det omfang, EU/EØS-landene og Schweiz er nået til enighed herom.
For så vidt angår anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for andre erhverv, har vi allerede i dag en velfungerende ordning om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, hvorefter en EU-/EØS eller Schweizisk statsborger ikke kan nægtes adgang til erhvervet, som pågældende er fuldt kvalificeret til at udøve i sit eget land, medmindre danske kompetente myndigheder konstaterer væsentlige forskelle mellem medbragte kvalifikationer og danske lovkrav til udøvelse af det samme erhverv. I givet fald har erhvervsudøveren pligt til at udligne forskellene og forelægge bevis herfor, før den danske myndighed kan udstede det danske autorisationsbevis.
Vedtagelsen af lovforslag (L 11) og implementering af direktiv 2005/36/EF ændrer ikke ved de kompetente myndigheders mulighed for at påse, om betingelserne for erhvervsudøvelse på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til danske lovkrav er opfyldt, hvis erhvervsudøvelsen sker under dansk titel.
Hvis tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i etableringsstaten eller under tjenesteyderens uddannelsesbevis, kan værtsstaten stille krav om, at personer, som er etableret inden for det lovregulerede erhverv i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, og som midlertidigt og lejlighedsvist leverer tjenesteydelser her i landet, får pligt til at give modtagerne af disse ydelser visse oplysninger i overensstemmelse med direktivets artikel 9.
Der skal gives oplysning om den pågældendes faglige titel. Endvidere skal der gives oplysning om eventuelt registreringsnummer i et offentligt register i etableringslandet, eventuelt momsregistreringsnummer i etableringslandet og eventuel forsikring til dækning af erhvervsansvar.
Kompetente myndigheders ret til at føre tilsyn, anvende faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner berøres heller ikke med lovforslaget, og udenlandske erhvervsudøvere, som etablerer sig her i landet eller udøver tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, er underlagt de danske faglige og disciplinære regler.
Spørgsmål 6:
Hvilke konsekvenser vil lovforslagets vedtagelse få for uddannelsessektoren i Danmark?
Svar:
Hverken direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller lovforslaget regulerer uddannelsessektoren, og de vedrører ikke medlemsstaternes kompetencer med hensyn til indretning af deres nationale uddannelsessystemer.
Spørgsmål 7:
Hvordan kontrolleres udenlandske personers og virksomheders kvalifikationer, og hvordan sammenlignes der med de danske krav?
Svar:
Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og lovforslaget (L 11) regulerer alene anerkendelse af fysiske personer. Juridiske personer (virksomheder) er ikke omfattet af reguleringen.
Direktivet indeholder som noget nyt bestemmelser, hvorefter en tjenesteyder fra et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz midlertidigt og lejlighedsvist kan udøve en tjenesteydelse her i landet, uden at tjenesteyderen er fast etableret her.
Direktivet lader det være op til medlemslandene at bestemme, om sådanne midlertidige tjenesteydere inden udøvelsen af tjenesteydelsen skal anmelde sig til den kompetente myndighed i det land, hvor de midlertidigt og lejlighedsvist agter at udøve tjenesteydelser f.eks. i Danmark. Krav om skriftlig anmeldelse kræver lovhjemmel.
En sådan anmeldelsespligt er eksempelvis indsat i lovforslagets § 2, nr. 3, for revisorer fra et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz, som midlertidigt og lejlighedsvist leverer visse revisorydelser her i landet. En tilsvarende anmeldelsespligt er indsat for ejendomsmæglere i lovforslagets § 3, nr. 5.
Tilsvarende vil der på andre lovregulerede erhvervsområder blive taget stilling til, hvorvidt en midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhvervet her i landet skal anmeldes til den danske kompetente myndighed for erhvervet.
Derudover er der i hovedtræk tale om en videreførelse af de direktiver, der allerede er implementeret i dansk ret. Efter disse direktiver gives der i dag bl.a. mulighed for etablering med henblik på udøvelse af lovregulerede erhverv i et andet medlemsland f.eks. i Danmark efter to ordninger:
Den sektorale ordning:
Den gensidige automatiske anerkendelse, som er sikret med fælles minimumuddannelseskrav på områderne sygeplejersker, læger, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter.
Den generelle ordning:
For de øvrige områder gælder den generelle ordning om umiddelbar anerkendelse af erhvervsudøveres erhvervsmæssige kvalifikationer. De erhvervsmæssige kvalifikationer fra en anden medlemsstat anerkendes, medmindre værtslandets kompetente myndigheder påpeger væsentlige forskelle mellem de medbragte uddannelseskvalifikationer og de uddannelseskrav, som stilles i værtslandets lovgivning.
Svaret er koordineret med Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Spørgsmål 8:
Hvilke reelle ændringer vil vedtagelsen af lovforslaget betyde?
Svar:
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder i en forenklet form de samme grundlæggende betingelser og garantier som de hidtidige direktiver for, at personer med udenlandske erhvervskvalifikationer kan udøve lovregulerede erhverv i et andet EU-land, herunder Danmark, EØS og Schweiz.
De hidtil gældende direktiver er implementeret i dansk ret. Hovedparten af direktivets bestemmelser er således allerede implementeret og kræver ikke lovændringer.
Lovforslaget danner alene rammen for den endelige implementering af direktivet ved bekendtgørelse og ved ændringer i den relevante lovgivning for de lovregulerede erhverv.
Indholdsmæssige ændringer
For så vidt angår økonomi- og erhvervsministerens område, kan jeg oplyse, at ophævelsen af arkitektloven ikke vil medføre nogen reelle ændringer indenfor anerkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet.
Dette skyldes, at lovforslaget ikke ændrer udenlandske arkitekters adgang til at arbejde i Danmark. Derudover sikres økonomi- og erhvervsministeren adgang til, dels at fastsætte supplerende regler om de betingelser, der skal stilles til anerkendelse af eksamensbeviser for bygningskonstruktører, dels regler om attestation af arkitekters eksamensbeviser, certifikater og uddannelsesbeviser, således at danske arkitekter og bygningskonstruktører kan dokumentere deres kvalifikationer og dermed sikres mulighed for at udøve deres erhverv i andre EU-lande og EØS-lande, hvor arkitekterhvervet er lovreguleret.
Angående de specifikke lovregulerede erhverv, som er omfattet af lovforslagets §§ 2-5, kan jeg oplyse følgende:
For tjenesteydere, som midlertidigt og lejlighedsvist ønsker at levere tjenesteydelser inden for de pågældende erhverv i Danmark, vil lovforslaget medføre nogle ændringer i retstilstanden.
I lovforslaget er der – i overensstemmelse med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – indsat krav om, at tjenesteydelsen fremover skal leveres under den faglige titel, personen anvender i hjemlandet. Derved kan danske forbrugere se, hvilken form for tjenesteyder de har at gøre med.
Desuden er der i overensstemmelse med direktivet indsat bestemmelser i lovforslaget om, at Disciplinærnævnet for Revisorer og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere skal behandle klager over udenlandske tjenesteydere, som midlertidigt og lejlighedsvist leverer henholdsvis revisorydelser og ejendomsmæglerydelser her i landet.
Endvidere foreslås det at udnytte direktivets mulighed for at indføre en anmeldelsesordning for ovennævnte grupper af tjenesteydere. Derved kan forbrugerne få oplysninger om navn, adresse og faglig titel på alle, der har ret til at levere de pågældende ydelser her i landet.
Administrative, praktiske ændringer
Vedtagelsen af lovforslaget (L 11) vil medføre, at Undervisningsministeriet, som i dag er den koordinerende myndighed for EU-direktiver om anerkendelse af udenlandske erhvervs- og uddannelseskvalifikationer, og som fungerer som dansk videncenter for området, fremover i naturlig forlængelse af de nuværende koordinationsopgaver vil varetage opgaven som den faste repræsentant i art 58-udvalget, jf. direktivets artikel 58.
Kompetente myndigheder indberetter i dag løbende oplysninger om ansøgninger og myndighedernes afgørelser vedrørende anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer til Undervisningsministeriet. Efter lovforslaget vil indberetninger blive omlagt til årlige indberetninger. Indberetningerne danner bl.a. grundlag for den årlige beretning til Folketinget og den rapport, der hvert andet år skal aflægges til Kommissionen.
Med lovforslaget gives undervisningsministeren bemyndigelse til ved udstedelse af bekendtgørelse at implementere direktivet fuldstændigt.
Svaret er koordineret med Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Spørgsmål 9:
Hvordan skal borgerne kunne gennemskue en udenlandsk persons eller virksomheds kvalifikationer, og hvilke klagemuligheder har en bruger af en ydelse?
Svar:
For en beskrivelse af reglerne om, hvordan udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes af danske myndigheder, henviser jeg til mit svar på spørgsmål 7.
Af direktivets artikel 8, stk. 2, fremgår, at de kompetente myndigheder skal sikre udveksling af alle oplysninger, der er nødvendige for, at klage fra en tjenestemodtager over en tjenesteyder kan behandles korrekt.
Af direktivets artikel 9 fremgår, at hvis en tjenesteydelse udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, eller under tjenesteyderens uddannelsesbevis, kan værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kræve, at tjenesteyderen, meddeler tjenestemodtageren alle eller visse af følgende oplysninger:
a)   hvis tjenesteyderen er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, navnet på det pågældende register samt tjenesteyderens registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler, som findes i dette register.
b)   navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed, såfremt virksomheden er omfattet af en godkendelsesordning i etableringsmedlemsstaten.
c)Â Â Â faglig sammenslutning eller lignende organ, som tjenesteyderen er optaget i.
d)   tjenesteyderens faglige titel eller, hvis en sådan titel ikke findes, uddannelsesbeviset og den medlemsstat, i hvilket det er tildelt.
e)   hvis tjenesteyderen udøver en momspligtig virksomhed, det registreringsnummer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/88/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter.
f)Â Â Â Â eventuel forsikringsaftale eller anden form for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar.
Direktivet fastsætter således, at tjenestemodtageren har mulighed for at indhente en række oplysninger om tjenesteyderen. Det vil i lovgivningen for det enkelte lovregulerede erhverv nærmere blive fastsat, hvilke oplysninger tjenesteyderen skal dokumentere.
For de specifikke lovregulerede erhverv, som er omfattet af lovforslagets §§ 2-5 – dvs. revisorer, ejendomsmæglere, translatører og tolke samt dispachører – stilles der i lovforslaget krav om, at de pågældende tjenesteydere skal give tjenestemodtageren de oplysninger, der er nævnt i litra a, d, e og f ovenfor.
En tjenesteydelsesmodtager, der vil klage over en tjenesteyder, har mulighed for at klage efter de regler, der er fastsat for området. For revisorer og for ejendomsmæglere findes der i dag disciplinærnævn, der behandler klager over udøvere af erhvervet, som er etableret her i landet. I lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med direktivet, at disse disciplinærnævn tillige skal behandle klager over tjenesteydere, som er etableret i et tilsvarende erhverv i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, og som midlertidigt og lejlighedsvist leverer de pågældende tjenesteydelser her i landet.
En dansk tjenestemodtager, der ønsker at klage over f.eks. en ejendomsmæglerydelse leveret af en person, som er etableret i et tilsvarende erhverv som ejendomsmæglererhvervet i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, kan således indgive klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.
Der er således samme mulighed for at klage over ejendomsmæglerydelser leveret af personer etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz som over en dansk ejendomsmægler. Tilsvarende gør sig gældende for de af direktivet og lovforslaget omfattede revisorydelser.
Svaret er koordineret med Økonomi- og Erhvervsministeriet.