Folketinget, Christiansborg
Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri
1240 København K
Vedr. fiskeri. Lovforslag L109
Vi fulgte med interesse den fiskeripolitiske del af debatten i folketinget fredag den 19/1 2007 hvor fødevareministeren fremlagde lovforslaget L 109. Lovforslaget og debatten rejser centrale spørgsmål, som Folketinget ikke fik svar på.
Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis ordfører, som står bag regeringens fiskeripolitik og Ny Regulering afviste, at Ny Regulering og puljefiskeriet medfører et større udsmid af konsumegnet fisk, den såkaldte highgrading, hvor fiskerne frasorterer de billigere fisk for kun at lande de dyre.
Det er en ulovlig praksis, men alligevel har regeringen gentagende gange argumenteret til fordel for Ny Regulering og puljefiskeri med påstande om, at fiskerne med Ny Regulering vil tilkøbe sig de nødvendige kvoter og i puljer sammenlægge kvoter og styre fiskeriet således, at udsmidet af konsumegnet fisk bliver mindre.
Seneste skriver fødevareministeren i et svar til folketinget pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 156 den 25/1 2007 om de negative konsekvenser ved en bifangstregel for torsk â€Medmindre fiskerne ændrede adfærd, ville overholdelse af en bifangstregel desuden medføre øget discard af torsk, idet den andel af torskefangsten, som var udover den fastsatte bifangst, efter reglerne skulle discardes. Der vil samtidig være incitament til at optimere udnyttelsen af bifangstreglen pÃ¥ hver enkelt fangstrejse for at opnÃ¥ det største økonomiske udnytte af de tildelte fangstmuligheder. Det er ogsÃ¥ kendt som â€highgradingâ€. Ved highgrading er det de økonomisk mest efterspurgte størrelser og friskhedsklasser, der landes, og de fisk, som kun kan opnÃ¥ en mindre attraktiv pris, discardes.â€
Â
Fødevareministeren er altså klar over, at begrænsede kvoter øger incitamentet for highgrading. Fødevareministeren må derfor give Folketinget en uddybende redegørelse for, hvorfor han mener, at Ny Regulering giver mindre udsmid, når fiskerne med Ny Regulering i 2007 samlet set får mindre kvoter og oveni også betaler op til 300 kr. for et kg kvote på torsk de tilkøber? Gennemsnits prisen for torsk landet fra Nordsøen og Skagerrak, er ifølge ministeriets egne tal ca. 25 kr. kg. Vi forstår ikke, at en fisker kan betale 300 kr. for et kg kvote, og samtidig stoppe den highgrading som beviseligt er praktiseret de senere år. 300 kr. divideret med de 8 år som Ny regulering løber over, betyder en årlig gennemsnitspris på ca. 35 kr. i afdrag. Dertil kommer drift og forrentning af lånet. Hvordan får fiskerne råd til at lande torsk til salgspris på mindre end 20 kr. er det ikke mere sandsynligt at fiskerne bliver nødt til kun at lande fisk der koster nærmere de 40 end de 20 kr.?
Det synes i hvert fald at være tilfældet ude i fiskeriet. En hurtig uge statistik fra jan. 2007 fra Hirtshals viser, at der er landet 39.271 kg torsk heraf var 783 kg torsk smÃ¥ torsk til en kg pris pÃ¥ ca. 16 kr. hvor store torsk kostede ca. 37 kr. I Thyborøn blev der i perioden 21-26/1 landet i alt 44.785 kg torsk hvoraf de 1721 var smÃ¥ torsk. Mener ministeren, at fiskerne ikke længere fanger de smÃ¥ torsk? Det normale for et fiskeri er ikke 2-3 % smÃ¥ torsk, men nærmere de 50 %. Desuden er der kun landet E torsk dvs. de dyreste kvaliteter. A og B torsk er tilsyneladende ogsÃ¥ forsvundet fra det officielle marked.Â
Men ministeren, at selektive redskaber kan forklare, at fiskerne ikke længere fanger de smÃ¥ torsk? Hvis det er tilfældet er det intet mindre end en revolution i fiskeriet og klart en viden som ministeren, hurtigst muligt, ogsÃ¥ bør dele med andre lande.Â
Med venlig hilsen
Kurt Bertelsen Christensen, Formand
Ferring Strand den 29/1 2007