Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 11:
Forslag til lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke og lov om dispachører samt ophævelse af lov om registrerede arkitekter. (Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 4/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag går ud på at foretage en forenkling og samle regler fra 15 hidtil gældende direktiver i et. Lovforslaget her vil gøre det væsentlig lettere for personer med udenlandske erhvervskvalifikationer at gøre brug af disse i et andet EU-land.
     Med vedtagelsen af dette lovforslag vil det blive muligt for flere udlændinge at starte erhverv op midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark. For så vidt angår tredjelandesstatsborgere, vil det fortsat være den danske lovgivning, som varetager opgaven.
     Set med erhvervslivets øjne er dette forslag selvfølgelig med til at åbne for udenlandsk konkurrence. Set med de store briller kan dette forslag være med til at gøre verden og landegrænserne mere åbne, og hvis en person med udenlandske erhvervskvalifikationer opholder sig her i landet, bør man naturligvis gøre brug af disse kvalifikationer.
     I lovforslaget er der lagt op til, at den kommission, som arbejder med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, nedlægges; i stedet oprettes et udvalg, et såkaldt art 58-udvalg. Det vil blive Undervisningsministeriet, som vil få pladsen i dette udvalg. Alt i alt er dette forslag et godt forslag og et forslag, som også har fået en positiv modtagelse hos langt de fleste i forbindelse med høringsrunden. Venstre anbefaler vedtagelsen af lovforslaget. Jeg skal ligeledes på Konservatives vegne, på fru Carina Christensens vegne, idet hun ikke kan være til stede i dag, sige, at Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Socialdemokratiets ordfører, fru Christine Antorini.

Da den tidligere ordfører så udmærket har gennemgået indholdet af lovforslag nr. L 11, vil jeg kort meddele, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget, da det understreges
i forslaget, at det indeholder de samme grundlæggende betingelser og garantier som de hidtidige direktiver for, at personer med udenlandske erhvervskvalifikationer kan udøve et lovreguleret erhverv i et andet land. Vi har samtidig også noteret os, at der generelt er en positiv tilbagemelding i høringssvarene, hvorefter vi kan støtte det i forhold til det videre udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

Lovforslaget er en konsekvens af et EU-direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på tværs af grænserne.
     Det nye direktiv samler reglerne fra 15 hidtil gældende direktiver i et, som så i såkaldt forenklet form skal indeholde de samme grundlæggende betingelser og garantier som de hidtidige EU-direktiver. Derudover indføres der med det nye direktiv en lettere adgang til at udøve tjenesteydelser på området for lovregulerede erhverv.
     Forslaget forventes at gøre det lettere for EU- og EØS-statsborgere midlertidigt eller lejlighedsvis at udøve et erhverv i Danmark. Lovforslaget indeholder derudover ændringer som følge af direktivet på dele af Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Der foreslås bl.a. ændringer i revisorlovgivningen og i lov om omsætning af fast ejendom.
     Dansk Folkeparti stiller sig afventende og kritisk over for direktivet og vil i udvalgsbehandlingen have belyst de nøjagtige konsekvenser for bl.a. dansk erhvervsliv og danske forbrugere.
     Vi har i øvrigt også svært ved at forstå, at Undervisningsministeriet i det her artikel 58-udvalg, som skal rådgive Europa-Kommissionen i forskellige spørgsmål,
f.eks. skal repræsentere Fødevarestyrelsen. Det synes vi der er noget tragikomisk over. Vi finder det også umiddelbart betænkeligt, at lovforslaget et uoverskueligt, og vi mener, at det er under al kritik, at EU-direktiver og -forordninger og implementeringen af disse i dansk lovgivning generelt kun kan gennemskues fuldt ud, såfremt man er en garvet og rutineret jurist. Vi har naturligvis også bemærket, at der er en lang række kritiske røster i høringssvarene - sådan som jeg ser det i hvert faldt - bl.a. vedrørende uoverskueligheden, og derfor vil vi i udvalgsbehandlingen have belyst, hvorledes bekymringen eventuelt er imødekommet fra regeringens side, såfremt regeringen må imødekomme bekymringen for EU. Jeg mener, at vi står med et - og det er blevet vist ved flere lejligheder - alvorligt demokratisk og folkeligt problem, når danske regeringer og folkevalgte politikere lader EU-bureaukrater diktere slagets gang med forordninger, direktiver og uoverskuelig overnational lovgivning. Det er vel egentlig på grænsen til det uanstændige og kan umuligt være i tråd med det danske folkestyres ånd. Det skulle også gerne være sådan, at almindelige borgere kunne gå ind på Folketingets hjemmeside og sætte sig ind i lovforslagene og se, hvad de går ud på. Jeg trøster mig med, at Dansk Folkepartis EU-ordfører rent faktisk læser til jurist. Jeg håber blot, at de øvrige partiers ordførere på EU-området har de samme kvalifikationer. Vi kan selvfølgelig også nedlægge Folketinget, og så kan vi lade os styre fra Bruxelles, og så slipper vi for kedelige principielle demokratiske debatter. Men sådan er der jo så meget. Vi vil som sagt stille en række spørgsmål, som juristerne i ministerierne så kan få lov til at give en række forhåbentlig forståelige svar på, og så tager vi endelig stilling efter det.

Tak til ordføreren. Vi går videre, og den næste ordfører er den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Lovforslaget fremsættes med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 af 7. september 2005, om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Direktivet implementeres endeligt ved udstedelse af en bekendtgørelse og ved tilpasninger af ressortlovgivning for de enkelte lovregulerende erhverv.
     Det nye direktiv samler reglerne fra 15 hidtil gældende direktiver i et, som i forenklet form indeholder de samme grundlæggende betingelser og garantier som de hidtidige direktiver for, at personer med udenlandske erhvervskvalifikationer kan udøve et lovreguleret erhverv i et andet EU-land. Der er således tale om en teknisk lov i forbindelse med implementeringen af et EU-direktiv.
     Der er enkelte høringssvar, der siger, at man ikke er helt sikker på, om processen kan sikre det faglige niveau. Men i øvrigt finder Det Radikale Venstre, at lovforslaget er fornuftigt og forenklende. Vi er mest positive over for det. Vi vil gå ind i udvalgsarbejdet og se nærmere på de indvendinger, der har været i høringssvarene.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge.

Det dejlige ved det her forslag er, at det i forslaget bl.a. anføres, at forslaget forventes at gøre det lettere for visse personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer midlertidigt eller lejlighedsvis at udøve et lovreguleret erhverv her i landet. Det er jo en forudsætning for, at vi klarer os godt i internationalt/EU-samarbejdsperspektiv, og at vi bl.a. gør det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til landet.
     SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er Enhedslistens ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Helt så nemt synes jeg faktisk ikke det er. Men jeg er da glad for, at de andre ordførere synes, det er sådan en venstrehåndsting at komme igennem. Sådan virker det lidt, når man lytter til, hvor hurtigt man bare sådan tilkendegiver sin støtte til det her forslag. Jeg håber da, de andre ordførere har ret i, at det er så simpelt. Jeg har altså en række spørgsmål.
     Jeg vil sige, at ligesom nogle af de hidtidige ordførere er Enhedslisten meget, meget positivt indstillet over for, at det bliver nemmere at få anerkendt sine uddannelseskvalifikationer. Alt andet er selvfølgelig fuldstændig tosset.
     Det er positivt, at man kan studere og bruge sin uddannelse på forskellige uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med forskellige job i forskellige stater, det giver selvfølgelig rigtig god mening.
     Vi bryder os dog ikke så meget om det her med, at man opdeler folk i dem, der tilfældigvis er født inden for EU og EØS og i Schweiz og så dem, der kommer fra resten af verden. Det synes vi sådan set er dybt latterligt, og vi synes, det er mærkværdigt, at det er landegrænser, der skal afgøre, om man kan bruge sin uddannelse. Det burde i stedet være kvalifikationer, der afgjorde, om man kunne bruge sin uddannelse. Så når man nu åbner for at anerkende andre landes uddannelser, mener jeg også, at det burde omfatte tredjelandesstatsborgere.
     Lovforslaget kan så også siges at være en spæd forløber for servicedirektivet, og det er rigtig, rigtig vigtigt for Enhedslisten, at gældende overenskomster til enhver tid bliver overholdt, også af de forskellige faggrupper, som nu får adgang til at udøve deres erhverv i Danmark.
     Når der flere steder i lovforslaget, f.eks. under almindelige bemærkninger, afsnit 2, står, at lovforslaget vil bidrage til økonomisk vækst, og at arbejdsmarkedet gøres mere fleksibelt med lovforslaget, og når arbejdsgiverorganisationerne er rigtig, rigtig glade for den øgede konkurrence, jamen så vil vi gerne have en forsikring for, at lovforslaget ikke underminirer lønforhold og andre arbejdstagerrettigheder i Danmark.
     Vi vil derfor gerne spørge ministeren, om der er en sikring af, at den større adgang for mennesker fra andre lande ikke vil medføre løntrykkeri, for løntrykkeri er jo hverken til gavn for de danske lønmodtagere eller for de lønmodtagere, der skulle komme hertil fra andre lande. Der må være en fælles interesse for overholdelse af overenskomster.
     Jeg har altså en række spørgsmål, som jeg ønsker at ministeren måske kan komme lidt ind på i sit svar nu eller i forbindelse med udvalgsarbejdet.
     Ud over det her med, om der er tale om et forslag, som underminerer danske overenskomster, kunne jeg godt ønske mig at få lidt at vide om, hvordan vurderingen af, om uddannelserne er sammenlignelige, foretages,

altså, om de uddannelsesmæssige kvalifikationer er sammenlignelige, om f.eks. de faglige aktører i det her udvalg, som erstatter de 15 udvalg, der tidligere fastsatte krav og betingelser, stadig væk bliver inddraget i forbindelse med gensidig anerkendelse af uddannelser, eller hvor er vi henne med det?

     Så kunne vi i øvrigt godt tænke os at få lidt at vide om, hvilke muligheder der er for at sikre kvalitetskontrol af uddannelserne, og hvilke krav man kan stille til uddannelserne. Kan man f.eks. stille krav om miljø? Og hvilke krav kan der stilles i forhold til kvalitetskontrol? Er det udelukkende af hensyn til tjenesteydelsesmodtagerens sikkerhed og sundhed, at man kan foretage en forudgående kontrol af tjenesteydelser?
     Der er jo i forslaget en del om det her med sikkerhed og sundhed. Vores problem er bare, at vi ikke kan se, hvad der sker i de tilfælde, hvor tjenesteydelsesmodtageren er ligeglad med sikkerhed og sundhed, f.eks. en bolighaj, som hyrer tjenesteydere til at lave elinstallationer i nogle boliger, men hvor vedkommende sådan set er ligeglad med, om brandsikkerhed og sundhed er overholdt for dem, der skal bo i boligerne, fordi det ikke er tjenesteydelsesmodtageren selv, der bor i de pågældende boliger.
     Eller hvad med de tilfælde, hvor vi måtte ønske, at der skal gælde en særlig beskyttelse af tjenesteyderen, og at man derfor skal have særlige kvalifikationer for at udøve det pågældende erhverv. Altså, hvad er der af muligheder for kvalitetskontrol?
     Jeg synes ikke, jeg har haft mulighed for at finde svar på de her spørgsmål i lovforslaget. Det synes jeg er dybt bekymrende.
     Så jeg vil gerne sige, at som udgangspunkt mener Enhedslisten selvfølgelig, at det skal være nemmere at bruge sin uddannelse på tværs af landegrænser, men vi mener, at der kan være andre hensyn end alene sundheden og sikkerheden, som er nævnt i lovforslaget, og jeg kan ikke se, på hvilken måde de krav eksempelvis bliver imødekommet.
     Så jeg håber, ministeren vil bruge tid på at sige lidt om de forskellige problematikker, som vi anser der er i det her lovforslag, og at vi kan komme tættere på det i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Tak for den meget brede opbakning til lovforslaget.
     Forslaget er en forenkling, og derfor synes jeg, at selv partier, som i øvrigt er EU-skeptiske eller EU-modstandere, også bør erkende, at vedtagelsen af dette forslag i hvert fald ikke gør tingene værre, men tværtimod gør dem lidt enklere. Lovforslaget indebærer jo også, at der er nogle regler, der falder væk; der er sågar en lov, der falder væk. Så jeg håber, lovforslaget kan finde nåde for alle partiers øjne i den sidste ende.
     Der opbygges jo ikke nye regler; der er jo ikke tale om, at EU's kompetencer udvides. Der er tale om, at hvis man accepterer som en kendsgerning, at Danmark er med i det europæiske samarbejde, og at vi har disse regler, så bliver de nu mere enkle, lettere at håndtere for såvel borgere som offentlige myndigheder.
     Jeg har i beredskab svar på mange forskellige spørgsmål, men jeg må indrømme, at jeg ikke har kunnet finde noget svar på fru Pernille Rosenkrantz-Theils første spørgsmål, nemlig om der er en sikring imod løntrykkeri i forslaget.
     Når man skal anerkende forskelligheder på tværs af grænser, er man jo altså nødt til også at anerkende, at lønniveauet på visse områder er lavere i nogle lande end i andre. Hvis man kalder det løntrykkeri og bruger det som begrundelse for, at der ikke skal være bevægelighed over grænserne, så bliver der altså ikke meget bevægelighed over grænserne, og hvorfor skal der så egentlig være bevægelighed for studerende?
     Jeg synes, fru Pernille Rosenkrantz-Theil helt rigtigt og positivt beskrev alt det, hun gik ind for, men hvis man går ind for det, er man altså også nødt til at anerkende visse forskelle. Sagen er jo, at der ikke er nogen som helst grund til at tro, at EU-samarbejdet og den øgede bevægelsesfrihed for lønmodtagere over grænserne har været til skade for lønniveauet i de europæiske lande og da heller ikke i Danmark. Det er der jo heller ingen der påstår. Det er jo også derfor, at mig bekendt samtlige lønmodtagerorganisationer er tilhængere af det europæiske samarbejde, bl.a. fordi der altså også er så mange positive ting i det europæiske samarbejde set fra lønmodtagerorganisationernes synspunkt.

     Jeg ved ikke, om helt det samme kan siges, når der tales om miljøhensyn. Jeg vil helst ikke komme med en generel udtalelse om det miljøspørgsmål, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil rejste, for hvad nu, hvis jeg glemmer noget? Så jeg synes, det spørgsmål er særdeles velegnet til at blive besvaret i udvalget, så vi lige kan tjekke efter, om der er noget, jeg har glemt.
     Det samme gælder spørgsmålet om kvalifikationer, om vi nu sænker kvalifikationerne. Men jeg vil advare mod, at man tolker dette, at vi accepterer fri bevægelighed, også selv om kvalifikationerne ikke er helt de samme, som en forringelse. Det kan jo altså nøjagtig lige så godt være en kvalifikationsforbedring.
     Til hr. Martin Henriksen vil jeg sige, at jeg respekterer, at Dansk Folkeparti er skeptisk over for hele EU-projektet og derfor også over for hele dette lovkompleks, som her forenkles. Jeg synes bare, han burde anerkende, at hvis man nu tager det som en ubestridelig kendsgerning, som man ikke kan lave om på, at Danmark er med i samarbejdet, må tilstanden efter vedtagelsen af dette forslag trods alt også set fra hr. Martin Henriksens synspunkt være bedre end tilstanden, før det bliver vedtaget.

Jeg beder undervisningsministeren blive stående et øjeblik. Det er netop hr. Martin Henriksen, der har bedt om ordet for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er skræmmende, at det her bliver fremført som en forenkling. Det er højst sandsynligt en forenkling, men det er da lidt bekymrende, at en forenkling skal være så indviklet, vil jeg sige. Jamen det synes jeg da et eller andet sted er meget reelt.
     Jeg kunne godt tænke mig at høre undervisningsministeren, hvordan man har tænkt sig at imødekomme de forskellige bekymringer, der er i høringssvarene, bl.a. fra Foreningen Registrerede Revisorer, som er bekymret for, at der tilsyneladende, sådan som de ser det, gøres forskel på danske og udenlandske revisorer, fordi der er nogle forskellige krav i de forskellige lande til, hvordan man kan blive revisor dér, og man dermed i realiteten stiller danske revisorer ringere i Danmark på grund af det.
     Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan man sikrer, at erhvervsdrivende, som kommer til Danmark og ønsker at udøve et erhverv, får kendskab til det danske arbejdsmarked, og om man har tænkt sig at sikre, at de får kendskab til, hvordan det hele - fru Pernille Rosenkrantz-Theil var inde på det her med løntrykkeri - fungerer lovmæssigt osv. i Danmark. Har man tænkt sig at gøre noget ud af det?
     Det kan da godt være, det her bare samler en hel masse ting i et nyt direktiv, men så går jeg ud fra, at de bekymringer, der er i høringssvarene, har været fremme før og man så bare ikke har gjort noget ved det, og det er vel derfor, bekymringerne kommer en gang til.

Det sidste, hr. Martin Henriksen siger, besvarer jo sådan set noget af det første, han sagde, for det er fuldstændig rigtigt opfattet, og det er vel også det, der ligger bag det noget negative høringssvar fra de registrerede revisorer.
     Men jeg synes egentlig, at jeg vil give hr. Martin Henriksen en indrømmelse, og den lyder som følger: Denne forenkling, som jeg her foreslår, er ret kompliceret. Kan vi ikke lade det stå der?

Så er det hr. Martin Henriksen for anden og sidste korte bemærkning.

Nogle af spørgsmålene skal naturligvis stilles som udvalgsspørgsmål, og det vil vi så gøre.
     Men mener ministeren ikke, at der generelt er et demokratisk problem? Det kan godt være, det er svært at få det ud over ministerens læber i betragtning af regeringens EU-position, men et eller andet sted er det så ikke en lille smule problematisk, at der kommer mange af de her tykke direktiver og forordninger osv. fra EU, og at ingen normale mennesker har forudsætninger for at sætte sig ind i dem, medmindre de har et helt embedsværk bag sig? Er det ikke et demokratisk problem, at almindelige borgere så at sige er sat fuldstændig uden for at vide, hvad det egentlig er, det her handler om? Kan ministeren ikke se et lillebitte problem der?

Det er et emne, der optager mig meget, og jeg skrev små bøger om det, da jeg var medlem af Europa-Parlamentet. Sagen er jo, at der er nogle, der har en tendens til at se alle problemer
i EU's regelsæt, samtidig med at de glemmer, hvor komplicerede det tilsvarende danske regelsæt er. Det er jo trods alt kun en mindre del af det samlede regelsæt, som gælder i Danmark, der hidrører fra EU. Det er en ganske lille del af lovgivningen, der hidrører derfra, og det, som hr. Martin Henriksen kan sige om de regler, vi drøfter her, kan man sandelig også sige om lejelovgivningen, om skatteministerens lovgivning, ja, sågar er dele af undervisningsministerens lovgivning jo også ret kompliceret. Så jeg synes ikke EU's regler er værre end de danske, hvis jeg skal sige det kort.

Og det skal man, da man har 60 sekunder.
     Så er det den næste korte bemærkning, og det er fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren kom med et par bemærkninger om lønniveauet. Det er vel forhåbentlig sådan, at det, at vi bevæger os på tværs af landegrænser, ikke nødvendigvis behøver at have den konsekvens, at vi begynder at være løntrykkere i forhold til hinanden. Altså, jeg håber, ministeren anerkender, at det er muligt for f.eks. fagforeninger at samarbejde for at undgå løntrykkeri. Det kunne også være, at ministeren ville strække sig så langt, at ministeren syntes, det var en god idé. Det gør jeg i hvert fald, for jeg synes, det er et rigtig godt udgangspunkt, at meningen skal være, at folk får bedre og bedre levevilkår, og en af måderne, folk kan få bedre og bedre levevilkår på, er jo, at deres løn bliver forbedret.
     Så jeg vil gerne bede ministeren lige knytte et par ekstra bemærkninger an til det, ministeren tidligere var inde på, om, at man, når man bevæger sig på tværs af landegrænser, ikke kan være sikker på, hvordan lønniveauet er. Det er jeg selvfølgelig klar over. Men med det her lovforslag er det min bekymring, at vi lægger op til, at lønniveauet bliver lavere, at medarbejdere altså nemmere kan få midlertidig ansættelse i Danmark, end de har kunnet før, og at det derfor vil medvirke til, at lønniveauet i Danmark generelt vil være for nedadgående.

I Danmark gælder danske overenskomster, det tror jeg ikke jeg behøver at sige. Og så er den historie sådan set ikke længere. Så er der nogle tjenesteydelser, som kan vandre over grænserne, og det har der været en meget lang debat om. Det endte i det såkaldte servicedirektiv, som var helt anderledes end det, der oprindelig blev foreslået, og med dette servicedirektiv mener jeg at det problem, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil rejser, bliver løst.

Det glæder mig naturligvis, hvis det problem er løst.
     Jeg vil spørge lidt til den her kvalitetskontrol, for man kan sige, at det jo er meget forskelligartede uddannelser, vi har med at gøre her, og en af de bekymringer og et af de uløste dilemmaer, som vi i Enhedslisten har haft, når vi har beskæftiget os med det her lovforslag, er naturligvis sikkerhedskravet. Jeg nævnte det også i min ordførertale. Hvad nu i den situation? For der står, at sikkerhed og sundhed er ting, man kan tage højde for. Der skal altså være sikring af, at sundhedsniveauet er ordentligt, og at sikkerhedsniveauet er ordentligt over for tjenesteydelsesmodtageren.
     Jeg kunne godt tænke mig at få lidt svar på: Hvad sker der i den situation, hvor tjenesteydelsesmodtageren er ligeglad med, om kravene vedrørende sundhed og sikkerhed er opretholdt? Det eksempel, jeg kom med i min ordførertale, handlede f.eks. om en boligejer, der i sine ejendomme får en elinstallatør ud og i den situation i princippet ikke selv bebor ejendommen, fordi den er udlejet, og dermed kan være ligeglad med, hvor tjenesteydelsen i sidste ende havner. Hvor er kvalitetssikringen i forhold til det tredje led, er det omfattet, eller er det ikke omfattet af det her forslag? Som jeg læser det, er det ikke omfattet af forslaget.

For at tage et eksempel: Bestemmelserne i direktivet berører ikke medlemsstaternes kompetencer med hensyn til indretning af deres nationale regler om udbud og indhold af uddannelser og heller ikke fastsættelsen af regler for adgang til erhvervsudøvelse. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke lovregulerede erhverv der har en sådan karakter, at man ud fra hensynet til sikkerhed og sundhed ønsker forudgående at kontrollere erhvervsudøverens kvalifikationer. Det er altså op til medlemsstaterne at stille de krav, som skal stilles med hensyn til sikkerhed og sundhed. Og da alle erhverv i forvejen er beskyttet i form af at være lovregulerede, skal der altså noget ekstra til for at kunne påberåbe sig, at udøvelsen af erhvervet har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed og for at foretage forudgående kontrol.
     Det tror jeg besvarer i hvert fald en del af det, der bliver spurgt om.

Tak til undervisningsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.